Job og hørelse
Op til Andet om lyd- og høreproblemer
Jeg har fået en aldersbetinget hørenedsættelse, og har fået høreapperater. Men jeg er "kun" 50, og arbejder som lærer. Jeg må erkende, at min hørelse aldrig bliver i nærheden af det normale, så hvad gør jeg nu, da jeg er stærkt afhængig af min evne til at kunne høre? Specielt at retningsbestemme og skelne, når mange taler sammen, er svært.
Det var ikke mange svar!! Godt, så gør jeg det lidt mere konkret: Er det en sygemelding, der skal til, for at få noget til at ske? Har prøvet "arbejdspladsfastholdelse" på jobcenteret: Det var ikke specielt realistisk. Revalidering = lønnedgang, så det er også problematisk.
Nu er dette forum ikke det mest aktive, men når du ikke får svar på dit spørgsmål så er det nok fordi der ikke er noget godt svar på det.
Hvis ikke du kan fungere som underviser fordi du ikke kan høre, så ser jeg ikke så mange andre løsninger end at neddrosle den normale undervisning og søge over i andre opgaver hvor du kan bruge dine evner. Tal med skolens ledelse og se om ikke I sammen kan finde nogle løsninger. - det behøver jo ikke at være ændringer som sker lige fra den ene dag til den anden.
Indtil du får problemet løst må du forklare eleverne at de skal være meget disciplinerede m.h.t. ikke at tale i munden på hinanden, tale tydeligt osv. - vær åben om dit høretab - det gør alting nemmere.
Håber du får fundet nogle løsninger som gør dit høretab til at leve med - du har et handicap som ingen hjælpemidler kan erstatte fuldstændigt. En sygemelding hjælper ikke - du får jo ikke din hørelse igen.
Meld dig ind i høreforeningen, hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg er først blevet medlem for nylig og ærgrer mig over at jeg ikke har gjort det for længe siden. Dels kan man møde andre med samme handicap og tale om hvordan de tackler hverdagen, desuden har vi jo bladet hørelsen, som også giver god inspiration både til hjælpemidler og adfærd.
Jeg har været turen igennem med ændring af jobbet, og er stadig ansat i samme bank - Der findes også en god løsning for dig, men det kan være svært at se den på forhånd.
De bedste hilsener
Jens Broberg
egoland skrev:
Jeg har fået en aldersbetinget hørenedsættelse, og har fået høreapperater. Men jeg er "kun" 50, og arbejder som lærer. Jeg må erkende, at min hørelse aldrig bliver i nærheden af det normale, så hvad gør jeg nu, da jeg er stærkt afhængig af min evne til at kunne høre? Specielt at retningsbestemme og skelne, når mange taler sammen, er svært.
Hej "egoland"
Undervisning og manglende hørelse er et stort problem - jeg har selv prøvet.
Jeg har et par forslag til dig:
1. Kontakt formanden for Lokalafdeling Herning. Hun har på et tidspunkt kørt en møderække med hørehæmmede lærere, og har måske lige den kontakt, som du skal bruge.
2. Hvis du imidlertid har været igennem alle projekterne med fastholdelse af job med mere, er der sikkert ikke nyt at tilføje der.
Du bør så overveje en sygemelding, før det kører dig helt ned.
Jeg meldte mig syg og blev så efterfølgende fyret på grund af sygdom, men modtager den pension, som jeg havde optjent. Pensionen får jeg uanset anden indtjening (når blot jeg ikke arbejder for stat eller kommune).
Snak med fagforeningen om, hvor meget du kan få - og gå så i gang med at finde noget andet.
mvhThomas
PS Jeg var på din alder, da jeg fandt nyt arbejde.
Takker for de gode svar. Men min hørelse bliver jo sådan set kun dårligere , måske, fra nu af. Så derfor kan jeg lige så godt handle på det nu, mens jeg stadig er lidt ung. 
Der er jo også et kursus Bevar dit Arbejde på Castbjerggård, som jeg har tilmeldt mig.
Titlen lyder lidt drastig, men problemet er jo reelt nok.
11 dage fordelt på 3 perioder over det kommende år, hvor du/jeg er i centrum.
Søg på "bevar dit arbejde", så kan du læse videre.
Jeg er i øvrigt blevet utroligt positivt modtaget på mit arbejde, da det jo yderst fornuftigt at forholde sig realistisk til sit handikap. Jeg foir forsøger at søge en § 56, så arbejdepladsen får betalt noget af lønudgiften fra min bokommune. Ved endu ikke om det lykkes.
Det er en jungle at komme igennem alene. Så søg hjælp.
Lærerforeningen lyder som en god ide.
Karsten
Det med arbejdsfastholdelse og hjælp og elektronik dur ikke til mig, så nu går det videre i systemet. Hvad det så bliver, må tiden vise. Men at blive viste sig urealistisk, så jeg kan lige så godt handle nu.
Undskyld egoland. mit svar ovenfor gik lidt hurtigt og var upræcist.
Du kan nu stadig overveje kurset Bevar dit Arbejde og herigennem få hjælp, ideer, sparring, netværk mm til at komme videre. Kurset er bestemt ikke kun "Teknik", men mange forskellige vinkler, der kommer 360 grader rundet omkring dig og dit problem.
Netop i dag har fx haft besøg fra Vibeke Møller på min arbejdsplads, så Vibeke kan se de omgivelser jeg fungerer i. Allerede i dag har jeg har fået mange gode input til at komme videre til at blive klog på mit hørehandikap.
Vi er flere der er i samme båd og er blevet nødsaget til at overveje/ændre kurs jobmæssigt, for fritidsaktiviteter, for netværk osv.
Mvh
Karsten
Jeg bliver også nød til at kommentere på dette indlæg. Jeg er kun 26 og har netop det sidste år mistet rigtig meget af min hørelse. Jeg føler ikke der er noget godt svar at give end at kæmpe kæmpe og kæmpe. jeg synes man skal have meget brede skuldre i systemet. jeg blev fyret fordi jeg ikke længere kunne snakke i telefon og har nu rigtig svært ved at finde et job og det er som om kommunen er"ligeglade". Jeg skal søge på jobs jeg ikke ved jeg har en realistisk chance for at passe, men en lov er en lov.. Jeg kan kun råde til at søge hjælp hos læger, sagsbehandlere osv og så håbe det bedste for dig. mvh Maria
Nu er jeg havnet i en "svikmølle": Jeg er er via jobcentret havnet ved en såkaldt "anden udbyder" til "afklaring" mht min arbejdsevne. Det går godt nok sendrægtigt til, det her! Man skal have et godt helbred, for at være "syg" i systemet. Det skulle egentlig på sigt kunne føre til et job, men det tror jeg, min uddannelse er for speciel til, at jeg næsten tør tro på.
Hej egolund.
Jeg har været næsten hel døv hele mit liv. Har altid stået mellem 2 steder, dvs. at være svært hørehæmmet. Der findes i dag utrolig mange fantastisk hjælpemidler, som kan afhjælpe ens høreproblemer. Det er bare om at finde frem til den mulighed, som er bedst til en. Det kan være meget individuelt. Jeg er dybt afhængig af mine høreapparater. Her har jeg fået hjælpemidler til at kunne høre meget mere til møderne på arbejdspladsen.
Jeg har selv en uddannelse. Kom i afklaring for mange år siden, kom i revalidering, hvor jeg ikke havde behov for yderligere faglige viden. Det var mere det praktiske del, jeg faktisk aldrig havde prøvet dengang. Man fandt ud af, hvor mange timer, jeg kunne klare. Med et hørehandicap kan man udsættes for at få ondt i nakken og skuldrene netop pga. man koncentrerer sig så meget om at høre. Man spænder meget.
Jeg kan anbefale dig Castberggaard, som har stor viden indenfor området for hørehandicappede. Der findes endda også et "jobcenter". Kontakt dem - også selvom du er i afklaring netop nu..... Jobcentret fra Castberggaard kan måske være med på vognen under din afklarings-proces. Det er mit bud.
Jeg er selv i en proces lige nu, hvor jeg stadigvæk er ved at få afklaret nogen ting med at få nogen redskaber til at kunne gøre tingene bedre på arbejdspladsen. Det kan tage tid, men sådan er det bare. I sidste ende ved jeg, at jeg bliver glad. Mine kollegaer er glade for at have mig. Det er ikke min hørelse, de ser på. De ser på, at jeg også kan bruges i samfundet.
Jeg vil da lige kommentere her igenm jeg synes men skal have meget brede skuldre for at være "syg" i systemet. Det er rigtig svært at få sagsbehandlere til at forstå at man fx ikke kan snakke i telefon! Jeg oplever efter min fyring at jeg skal sidde og søge helt uralistiske jobs som jeg ikke har en chance for at passe for at få mine dagpenge.. det er en hård kamp men man er nød til at tro på det blir til det bedre en dag. jeg er er kun 27 og har været nede med en sygemeldig længe pga jobsituation jeg ikke kunne magte, det er vigtigt at sætte sig selv først. jeg skal dog lige sige at jeg hører så dårligt at jeg nu er indstillet til en Ci opr og så kan man jo kun håbe på bedre jobmuligheder, jeg ønsker dig held og lykke
Må se at komme på et kursus på Kasbjerggård. MEN: Det er sgu' en tung kamel at sluge, at man pludselig må erkende, at man hen ad vejen er blevet handicappet handicappet, uden at man har bemærket det. Og hvad dermed har fulgt i ens arbejdsliv.
Det pudsige ved systemet er, at der ikke synes at være nogle gradbøjninger mht. til arbejdsmiljø: Er der stille og roligt, kan jeg jo sagtens arbejde meget, men er der larm og snak og dårlig akkustik, går det ad Pommeren til! Men den forklaring lader ikke til at kunne passe i systemet 
Hej Egoland
Jeg har netop deltaget i første 4 kursusdage på BDA kurset Bevar dit Arbejde på Castberggård. Fantastisk at møde ligesindende, nogle med høreproblemer lige som en selv, kunne tale frit sammen, få diskuteret de trængsler vi står i allesammen. Nogle var langt værre påvirket af høretab end jeg.
OG så fantastiske oplæg til at forstå sit eget høreproblem, hørekurve osv og få kvalificeret hjælp til at komme videre. Vi glæder os alle 12 kursister til at mødes igen i januar, hvor vi i mellemtiden har været "hjemme" og arbejde med vores egen handleplan. Udover januar uddannelsen/networkiing har vi endnu en komsammen i april.
Det er yderst sjældent jeg har deltaget i et kursus, der i den grad rammer mit behov.
Jeg skal ikke kunne sige, om dette tilbud er det rette til dig, men for mig og mine medkursister, er jeg sikker på, at de også vil sige, var det en stor oplevelse og hjælp.
Vi kommer ikke ud over vores høreproblem, men får afhjulpet, det som der kan findes løsninger på, men bliver også klogere på, hvordan vi kan leve med vores handikap, evt skal overveje at skifte job for enkeltes vedkommende osv. Der var fx skolelærere på holdet som havde et temmligt stort høretab, kan jeg vist godt skrive uden at omgås den tavshedpligt , som vi selvfølgelig har aftalt med hinanden.
Ja, der opstår jo nogle sjove episoder, når vi ikke hører så godt. Fx havde en kollega hørt BDA som DBA. Ved søgning på nettet, får vi så Den blå Avis. Den Blå Avis kan klare meget - måske et par brugte høreapparater?
På kurset lærte vi også om hørekurver og skelneevne mm. Jeg har en skelneevne 86% lærte jeg så. Populært sagt hører jeg altså 14 % forkert. Den bruger jeg hele tiden på arbejde, når jeg gør noget forkert uanset om det så skyldes hørelsen eller andet.
Pøj, pøj til dig og andre
Karsten P
Nu viser det sig, at Jobcentret totalt noget så eklatant har klokket i det: Jeg skulle slet ikke have været hos en anden udbyder! Dvs. at jeg har spildt et halvt år i det her cirkus! Og jeg er noget så vred og skuffet over det! Jeg skulle have været til det lokale arbejdsmarkedscenter, som Århus Kommune bruger til at købe serviceydelser fra, når det drejer sig om høre- og synshandicap, plus en masse andet. Jeg har puttet en masse energi i det andet, til ingen verdens nytte, og jeg aner ikke, hvor jeg skal finde energien til at fortsætte.
Kære egoland
Jeg synes du skal skrive en mail til mhæreforeningen direkte og henlede deres opmærksomhed på denne sag. Skriv til dem at de skal få Hørelsens redaktør til at gøre noget ved sagen. Nok ikke så meget for din som for andres skyld. Du skal vide at denne debatside ikke ofres megen opmærksomhed fra høreforeningens sekretariat eller fra forretningsudvalget. Det er derfor jeg skriver sådan til dig. Venlig hilsen
Ole
