Er det mon menieres, jeg har?
Op til Menière
Jeg har nu i snart et halvt år haft det ligesom om der er vand i mit ene øre og en lille smule i det andet. Det er der altid mere eller indre. Det brummer og suser og jeg er lidt lydfølsom. Den ene side af næsen er ofte lukket helt eller delvist og jeg har altid en fornemmelse i næsen, der ligner den man har lige efter man har haft en forkølelse.
Det startede pludseligt med en prop i det ene øre. Jeg havde ikke været forkølet eller fejlet noget andet inden da.
Jeg har ikke haft nogen svimmelhedsanfald eller balanceproblemer.
Jeg har været hos ørelæger, men der var intet at se og måle.
Jeg har prøvet med næsespray, men det hjælper kun midlertidigt på den lukkede næse, men ikke på propperne i ørene.
Jeg har også prøvet næsespray med binyrebarkhormon(Flixonase), men det hjælper intet.
Kan det være begyndende menieres. Jeg har læst, at den kan begynde med trykken og brummen for ørene?
Mvh. Axell
Hej Axel,
du har mange forskellige symptomer og det er umuligt for mig at kunne sige, hvad det skyldes.
Menière kan begynde på mange forskellige måder, men det er for tidligt for at komme med en entydig diagnose og der skal flere undersøgelser og gerne en MR scanning til for at udelukke andre sygdomme.
Udgående fra det du beskriver tænker jeg mere om du har nogle trykproblemer i mellemøret, f.eks. undertryk i mellemøret.
Mellem svælget og mellemøret findes det eustatiske rør og hvis den ikke fungerer helt korrekt, så kan det netop give de symptomer som du så fint beskriver i dit indlæg.
Næsespray hjælper kun midlertidig på din tillukkede næse og det kan skyldes at dit problem slet ikke sidder i næsen selv om det føles sådan. Ved brugen af næsespray kommer de bittesmå dråber kun i selve næsen og der gavner de ikke i længden, når årsagen til problemet sidder et andet sted hen.
Du kan prøve med rigtige næsedråber, ikke spray, men dråber, f.eks. Illiadin næsedråber som kan købes i håndkøb. Du lægger hoved i nakken, så dråberne kommer langt inde i næsen, de skal faktisk kunne "smages" i svælget. Når du kan smage dem, bøjer du hoved over til den syge side. Så har dråberne en chance for at kunne løbe til det eustatiske rør.
Er du ramt af begge sidder må du gentage proceduren. Du kan gøre det i op til ti dage. Hjælper det ikke, så bestil igen en tid hos ørelægen.
Venlig hilsen
Renate
Kan man ikke risikere at få det ned i lungerne.
mht. trykproblemer, så kunne hverken ørelæger eller min egen læge måle noget unormalt tryk.
Mht. svimmelhed, så har jeg været svimmel de sidste par uger og lørdag hvor jeg havde en del trykken for ørerne, så blev jeg svimmel, dag jeg var gået i seng og lige blundede lidt, blev jeg temmeligt svimmel og var det indtil jeg faldt i søvn. Dagen efter var jeg meget træt og lidt svimmel, men ingen trykken overhovedet.
Måske har svimmelhed og trykken ikke noget med hinanden at gøre. Måske var det det mugne brød, jeg kom til at spise et pasr timer før jeg gik i seng.
Men jeg frygter det e rmenieres der langsom udvikler sig til.
Hvordan bliver jeg yderligere undersøgt. Skal jeg bede om henvisning til neurolog?
Hej Axel,
hvis da var risko for, at næsedråberne ville komme ned i lungerne ved almindelig brug, så ville de næppe blive solgt i Danmark.
For at få næsedråberne komme ned i lungerne, burde du nok dråbe dem i munden og så få dem i den gale hals (luftrøret). Men da de jo hedder næsedråber tror jeg helt bestemt, at alle ved, hvordan de skal bruges.
Da du stadig er ret utryg ved dine lidt diffuse smptomer og ørelægerne ikke har kunnet finde noget, kan du så at sige for en sikkerheds skyld kontakte Søren Vesterhauge på Hamlet. Da er relativ korte ventetider, men du må betale selv. Søren Vesterhauge er en af de bedste menièrelæger i Danmark og hvis du skulle have Menière, så skal han nok finde frem til diagnosen.
En neurolog har ikke de samme undersøgelsesmuligheder mht. det vestibulære system som en yderst kvalificeret og kompetent ørelæge har.
Venlig hilsen
Renate
Axel skrev:
Jeg har nu i snart et halvt år haft det ligesom om der er vand i mit ene øre og en lille smule i det andet. Det er der altid mere eller indre. Det brummer og suser og jeg er lidt lydfølsom. Den ene side af næsen er ofte lukket helt eller delvist og jeg har altid en fornemmelse i næsen, der ligner den man har lige efter man har haft en forkølelse.
Det startede pludseligt med en prop i det ene øre. Jeg havde ikke været forkølet eller fejlet noget andet inden da.
Jeg har ikke haft nogen svimmelhedsanfald eller balanceproblemer.
Jeg har været hos ørelæger, men der var intet at se og måle.
Jeg har prøvet med næsespray, men det hjælper kun midlertidigt på den lukkede næse, men ikke på propperne i ørene.
Jeg har også prøvet næsespray med binyrebarkhormon(Flixonase), men det hjælper intet.
Kan det være begyndende menieres. Jeg har læst, at den kan begynde med trykken og brummen for ørene?
Mvh. Axell
Jeg kender til de samme symptomer som Axell, dog uden 'støj' bortset fra at min stemme ekkoer, når jeg taler. Næsen bliver pludselig blokeret og sekunder efter 'klikker' det i øret og det føles som kommer der vand i øret. Nogen gange kun i venstre side, andre gange breder det sig til begge sider. Jeg bliver så svimmel og føler mig rigtig elendigt tilpas med hovedpine fordi det presser indefra. Hen under aften letter det og jeg får det også bedre når jeg ligger ned. Jeg er testet for allergi, lgE testet, M-skanning viste intet, prøvet alle former for næsespray også cortisone. Besøgt 2 forskellige ørelæger, og den sidste foreslog et dræn, så trykket gik af, hvis jeg ikke kunne holde ud at øret var lukket til. Det har været et år nu. Ingen har tilsyneladende hørt om symptomerne, som heller ikke lyder så ubehageligt som det virkeligt er.
Hilsen Brug
