Du er her: Forside > Særligt for dig > Debatfora > Unge > hørenedsættelse og jobsøgning

hørenedsættelse og jobsøgning

Op til Unge

hørenedsættelse og jobsøgning

Stinne — 05. marts 2010 10:39

Hej Alle

Jeg er en ung kvinde på 23 år, der skal til jobsamtale inden for den kommende måned. Jeg har forberedt mig godt dertil og ved at jeg har de rette evner til at udfylde stillingen.

Grunden til jeg skriver her er, at jeg er usikker på om jeg skal nævne mit høretab? Skal jeg selv sige det med det samme eller skal jeg først sige det når jeg er blevet ansat eller skal jeg slet ikke nævne det?

Hvilke erfaringer har I med denne problemstilling? Og hvad gør I i forhold til at tale i telefon på jobbet?

Jeg har talt med mine normalthørende veninder, men de kan ikke helt sætte sig ind i det..

Venlig hilsen Stinne

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

olemadsen — 06. marts 2010 20:21

Kære Stinne

Det er altid trist med et handicap.

Det er sikkert, at dit handicap vil være en hæmsko for dig, hvis du får jobbet.

Du kan få hjælp til at klare dine problemer, for der findes i din nærhed en specialkonsulent, som kan  OG SKAL hjælpe dig. Hun kan også hjælpe dig til den bedste telefon for dig.

Det du skal gøre er ringe til Pia Mikkelsen i Høreforeningen tlf 36754200 straks på mandag, kl 10 når de åbner.

Pia har selv været specialkonsulent, før hun kom til Høreforeningen, så hun kender den vej du skal, hvor du bor.

Personlig synes jeg det er bedst, at du spiller med helt rene kort, når du skal til samtale.  Så sig i hvert fald det om din hørelse, så kan det ikke senere blive anledning til afskedigelse.

Hvis du kan få en specialkonsulent til at støtte dig, vil din kommende arbejdsgiver være i gode hænder lige som du.

Venlig hilsen

ole

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

NannaLundt — 09. marts 2010 13:56

hej Stinne,

Jeg vil ikke sige at det er trist med et handicap - det er, hvad man gør det til!

Jeg kan kun fortælle om mine egne erfaringer. Jeg er selv en pige på 23 år og jeg arbejder som kontorelev. Her snakker jeg dagligt i telefon og laver de samme opgaver som de andre. Jeg har det sådan at intet skal hindre mig.

Jeg sidder desuden her til et hovedbestyrelsesmøde, og skal tage referat. Og nej, jeg kan ikke høre alverdens! Men jeg prøver. Og så har jeg den erfaring til når jeg skal videre.

Dengang jeg var til samtale, der fortalte jeg ikke at jeg var hørehæmmed. jeg føler tit at man bliver sat i bås. Jeg vil hellere, at de skal se mig som den person jeg er, istedet for at blive huske som hende med hørehandicap.

Nu skal det så også siges, at jeg har et normalt sprog, så man kan ikke høre p åmig at jeg er hørehæmmed.

Dengang jeg så skulle skrive under på min elevkontrakt, der fortalte jeg så, at jeg var hørehæmmed. Så kunne de tage mig eller lade være. De tog mig alligvel.

Jeg synes du skal gøre det, som du føler for. have det i baghånden, hvis I kommer ind på emnet. eller når de spørger dig og du har mere at sige. Så kan du vudere om situationen er til det.

Desuden held og lykke.

hilsner fra Nanna

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

NannaLundt — 09. marts 2010 14:26

Lige en lille tilføjelse.

Jeg har mit eget kontor, derfor kan jeg høre i telefonen. Skal jeg på et tidspunkt være et sted, hvor vi er flere om et kontor, så bliver jeg nødt til at få noget udstyr der passer til.

Desuden, Stinne, så findes der idag en masse udstyr, som kan hjælpe en med at høre det man skal. Så det er bare om at søge :)

Må jeg spørger om, hvor i landet du kommer fra?

 

Hilsen fra Nanna igen!

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

LIV — 16. marts 2010 14:16

Hej Hørehæmmed.

Jeg  forstår godt alle dine bekymringer mht. nedsat hørelse og job, da jeg selv går rundt med de samme tanker. Du skal huske at det er ikke alle barriere vi som hørehæmmed kan fjerne. Men nogen kan vi få hjælp til at fjerne.

En kollega sagde til mig hvis nu det var mig som blev hørehæmmed ville du så også synes at jeg var et dårligere menneske?. Og det ville jeg selvfølgelig ikke.

