Du er her: Forside > Særligt for dig > Debatfora > Menière > Herpes Simplex og Menière

Herpes Simplex og Menière

Op til Menière

Herpes Simplex og Menière

arkivaren — 30. maj 2009 22:26

Jeg har Meniere og har haft det siden 1995. Det er på begge ører. Startede på højre øre, hvor høretabet er meget stort. På venstre øre kom det noden år senere, og hørelsen med forvrængning svinger kolosalt.

Jeg har haft både "tilt"-svimmelhed og og "karusel"-svimmelhed. Sidste år i september fik jeg Menièt, hvilket har taget det meste svimmelheden. Dog havde jeg forleden dag et mellemhårdt, der varede hele dagen med opkast o.s.v.

Jeg har, siden jeg var 10 år, haft Herpes Simplex. Det startede med forølelsessår i hele hovedet, hvor jeg var indlagt på sygehus. Senere slog den sig på mit venstre øje, som jeg næsten er blind. Sidste år havde jeg ca. 6 udbrud på øjet. Jeg blev af en bekendt anbefalet at tage L-Lysine. Siden har jeg ikke haft udbrud på øjet.

Undskyld det lange indlæg.

Mit egentlige spørgsmål går på om andre har mere kendskab til den forskning, der er sket på ammenhængen mellem Herpes Simplex og Menière??

Man kan på internettet læse en del om det; men når man spørger læger, bl.a. Ture Andersen på OUH, ved de intet om det.

Håber noge kan kaste lidt lys over det.

Det er jo lidt mærkeligt, at man ellers om sund og rask fejler 2 sygdomme, der er uheldbredelige.

Re: Herpes Simplex og Menière

mettel — 02. juni 2009 10:10

Hej,
som du kunne læse i Hørelsen har menièreudvalget for nylig været på besøg hos forskerne. Den vises sten er endnu ikke blevet fundet, men al forskning tyder på, at hormonet saccin spiller en afgørende rolle i forbindelse med morbus Menière. Så vidt jeg ved, er Herpes en virus som godt kan ligge i dvale i lang tid i ens krop, før den kommer i udbrud. 

Mig bekendt er der på nuværende tidspunkt ingen kendt forbindelse mellem Herpes og morbus Menière.

Menièreudvalget har også kontakt til forskellige andre lande som f.eks Norge og Tyskland, men også her er der ikke nogen, der kender til denne forbindelse på nuværende tidspunkt.

Jeg vil at sidst gøre dig opmærksom på årets menièretræf som du kan tilmelde dig på Høreforeningens hjemmeside. Her kommer en af menièreforskerne om lørdagen og så kunne du spørge vedkommende personligt.

Med venlig hilsen
Renate Kauschwitz
Formand for menièreudvalget

Re: Herpes Simplex og Menière

arkivaren — 03. juni 2009 18:37

Tak for dit svar.

Hvis man søger på google på "herpes meniere" får man mange tusinde svar, der viser, at der forskes seriøs i en forbindelse, og mange forskere påstår, at der er en forbindelse.

Min egen læge påstod også, at det irritation jeg havde i halsen ikke kunne være herpes; men jeg overtalte ham til at sende et skrab til Serum Instituttet, og sørme om det ikke var Herpes. Jeg har også et par gange være indlagt med maveproblemer. Nu mener man, at det skyldes min herpesvirus.

Derfor må jeg indrømme, at det eneste jeg interesserer mig for lige nu, er at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert i forbindelse med meniere og herpes.

Re: Herpes Simplex og Menière

renate — 09. juni 2009 06:44

Hej Søren,
 
der er nogle oplysninger på nettet, det har du fuldstændig ret i. Det jeg skrev til dig, var, hvordan man her i landet ser på det. For at være helt sikker, har jeg dog bedt de danske menièreforsker Klaus Qvortrup og Morten Friis at komme med et svar. 
 
   
Hej Renate,

Det bliver (som sædvanlig) et vævende svar. Flere forskellige virus infektioner er blevet foreslået som årsag til meniere, der i blandt (vedholdende) morbili (mæslinge) virus. Hvis vores teori vedr. en autoimmun årsag til sygdommen er korrekt, kan man tænke sig at en evt. virus infektion kan være en bidragende årsag til udvikling af sygdommen. Jeg tror dog, at der skal være en tilgrundliggende disposition til sygdommen, som en kronisk virusinfektion så muligvis kan trigge. En isoleret specifik virusinfektionen er således næppe den eneste årsag.

Jeg skal gøre opmærksom på, at ovenstående er baseret på vores egne teorier vedr. sygdommens opståen og kan således ikke (nødvendigvis) finde støtte i den officielle literatur.

Hilsen

Klaus

Klaus Qvortrup
Professor, MD, PhD
University of Copenhagen
Department of Biomedical Sciences
The Panum Institute (16.5.24)

 
Morten Friis er i alle punkter fuldstændig enig med Klaus Qvortrup.
 
Venlig hilsen
 
Renate

Re: Herpes Simplex og Menière

arkivaren — 03. august 2009 09:29

Det Klaus skriver, giver mig grund til at tro, at der nu nok er en sammenhæng.

Jeg startede med at få dårligt øje efter mæslinger. Man vidste ikke den gang (50'erne), hvad sygdommen hed. Lidt efter blev jeg angrebet af forkølelsessår, der dækkede hele den nederste del af ansigtet og hele hagen. Jeg var indlagt i 10 dage.

Jeg var som barn syg og indlagt i flere omgange i 1 1/2 år, hvor det bare blev værre og værre. Det var kun det venstre øje, der blev angrebet, og jeg mistede næsten synet. Det viste sig at være Herpes Simplex, og jeg har igennem hele mit liv jævnligt fået nye udbrud.

I 1995 fik jeg så Meniére, og jeg tænkte ofte, at det skulle være noget af et tilfælde, hvis det ikke havde noget med min herpes at gøre.

Re: Herpes Simplex og Menière

arkivaren — 03. august 2009 09:33

Hov!

 

Renate, tusind tak fordi, at du søgte og fik svar fra en forsker.

Søren Eriksen

Re: Herpes Simplex og Menière

DJ — 09. december 2009 20:45

Hej.

Må indrømme at jeg blev lidt intresseret da jeg læst disse indslag.

Jeg er ved at blive udreddet ved ørelægen for meniere, har lige været til mr-scanning.

Jeg fik det første anfald da jeg også havde et udbrud af herpes på overlæben og troede derfor først at det var det der havde sat sig på øret......

Ved ikke rigtig hvad jeg vil sige med det, vil bare fortælle det :)

Re: Herpes Simplex og Menière

cheetah — 10. februar 2010 16:20

Spgsml. til arkivaren:

 

Hvilken mærke L-lysin bruger du?

 

Mvh.

 

Tina

 

 

 

 

Re: Herpes Simplex og Menière

arkivaren — 16. marts 2010 16:45

Unskyld sent svar; men desværre får man ikke mail ved nye indlæg.

 

Jeg bruger Now L-Lysine 1.000mg købt fra bodybuilding.com i USA. Det er meget billigt fra USA, og fuldt lovligt at indføre. Mit har været toldundersøgt uden problemer.

Iøvrigt kan jeg tilføje, at jeg p.t. har ørebetændelse, der ikke rigtig vil helbredes. Har lige fået taget et "skrab" i dag, der bliver podet. Lægen lovede at også få testet for Herpes, selv om han ikke mente, det kunne være det.

Baseret på Ploneboard
Handlinger tilknyttet webside
Problemer med debatforaet?

Der kan være problemer for brugere, der benytter Explorer 9.

Løs problemet via Microsofts hjemmeside

Erfaringer med høreomsorgen?

I Høreforeningen er vi interesserede i at vide mere om brugernes oplevelser med høreomsorgen - både de gode og de dårlige!

Meget tyder desuden på, at brugere har glæde af at læse om andres erfaringer.

Derfor har vi oprettet et forum, hvor brugerne kan dele deres oplevelser.

Gå til erfaringsforum

 
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere