Hvor er der teleslynge sat op?

Høreforeningen Middelfart Lokalafdeling undersøger, hvor i byen der er installeret teleslynge.

I Middelfart har den lokale bestyrelse et arbejde i gang med at undersøge, hvor i byen det er muligt at få hjælp gennem en teleslynge for os, der har høreapparater med en telespole i.

Der er lovgivet omkring tilgængelighed i offentlige rum for at sikre personer med høretabs muligheder for at deltage i det kommunale og sociale liv, hvorfor vi har valgt at følge op på situationen i Middelfart.

For en række områder ser det faktisk rigtig godt ud i netop Middelfart:

Der er teleslynge i byens biograf - og endda i begge sale.

Der er teleslynge i Middelfartsalen på Kulturøen, og der er ligeledes teleslynge i Østergade forsamlingshus i de forskellige rum.

Der er teleslynge i Middelfart Kirke i selve kirken og dertil også i Sognegården og i Kirkehuset.

Så er der blevet opsat teleslynge i byrådssalen, således at det er muligt at følge den kommunalpolitiske debat.

Det kan være nødvendigt nogle af ovenstående steder at gøre opmærksom på, man har brug for, teleslyngen tages i brug ved et arrangement.

 Lige nu arbejder vi på en kontakt til kommunens plejehjem, hvor vores fornemmelse er, der ikke er teleslynge som fast inventar for beboerne.

Vi modtager naturligvis gerne din henvendelse, om du har viden om andre steder, hvor en teleslynge som hjælpemiddel kunne og ville være en god hjælp for borgere med høretab i Middelfart Kommune.

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere