Nyttige oplysninger

Lidt om Frederiksberg Lokalafdelings historie, vor opgave og målgruppe samt medlemskab og medlemsfordele. Hvor går man hen med sine høreproblemer, hvilke ørelæger kan man henvende sig til, og hvor findes der teleslyngeanlæg i Frederiksberg kommunes lokaler.

Historie:
Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling blev stiftet d. 19. marts 2007 som følge af Høreforeningens strukturreform. Tidligere hørte Frederiksberg til i Københavnskredsen sammen med København. Midlerne fra den nedlagte Københavnskreds blev placeret i en fond under navnet Fonden for Bedre Hørelse København og Frederiksberg. Fonden ejer bl.a. ejendommen Sankt Knuds Vej 36, hvor der er mødelokaler og kontorfaciliteter, som lokalafdelingen kan benytte.

Lokalafdelingens opgave og målgruppe:
Lokalafdelingens opgaver er på det faglige og politiske område at arbejde for at sikre mennesker med høreproblemer i form af nedsat hørelse, tinnitus og sygdomme i det indre øre de bedste livsvilkår på Frederiksberg. Høreforeningen er dog ikke kun for de mange danskere, der selv har nedsat hørelse, for det er nemlig ikke kun et individuelt problem. Det handler om kommunikation, og det betyder, at det også er et problem for deres familie og for de mennesker, de i øvrigt omgås. Og set i et større perspektiv er det også et problem for samfundet. Kort sagt er Høreforeningen for alle, der vil støtte høresagen.

Medlemskab og medlemsfordele:
Som medlem af Høreforeningen får man en række medlemsfordele samtidig med, at man støtter foreningens arbejde Lokalafdelingen har ca. 170 medlemmer. Man kan enten tegne et personmedlemskab (p.t. kr. 285) eller et familiemedlemskab (p.t. kr. 420). 30% af kontingentet går til arbejdet i lokalafdelingen, resten til hovedforeningen.
Som medlem får man bladet ’hørelsen’ med bl.a. faglige artikler og produktomtaler med posten 10 gange årligt, kursustilbud inden for mange områder lige fra pileflet til personlig udvikling, og ikke mindst fællesskab og adgang til mange sociale og faglige aktiviteter i Frederiksberg Lokalafdeling og andre lokalafdelinger. To gange årligt udsender vi vores aktivitetsfolder. Institutioner kan tegne et virksomhedsmedlemskab, hvilket svarer til et abonnement på bladet ’hørelsen’.

Hvor går man hen med sine høreproblemer:
Der er nem adgang til hjælp for alle borgere på Frederiksberg med hørevanskeligheder og andre ørelidelser i Hørevejledningen på Frederiksberg, som ligger på følgende adresse:

Hjælpemiddelcentret
Frederiksberg Hospital
Nordre Fasanvej 57
Vej 8 - Indgang 13
2000 Frederiksberg

Tlf. nr. 28 98 32 39

Åbningstider ved personlig henvendelse i Servicebutikken
Mandag-fredag kl. 10-14

Åbningstider ved telefonisk henvendelse
Mandag-torsdag kl. 8-15
Fredag kl. 8-13

Blandt tilbuddene kan nævnes undervisning i brug af høreapparater, vejledning om hjælpemidler (f.eks. ringeklokker, vækkeure, telefoner), hørevejledning og rådgivning af personer med tinnitus og sygdomme i det indre øre. Læs mere herom på Frederiksberg kommunes hjemmeside. Klik på dette link: http://www.frederiksberg.dk/Borgerservice/SocialOgHandicap/Hjaelpemidler/Hoerevejledningen.aspx

Ørelæger på Frederiksberg eller på grænsen til Frederiksberg:
Det kræver ikke henvisning fra praktiserende læge at konsultere en speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme.

Samid Charabi, Gammel Kongevej 120, tlf. 33317168
Andreas T. Ravn, Falkoner Allé 15, tlf. 38878498
Søren Plate, Frederiksberg Allé 66, tlf. 33221211
Susanne Schwer, Søndre Fasanvej 90, tlf. 36466798
Ursula Nadelmann, Vesterbrogade 82, 3.tv., tlf. 33314330
Henrik Orkild, Søndre Fasanvej 90, tlf. 36302508

Teleslynger:
I offentlige og private mødelokaler, kontorer, kirker m.v. kan der være installeret et teleslyngeanlæg, som, når det er sluttet til og anvendes rigtigt, giver den hørehæmmede en langt bedre gengivelse af tale, sang og musik, såfremt der er telespole i høreapparatet.

Pt. er det ikke registreret, hvor der er teleslynger på Frederiksberg. Lokalafdelingen har afholdt eller har været indbudt til arrangementer på Frederiksberg, hvor vi har oplevet teleslynge i brug på følgende steder: Kommunikationscenteret, Rådhushallen, mødelokalerne på biblioteket på Danasvej, Café Kram, Sankt Knuds Vej 36.
Der er derimod ikke teleslynge i Festsalen på rådhuset.

Kontakt os:
Bestyrelsesmedlemmerne i Frederiksberg Lokalafdeling tager gerne en snak med mennesker, der har et eller andet problem på høreområdet. Alle er velkomne til at henvende sig til os. Hvis vi ikke selv kan hjælpe, kan vi henvise til, hvor der er ekspertise på området.

Bestyrelsen i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling modtager også gerne ideer til, hvordan borgere på Frederiksberg med høre- og lydproblemer kan få en bedre livskvalitet. Vi er klar til at påtage os de opgaver, som mennesker med høreproblemer efterlyser. Det er bare at kontakte os.

 

 

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere