Decibel og Høreforeningen fusionerer

I januar offentliggjorde bestyrelserne i Decibel og Høreforeningen nyheden om, at de havde indgået en aftale om fusion af de to foreninger. Aftalen tog udgangspunkt i en grundig dialog mellem bestyrelserne og et fælles ønske om at samle kræfterne til gavn for børn og unge med høretab. Fusionen var dog betinget af, at Decibels medlemmer på deres generalforsamling d. 20. marts ville stemme ja til fusionsaftalen.

På den nu afholdte generalforsamling blev fusionen godkendt med et overvældende stort ja. Dermed træder fusionen i kraft d. 1. juni, hvor Decibels medlemmer bliver overført til Høreforeningen.

En samlet forening står stærkere

Under navnet Høreforeningen vil de to organisationer fremover i fællesskab som én samlet forening arbejde for bedre vilkår for alle mennesker med høreproblemer og deres pårørende.

Sofie Christlieb, som er formand for Decibels bestyrelse, siger: ”Jeg er meget glad for den store opbakning, vores forslag om at fusionere har mødt hos medlemmerne. Som én samlet organisation kan vi fremover yde en stærkere fælles indsats for at løfte medlemmernes interesser og sætte børnene og de unge med høretabs vilkår på dagsordenen hos beslutningstagerne. Jeg ser frem til at fortsætte den gode dialog med Høreforeningens ledelse, når vi pr. 1. juni samler kræfterne i én fælles forening.”

Majbritt Tobberup, som er landsformand for hovedbestyrelsen i Høreforeningen, siger: ”Beslutningen om at fusionere er det helt rigtige for vores fælles medlemmer samt for alle dem, der i dag er ramt af høreproblemer. Når vi står sammen, får vi mere gennemslagskraft og endnu bedre mulighed for at styrke adgangen til hjælp, rådgivning og aktiviteter for både børn, unge og voksne med høreproblemer og for deres pårørende. Jeg glæder mig rigtig meget  til at byde Decibels medlemmer velkommen i Høreforeningen.”

Medlemskaber, aktiviteter og organisering

Alle familiemedlemskaber og ungemedlemskaber i Decibel vil pr. 1. juni blive overflyttet til Høreforeningen. De øvrige typer af medlemskaber bliver justeret i forbindelse med fusionen. For børn, unge og familier vil der fortsat være muligheder for både netværk, viden og rådgivning i samme omfang som tidligere. Det betyder, at der bl.a. fortsat udbydes familiekurser, webinarer, netværksarrangementer osv.

Decibels nyvalgte bestyrelse etableres som et børneudvalg under Høreforeningens hovedbestyrelse. Derudover indtræder 2 medlemmer fra børneudvalget samtidig i hovedbestyrelsen. Landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup forsætter som formand for den samlede forening.

Medarbejdere i Decibel, som er ansat på fusionstidspunktet, følger med over i Høreforeningens sekretariat, som har til huse i Danske Handicaporganisationers hus i Høje Tåstrup. Høreforeningens nuværende direktør Lotte Grostøl forsætter som direktør for den samlede forening, og Decibels nuværende direktør Sara Maria Cordtz bliver faglig chef for foreningens børne/unge-indsatser.

Læs mere

I fusionsaftalen her kan man læse de nærmere rammer for fusionen.

Lagt på 21. marts 2024

Kom med på dagscamp til april og ungdomslejr til august

Høreforeningens ungdomsudvalg og planlægningsgruppen bag ungdomslejren inviterer dig til to fede arrangementer:

Dagscamp for unge

Lørdag den 20. april kl. 9.30.

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer. Vi mødes i Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus (5 minutters gang fra Banegårdspladsen). Dagscampen er den perfekte smagsprøve på, hvordan det er at være på ungdomslejr, den eneste forskel er, at du her kun skal hive en enkelt dag ud af kalenderen for at deltage.

Tilmelding senest den 15. april via linket her: TILMELD

Pris for medlemmer af Høreforeningen: 70 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 120 kr.

Ungdomslejr

Høreforeningens ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller andre høreproblemer. Ungdomslejren (også kaldet UL) finder sted fra torsdag den 8. august kl. 17 til søndag den 11. august kl. 13 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted. Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Tilmeld dig ungdomslejren via linket her: TILMELD

Pris for medlemmer af Høreforeningen: 800 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 1350 kr. 

Du betaler og sørger selv for din transport til og fra Castberggård Højskole.

Bliv medlem af Høreforeningen og spar på UL-billetten. Hvis du er højst 30 år, koster et medlemskab 200 kr. og ellers 325 kr.

Vi glæder os til at se dig!

Lagt på 19. marts 2024

Konference: Et godt liv med høretab

Høreforeningens Høreapparat- og rehabiliteringsudvalg inviterer til konference om, hvordan man får hverdagen til at fungere godt igen efter høretab:

Fredag den 19. april kl. 13-16 på Center for Høretab, Merkurvænget 2, 7000 Fredericia. 

Foredragsholder er psykolog Lis Dreijer Hammond. Lis har forsket i rehabiliteringspsykologi i snart 20 år, og hun har udviklet praktiske værktøjer på basis af hendes teori (IMACC) om de personlige og sociale forandringsprocesser der opleves, når man erhverver vedvarende sygdom og funktionsnedsættelser:

Når man er rask og rørig, så tager man ofte kroppens og hjernens funktioner for givet. Det er først, når ens funktioner bliver nedsat eller forsvinder, som ved høretab, at man finder ud af, hvor meget det påvirker ens liv, at der er noget, man ikke længere kan på samme måde som før. Man oplever også ofte, at andre ikke kan forstå, ”hvorfor det skal være så svært at komme videre, når der nu er så gode hjælpemidler!"

I sit foredrag vil Lis tale om forandring efter høretab, illustreret af historien om Hørdis, der opgiver sin uddannelse, fordi hun ikke kan få sine hjælpemidler til at fungere ordentligt, og er meget stresset over, at hendes liv ikke kan blive, som hun havde forestillet sig.

I anden del af foredraget vil Lis gennemgå et refleksionsværktøj, som deltagerne kan tage med sig hjem og bruge, hvis de oplever udfordringer med at få hverdagen til at fungere på grund af høretab.

Læs mere om Lis Dreijer Hammond og foredraget her.

Program

13:00 – 13:05    Velkomst
13:05 – 13:15    Om Lis D. Hammond og baggrunden for forskningen
13:15 – 13:20    Personlig og social forandring efter høretab
13:20 – 14:15    Hørdis’ personlige og sociale forandringsrejse
14:15 – 14:45    PAUSE
14:45 – 15:00    Opsummering, spørgsmål og introduktion til selv-refleksion
15:00 – 15:30    Refleksionsværktøj
15:30 – 15:35    Brug for hjælp og støtte?
15:35 – 15:50    Audiologisk behandling ved Høreapparat- og Rehabiliteringsudvalget
15:50 – 15:55    Evaluering
15:55 – 16:00    Afslutning

Tilgængelighed

Der vil være skrivetolkning og teleslynge til arrangementet.

Tilmelding og praktisk info

Det anbefales at tage en nær pårørende eller ven med til arrangementet, så man har nogen at snakke med om det indhold, der bliver præsenteret.

Deltagelse koster 100 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 200 kr. for øvrige.

I prisen er inkluderet kaffe/the, kage og frugt. Ønsker man at komme lidt før og få lidt at spise, kan man bestille en sandwich for 150 kr. Tilkøb af sandwich angives i forbindelse med tilmeldingen. Der vil være kander med vand på bordene.

Tilmeld dig senest 11. april via linket her.

Lagt på 27. februar 2024

Hvordan hører vi sammen

Forskningsprojektet "Hvordan hører vi sammen" undersøger de barrierer, mennesker med høretab møder -  både i deres hverdagsliv, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser. Barriererne skaber eksklusion, men der er også løsninger, der kan fremme inklusion og skabe gode fællesskaber.

De film, du kan se herunder, er en del af projektet. Vi møder Frida, der går i 9. klasse på Frijsenborg Efterskole og Leo, der er projektleder på virksomheden Linak. De har begge høretab og fortæller om deres  erfaringer med at være henholdsvis skoleelev og erhvervsaktiv.

Den første film rummer begge fortællinger. Ønsker du at se dem som seperate film, kan du se dem længere nede på siden.

Fridas fortælling:

 
Leos fortælling:

 
Høreforeningen har været med som praksisaktør i projektet, som du kan læse mere om på Københavns Universitets hjemmeside.