Min egen baggrund er:Jeg er 40 år og fik snigende høretab for 3 år siden som jeg dels efterfølgende er forsøgt at blive opereret for og senere dels blevet dobbelt høreapperats behandlet for. Jeg arbejder som sygeplejerske, hvor der stilles store krav til hørelsen og dermed kommunikations evnen. Jeg har fået en LINK fra Phonak der er på str. med en mobiltlf. Den virker som en extern mikrofon der trådløst sender et FM-signal til mine høreapp. Jeg bruger den hverdag fx. ved konferancer/møder/undervisning hvor lægger jeg den på bordet eller hænger den om halsen på taleren. Jeg bruger den også til mine telefon samtaler. Hvor jeg ringer op på telefonen som normalt men blot løfter og lægger røret på, på Linken.Telefonen skal blot kunne sende bluetoot og jeg bruger den også til lyden på computeren/steoanlæg/tv. Endvidere hos patienter der taler med meget svag stemme osv. Jeg har kun oplevet enkelte mennesker har udtrykt usikkerhed når jeg har brugt den. Men så har jeg enten forklaret det eller joket og sagt det er et spion udstyr ....;)

For mig opleves det som noget nær samme lyd som når der er en teleslynge til rådighed, hvor lyden "kommer ind midt i hovedet". Lidt bøvlet med alt den teknink og man er ikke så hurtig på tasterne. Men når du oplever hvilken letteleses der er i hverdagen er det vær at kæmpe for.

Men tag kontakt til din special konsulent som kan hjæpe dig med at få løst dit problem. PØJ-PØJ

VH Lisbeth

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

ravn — 13. maj 2010 11:05

Hej. Jeg er en ung pige på 26, som selv er i gang med at søgejobs nu. Jeg er netop blevet afskediget pga stadig dårligere hørelse(har helt normalt sprog). Jeg kan kun anbefale dig at være åben omkring dit høretab, det er jeg selv. Både for min egen skyld men også for de mennesker omkring mig, synes det er mere afslappende at folk ved det og evt ikke går og kigger underligt på en. Jeg havde en hørekonsulent ude på min tidligere arbejdsplads, det ved jeg mine kollagaer var utroligt glade for, da de ikke altids vidste hvordan de skulle snakke til mig:)

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

annw — 19. maj 2010 08:01

Hej Ravn

Du skriver, at du er blevet afskediget pga. dårlig hørelse. Det er ulovligt at afskedige medarbejdere pga. handicap, så hvis du er medlem af en fagforening, vil jeg stærkt råde dig til at kontakte dem.

Hilsen Ann

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

mariaravn — 18. september 2010 20:09

Hej Ann

bedre sent end aldrig, døjer med så meget så har ikke lige haft overskud til at være på herinde:( Min fagforening er også indblandet og sagen skal i retten hvor HK hjælper mig, jeg håber at få retten på min side.. men det er hårdt at det skal være sådan, man er jo ikke en dårligere medarbejder blot fordi man hører dårligt..

Re: hørenedsættelse og jobsøgning

mbj — 28. september 2010 10:24

Kære deltagere af denne debat!

Journalist Lisbeth Kristine Cedray, der skriver til Høreforeningens blad, Hørelsen, gerne vil i kontakt med dig.

Hun skal bruge medvirkende til et grundigt tema om hørenedsættelse og jobsøgning / arbejdsmarkedet til Hørelsen.

Lisbeth vil lave et interview med dig, hvor du kan fortælle om dine erfaringer på disse områder, og der vil også blive taget billeder til brug i bladet.

Er du interesseret i at medvirke, så kan du kontakte Lisbeth på tlf.: +45 3214 1964 eller på mail: ordministeriet@gmail.com 

Med venlig hilsen
Mette Byrgesen Jensen
Webmaster

 

 

Baseret på Ploneboard
Handlinger tilknyttet webside
Problemer med debatforaet?

Der kan være problemer for brugere, der benytter Explorer 9.

Løs problemet via Microsofts hjemmeside

Erfaringer med høreomsorgen?

I Høreforeningen er vi interesserede i at vide mere om brugernes oplevelser med høreomsorgen - både de gode og de dårlige!

Meget tyder desuden på, at brugere har glæde af at læse om andres erfaringer.

Derfor har vi oprettet et forum, hvor brugerne kan dele deres oplevelser.

Gå til erfaringsforum

 
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere