Du er her: Forside > Høreforeningen > Nyhedsbreve > Nyhedsbrev aug. 2010

Nyhedsbrev aug. 2010

Aktuelle kurser

Velkommen tilbage til hverdagen efter en forhåbentligt god og solrig sommer! I Høreforeningen går vi sensommeren og efteråret i møde med en række forskellige landsdækkende arrangementer. Læs mere her og find noget, der har din interesse. Vi ses!

Inspirationsdage for erhvervsaktive

Kom og mød andre erhvervsaktive og find inspiration til hverdagen med et høretab og arbejdsliv.
21. august 2010 i Hvidovre
22. august 2010 i Vejle

Landskursus 2010 – For hørehæmmede børn og deres forældre

Deltagelse i landskurset giver dig, din familie og dit hørehæmmede barn en oplevelse, hvor der er tid til leg og læring.
11.-12. september 2010 på Vingstedcentret ved Vejle.

Weekendarrangement for døvblevne

Weekendarrangement for familier med svært hørehæmmede og døvblevne med fokus på fagligt og hyggeligt samvær med ligestillede.
24.-26. september 2010 på Castberggård

Menièretræf

Meniéretræf er for alle med interesse for sygdommen og hvad der kan gøres ved den. Bliv klogere på den rette hjælp og støtte for patienter med Menières sygdom.
25.-26. september 2010 i Kolding

Tinnitusdage

Tinnitusdage er for tinnitusramte og andre interesserede. Kom og få inspiration til en bedre hverdag med tinnitus og mød andre, der er ramt af tinnitus og hør, hvordan de håndterer det.
9. oktober 2010 i Hvidovre
10. oktober 2010 i Vejle

Find kurserne på Høreforeningens hjemmeside


Ledige pladser på medlemskurser

Der er endnu ledige pladser på to af efterårets medlemskurser: ”Foto med digitalt spejlereflekskamera” den 8.-10. oktober 2010 og ”Balancetræning” den 12.-14. november 2010.

Læs mere om kurserne her


Udvidet adgang til tolkning

Ny regler for tolkning betyder, at døve og hørehæmmede tolkebrugere fra 1. august 2010 får ubegrænset mulighed for at få en tolk, når de udfører frivilligt arbejde.

Desuden får de bedre muligheder for tolkning, når de deltager i fritidsaktiviteter, eller hvis de deltager i et handicappolitisk arrangement i udlandet.

Hovedpunkterne i de nye regler er:

  • Ubegrænset tolk til udførelse af frivilligt arbejde. Arbejdet skal være frivilligt, ulønnet og ikke rettet mod familie eller venner af tolkebrugeren.
  • Der afsættes en ansøgningspulje på 3 millioner kroner til deltagelse i en fritidsaktivitet i en hel sæson i en frivillig forening, der udbyder fritidsaktiviteter.
  • Der afsættes en ansøgningspulje på 1 million kroner til deltagelse i handicappolitiske aktiviteter i udlandet. Puljen dækker løn til tolk samt rejseudgifter.


Læs mere på Socialministeriets hjemmeside

Handlinger tilknyttet webside
Lokalafdeling
DK Search Map Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hovedstaden

Find din lokalafdeling

Klubber

Høreforeningens klubber har deres egne hjemmesider.

Se oversigt

Medlemskab

Gør som 10.000 andre og bliv medlem af Høreforeningen.

Læs mere