Brummen for ene øre
Op til Tinnitus
Hej
Jeg har nu i snart to uger haft en brummende lyd for mit ene øre. Det lyder som om en bil holder i tomgang udenfor min dør kortere eller længere væk.
Jeg er usikker på hvad det er kommet af.
To dage før var jeg ude på en lang halvkold køretur, og dagen efter faldt det for mit ene øre. Måske havde jeg ligget for meget på det om natten. Denne dag begyndte jeg at tage noget antipsykotisk medicin for min skizotypi.
Dagen efter igen faldt det ikke så meget for mit øre mere. Om aften da jeg kom hjem, var der så en kraftig brummen.
Den næste dag havde det fortaget sig, men det kom igen om aftenen, og sådan blev det ved. Styrken blev dog reduceret en del fra den fjerde aften, og sådan har det været siden da.
Altså næsten ikke noget at mærke om dagen ,men om aftenen kommer en irriterende brummen.
Jeg stoppede med den medicinen med det samme pga. denne brummen. Altså nåede jeg kun at tage een pille.
Men hvad er denne tinnitus kommet af. Er det bare denne ene pille der har givet mig en brummen eller er det pga. kulde i øret?
Hvis det er en bivirkning af medicinen(hvilket der står den kan give), er det så noget der vil forsvinde igen.
Jeg synes dog det lyder utroligt at bare een pille skulle give den bivirkning.
Det skal lige siges jeg er 35 år og har i mange år haft en meget svag ringetone på det andet øre. Men den har aldrig generet mig.
Hvor kan jeg eventuelt søge hjælp. For jeg føler mig meget generet af denne brummen. Den gør mig temmelig bekymret og nervøs.
Tror "desværre" ikke det har noget med medicin at gøre. Hvor bor du henne i landet?
Prøv lige at læse her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Infralyd
http://ing.dk/artikel/437-infralyd-skal-tages-alvorligt
http://www.infralyd.dk/
Hej
Havde slet ikke set der var kommet svar. Fik ingen mail om det.
Jeg bor i Svendborg.
Min brummen i øret er der stadig. Lyden har varieret meget, fra næsten ikke at være der, til at brumme konstant. Jeg arbejder meget på at finde ud af hvad der forværre det. Jeg har stor mistanke til høje lyde såsom trafikstøj eller blæst i ørene. Men jeg har endnu ikke fundet et fast mønster.
Har også troet det havde noget med træthed at gøre. Men jeg har prøvet ikke at have noget særligt da jeg gik i seng, og så vågne tre timer senere med det. Det omvendte har jeg også prøvet. Så det har nok ikke noget med træthed at gøre.
Når det er værst, som nu jeg skriver dette, så Kan jeg ikke klare lyde. De gør det værre og irriterer det.
Det værste er næsten at det gør mig meget nedtrykt og har isoleret mig meget.
Selvmordstanker har jeg haft en del af. Jeg kan slet ikke se mig ud af dette.
Nogen siger jeg må leve med det. Men hvordan det kan jeg ikke forestille mig at kunne.
Jeg er også meget bitter over at jeg tog den pille. Jeg tænker meget på at bare jeg ikke havde gjort det, så var mit liv ikke blevet ødelagt.
Jeg har forresten været hos ørelæge, og min hørelse var perfekt og der var intet i vejen. Ørelægen mente det var en virus.
Jeg tror dog mest på medicinens bivirkning. Evt. på det fald jeg havde samme dag jeg fik tinnitus. Måske er der opstået spændinger i en i forvejen lidt problemarisk nakke.
Men for fanden hvor kan det være svært at trækkes med når man også har smerter flere steder i bevægeapperatet. Det er svært at finde glæden ved nogen ting. Hvad gør I?
Axel.
Du kan prøve og undersøge om der er noget i Dinne omgivelser der kan afgive støj. Det kan være varmeværker, skibe, vindmøller. Problemet er kendt og beskrevet mange steder. Mens Tinnitus beskrives som psykisk problem, er der overalt i vores samfund kilder til lavfrekvent støj, som er reel.!
Prøv og lægge mærke til;
1. Lufttemperatur.
2. Luftfugtighed. (før,under,efter regn,tåge)
3. Vindretning.
4. Om det bliver værre på bestemte dage af ugen.
Eks. bor jeg ca. 2 km. fra 8 vindmøller der afgiver denne modbydelige brummelyd. Jeg har det væsentligt bedre udenfor og helst i en skov (lyddæmpning fra træer) end indendørs hvor lyden forstærkes pga. akustik.
Du må ikke stole på din ørelæge, da han ved intet om problemet
Jeg lider selv med T. og denne modbydelig brummelyd, her på Lolland. I Sverige oplevede jeg derimod både kun svag T. og nogle steder mangel på denne Lavfrekvente støj.
Mvh.
Ps. Jeg drikker mig fuld. Det forværrer dog lydfølsomheden dagen derpå.
Jeg finder denne sag lidt uforståelig.
Afvise den vil jeg ikke, og de råd du får tør jeg ikke udtale mig om.
Det undrer mig, at du ikke går til den læge, som har givet dig medicin. Der skal du starte, for der må være en grund til at du fik den pille, og der skal være en lægelig forklaring på, at du har problemer. Lægen skal på banen her, hverken ørelæge eller andre kloge kan vist hjælpe du ud af miseren. hvis du selv prøver med for meget kan det vist gå galt.
Venlig hilsen og en god jul
Ole
Jeg vil da lige komme med en update.
Jeg har den sidste måneds tid også haft problemer med det andet øre. En urolig brummen af lidt højere frekvens end på det andet øre. Den er blevet mere og mere tydelig og her forleden blev den konstant. Den bliver markant værre af lyde. Jeg er også blevet mere lydfølsom på det øre.
Jeg har stadig trykken i mine øre næsten hverdag.
Lyden er naturligvis generende, men den trykken er altså også meget irriterende.
Hvordan ved jeg om det er tryk i det indre øre eller tryk i mellemøret?
Hej Axel
Ja jeg har præcis det samme problem som du har. Jeg bor også i Svendborg og er også 35 år. Pudsigt sammenfald.
Jeg hører også store dele af dagen lyden af en kørende motor. Jeg har hele mit liv haft store problemer med mine ører. Problemet ligger i manglende luft i/bag trommehinden, hvilket har gjort at jeg har fået monteret dræn op imod 50 gange - senest for 2 mdr. siden. Det ser derfor ikke ud til, at det er et problem jeg slipper af med.
Men brummelyden har ikke været der altid. Den kom for ca. 1 år siden og er faktisk vældig generende. For mig er den værst om morgenen og når jeg ligger ned. Der går typisk et par timer om morgenen før den fortager lidt i styrke.
Jeg er ikke klar om brummelyden kan relatere sig til mine generelle problemer med ørerne - men det formoder jeg da. Hvis det skyldes de beskrevne lavfrente lyde - som måske findes i visse områder - ja så findes de både i svendborg, hvor jeg bor og i stenstrup hvor jeg arbejder....så det tror jeg måske ikke helt på.
Jeg hælder mere til, at noget i mine ører (manglende tryk og luft) gør at jeg har udviklet dette irriterende fænomen.
Jeg har snakket med ørespecialisten på Svendborg Sygehus om dette, men han grinede lidt og sagde det kendte han ikke noget til. Så jeg følte mig bare lidt skør. Jeg blev dog glad for at høre, at det ikke kun er mig der oplever det.
Men hjælper drænet på trykfornemmelsen?
Hvorfor fik du dræn i ørene til at starte med.
De ørelæger jeg har været hos kunne ikke så noget i mit øre, så de lægger ikke dræn ind.
Hjælper drænene på brummelyden?
Har du også stoppet næse dagligt og fornemmelsen af at have været forkølet?
Forkølelsesfornemmelse?? Ja i høj grad. Har jeg altid haft. De siger at det er fordi jeg har tørre slimhinder. Rygning gør det ikke bedre. 
Jeg har haft dræn i ørerne mindst 20 gange i mit liv...senest isat for 1/4 år siden og første gang da jeg var 3 år. Det skyldes at der ikke er luft i mit mellemøre...og derfor "klasker" trommehinden sammen og hørelsen bliver dårlig. Brummelyden ændres ikke af dræn!!! Specialisten på sygehuset overvejer at operere mig og gøre min trommehinde stærkere, hvilket skulle gøre dræn unødvendige fremover.
Jeg ved ikke hvorfor brummelyden er opstået...det startede for ca. 1½-2 år siden. Jeg troede jeg var ved at blive skør. Ingen andre end mig kunne høre den lastbil der holdt i tomgang :-/ Og da lyden både var der på arbejde og hjemme...ja så vidste jeg at det var mig, den var gal med. Mit er dog ikke så slemt at jeg ikke kan sove osv...men irriterende nok.
