Information

Pages container.

Velkommen til Høreforeningen Aabenraa Lokalafdeling. Du bevæger dig rundt på siden via menupunkterne i venstre side:

  • Bestyrelse - Se hvem der sidder i bestyrelsen
  • Information - Her lægger lokalafdelingen øvrig information
  • Kalender - Her kan du se, hvilke aktiviteter lokalafdelingen afholder
  • Kontakt - Se hvordan du kontakter lokalafdelingen, kontaktinformationer findes evt. også under Bestyrelse

kalender

Læs her de aktiveter der vil foregå i nærmeste fremtid se også under lokale aktiviteter

Læs mere

Årsprogram

Der er nu udsendt et årsprogram for perioden september 2011 - maj 2012 Har du ikke modtaget dette så kontakt mig på mail: hoeref@juul-bov.dk

Læs mere

Referat af Cafemødet i Padborg

På cafemødet den 15. februar 2012 i Padborg havde vi besluttet at vise den nye film ”Det har du aldrig sagt!”. Det viste sig at være en god ide. Efter kaffen viste vi så filmen, som alle syntes særdeles godt om. Efter filmen fik vi en god debat, om selve filmen og også hvad hjælpemidler betyder for os i dagligdagen. Som det blev sagt, mange flere burde se den også mennesker som ikke har et hørehandicap. Næste Cafemøde bliver i Aabenraa onsdag den 21. marts 2012.

Læs mere

Referat af årsmødet 2012

REFERAT FRA ÅRSMØDET I AABENRAA LOKALAFDELING Onsdag den 22.2.2012 i Nygadehuset, Aabenraa 1. Valg af dirigent – Jytte Juul 2. Godkendelse af dagsorden – godkendt 3. Bestyrelsens beretning ved formand Tage Juul Der har været afholdt 5 bestyrelsesmøder – trykt folder med årsprogram – været arrangementer i Søgårdlejren, med Jørgen Clausen, møde med landformand Søren Dalmark, besøg hos CHK i Bov, julekomsammen på Nygadehuset, gudstjeneste i Rise Kirke, der er afholdt 5. cafemøder, deltaget i frivilligdagen i Aabenraa, udsendt nyhedsbreve, hjemmesiden er opdateret, søgt kommunen om penge til nyt teleslyngeanlæg som vil koste ca. 35.000,- kr.Har fået 10.000,kr. – af § 18 midlerne. et travlt år. 4. Økonomi – godkendelse af regnskab v/ Grethe - Indtægter: 7.424,- kr. – Udgifter: 15.105,- kr. – Tage kommenterede årets underskud som bl.a. skyldtes faldende tilskud fra Høreforeningen som er søgt imødegået af faldende udgifter. 5. Valg af bestyrelse - på valg Grethe Hinrichsen og Gert Nordklitgaard – begge genvalgt 6. Valg af 2 suppleanter – Jytte Juul og Henriette Jacobsen - begge genvalgt 7. Valg af revisor og revisorsuppleant – Jørgen Thomsen valgt – ingen suppl. Valgt 8. Godkendelse af handlingsplan – denne løber frem til aug. 2012, herefter udarbejdet en ny - godkendt 9. Udpegning til DH og andre repræsentationer – Tage villig til at fortsætte – Tage genvalgt 10. Indkomne forslag – ingen 11. Evt. – Problmer for en enkelt at finde den lokale hjemmeside – Tage bliver kontatet hvis der stadig er problemer – Henriette roste at teleslynger virkede og der var en generel ros til skrivetolke – Tage oplyste at foreningen har fokus på teleslynger generelt – dirigent Jytte takke for god ro og orden og Tage takkede for et godt møde. Efter generalforsamlingen fortalte Marianne Moos om det nationale tolkecenter der har hjemsted i Aabenraa. Der henvises til hjemmesiderne: www.dntm.dk og www.tolkeportalen.dk hvor der er skemaer til ansøgning om tolkebistand

Læs mere

Bestyrelsens beretning ved årsmødet 2012

Bestyrelsens beretning: Efter sidste årsmøde hvor jeg blev valgt til formand, konstituerede Bestyrelsen således på det første bestyrelsesmøde: Gert Nordklitgaard blev Næstformand Conni Nielsen som Sekretær Grethe Hinrichsen som Kasserer Bodil Christensen som kontaktperson til mødestederne. Vi har afholdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året. Ud over bestyrelsen har suppleanterne Jytte Juul og Henriette Jacobsen været en aktiv del af bestyrelsen. På første møde besluttede vi at få trykket en folder med et årsprogram fra september 2011 og til Juni 2012. Når vi valgte denne periode, skyldes det, at en ny bestyrelse så kan havde tid til at lave deres eget årsprogram. Programmet er lagt ud rigtig mange steder i kommunen, på biblioteker, lægehuse, Borgerservice, CHK, hørekliniker og på Aabenraa og Sønderborg sygehuse. De er nogle steder sat i nyindkøbt holdere, så vi som forening bliver mere synlige. Arrangementer: Det først arrangement vi afholdt efter sidste årsmøde var et besøg i Søgårdslejren. På en rigtig dejlig maj aften, var vi nogle medlemmer der var på rundtur i Søgårdlejren. Jørgen Clausen havde lovet os en gennemgang og historien om den gamle herregård Søgaard. Søgaard er i dag hjemsted for Hjemmeværnet i Sønderjylland, og Jørgen Clausen fortalte i store træk historien helt tilbage fra 1350, hvorefter vi fik en rundtur i Søgårdlejren. Næste arrangement var da vi havde besøg af Høreforeningens Landsformand Søren Dalmark. Der gav Søren os et godt billede af hvordan Høreforeningen var begyndt for knap 100 år siden og frem til i dag. Hvordan en forening blev til flere og hvordan det igen kun er en Forening. Han fortalte ligeledes hvordan man altid forsøger at få indflydelse på de sager der vedrører høreområdet. At det ikke altid er politikerne, der sætter dagsorden men i mange tilfælde er embedsmændene der gør det. Søren Dalmark forklarede os om de sager, som en landsformand skal tage sig af, og de problemer det engang imellem også giver. Tilslut opfordrede Søren os til at deltage i debatten, og gøre os synlige i det daglige. Mødet i oktober, var vi på besøg hos CHK i Bov, hvor Preben Skelgaard fortalte om hvad de kunne hjælpe os med, derefter var der en rundvisning af det nye CHK i Bov. Vi havde som sædvanlig vores julekomsammen i Nygadehuset, hvor vi fik en dejlig julemiddag, hvor vi sang julesange og der blev læst en julehistorie. Inden vi skulle have kaffe blev vi underholdt med lidt trylleri. En dejlig afslappet aften med god julestemning. I december måned afholdt vi en gudstjeneste i Rise Kirke i samarbejde med Landsdelspræsten Søren Skov Johansen og sognepræst Helle D. Asmussen Rise Kirke. Det var en ganske almindelig gudstjeneste hvor gudstjenesten var med: Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.( TSK-tolket gudstjeneste og tegnstøttet Kommunikation). for bl. a. hørehæmmede Derefter var der kaffebord, hvor Søren Skov Johansen fortalte om sit arbejde som landsdelspræst. Den 13. marts kommer næstformand Helga Nørgaard og fortæller Om hvad sundhedsudvalget gør for de handicappede i Aabenraa Kommune. Vi slutter inden sommerferien med en udflugt til Tønder Museum og Højer Sluse den 12. maj Ud over dette, havde vi cafemøder i september, november og Januar i Nygadehuset og i oktober og her i februar i aktivitetshuset I Padborg. I marts bliver der Cafemøde i Nygadehuset, hvor Kathrin Hartz fra den nye høreklinik kommer og fortæller om sit arbejde. Vi slutter vores Cafemøder den 18. april i Aktivitetshuset i Padborg, Cafemøderne har og er et forsøg. De har været en stor udfordring, da vi ikke har bedt om en tilmelding til disse møder. Da vi af erfaringsmæssigt ved, at ikke alle går til møder om aften, blev de lagt om eftermiddagen. Fremmødet har været fra 5 og til 20 deltagere. Erfaringen er nu, at der skal være et emne også på disse møder, og gøre jer medlemmer mere flittig til at læse bladet Hørelsen, hvor vi har og vil skrive om alle vores arrangementer. Vi har deltaget i frivilligdagen i Aabenraa. Vi syntes den var dårlig tilrettelagt, hvilket vi har sendt videre til udvalget. Vi var 2 der var til Høreforeningens Landsmøde i 2011. hvor der var meget fokus på Høreforeningens kommende 100 års jubilæum med udsendelse af skrabelodder og med arrangementer rundt om i landet. Det var spændende for en ny formand at være med til, og vi fik da også nogle gode kontakter. Vi har også deltaget i et regionsmøde, som ikke var særlig sjovt at være med til. Gammelt nag til Aabenraa Lokalforening viste sig tydeligt. Et efterfølgende skriveri pr. mail har fået mig til ikke at bruge mere tid på regionen. Jeg har som formand været indkaldt til jubilæumsudvalg hvor man skulle planlægge regionens jubilæumsarrangement. Jeg deltog i det første møde, også der viste man ingen hensyn til os i Aabenraa, da for eksempel de kommende mødedatoer skulle aftales. Så jeg har meddelt, at jeg udtræder af udvalget. Det kommende jubilæum vil blive fejret i vores region til september, og det vil blive afholdt i Kolding. Selve jubilæumsdagen er:18. maj 2012 som bliver markeret på Københavns Rådhus. Vi har sendt 2 nyhedsbreve ud, et i april og et i august måned. I det ene bad vi om at få et vedlagt skema retur, for at se om de oplysninger vi har om jer var korrekte. Vi har fået 1/3 del skemaer tilbage. Vi har sendt mange indlæg til ugeaviserne og JydskeVestkysten, men ikke alle er kommet med, men det har været godt når det har været med. Det har i nogle tilfælde betydet, at ikke medlemmer er kommet til mødet, og også derefter meldt sig ind i Høreforeningen. Hjemmesiden som før ikke rigtig har været aktivt, er nu helt opdateret, og har være det hele året. Husk at se på hjemmesiden en gang i mellem. ( www.hoereforeningen.dk/aabenraa) Ud over hjemmesiden, og som tidligere sagt er nu også alle arrangementer kommet i bladet Hørelsen. Som i kan høre, har vi haft noget at lave i bestyrelsen, mange møder, måske for mange Men vi har lagt vægt på at der skulle være møder også i eftermiddagstimerne. Er der emner i syntes vi skal tage op, så kontakt venligst et bestyrelsesmedlem. Vi har ansøgt om at få nogle af kommunens §18 midler til køb af et nyt teleslyngeanlæg, som vil koste ca. 35.000 kr. Vi har fået 10.000 kr. så vi må ud og skaffe resten andre steder, eller prøve at renovere den gamle. Til sidst vil jeg takke for samarbejdet i bestyrelsen, og takke jer medlemmer for jeres opbakning til os i bestyrelsen.

Læs mere

Referat af mødet med Helga Nørgaard

Referat af møde med næstformand i Sundhedsudvalget Helga Nørgaard. Tiden var ved at løbe fra os grundet det spændende emne. Vi fik en god orientering og svar på rigtig mange spørgsmål. Helga Nørgaard gav os en rigtig god orientering på mange områder indenfor handicap, sundhed og det sociale område. Vi kom også lidt ind på andre områder som, skole, grøn miljø, handicapkørsel samt kommunens forsyningsselskab. Et møde der havde fortjent at mange flere medlemmer var mødt frem og deltaget i debatten. Til dem der ikke var til mødet, vil jeg sige ”i er virkelig gået glip af en god aften”. Det var en god orientering efterfulgt med rigtig mange gode spørgsmål og svar, samt en god debat om handicap politikken i Aabenraa Kommune. Det er vigtigt for os, at få politikerne i tale så de forstår vores handicap, og så mange som muligt kommer og bidrager med deres oplevelser. Tak til Helga Nørgaard og tak for at du som en travl politiker ville bruge en aften på os. / Tage juul.

Læs mere

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere