Styrk indsatsen for mennesker med høreproblemer
Pressemeddelelse fra Høreforeningen
Når indsatsen ikke hæmmes af skel mellem forskellige sektorer, kan man
tilbyde bedre behandling til mennesker med højt specialiserede behov
inden for høreområdet. Fx personer med svært høretab eller
behandlingskrævende tinnitus. Disse skal have ret til en
rehabiliteringsplan, der går på tværs af sektorer.
Derfor
støtter Høreforeningen Danske Regioners forslag om en ny bekendtgørelse
om rehabilitering, der er fælles for sundhedsloven, serviceloven,
beskæftigelseslovgivningen og undervisningslovgivningen. Ligeledes
støtter Høreforeningen, at klageadgangen for borgeren er uafhængig af,
hvor indsatsen gives.
Men fokus bør ikke kun være på borgere med
højt specialiserede behov: ”Det er vigtigt, at der også sikres
sammenhæng i rehabiliteringen af de borgere, der har et almindeligt
eller moderat høretab. Det er en ganske stor gruppe mennesker vi taler
om, næsten 100.000 om året”, udtaler landsformand for Høreforeningen,
Søren Dalmark.
Lagt på 14. februar 2012
