Information

Referat fra: Årsmødet/generalforsamlingen i lokalafdelingen af Høreforeningen i Slagelse. Torsdag d. 27. januar 2011 i bibliotekets store sal, Stenstuegade 3, Slagelse Årsmødet: Den nye hørekonsulent Francis Berg fra CSU-Slagelse præsenterede sig og fortalte om tinnitus og søvnvanskeligheder. Det handlede om at have gode søvnvaner og måske føre en søvndagbog. Efter en kort pause med kaffe/the og sandwich gik vi i gang med generalforsamlingen. Generalforsamlingen: 1. Tove Aagesen blev valgt som dirigent. 2. Dagsorden blev godkendt 3. Karen Jensen blev valgt som referent. 4. Bestyrelsens beretning: Formand Agnes Munkhøj fortalte, at dagsorden og regnskab var sendt ud pr. mail til de medlemmer, som har mailadresse. Resten var sendt ud pr. brev. Til næste år bliver generalforsamlingen/årsmøde holdt sidst i februar, hvilket passer bedre. Det skal blot være inden 1. marts. Der var overført 5000 kr. til Høreforeningen centralt på grund af dennes dårlige økonomi. M.h.t. eventuelle arrangementer i 2011 var der forslag om besøg af et høreapparat-firma. Et andet forslag var besøg af en person fra audiologisk afdeling i Slagelse. Bestyrelsen vil arbejde videre med dette. Agnes fortalte også om, at vi sidste år har givet tilladelse til økonomisk hjælp til brug af skrivetolke, men der var ikke kommet nogen ansøgninger. Beretningen blev godkendt. 5. Handleplan: Bestyrelsen har kun kræfter til at afholde 2 møder for medlemmerne om året. Forår og efterår. Derudover har bestyrelsen deltaget i møder lokalt og regionalt i det omfang, det har været muligt. Handleplanen blev godkendt. 6. Økonomi: Regnskabet blev uddelt. Kasserer Joan Seneka fortalte, at vi har ca. 43000 kr at gøre godt med. Renteindtægterne er lavere i år på grund af finanskrisen. Vores revisor har på grund af sygdom ikke kunnet godkende regnskabet. Ifølge vedtægterne og forespørgsel til sekretariatet kan generalforsamlingen godt alene godkende regnskabet. Regnskabet blev godkendt. 7. Valg til bestyrelse: Joan Seneka (kasserer) ønskede ikke genvalg. Ragnhild Ramussen (næstformand) ønskede ikke genvalg. Jeanette Lomholdt blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. Merete Pedersen blev genvalgt som suppleant. Bjørn Hansen blev valgt som ny revisor. Annemarie Jantzen blev valgt som ny kasserer. Arne Jantzen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem (næstformand). Der skal egentlig udpeges en person til at deltage i Landsmødet. Vi blev enige om at lade det stå åbent, til det bliver aktuelt til efteråret. 8. Indkomne forslag: Ingen. 9. Danske Handicaporganisationer: Merete Pedersen blev genvalgt til DH. 10. Evt.: Stor tak til Joan for veludført arbejde som kasserer. Der blev udtrykt ros til skrivetolkene for deres hurtige tolkning. Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet. Referent: Karen Jensen

Klik i venstremenuen for at læse information fra lokalafdelingen.

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere