Du er her: Forside > Høreforeningen > Presse > Pressemeddelelser > Det er ikke sundt for ørerne at gå på natklub

Det er ikke sundt for ørerne at gå på natklub

Det kan man ellers tro i artiklen "Natklubber vil skåne gæsternes ører med bedre lyd" i Politiken den 9. maj.

Men lige meget hvor god lyden bliver, tvivler Høreforeningen på, at de nye anlæg er gode for ørerne. Selvom lyden bliver bedre, bliver der stadig spillet så højt, at det kan give permanente høreskader i form af tinnitus eller nedsat hørelse.

Det er ikke så meget kvaliteten som lydstyrken og varigheden, det kommer an på, når det handler om høreskader. Og en lydstyrke over 85 er altså skadelig, hvad enten det er god eller dårlig lyd.

Dertil kommer, at man ikke på forhånd ved, hvor stærkt man selv er disponeret for en høreskade. Som med mange andre lidelser kan man være særligt disponeret for at få en høreskade. Nogle kan måske tåle meget støj i lang tid uden at tage skade, mens andre risikerer at udvikle et reelt hørehandicap selv ved relativt små belastninger. Så det er dumt at tage chancer - Høreforeningen opfordrer alle natklubgæster til at passe på deres hørelse og bruge ørepropper. 

Pia Mikkelsen
Sekretariatsleder
Høreforeningen

9. maj 2008

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere