Jans historie

Det var nytårsmorgen. Jan og to kammerater samlede fusere op fra aftenen før. De ville lave deres egen kæmpestore sejlgarnsbombe fra krudtet i de ueksploderede raketter, samt avispapir og sejlgarn. Da den store bombe var færdig, og Jan havde vundet "sten, papir og saks" legen, og dermed retten til at tænde bomben, så lagde han den på kantstenen, satte sig på hug og strøg tændstikken.
- Bomben gik stort set af lige så snart tændstikken blev strøget. Jeg husker, at jeg så lysglimtet, før jeg hørte braget og kastede mig tilbage. Det rungede voldsomt for mine ører, og en af mine kammeraterne fortalte, at det blødte ud af mit venstre øre, fortæller Jan Krogså.
Trommehinden var sprunget, og drengene var så bange for, at deres forældre ville blive vrede over, at de havde leget med fyrværkeri, så de svor en "musketer-ed" om aldrig at fortælle om uheldet til nogen.

Leg med konsekvenser

- Vi vaskede mit øre og forholdt os tavse. Derfor gik jeg faktisk med denne skade ubehandlet indtil år 2000, hvor jeg fik mit første høreapparat, siger Jan Krogså.
I dag er han 47 år, og høreskaden betyder, at han er nødt til at bruge høreapparat og andre tekniske hjælpemidler for at kunne passe sit job som faglig konsulent hos Socialpædagogerne Nordsjælland, eller i det hele taget for at kunne deltage i sociale arrangementer på lige fod med andre mennesker med normal hørelse. 

Set i bagklogskabens lys mener Jan Krogså nok, at han burde have haft hjælp langt tidligere. Men da hørelsen gradvist kom tilbage en uges tid efter uheldet, så gik det langsomt i glemmebogen. Omstændighederne lærte Jan måder, hvorpå han kunne omgås sit høretab. Han lærte at lade som om, han forstod alting, han lærte at nikke indforstået, og han lærte at mundaflæse for at kunne klare sig i skolen og dagligdagen.

Godt råd - lad være

- Set i bakspejlet så har der været mange situationer, hvor ting er gået helt galt for mig, hvor jeg har misforstået ting. Masser af situationer hvor folk er blevet sure på mig eller har syntes, at jeg var underlig - men jeg var bare ikke bevidst om, at det skyldtes min hørenedsættelse

Med de konsekvenser, som den hjemmelavede bombe havde for Jan, så er hans råd til unge i dag: - Lad være med at forsøge at lave egne bomber. Krudt er ikke legetøj. Jeg var enormt heldig, at det kun gik ud over min hørelse dengang. Jeg kunne ligeså godt have mistet 10 fingre eller skadet mine øjne for altid.

Vær sammen med voksne

- Jeg kan godt forstå, at det er spændene for unge mennesker med alt det krudt. At eventyrlysten kommer op i dem. Men det er vigtigt, at det foregår under kontrollerede forhold, og at der er en voksen med. I dag bruger jeg ikke selv penge på fyrværkeri. Det er ikke fordi, jeg er bange for det. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at se på det og være ude nytårsaften, men jeg tager altid mine høreapparater af og bruger ørepropper. Har man først fået en skade på hørelsen, så tror jeg på, at det nemt kan blive forværret, siger han.
Jan krogså fortæller, at han endog kender folk, der har fået varige høreskader ved at blive kastet nytårskrudt efter og hvor krudtet blot er landet ved deres fødder og eksploderet.
Så fyrværkeri er ikke til at spøge med.
Jan bedste råd er, hvis skaden er sket og man fornemmer "noget" med sin hørelse, så skal man ikke holde det hemmeligt for nogen, men straks søge hjælp. Det er gratis at gå til ørelægen og du behøver ingen henvisning.