Du er her: Forside > Høreforeningen > Presse > Pressemeddelelser > Hundrede år for Høresagen

Hundrede år for Høresagen

Udsendt 12. januar 2012

I 2012 har Høreforeningen gennem 100 år været talerør for mennesker med lyd- og høreproblemer. Foreningen har blandt andet været med til at sikre en god høreomsorg og arbejder fortsat for en velfungerende høreapparatbehandling, som en af flere mærkesager.

Når man bliver 100 år, skal det fejres på festlig og behørig vis. Høreforeningens jubilæum bliver fejret med en række aktiviteter, heriblandt:

  • Jubilæumsreception på Københavns Rådhus den 18. maj
  • Offentliggørelse af jubilæumsplakat udformet af Per Arnoldi
  • Jubilæumsskrift over Høreforeningens historie
  • Regionale arrangementer i form af høremesser og koncerter
  • Arrangementer i Høreforeningens lokale afdelinger


Følg med i aktiviteterne omkring jubilæet via hjemmesiden www.hearyear.dk

Høreforeningens historie

Høreforeningen blev grundlagt i 1912 under navnet Tunghøres Vel og var den første tunghøreforening i Norden. I 1934 ændrede foreningen navn til Dansk Tunghøreforening og igen i 1962 til Landsforeningen for Bedre Hørelse. I 2006 blev den nuværende struktur, som samler afdelinger og kredse i en forening, vedtaget. Landsforeningen for Bedre Hørelse ændrede i den anledning navn til Høreforeningen. Høreforeningen har i dag 10.000 medlemmer.

Hvem er Høreforeningen?

Høreforeningen er en handicaporganisation, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med nedsat hørelse, tinnitus og menière. Foreningen varetager 800.000 danskeres interesser på høreområdet. Læs mere på www.hoereforeningen.dk

Kontakt

Landsformand
Søren Dalmark
Direkte telefon 36 38 85 78
E-mail: dalmark@hoereforeningen.dk

Sekretariatsleder
Pia Mikkelsen
Direkte telefon 36 38 85 68
E-mail: pia.mikkelsen@hoereforeningen.dk

Jubilæumskonsulent
Malene Brandt
Direkte telefon: 36 38 85 63
E-mail: malene.brandt@hoereforeningen.dk

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere