30-årig med Menieres....
Op til Menière
I torsdags fik jeg beskeden om at jeg nok har Menieres og skal til undersøgelse i december for at følge udviklingen. Jeg er dog ikke typen der bare læner sig tilbage og venter 2 måneder til næste lægebesøg. Beskeden om at "Det kan ikke kureres, men det er jo ikke noget der forkorter ens levealder, det forringer bare kvaliteten!" er bestemt ikke noget jeg bryder mig om at høre.
Så jeg er i gang med at gennemlæse internettet fra en ende af.(når hovedet nu tillader det)
Når jeg ser tilbage på de 2 sidste uger har jeg haft anfald i fredags, tirsdags, lørdags og søndags. Forfærdelige svimmelanfald og den længste varede 6-7 timer. Under anfaldende har jeg tinitus på højre øre og imellem anfaldende har jeg meget følsom hørelse, følsom syn overfor lys og det er anstrengende at læse. Det føles også konstant som om svimmelheden lure om hjørnet og jeg skal ikke dreje hovedet eller øjnene for hurtigt før jeg bliver lidt svimmel. Hovedet føles tungt og udsigten til at skulle have det sådan her resten af livet letter bestemt ikke den tunge fornemmelse.
Især når man læser om Menieres på dansk sprogede sider virker udsigterne lidt dystre og der venter en fremtid med meget medicin og diverse dræn og andre dystre ting.
Jeg har rodet en del rundt på amerikanske fora og der begynder jeg straks at kunne se lys for enden af tunnelen. Flere beskriver at efter en tur ved kiropraktor har de fået korrigeret deres altas knogle(knoglen i ryggen lige under kranium) og det har kureret deres Menieres! Blandt andet var der skrevet om et studie med 139 med Menieres og efter en tur ved kiropraktor med altas knoglen i fokus var 136 fuldstændig symptomfri.
På denne danske side for kiropraktore kan jeg se at altas knoglen har noget forbindelse til svimmelhed, hovedpine, øresusen og lignende så det virker på mig som meget sandsynligt.
http://correctionacademy.dk/default.asp?sideid=45
Er der nogen herinde der har erfaring med sådan en tur hos kiropraktor for at få dem til at kigge på atlas knoglen?
Er det bare mig der nægter at se realiteterne i øjnene og stadig klæber mig fast til den smule håb der er, eller er dette bare en metode der ikke er benyttet så meget på dansk grund.
Uanset hvad så er jeg den der er smuttet til kiropraktor på mandag for det er da et forsøg værd.
Hej Schmidt,
som bekendt kan svimmelhed have mange årsager. At komme frem til diagnosen Menière kan også tage længere tid, for lægen skal nemlig kunne udelukke andre sygdomme, som kan give lignende symptomer.
Du skriver ikke noget om yderlgere undersøgelser, f. eks. en MR scanning. Så på hvilket grundlag er din diagnose dog blevet stillet eller er det indtil nu bare en mistanke om Menière?
Hvis lægen er sikkert i denne diagnose og du har fået foretaget diverse undersøgelser, hvilken behandling er du så blevet sat i gang med? At give dig diagnosen og så lade dig vente i to lange måneder, det går bare ikke.
Som ny diagnosticeret menièrepatient kan det hele virke ret uoverskueligt. Men udsigterne for danske menièrepatienter er på ingen måde ringere end for dem i andre lande og jeg vil anbefale dig at ringe til menière- og tinnitus kontakttelefonen under 70104929.
Jeg studser dog over noget andet i dit indlæg. Du skriver:
"Det føles også konstant som om svimmelheden lure om hjørnet og jeg skal ikke dreje hovedet eller øjnene for hurtigt før jeg bliver lidt svimmel."
Denne sætning får mig til at tænke på om du eventuel har øresten, også kaldet for ørekrystaller. Er du blevet undersøgt for det?
Hvis det skulle vise sig at være øresten, så kan dit problem ret hurtigt blive løst. Behandlingen hedder Epley's manøvre og kan blive udført af de fleste praktiserende læger og ørelæger.
Venlig hilsen
Renate
Ørelægen sagde at det tyder på at der er tale om Meniere men at jeg skulle komme igen om 6-8 uger for at se om der er sket ændringer. Han sagde at min hørelse er god på begge øre ifølge lydtesten så han kunne ikke sige med sikkerhed at det var Meniere, for ellers ville han give mig noget medicin hvis han med sikkerhed kunne sige at det var det. Så sagde han at jeg skulle gå hjem og læse om Meniere på nettet. Der blev ikke nævnt noget om yderligere undersøgelser eller lignende, blot at jeg skulle komme igen.
Så jeg må formode at fremgangsmåden er at man skal vente på at hørelsen er så dårlig på det ene øre at det kan måles i en test. Jeg nævnte nu at jeg syntes hørelsen er en anelse dæmpet på højre øre, som om der er et svag filter på, men det tæller åbenbart ikke hvis det ikke kan måles i testen.
Jeg nævnte selv at jeg havde læst om Epley's manøvre på nettet og om det var en øvelse jeg kunne lave for at forhindre flere anfald. Men han sagde at det ville ikke hjælpe, for mine anfald blev ikke udløst af særlige bevægelser så der var ikke tale om øresten.
I fredags da jeg sad og læste om atlas knoglen begyndte jeg af ren nysgerrighed at trykke omme på nakken for at mærke hvor den skulle være placeret, det resulterede i at jeg blev rigtig svimmel og fik kvalme og så var den dag slut for mig. Om det var ren tilfældigt at jeg fik et anfald der eller om jeg udløste det ved at trykke deromme vides ikke. Men underligt var det.
Hej Schmidt,
Jeg er ikke selv blevet diagnosticeret med Meniere, men er i gang med en udredning af mine svimmelhedsanfald. Mine anfald lyder meget ligesom dine, bortset fra at dine er af længere varrighed end mine, så jeg ville sætte MEGET stor pris på hvis du ville rapportere tilbage herinde om kiropraktorbehandlingen har hjulpet dig, for så vil jeg helt sikkert selv prøve om det evt. kunne hjælpe på mine anfald også.
Mvh RCL86
Hej Schmidt,
nej, det er absolut ikke fremgangsmåden at vente på at hørelsen bliver dårligere for at kunne give diagnosen Menière. Hvis din ørelæge mener, det er noget som tyder på at det kunne være Menière, så kunne han have sat dig i behandlng med det samme. Tidligere sagde man, at der skulle være tre symptomer til stede, nemllig svimmelhedsanfald af en vis varighed, høretab og tinntus.
Men i mellemtiden har lægerne erkendt, at de fleste med Menière ikke har alle symptomer i begyndelsen. For at kunne udelukke andre sygdomme som kan give lignende symptomer vil en ansvarlig ørelæge henvise patienten til en MR scanning.
At bede dig om at læse om Menière på nettet er simpelt hen for ringe.
Jeg kan ikke forstå at din ørelæge udelukker øresten, når du netop i dit indlæg her har nævnt at hurtige hovedbevægelser kan gøre dig svimmel. Epely's manøvre burde udføres af en læge, så eventuel vildfarne øresten kan føres tilbage på deres plads. Ved at udføre denne behandling på dig, ville være uden risko for dig og du vil kunne mærke en effekt med det samme, hvis det er øresten.
Du kan dog ikke forhindre menièreanfald ved Epley's manøvre.
Held og lykke med kiropraktoren.
Venlig hilsen
Renate
Så har jeg været til kiropraktor mandag og i dag torsdag og har fået justeret nakken. Altas knoglen var også øm da han trykkede på den så den har nok haft brug for en justering.
Jeg har det klart bedre og det går fremad dag for dag. Om det skyldes turen til kiropraktor eller blot fordi det nu snart er en uge siden jeg havde en serie anfald, er jo ikke til at sige. Men nu hvor jeg har læst om en del der har haft gavn af det så vil det være skørt ikke at give det en chance. Uanset hvad så tager kroppen nok ikke skade af lige at blive justeret ind, hvis det ikke skulle gavne Meniere så gavner det ihvertfald den generelle velvære.
Så nu må tiden vise om det vender tilbage ellers må jeg se hvad resultaterne bliver af den næste tur til ørelægen.
