Sommertur den 7. august
Sommerturen går til det gyldne alter i Sahl kirke og til det befolkede friluftsmuseum Hjerl Hede.
- Sted
- afgang Hadsund og Hobro Rutebilstation
- Tidspunkt
- 07/08 2010 10:00 - 18:00
- Arrangør
- Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling
- Kontaktperson
- Søren Mathiasen
- mathiasen-praest@privat.dk
- Telefon
- 98 57 50 96
Høreforeningen indbyder til en smuk sommertur til Hjerl Hede lørdag den 7. august.
Bussen kører fra Hadsund rutebilstation kl. 10 og fra Hobro rutebil-station kl. 10,30.
Vi kører mod Sahl kirke for at se det meget berømte gyldne alter og høre lidt om dette alter, som har haft en noget omtumlet tilværelse, før det igen er på sin plads i Sahl kirke.
Vi forsætter til Hjerl hede, hvor vi straks sætter os til et veldækket middagsbord i Skyttegården med forloren hare og en skøn dessert.
Derefter er der lejlighed til at besigtige hele det smukke frilandsmu-seum, hvor frivillige levendegør de mange udstillinger, bageri, mejeri, skolestue, købmandsbutik og mange flere.
Vi slukker kaffetørsten med kaffebord i Skyttegården, før vi så småt gør os klar til hjemturen.
Deltagelse i sommerturen koster 200 kr. for medlemmer og 250 kr. for gæster. Vi er hjemme igen omkring kl. 18.
Tilmelding til et bestyrelsesmedlem eller til formanden, tlf. 98 57 50 96 eller mathiasen-praest@privat.dk senest mandag den 2. august.
