Udbytte af Høreforeningens netværksgrupper
Ny undersøgelse viser, at medlemmerne af Høreforeningens netværksgrupper er meget tilfredse med tilbuddet.
Samlet set viser undersøgelsen, at Høreforeningens netværksgrupper lever op til deres formål.
Netværksgrupperne giver deltagerne mulighed for samvær, kommunikation og erfaringsudveksling med ligestillede i et lille, trygt forum. I netværksgruppen føler deltagerne sig normale og de kan de kan tale om deres høreproblemer uden fare for at føle sig som en belastning. Gennem sparring og spejling får deltagerne frigjort ressourcer og bliver inspireret til nye måder at tackle hørenedsættelsen på.
Deltagerne oplever, at de i netværksgruppen kan trække på hinandens viden og lære af hinandens strategier, hvilket ruster dem bedre til at håndtere de psykiske, sociale og erhvervsmæssige vanskeligheder,som relaterer sig til høreproblemerne.
De to netværkskoordinatorer er glade for, at Helsefondens bevilling har gjort det muligt at få udført undersøgelsen og rapporten af virksomheden Rådgivende Sociologer, og ikke mindst for, at resultaterne er så positive.
Læs mere om Høreforeningens netværksgrupper
Lagt på den 15. januar 2010
