25.000 danskere lider af menière
Høreforeningens menièretræf den 25. – 26. september sætter fokus på en næsten ukendt sygdom, der kan være invaliderende for de ramte.
Svimmelhed, kvalme, tinnitus og hørenedsættelse er nogle af de symptomer, som mennesker med Menières sygdom oplever under et anfald. Hørenedsættelsen mindskes efter anfaldet, men forsvinder ikke helt.
Til trods for, at sygdomme kan have store konsekvenser for dem, der bliver ramt, er kendskabet til menière er meget lille – også blandt fagfolk. For at øge kendskabet til sygdommen blandt patienter, pårørende og fagfolk afholder Høreforeningen hvert år et menièretræf.
I år finder Høreforeningens menièretræf sted den 25. - 26. september på Hotel Scandic Kolding.
Tilmelding senest den 15. august på www.hoereforeningen.dk/meniere
På træffet er der mulighed for at få større kendskab til menière, og hvordan man kan leve et bedre liv med sygdommen.
Kontakt
For mere information om Menièretræffet: Kontakt Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig i Høreforeningen, på 36 38 85 61.
Udsendt den 11. august, 2010
