Du er her: Forside > Særligt for dig > Debatfora > Menière > Arkupunktur ?

Arkupunktur ?

Op til Menière

Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 10. december 2010 19:06

Juleaften 2008 fik jeg et voldsomt svimmelhedsanfald med kvalme og opkast. Jeg var dengang 63 år og frygtede hjerneblødning eller lign. Mine pårørende valgte at ringe 112 og jeg endte på hospitalet. En kyndig læge her gav mig diagnosen Meniere og henviste til scanning og konsultation hos ørelæge. Der blev foretaget endnu en scanning som intet alvorligt i det indre øre viste. Ørelægen udskrev "Vastarel". Efter eget initiativ eksperimenterede jeg også med "Betaserc". Mine symptomer er varierede med perioder med kraftig øresusen og varieret svimmelhed mest om morgenen. Men der er lange perioder uden gener. I det seneste år har jeg modtaget behandling hos en arkupunktør hver anden uge. Arkupunktøren er tidligere hospitalsoverlæge og kineser med uddannelse og to doktorgrader far tyske universiteter så han burde være fagmand på området. Nu er sagen den - at jeg ikke ved om arkupunkturen virker eller om det er tabletterne - eller måske en kombination af begge dele. I lange perioder er jeg fri for gener og føler mig rask, hvorefter der kommer en efterfølgende periode med varierede gener. Arkupunktøren mener, han med løbende behandlinger kan gøre mig symptomfri.

Det undrer mig - at jeg slet ikke i "Debatforum" finder spørgsmål omkring arkupunktur. Jeg vil selvfølgelig gerne vide, om der er andre, der har erfaringer med arkupunktur.

Venlig hilsen Ole Andersen

Re: Arkupunktur ?

TonnyH — 15. januar 2011 22:27

Hej Ole.

 

Jeg fik mit første Menieres anfald for knapt et år siden. Havde efterflg. 7 anfald i en periode på 3-4 måneder, indtil jeg kom i gang med Vastarel og Betaserc. Jeg har sideløbende fået akupunktur hos en meget dygtig kineser i Korsør, der har haft flere patienter med Menieres. Hun siger at hun kan afhjælpe kvalme og svimmelhed, men hun kan ikke fjerne alle symptomer. Anfaldene kan hun ikke hjælpe med. Min egen oplevelse er at det sikkert hjælper som hun siger, men at medicinen sikkert er årsagen til at mine anfald er bremset. Så jeg vælger at stoppe hendes behandling og ser om det kan undværes. Det er jo fint at have noget i baghånden til det evt. kommer tilbage igen. Du skriver at du har gået til behandling hver anden uge. Det lyder temmelig dyrt?! Jeg betaler 350,- kr. pr. gang. Så får jeg nåle og Kraniosakral-massage og massage af nakke og skuldre. Det tager ca. 1½ time i alt. Meget behageligt, men også en udgift der løber op hvis man skal gå der hver anden uge.

Men hvad gør man ikke for at slippe for det skidt?! ;-/

 

Mvh Tonny.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 28. januar 2011 16:31

Hej Tonny!

Tak for din reaktion på mit indlæg. Arkupunkturen betaler jeg 31 Euro for pr. gang. jeg bor i Tyskland og det er jo knap så meget som i Tyskland - men om det hjælper, kan man jo aldrig sige med bestemthed. jeg er sådan set indstillet på, at det er noget, jeg skal gå til i meget lang tid. Ved siden af tager jeg Vastarel og nogle gange også Betaserc. I den sidste måned har jeg taget et svensk medicament som hedder "SPC-flakes". det er et svensk kornprodukt, som jeg indtager 80 gram af pr. dag. Det er som at spise rå havregryn med mælk. Det skulle forbedre væskebalancen i kroppens celler og øge kroppens indhold af AF. Måske hjælper det. Efter et par voldsomme anfald i julemåneden søgte jeg min ørelæge i Aabenraa, og han gav mig en henvisning til Høreklinikken på Sønderborg Sygehus. Her var jeg så i konsultation ved en meget ung læge uden den store kendskab til sygdommen. Han kunne dog konstatere at min hørelse på venstre øre næsten kun var 50% - og han anbefalede varmt høreapparat - hvilket jeg takkede nej til, da det ikke er min hørelse, der er mit største problem. Altså ingen hjælp at hente på Høreklinikken i Sønderborg. Jeg vil lige fortælle dig, hvor min arkupunktør anbringer sine nåle. Måske vil du så skrive igen, hvor dine nåle blev anbragt: 2 (første) nåle anbringes over navlen -2 nåle anbringes i hænderne ved tommelfingeren - 5 nåle anbringes i hver underarm - 1 nål i pegefinger og langemand på begge hænder ved negleroden - 2 nåle i halsen ved struben - sidste nål midt i kraniet. Liggetid 30 min. Arkupunktøren har ikke lovet mig helbredelse, men lindring af svimmelhed - men også andre symptomer.

Jeg glæder mig til at høre, hvor dine nåle bliver anbragt.

Vh. Ole

Re: Arkupunktur ?

TonnyH — 31. januar 2011 08:42

Hej Ole.

 

Det lyder som du er godt på vej op ad "behandlingsstigen". Det er desværre ofte vanskeligt for Menierespatienter at finde de rigtige råd og vejledninger i det store system. Spec. når ens lokale ørelæge ikke er så meget inde i Menieres og alle de ting, der vedhører behandling mm. Jeg måtte selv lede nettet rundt, før jeg fandt de rette steder/mennesker der kunne vejlede mig.

Udover http://hoereforeningen.dk/ findes der også et par rigtig gode steder på Facebook.

De fleste med Menieres har brug for kontakt med andre når bølgerne går højt. Især i starten når man ikke kender sin sygdom endnu, kan der være spørgsmål man ikke lige kan finde svar på. Så er det rigtig godt at skrive direkte til andre lideslesfæller, der forstår problemernes omfang.

Mht. min akkupunktur er jeg ikke helt sikker på stederne hun bruger. Føler mig nærmest som mormors nålepude når jeg ligger der. ;)

Men underarmen, ca 6-8 cm. oppe fra håndleddet. Det er et kendt sted for beh. af kvalme. Vores børn har været plaget af køresyge og har fået nogle armbånd med en knap, der skal placeres på dette sted. Det skulle så afhjælpe køresyge. Om det er placebo eller fornuft ved jeg ikke, men det virker. ;)

Håber du kommer nærmere en tilværelse uden for store problemer.

 

Mvh Tonny.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 03. februar 2011 09:19

Hej Tonny!

Tak for din reaktion. Jeg er så heldig i dag - at jeg siden søndag har været helt symtomfri. Efter meget lang tid med varieret hylen og små svimmelhed, sker der lørdag en ændrig. Efter en køretur i bil på 150 km. bliver jeg dårlig med ekstrem svimmelhed og opkastefornemmelse. Efter 3 - 4 timer driver det over igen - og siden søndag morgen har der været ro i ørene. jeg snakker selvfølgelig med arkupunktøren (Dr. Ping Njoh) om det onsdag. han anbefaler (selvfølgelig) fortsat behandling, hvilket jeg også er indstillet på. Jeg fortsætter også med SPC-flakes - og afviser høreapperatet når Hørecentret på Sønderborg sygehus indkalder mig. Ellers er min indstilling at se tiden an og se, hvad foråret bringer.

Vh. Ole

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 09. februar 2011 11:05

Igen et alvorligt anfald tirsdag den 08.02.11. Jeg var lidft sløj fra morgenstunden efter et par gode uger. ved 14-tiden starter et svimmelhedsanfald under avislæsning (Amagerbanken). Jeg vælger at lægge mig på sofaen. Efter et apr timer vælger jeg at prøve at rejse mig - men oplever en voldsom "karussel". Alt kører rundt. Jeg går rigtig i seng og tager en "Vastarel". 5 min. efter indtagelsen af tabletten følger en voldsom opkastning. Efter en time i sengen er jeg frisk igen - men er træt og fravælger aftensmadden. I dag har jeg det godt - og går til arkupunktur.

Vh. Ole

Re: Arkupunktur ?

renatek — 10. februar 2011 08:59

Hej,

jeg vil gøre opmærksom på, at hverken Vastarel eller Betaserc tabletter er egnet som  "her og nu " medicin.

Skal de være effektive må tages hver dag, anfald eller ej, over et længere og individuel tidsrum.

At tage et tablet ved et anfald er for sent og gavner ikke.

Venlig hilsen

Renate 

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 10. februar 2011 09:56

Hej!

Dert gør jeg også. Jeg har i det sidste år - sideløbende med arkupunktur - taget 2 Vastarel pr. dag. Er der meget øresusen i en periode, prøver jeg ogs at tage 2 Betaserc pr. dag - hvilket min ørelæge siger god for.

I dag ingen svimmelhed - men svag susen på venstre øre.

Vh. Ole Andersen

Re: Arkupunktur ?

TonnyH — 12. februar 2011 13:42

Til orientering kan jeg fortælle at jeg tager 3 Betaserc og 1 Vastarel. 2 x dagligt.

Har prøvet at holde pause. Først efter 1½ uge kom reaktionen med kvalme og svimmelhed. Genoptog straks medicinen.

;)

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 13. februar 2011 09:57

Stadig øresusen - men ingen nævneværdig svimmelhed siden anfaldet tirsdag. Føler mig lidt halvsløj - men der er også influenza i luften. Arkupunktøren (der også er Dr. Dr. med.) mener vejret og sindstilstand har indflydelse. Slap af og glæd dig til sommeren - siger han! Så bliver det hele godt igen! - og det håber jeg så på! God søndag!

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 16. februar 2011 16:12

Stadig en lille smule øresusen - men til at holde ud. Ingen svimmelhed.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 21. februar 2011 12:10

Stadig øresusen - variabel styrke.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 25. februar 2011 11:37

Stadig øresusen. Nu på 4. uge. Kvalme. Ingen svimmelhed.

Jeg melder mig først igen, når der indtræffer en ændring.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 23. marts 2011 09:31

Øresusen i aftagende. I den seneste uge har der været dage helt uden symptomer. Arkupunktøren udvidede programmet sidste uge - måske er det det, som har hjulpet? Arkupunktur igen i dag.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 26. marts 2011 15:18

Det går stadig bedre. Næsten ingen øresusen - men lidt svimmelhed.

Re: Arkupunktur ?

Oleandersen45 — 01. april 2011 17:48

Efter et par gode uger - "er fanden nu løs igen". Konstant øresusen, svimmelhed og kvalme. Tager stadig pillerne og akupunktur hver onsdag.

Baseret på Ploneboard
Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere