Du er her: Forside > Særligt for dig > Debatfora > Tinnitus > Løse Øresten

Løse Øresten

Op til Tinnitus

Løse Øresten

Annette — 19. maj 2010 09:45

Jeg er i den situation, at jeg de sidste måneder har haft flere anfald af rotationssvimmelhed og går nu rundt med en gyngende fornemmelse  i hovedet ligesom en gyngende båd. Jeg har været til nogle ørelæger, men har ikke fået foretaget den rigtige manipulationsteknik. Jeg har også været til neurolog og er blevet MR-scannet. De kan ikke se noget unormalt. Jeg har også fået taget en masse blodprøver og dem er der heller ikke noget unormalt i.

Det er voldsomt generende at rende rundt med og jeg leder efter en dygtig ørelæge, der kan foretage den rigtige manipulationsteknik.

Er der nogen derude, der har haft lignende problemer, som kan anbefale en dygtig ørelæge.

Annette 

Re: Løse Øresten

renatek — 20. maj 2010 11:25

Hej Annette,

det er en ubehagelig situation, du er havnet i.

Desuden er det meget almindelig at hverken en neurolog eller en MRscanning finder/ viser noget. Men så kan man udelukke en del andre sygdomme som kan give lignende symptomer.

Jeg studser lidt over, at du tit navner manipulationsteknik og decideret efterlyser den.

Den eneste manipulationsteknik jeg kan komme i tankerne om, er Epley's manøvre og kan udføres af enten din praktiserende læge eller din ørelæge.  Epley's manvøre har dog kun en effekt, hvis din svimmelhed har årsag i nogle øresten  /ørekrystaller som er kommet på afveje.

Kendetegnede for svimmelheden udløst af øresten er, at svimmelheden blviver forværret af nogle pludselige hovedbevægelser, f.eks.når du vender dig i sengen, bukker dig  eller drejer hoved.

Epley's manøvre kan afprøves, hvis du ikke er helt sikker om det nu kunne være det. Der er ingen risiko forbundet med det.

Du skriver ikke noget om andre gener udover svimmelhed, men alligevel vil jeg gøre dig opmærksom på, at Menière sygdommen nogle gange kan begynde som du beskriver det.

Du efterlyser en dygtig ørelæge, men det vil nu hjælpe lidt, hvis du ville oplyse, hvor i landet du bor,så ville det være lidt nemmere at give dig de ønskede oplysninger.

Venlig hilsen

Renate

  

Re: Løse Øresten

Annette — 20. maj 2010 12:31

renatek skrev:

Hej Annette,

det er en ubehagelig situation, du er havnet i.

Desuden er det meget almindelig at hverken en neurolog eller en MRscanning finder/ viser noget. Men så kan man udelukke en del andre sygdomme som kan give lignende symptomer.

Jeg studser lidt over, at du tit navner manipulationsteknik og decideret efterlyser den.

Den eneste manipulationsteknik jeg kan komme i tankerne om, er Epley's manøvre og kan udføres af enten din praktiserende læge eller din ørelæge.  Epley's manvøre har dog kun en effekt, hvis din svimmelhed har årsag i nogle øresten  /ørekrystaller som er kommet på afveje.

Kendetegnede for svimmelheden udløst af øresten er, at svimmelheden blviver forværret af nogle pludselige hovedbevægelser, f.eks.når du vender dig i sengen, bukker dig  eller drejer hoved.

Epley's manøvre kan afprøves, hvis du ikke er helt sikker om det nu kunne være det. Der er ingen risiko forbundet med det.

Du skriver ikke noget om andre gener udover svimmelhed, men alligevel vil jeg gøre dig opmærksom på, at Menière sygdommen nogle gange kan begynde som du beskriver det.

Du efterlyser en dygtig ørelæge, men det vil nu hjælpe lidt, hvis du ville oplyse, hvor i landet du bor,så ville det være lidt nemmere at give dig de ønskede oplysninger.

Venlig hilsen

Renate

  

 

Re: Løse Øresten

Annette — 20. maj 2010 12:39

Hej Renate

Jeg bor i Københavnsområdet.

Jeg har netop haft svimmelhedsanfald i forbindelse med højre drejning i sengen. Det startede efter en yoga time, hvor jeg skulle vende mig om på højre side og fik et voldsomt svimmelhedsanfald. Jeg kastede op bagefter tog hjem og kunne slet ikke vende mig mod højre side uden at blive rotationssvimmel, jeg kastede også op igen.

Lå i sengen i 3 dage og troede det var en virus. Jeg havde det bedre bagefter og troede det var gået over indtil nogle uger efter, hvor der kom nyt svimmelhedsanfald ved højredrejning. Siden har jeg haft endnu nogle rotationssvimmelhedsanfald ved højre-drejning. Nu er det en gyngende fornemmelse. Voldsomt generende og svært at komme ud af sengen om morgenen for da er det værst.

Venlig hilsen

Annette

Re: Løse Øresten

renatek — 21. maj 2010 08:13

Hej Annette,

en virus på balancenerven vil vise sig med voldsom svimmelhed over flere uger eller måneder og her vil svimmelheden efterhånden aftage for at sidst at forsvinde helt.

Som du beskriver dine svimmelhedsanfald kunne det nok tyde på øresten og da du efterlyser en god og dygtig ørelæge som kender til svimmelhedsproblematikken vil jeg gerne anbefale ørelæge Niels Skau i  2880 Bagsværd, Bagsværd Hovedgade 99, telefon 44981921.

 Jeg er selv patient hos ham og har anbefalet ham mange gange og altid fået en positiv tilbagemelding.

Venlig hilsen

Renate

 

Re: Løse Øresten

Annette — 21. maj 2010 10:55

Hej Renate

Foreløbig tak for dit svar. Hvad er din situation?

Venlig hilsen

Annette

Re: Løse Øresten

renatek — 22. maj 2010 09:26

Hej Annette,

det var så lidt.

Jeg har dobbeltsidigt Menière og er selv patient hos ørelæge Niels Skau.

Men jeg har også selv haft øresten og ved hvor ubehagelig det kan være.

Pøj, pøj med behandlingen.

Venlig hilsen

Renate 

 

 

Re: Løse Øresten

janlau — 21. juni 2010 10:04

Hej Anette

Jeg har lidt af ørestenssvimmelhed. Det er afskyeligt og skræmmende, når sengen føles som en rutchebane. Hos mig kom det når jeg lagde mig eller rejste mig, og når jeg vendte mig for hurtigt i sengen.

For halvandet år siden havde jeg det i tre omgange, og søgte forgæves efter en fysioteraput eller ørelæge, som kunne lave Epleys manøvrer på mig. Til sidst prøvede jeg at gøre det selv. Det var meget enkelt, og jeg troede egentlig ikke på det. Men det gik væk, og jeg har ikke mæket til det siden.

Jeg brugte vejledningen side 24-25 på dette link: http://fysio.dk/Upload/graphics/PDF/Fysioterapeuten/Fys_2004/Fys10-04.pdf

Nogle fraråder at gøre det selv, så du må selv afgøre om du tør.

God bedring

Jan

 

 

Re: Løse Øresten

kdaugaard — 28. juli 2010 08:52

Hej Jan

Det er jo en "god" historie, men hvordan vidste du, at det var ørestenssvimmelhed og ikke virus på balancenerven - jeg går ud fra, at det ikke er det samme? 

Jeg fik et sådant anfald søndag morgen ved 6-tiden - den 25. juli 2010. Var ved læge mandag - alt andet i orden - blodtryk, ekg - osv osv.

Kan først komme til ørelæge torsdag den 5. august 2010 - og det er vist hurtigt her i Århus!

Jeg har lyst til at prøve, som du har gjort, fordi jeg tror det er det. Men er nok for "pivet" til at prøve, før jeg har en 100% diagnose. Men tænk, hvis det hjalp med det samme!

Mange hilsener Knud

 

 

 

Re: Løse Øresten

renatek — 29. juli 2010 06:59

Hej Knud,

svimmelhed kan som bekendt have mange årsager og det er ikke let at skille det ad.

En virus på balancenerven vil vise sig ved voldsom svimmelhed som hen over uger eller månder gradvis vil aftage.

Et menièreanfald vil vise sig ved et svimmelhedsanfald med en varighed fra 15 minutter til op til et døgn.

Et problem med øresten vil vise sig ved pludselige hovedbevægelser f.eks. ved at vende sig i sengen, dreje hoved eller ved at bukke sig ned.

Nogle er heldige, når de prøver på egen hånd med de vejledninger som kan findes f.eks. på nettet.

Desværre bliver tit glemt, også fra lægernes side, at gøre patienten opmærksom på nogle få regler som skal overholdes bagefter mellem 3 og 5 dage.

Patienten skal sove med hævet hovedgærde og undgår at bukke sig.

Dette sker mht. at ørestenene kan "nå" at flyde tilbage på deres bestemmelssted i buegangene i det indre øre. 

Venlig hilsen

Renate

  

Re: Løse Øresten

kdaugaard — 29. juli 2010 08:29

Hej Renate

 

tak for dit indlæg.

Dagens overraskelse - jeg sidder i toget - på vej fra Århus til ørelæge Skau i Bagsværd - takket være din anbefaling! Jeg er meget spændt!

Skriver senere!

 

Mvh

 

Knud

Re: Løse Øresten

kdaugaard — 29. juli 2010 14:06

Hej Renate

På vej hjem i toget.

Meget positiv oplevelse hos Niels Skau. Meget grundige undersøgelser - det viste sig at være virus på balancen - skal gå i sig selv. Men det er rart at vide, hvad det er!

Tak for tippet - jeg blev fri for at gå i det uvisse 8 dage mere!

Mange hilsener Knud

 

Re: Løse Øresten

renatek — 30. juli 2010 06:38

Hej Knud,

mange tak for tilbagemeldingen. Det glæder mig at du fik en god oplevelse hos Niels Skau og en diagnose.

En virus på balancenerven er ubehagelig, imens det står på, men symptomrne forsvinder stille og roligt igen.

God bedring.

Venlig hilsen

Renate

 

  

Re: Løse Øresten

MoniqueMadsen — 15. august 2010 15:33

Positionssvimmelhed føles er svimmelhed hvor patienten føler, at vedkommende selv og/eller omgivelserne snurrer rundt. Tilstanden skyldes en ændring i- eller omrykning af små kalkkrystaller der findes i øret, og er forbundet med ørestenssygdom. Læs eventuelt om øresten på sundhedsportalen http://www.sundhedslex.dk/oeresten.htm -Øresten registrerer bevægelse i forhold til deres orientering. Utriculus er stort set horisontal i hovedet, og registrerer derfor al horisontal acceleration. Sacculus er stort set vertikal (egentlig parasagittal) i hovedet, og registrerer derfor al vertikal acceleration. 
Her et råd til, hvordan man muligvis selv kan behandle positionssvimmelhed via Epleys manøvre. Ifølge http://www.sundhedslex.dk/epleys-manoevre.htm  forløber Epleys manøvre således:

1. Sæt dig med rank ryg
2. Drej hovedet i en 45 grader vinkel i den retning hvor symptomerne mærkes, og læg dig ned på ryggen
3. Forbliv i denne position i op til 5 minutter
4. Drej kroppen så du ligger på siden, med ansigtet og næsen pegende nedad
5. Forbliv i denne position i op til 5 minutter
6. Gå tilbage til den siddene postion (punkt 1) og forbliv i denne i op til 30 sekunder

Epleys manøvre bør gentages yderligere 2 gange – dvs. 3 gange i alt. Svimmelhed kan forekomme under hvert punkt i manøvren.

Baseret på Ploneboard
Handlinger tilknyttet webside
Problemer med debatforaet?

Der kan være problemer for brugere, der benytter Explorer 9.

Løs problemet via Microsofts hjemmeside

Erfaringer med høreomsorgen?

I Høreforeningen er vi interesserede i at vide mere om brugernes oplevelser med høreomsorgen - både de gode og de dårlige!

Meget tyder desuden på, at brugere har glæde af at læse om andres erfaringer.

Derfor har vi oprettet et forum, hvor brugerne kan dele deres oplevelser.

Gå til erfaringsforum

 
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere