Brug høreværn
Beskyt dig allerede ved 80 db
Høreværn er påbudt på arbejdssteder, hvor støjen kommer over 85 decibel. Men du bør beskytte dig, når du arbejder i 80 decibel.
Du kan få en høreskade, hvis du i en årrække går i daglig støj på over 80 decibel.
Analyser støjen før du vælger høreværn
En god beskyttelse kræver, at du får analyseret støjen. Der fås mange forskellige typer høreværn. Fx findes der høreværn, der elektronisk lukker af for høje smæld.
Der findes høreværn, der sidder som propper i ørerne, og som bliver tilpasset individuelt ved at brugeren får lavet et aftryk af øregangen. Der er også værn, som tager højde for, at brugeren bærer briller.
Hvis medarbejderne er udsat for støj over 80 decibel, bærer virksomheden udgiften for høreværn.
Med et godt høreværn kan støj på 85 decibel dæmpes til 60 decibel. Til sammenligning er støjniveauet på et kontor mellem 65 og 70 decibel.
