Underskriftindsamling for bedre social tolkning
Døve, døvblinde, døvblevne og hørehæmmede skal have et anstændigt liv.
Folketinget er i disse dage ved at vedtage en Lov om Tolkning til mennesker med hørehandicap. Formålet med loven er at give døve, døvblinde, døvblevne og hørehæmmede nem og smidig adgang til tolkning af forskellige aktiviteter.
Men der er kun afsat syv timers tolkning årligt til social tolkning. Beregninger viser, at der kun vil blive tildelt syv timers tolk om året pr. bruger til:
• Folkeuniversitet
• Åbent universitet
• Fritidsaktiviteter
• Socialt samvær på skoler
• Private begivenheder, barnedåb, fødselsdage, bryllup mv.
• Daghøjskole
• Alternative behandlinger
For nogle brugere er syv timer fint – for andre brugere katastrofalt lidt.
Høreforeningen, Danske Døves Landsforbund og Foreningen for Danske DøvBlinde protesterer kraftigt og har brug for din underskrift, så vi kan overbevise Indenrigs- og Socialministeren om, at det er en fuldstændig uacceptabel forringelse af livskvaliteten.
Skriv under på http://onlineunderskrift.dk/Vis/Skriv%20Under/syvtimer
Lagt på den 3. december 2009
