Er det mon tinnitus?
Op til Tinnitus
Hej
For knap en uge siden, deltog jeg i noget holdsport, som jeg plejer, hvor der bliver spillet højt musik (spinning).
Jeg bemærkede at lyden virkede højere, og mere belastende for mine ører. Ingen andre bemærkede noget, så kørte timen færdig, og da jeg kom hjem kom reaktionen.
Fik meget ondt i ørerne, og har siden haft konstant hyletone i det venstre øre. Jeg fornemmer også lidt smerte i kæben, samtidig med at mine ører er røde.
Jeg er 32 år, og er ved at gennemgå en skilsmisse, så livet er svært nok i forvejen.
Er der nogen chance for at sådan en hyletone forsvinder igen - har læst noget om noget der oplever en delvis reversibel effekt?
Lægen har kigget mine ører, og testet lidt med en dims, uden at kunne se noget galt. Han har henvist mig til at ørelæge nu...
Nogen har har gode råd og inputs, og evt. kan anbefale en seriøs ørelæge i det midt og vestjyske?
Min egen læge har anbefales ham her:
På forhånd tak og godt nytår!
Kære HM
Ja, hyletonen er det vi kalder tinnitus. Om den forsvinder, kan jeg ikke sige. Den gør det for nogle. Særlig er der gode chancer i dit tilfælde, hvor det skyldes en kortperiodisk overbelastning.
MEN jeg tror du skal passe på fremover.
Det lyder meget sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem din aktuelle belastede situation og så dit problem.
Du skal være klar over, at ørerne hos mennesker ikke kan genvinde deres sanseevne som hos fugle. Derfor skal VI passe på vore ører.
Nogle mennesker er udstyret med ører. som kan klare meget, mens andre har svage ører. En skade vil ofte være for livet, og en ørelæge kan som regel kun konstatere, hvad vi har fået ødelagt. Der hvor tinnitus er kan ingen læge endnu gøre noget. Han kan give råd, - men hjælpen til at leve med tinnitus skal vi som regel have på KOMMUNIKATIONSCENTRENE.
Du skriver om midt-vestjylland. Så er dit kontaktsted
Center for kommunikation på Brahmsvej i Herning. Du kan finde mere bl. a. på Høreforeningens Herningafdelings del af denne hjemmeside. Kører du denne vej vil jeg anbefale dig at spørge efter Stine Borges.
Godt Nytår - PAS PÅ SKYTSET.
Ole
Hej Ole
Tak for dit svar!
Jeg håber tonen/suselyden forsvinder, men det er jo ikke givet.
Har man tit smerter i kæbe, når man er ramt af tinnitus? Jeg har meget øm muskulatur omkring kæbe og øre regionen...
Mvh
Hans
Kære Hans
Dit spørgsmål omkring smerter er jeg ikke kompetent til at svare på. Jeg har hørt om det før, men det kan jo være andet er skal ordnes. Du skal forelægge det for en læge .-måske endda en tandlæge. Det siger mine samtaler med andre med de problemer kan være godt.
Venlig hilsen
Ole
Hej Hans
Jeg har det også som dig, øm omkring de muskler i kæben, måske der er sammenhæng med Tinnitus og det. Det vil jeg prøve at undersøge.
Har din Tinnitus fortaget sig, eller er den stadig på samme niveau?
Mvh
Ulla
Hej Ulla og alle andre
Først og fremmest beklager mit sene svar.
Jeg var en tur på privathospital, hvor man fandt store mængder ørevoks - ja det var faktisk ret ulækkert, da de fik de hevet ud af øret.
Dette har givet mig en eksem/betændelse i øret.
Nu har jeg været på øredråber i en uge, og tinnitusen er væk, og jeg har kun meget få smerter.
Det er virkelig skønt, at have fået sine gamle ører tilbage, og jeg igen kan nyde mit hi-fi anlæg, som jeg går meget op i.
Denne episode, har dog gjort mig ekstra opmærksom, på at beskytte sig mod støj.
Jeg prøvede at deltage i en spinningstime igen, i slutningen af timen, kunne jeg mærke at mine ører ikke syntes om den meget larm. Jeg har derfor droppet det indtil videre, og foretager mig i stedet andre fysiske udfoldelser.
Nu har jeg prøvet at have tinnitus, så jeg føler virkelig med dem som er hårdt ramt. Håber lægevidenskaben, vil få et gennembrud snart mht lindring af tinnitus.
STORT TILLYKKE ! hvor er du bare heldig du er sluppet for det....
jeg har haft det i snart 10 dage nu og jeg vil gøre ALT... jeg mener ALT for at slippe af med det.....
jeg har lige lavet et indlæg herinde om min situation...
hm... de øredråber... hvad er det for noget?
vil meget gerne høre mere til din historie da den måske kan hjælpe mig...
Hej
Du bliver nok nødt til at opsøge en ørelæge, for at få konstateret, hvad der er galt. Hvis ikke du kan vente på en ørelæge, kan du stort set komme til med det samme på et privathospital.
Jeg ringede for eks. kl. 12 i dag, og fik tid samme dag kl. 15.15.
Øredråberne jeg får, indeholder noget bakteriedræbende og binyrebarkhomon - noget man kun kan få på recept.
Men få ørelægen til at kigge på dig
Salsen skrev:
hm... de øredråber... hvad er det for noget?
vil meget gerne høre mere til din historie da den måske kan hjælpe mig...
