MHS-kLUBBEN Gl. Ribe amt
MHS -klubben blev oprettet i 1983 af en gruppe døvblevne MHS brugere.
Klubben - der dækker gamle Ribe amt - og blev startet i 1983 – har til formål at samle døvblevne og svært hørehæmmede til hyggeligt samvær, der er tilrettelagt sådan, at alle kan være med samt at styrke og vedligeholde Visuel kommunikation.
Vi afholder normalt møder den 4. onsdag i måneden kl. 19,30 hvis ikke andet er opgivet. Ved ændringer og/eller invitationer til andre arrangementer sender vi direkte besked til medlemmerne.
Vi skiftes til at besøge hinanden i hjemmene.
Naturligvis tilmelder man sig i god tid til værten/værtsparret.
I klubben er der mulighed for at være sammen med ligestillede – og tale om de ting der er besværlige i dagligdagen – eller bare slappe af i samvær med nogen, som selv kender ens handicap.
Vi forsøger at bruge MHS eller tegnstøttet kommunikation, men vi bruger også papir og penne. Til underholdning og foredrag o.s.v. har vi altid skrivetolkning på.
Da alle medlemmer også er medlemmer af Høreforeningen - betaler vi kun et symbolsk beløb på 25 kr. i kontingent pr. person.
