underlægningsmusik
Op til Andet om lyd- og høreproblemer
"I Fyens Stifttidende den 12. juni efterlyser Kurt Sillerslev, Høreforeningen, Odense Lokalafdeling, andre, der har problemer med støj fra tv's underlægningsmusik."
Dette indlæg er ikke korrekt. Kurt Sillerslevs læserbrev blev bragt i Fyens Stifttidende den 8. juni. Kurt Sillerslev har ikke skrevet han var medlem af Høreforeningen Odense, hvilket han ifølge vores medlemsliste heller ikke er. (men han er da meget velkommen)
Det korrekte er at jeg som en af tre andre læsere reagerede på Kurt Sillerslevs indlæg i Fyens Stifttidende og jeg gengiver her mit eget indlæg.
|
svar på læserbrev den 8.juni2009 fra Kurt Sillerslev Du efterlyser om andre har problemer med støj fra underlægningsmusik på udsendelser i tv. Det er vi rigtig mange hørehæmmede der har. jeg kan oplyse at et medlem af Høreforeningen lokalafdeling i Lyngby-Tårnbæk den 3. juni i år har sendt brev til Danmarks Radio om generende støj ved underlægningsmusik. Hvis du og andre er interesseret i at læse indlægget står det på www.hoereforeningen.dk Jeg vil opfordrer til større opmærksomhed på støj generelt. Der er mange støjkilder i løbet af en dag, og de slider alle på hørelsen. Meget høje lyde kan give os akutte høreskader, men de lavere lyde, der konstant omgiver os, er også med til at slide på hørelsen.
Over 500.000 danskere har problemer med hørelsen. Ca. 300.000 danskere har høreapparat.
Op mod en halv million danskere er ramt af tinnitus, men i forskellig grad. Ca. 50.000 er generet af deres tinnitus, 30.000 i invaliderende grad.
Med venlig hilsen høreforeningen Odense lokalafdeling Hanne Nielsen Formand |