Lagt på 1. februar 2024

 

 

Erhvervsaktiveudvalget er Årets frivillig 2024

Priskomitéen har valgt Årets frivillig 2024 og i år er valget faldet på udvalget for erhvervsaktive med høretab.

Prisen gives til en person eller en bestemt gruppe personer, der yder en særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer. Det kan enten være i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde eller en anden indsats, som har bidraget til kendskabet til Høreforeningen.

Erhvervsaktiveudvalget har formået at skabe en platform for erhvervsaktive, bl.a. gennem deres inspirationsweekender, hvor det er muligt at møde ligestillede, udveksle erfaringer og hente ny viden og inspiration til at klare arbejdslivet med et høretab.

Første gang

Det er første gang prisen gives til et udvalg, og det er med til at vise mangfoldigheden i den frivillige indsats i Høreforeningen.

Udvalget for erhvervsaktive med høretab består af 5 medlemmer, der i en årrække har udvist et stort engagement og har været de drivende kræfter bag det netværk, vi i dag har for erhvervsaktive med høretab. I indstillingen fremhæves det også, at de er dygtige til at videreformidle aktuelle forhold på arbejdsmarkedet, og har styr på hvilke rettigheder og muligheder der er, når man har en hørenedsættelse som erhvervsaktiv. Dette har gjort det nemmere for målgruppen at navigere i et kompliceret system.

Udvalget driver også en meget aktiv Facebookgruppe med omkring 1.200 medlemmer, hvor de erhvervsaktive kan erfaringsudveksle og hente viden.  

Fejring

Fejringen af erhvervsaktiveudvalget som Årets frivillig 2024 vil finde sted på Inspirationsweekenden for erhvervsaktive den 15.–17. marts.

Stort tillykke til til udvalget for erhvervsaktive med høretab!

Lagt på 31. januar 2024

Gratis sommerferiekoloni for 9-13-årige

Castberggård og Høreforeningen inviterer børn med hørenedsættelse i alderen 9-13 år på koloni. Feriekolonien afholdes på Castberggård ved Vejle fra lørdag den 3. august 2024 kl. 11.00 - onsdag den 7. august 2024 kl. 13.00

På feriekolonien vil de unge:

• Møde ligestillede, der ligesom dem selv er enkeltintegrerede i det danske skolesystem. Sammen kan de skabe et fællesskab, danne nye venskaber og få et fremtidigt netværk.
• Opleve at der skabes et rum, hvor alle er fælles om et hørehandicap og at de ikke er alene
• Lære om rollemodeller og handlemuligheder til bedre at kunne leve med deres hørehandicap i deres dagligdag.
• Kunne udfolde sig på det kreative værksted
• Prøve kræfter med vores klatrevæg samt andre aktiviteter i hallen
• Opleve naturen omkring Castberggård med bålhygge og mulighed for ture på mountainbike.
• Prøve mange forskellige aktiviteter som Høreforeningens ungeguider bl.a vil stå for.
• Komme på en dagsudflugt.
  
  

Hvordan kommer man med?

Man kan tilmelde sig via dette link: https://cbg-hojskole.nemtilmeld.dk/518/
For yderligere oplysninger kontakt Solveig Højgaard på 2892 2133 eller sh@cbg.dk

Der er tilmeldingsfrist torsdag d. 20. juni 2024 kl. 12.00. Tilmelding er efter først til mølle og der oprettes venteliste, hvor man tilbydes plads efter tilmelmeldingstidspunkt.

Lagt på 30. januar 2024

Decibel og Høreforeningen indgår fusionsaftale

Forslaget kommer på baggrund af en dialog mellem de to foreningers bestyrelser og et ønske om at samle kræfterne til gavn for nuværende og kommende generationer af børn og unge med høretab. Under navnet Høreforeningen vil foreningerne fremover i fællesskab som én samlet forening arbejde for bedre vilkår for alle mennesker med høreproblemer og deres pårørende uanset alder.

Hvis forslaget møder opbakning, vil Decibels medlemmer pr. 1. juni 2024 overføres til Høreforeningen. Det forudsætter dog, at medlemmerne af Decibel på foreningens generalforsamling 20. marts 2024 stemmer ja til forslaget og beslutter at opløse Decibel som forening.

Vejen til hjælp skal være mere overskuelig

Majbritt Tobberup, som er landsformand for hovedbestyrelsen i Høreforeningen, siger: ”Det glæder mig, at vi nu samler kræfterne på høreområdet i én fælles forening. Det er det eneste rigtige for vores fælles medlemmer samt for alle dem, der i dag er ramt af høreproblemer.  En fusion vil sikre mere slagkraft og styrke alle medlemmers adgang til hjælp, rådgivning og aktiviteter. Samtidig vil fusionen også styrke vores arbejde med at udvikle og formidle ny viden på høreområdet til gavn for både medlemmer og det øvrige samfund.”

Sofie Christlieb, som er formand for Decibels bestyrelse, siger: ”Med fusionen ønsker vi at sikre, at både børn, unge og voksne med høreproblemer samt deres pårørende ved, hvor man kan søge hjælp, støtte og viden omkring høreproblemer – både nu og i fremtiden. Samtidig vil fusionen sikre en stærkere og fælles indsats ift. at løfte medlemmernes interesser overfor de politiske beslutningstagere. Vi er lykkes med mange ting i Decibel, særligt vil jeg fremhæve AVT til alle børn med høretab. Men nu er tiden inde til at stå sammen og dermed stærkere.”

Medlemmer af Decibel bliver ved overdragelsestidspunktet medlemmer af Høreforeningen med de fordele, der er ved det. Familiemedlemskaber og ungemedlemskaber vil blive videreført, mens øvrige typer af medlemskaber vil blive justeret i forbindelse med fusionen.

For børn, unge og familier vil der fortsat være muligheder for netværk, viden og rådgivning i samme omfang som tidligere. Det betyder, at der bl.a. fortsat udbydes familiekurser, webinarer, netværksarrangementer osv.

Den kommende organisering

Landsformand for Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup forsætter som formand for den samlede forening.

Decibels bestyrelse etableres som et børneudvalg under Høreforeningens hovedbestyrelse på lige fod med det ungdomsudvalg, som allerede eksisterer. Udvalget får til opgave at sikre bedst mulige vilkår for børn og unge med høretab og udvikle dialogen og netværket mellem børn, unge og familier samt sikre, at der fortsat skabes og formidles viden om børn, unge og høretab, og at familierne får den bedst mulige vejledning og rådgivning. Derudover indtræder 2 medlemmer fra børneudvalget samtidig i Høreforeningens hovedbestyrelse.

Medarbejdere i Decibel, som er ansat på fusionstidspunktet, følger med over i Høreforeningens sekretariat, der holder til i Danske Handicaporganisationers hus i Høje Tåstrup. Høreforeningens nuværende direktør Lotte Grostøl forsætter som direktør for den samlede forening, og Decibels nuværende direktør Sara Maria Cordtz bliver faglig chef for foreningens børne/unge-indsatser.

Læs mere

I fusionsaftalen her kan man læse de nærmere rammer for fusionen.

Lagt på 24. januar 2024

En ærlig film om CI-operation

 
I dag er det præcis 1 år siden, at landsformand Majbritt Garbul Tobberup fik sin CI-operation. Nu kan du se en film, der skildrer hendes forløb. Formålet med filmen er at give viden og indsigt i, hvad en CI-operation indebærer, selvom ikke alle forløb er ens.

"Jeg var rigtig ked af, at jeg ikke kunne finde information på nettet på dansk, og at jeg ikke kunne se en operation med dansk tekst på. Det er derfor, vi har lavet denne video i Høreforeningen", siger Majbritt Garbul Tobberup i begyndelsen af filmen.

Selvom det ikke har været uden bump på vejen, er Majbritt i dag rigtig glad for sit cochlear implant. Hun oplever de fleste stemmer som lidt mørkere, end de plejer at være, men hendes taleforståelse og hørelse er blevet markant bedre. Og selvom det har været hårdt arbejde at træne hørelsen op efter operationen, synes hun, det er gået fremad, hver gang hun har været på kommunikationscentret.

"Jeg blev rigtig træt i starten, fordi det var en helt ny måde at lytte på. Det var faktisk som at have fået en anden hørelse", siger landsformanden, der udover selve operationen har været rigtig glad for den hjælp, hun har fået på kommunikationscentret.

Filmen er tilrettelagt af Irene Scharbau. Se den herunder. Bemærk, at filmen viser selve operationen, som kan være voldsom at se på. Operationen starter ved minuttal 4.13 og slutter ved minuttal 8.40:

Bemærk! Klik her, hvis du ikke kan se filmen!

Tak til kirurg Søren Foghsgaard og elektroniktekniker Jesper Andersen, Center for Hørelse og Balance, Rigshospitalet for at medvirke i filmen. Filmen er blevet til med støtte fra Kurt Sørensens fond.

Lagt på 19. december 2023

Nyt sortiment for høreapparater

1. december trådte et opdateret sortiment for høreapparater i kraft. Sortimentet indeholder de høreapparater, der kan fås på de offentlige høreklinikker eller hos puljeklinikkerne.

Sortimentet justeres hvert halve år, og du kan se den nye oversigt her (brug zoom-funktionen i pdf-dokumentet til at gøre teksten større).

Lavet til fagfolk

Oversigten henvender sig til klinikpersonale og kan derfor være svær at forstå som almindelig bruger. Men for den erfarne høreapparat-bruger, kan den være god at orientere sig i, hvis man fx ønsker at tjekke om et bestemt apparat kan fås på de offentlige klinikker.

Ikke frit valg

Høreapparaterne vælges på baggrund af brugerens individuelle behov i dialog mellem klinikpersonalet og brugeren. Der er altså ikke tale om, at man som bruger kan vælge frit, da der kan være flere forhold, der gør sig gældende. Men oversigten giver et overblik over, hvilke apparater klinikkerne har til rådighed.

Lagt på 4. december 2023

Hver femte erhvervsaktive har høreproblemer

Regeringen vil have os til at arbejde mere og gå senere på pension for at løse manglen på arbejdskraft. Det er et af de helt store politiske temaer i disse år. Nu viser en ny rapport som Vive har udarbejdet for Høreforeningen, at en meget stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder har høreproblemer, hvilket kan have betydning for deres arbejdsliv.

20 procent mellem 18 og 64 år har ifølge rapporten ”Høreproblemer i arbejdslivet” problemer med hørelsen. 2,2 procent mellem 18 og 64 år har en del vanskeligheder med at høre (ca. 78. 000 personer) og 18 procent har lidt vanskeligheder med at høre (ca. 632.000 personer).

Ca. 72 procent af dem, der har en del vanskeligheder med at høre, er i beskæftigelse. For dem uden høreproblemer er tallet ca. 85 procent, altså en forskel på 13 procentpoint. En del af denne forskel skyldes dog, at grupperne er forskelligt sammensat i forhold til alder, køn og uddannelse, så når man tager højde for disse forskelle, falder forskellen til 9 procentpoint.

Arbejder færre timer

Personer i beskæftigelse der har en del vanskeligheder med at høre, arbejder i gennemsnit 2,5 time mindre om ugen i forhold til beskæftigede uden høreproblemer, og personer med høretab deltager i mindre grad i det sociale samvær på jobbet. Samtidig er det kun 1 ud af 3 af dem med en del vanskeligheder med at høre, der har høreapparat. Derfor mener Høreforeningen, at der er grund til bekymring:

”Vi ved at det at have høretab kan give udfordringer i arbejdslivet, hvilket tallene fra Vive også viser. Erhvervsaktive med høretab er blandt andet udfordret af uhensigtsmæssige måder at kommunikere på, støj og dårlig akustik. Derudover trækker de sig fra det sociale liv på arbejdspladsen. Men hvis man hjælper denne gruppe, er der et potentiale for mere arbejdskraft og for at øge trivslen. Vi skal sørge for, at erhvervsaktive med høretab får de bedst mulige vilkår på arbejdspladsen, og så skal vi sikre, at man hurtigere kan få behandlet sit høretab”, siger Lotte Grostøl, der er direktør i Høreforeningen.

Netværksgrupper og værktøjer til virksomheder

Høreforeningen har igangsat et projekt, der skal forebygge mistrivsel på arbejdspladser og øge mental sundhed blandt erhvervsaktive med høreproblemer. Projektet hedder ”Ingen skal stå alene”, og som en del af projektet tilbydes erhvervsaktive med høretab at komme med i netværksgrupper med ligestillede for derigennem at skabe fællesskaber og inspiration til et godt arbejdsliv. Som en del af projektet udvikles også værktøjer til virksomheder, der skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø for ansatte med høretab. Disse forventes at være færdige i løbet af 2024. Projektet er støttet af Velliv Foreningen. Læs mere om projektet her.

Høreforeningen arbejder også for at få ventetiderne på høreapparatbehandling ned. Lige nu er der en ventetid på ca. 1 år eller mere flere steder i landet. Og pt. venter ca. 15.000 borgere på høreapparat.

Lagt på 29. november 2023

Høreforeningen er med i ny forebyggelsesalliance

Forebyggelsesdagsordenen har i de senere år været centreret om få – men vigtige – initiativer, som eksempelvis at sikre, at færre børn starter med at ryge, og  at danske unge ikke har landerekorder i druk.

Men forebyggelse handler om mere end tobak og alkohol. Det handler også om, hvordan danskerne kan leve et sundere liv med motion, at forebygge smitsomme sygdomme, at færre kan rammes af psykisk lidelse, og at sygdomme ikke forværres.

På Høreområdet handler det om forebyggelse af høreskader og tinnitus, ikke mindst blandt unge. Men også om tidligere behandling af høretab, så konsekvenserne heraf mindskes.

Desto tidligere vi sætter ind med forebyggende initiativer, desto større sundhedseffekt har det for den enkelte borger og vores sundhedsvæsen.

Derfor har 29 organisationer nu formet forebyggelsesalliancen ”Forebyggelsesalliancen For Fremtidens Sundhedsvæsen”, som har til formål at styrke danskernes sundhed gennem forebyggende indsatser. Alliancen består af et bredt udvalg af organisationer, som vil rådgive regeringen om fremtidige forebyggelsesinitiativer og tiltag, som bør iværksættes politisk.

I løbet af 2024 vil alliancen præsentere et idékatalog med forebyggelsesforslag til regeringen.

Deltagerne i forebyggelsesalliancen er:
Danica Pension - Gigtforeningen - DGI - Lungeforeningen - Bedre Psykiatri - Dansk Firmaidræt - Psykiatrifonden - Jordemoderforeningen - SMVdanmark - Danske Tandplejere - MSD Danmark - Danmarks Apotekerforening - Medicoindustrien - Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet - Danske Skoleelever - Øjenforeningen - Astma-Allergi Danmark -  Nyreforeningen  - Aleris - Tandlægeforeningen - Høreforeningen - Optikerforeningen - Dansk Selskab for Folkesundhed - Kosmetik- og hygiejnebranchen - Dansk Selskab for Geriatri - Alzheimerforeningen - Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS - AIDS-Fondet - Fonden Mental Sundhed.

Se pressemeddelelsen her

Lagt på 23. november 2023

Invitation: Kom med på Inspirationsweekend for erhvervsaktive

Udvalget for Erhvervsaktive afholder Inspirationsweekend for Erhvervsaktive den 15. - 17. marts 2024 på Fjelsted Skov Hotel, Fest og Konference, Store Landevej 92, 5592 Ejby.

Weekendens tema er ”Hjernen i balance” med 4 søjler: Søvn, lys, kost og motion. Hjernen er konstant på overarbejde, når vi også har et høretab. Indholdet vil være en blanding mellem oplæg, interaktion og fysiske/mentale aktiviteter. Du vil møde ligesindede, der kan nikke genkendende til de udfordringer, der kan være i joblivet/fritiden.

Programmet for weekenden:

• Fredag aften vil der være præsentation, rystesammen-aktivitet og frit samvær.
• Lørdag består af morgentur, en stærk hørehistorie af advokat Bettina Erringsø, en gåtur eller yogaøvelser. Vi sætter spot på søjlerne: Søvn, kost, motion og lys. Vi kommer også omkring netværksgrupper Om aftenen skal vi nyde en dejlig 3-retters menu efterfulgt af mere socialt samvær og hygge.
• Søndag med frisk morgentur i den nærliggende skov, evaluering og Castberggård Jobcenter og Højskole v/ hørekonsulent Laura Velander. Vi slutter af kl. 12 med sandwich to go, så man kommer hjem i god tid og bliver ladet op til mandag morgen.

Som deltager er det helt i orden, hvis man bliver træt under arrangementet, her er man velkommen til at trække sig tilbage og slappe af samt deltage når man er frisk igen.

Målet for weekenden er, at du skal tage hjem med fornyet energi og viden til, hvordan du kan få mere ud af den daglige trummerum. Vi glæder os til at se dig.

Weekenden finder sted i smukke omgivelser med komfortable dobbeltværelser og god mad, der vil være teleslynge og skrivetolke, så alle kan være med uanset hørestatus. Bemærk, at da vi desværre ikke kan tilbyde enkeltværelser til alle, må du ved tilmelding gerne angive, hvem du ønsker at dele værelse med (hvis muligt).

Pris: 1.100 kr. for medlemmer af Høreforeningen / 800 kr. for medlemmer under 30 år. For ikke-medlemmer er det fuld pris: 3.175 kr.

Er du ikke medlem kan du melde dig ind her og komme med til medlemspris .

Hvis din arbejdsplads skal betale

Vi opfordrer til, at du selv lægger ud og herefter får deltagergebyret refunderet af din arbejdsplads. På den måde kan du blive tilmeldt med det samme og være sikker på at få plads.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal du ikke tilmelde dig via det almindelige link nedenfor, men i stedet sende en mail til mail@hoereforeningen.dk om, at du ønsker at tilmelde dig inspirationsweekenden, og at din arbejdsplads skal betale via en faktura.

Tilmelding

Tilmeld dig via dette link

Tilmeldingsfrist: 26. februar 2024

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Lagt på 8. november 2023

Bemærk: Indstillingsfristen er overskredet

Hver eneste dag bruger frivillige i Høreforeningen en del af deres fritid på at gøre noget for mennesker med høretab i Danmark. Og det er vigtigt. For uden vores frivillige ildsjæle ville Høreforeningen ikke være den aktive og imødekommende forening, vi er i dag.

Vores frivillige fortjener at blive fejret - og du kan nu være med til at fortælle om den vigtige indsats, de gør i Høreforeningen. Det kan du gøre ved at indstille en frivillig, som du kender til ”Årets frivillig i Høreforeningen”.

Alene det, at du indstiller vedkommende, vil være et anerkendende skulderklap i sig selv. Blandt de indstillede kårer priskomitéen årets mest fantastiske frivillig i Høreforeningen, som bliver fejret.

Hvem kan indstilles?

Prisen gives til en person eller en bestemt gruppe personer, der yder en særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer. Det kan enten være i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde eller en anden indsats, som har bidraget til kendskabet til Høreforeningen.

Alle, som er medlem af Høreforeningen, kan indstilles til prisen. Bemærk dog, at medlemmer af Høreforeningens hovedbestyrelse ikke kan modtage prisen. Du må også gerne indstille makkerpar, en hel lokalafdelingsbestyrelse eller et udvalg.

Alle medlemmer, herunder flere medlemmer sammen, kan indstille frivillige til prisen.

Årets frivillig får ud over anerkendelsen også en særlig gave til en værdi af 1.500 kroner. Fejringen finder så vidt muligt sted ved årsmødet i den frivilliges lokalafdeling.

Se hvem der er nomineret

Her kan du se, hvem der indtil nu er blevet nomineret til Årets frivillig 2024.

Sådan indstiller du

Bemærk: Indstillingsfristen er overskredet

Du kan indstille den eller de frivillige, som du synes fortjener et skulderklap, via formularen nederst på denne side. Sidste chance for at indstille er torsdag den 30. november 2023.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen, tlf. 69 13 00 10, ldn@hoereforeningen.dk

Vi glæder os til at modtage din indstilling og håber, at du vil dele denne information med andre i Høreforeningen.

Lagt på 17. oktober 2023 - opdateret 4. december 2023

Tolkebrugere søges

Høreforeningens Døvblevne- og Tolkebrugerudvalg har brug for nye kræfter, der har lyst til at gøre en forskel for mennesker med hørenedsættelse. Vi søger tolkebrugere, som er døvblevne / har sudden deafness / svær hørenedsættelse og eventuelt er CI-brugere.

Som medlem af udvalget vil du sammen med os andre arbejde med følgende opgaver:

- være aktiv i forhold til at planlægge og arrangere weekendstævne inklusive et dagskursus

- være interesseret i udvikling af skrivetolkning, som skal have god kvalitet

- hjælpe med at lave spørgeundersøgelse

- svare på brugernes spørgsmål i vores gruppe på Facebook

- deltage i udvalgsmøder 3 gange om året, henholdsvis fysiske og Zoom møder

- være samarbejdspartner med relevante udvalg og lokalafdelinger i Høreforeningen

- være samarbejdsvillig og positiv

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i spændende opgaver og et godt netværk, hvor nye udvalgsmedlemmers ideer også er velkomne. Har du viden på området, er det også yderst velkomment.
Nogle bruger fx forskellige automatiske oversættelser i deres hverdag. Måske har du gode erfaringer med at bruge tolkning/tekstning i din hverdag, som vi kan lære noget af?

Hvis du tænker, at udvalgsarbejdet kunne være noget for dig eller hvis du blot ønsker at vide mere, bedes du kontakte Trine Lindhardt Gaarsdahl, Døvblevne- og Tolkebrugerudvalget, på mail: trinelindhardtgaarsdahl@gmail.com

Lagt på 28. september 2023

Tinnitusdage 2023 med fokus på lægevidenskab og energiforvaltning

Af journalist Luise Thomsen - Fotos: Kenneth Ekman

Traditionen tro afholdt Høreforeningens tinnitusudvalg også i år Tinnitusdage med spændende foredrag to forskellige steder i landet. Deltagerne blev klædt godt på med tips til energiforvaltning og fik en grundig gennemgang af det, lægevidenskaben lige nu ved – og ikke ved – om tinnitus.

Pladserne var fyldt op, da i alt 160 deltagere mødte op i henholdsvis Aalborg og Odense lørdag og søndag den 9. og 10. september.

Formålet med Tinnitusdagene var som altid at give deltagerne viden om tinnitus, kendskab til behandlingsmulighederne og værktøjer til at gøre hverdagen med tinnitus lettere. Den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viste, at antallet af danskere, der har tinnitus, er stigende og nu består af omkring 770.000 ramte. Oplysning om tinnitus er dermed vigtigere end nogensinde.

Til at inspirere deltagerne havde Høreforeningens Tinnitusudvalg inviteret to forskellige foredragsholdere, der hver havde vigtige budskaber med sig.

Audiologopæd Laura Velander er uddannet med speciale i tinnitus og hyperacusis og er til daglig hørekonsulent på Castberggård. Fokus i hendes foredrag lå blandt andet på alt det, man selv kan gøre for at dæmpe generne fra tinnitus – herunder at forvalte sin energi bevidst i hverdagen.

Terapi har vist gode resultater

Læge Magnus Sandberg Madsen udgav tidligere på året, sammen med sin kollega Therese Ovesen fra Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup, en såkaldt statusartikel i Ugeskrift For Læger. Under sit foredrag gennemgik han blandt andet konklusionerne på de mange internationale og danske studier han i den forbindelse havde inddraget. I sit foredrag lagde han blandt andet vægt på, at der er plads til mere ensartethed i forhold til udredning og behandling. Og at der endnu ikke findes en medicinsk behandling med dokumenteret effekt – men at lydterapi og kognitiv adfærdsterapi derimod har vist gode resultater i forhold til at reducere ubehaget fra tinnitus.

- Tinnitusdagene handler både om at give viden til at kunne stille de rigtige spørgsmål i forhold til udredning og behandling – og værktøjer til at få en bedre hverdag. Og vores foredragsholdere skal have stor tak for at bidrage med netop det på hver deres måde. Samtidig fik deltagerne også mulighed for at møde nye mennesker og danne netværk til andre i samme situation. Vidensdeling og gensidig støtte kan nemlig også være noget af det, der gør livet med tinnitus lettere, lød det fra Ole Arndal, der som formand for tinnitusudvalget var en af tovholderne på Tinnitusdagene.

Tinnitusdagene blev afholdt med støtte fra William Demant Fonden og GN Store Nord Fondet. De vender tilbage i 2024.

Du kan læse en uddybende artikel med Læge Magnus Sandberg Madsen i næste nummer af vores medlemsblad Hørelsen.

Lagt på 27. september 2023

Æresmedlem og tidligere landsformand H.M. Møller er gået bort

Høreforeningen har med beklagelse modtaget besked om, at æresmedlem og tidligere landsformand H.M. Møller er afgået ved døden den 12. september.

H.M. Møller var formand fra 1971 til 1987, dengang foreningen hed Landsforeningen for Bedre Hørelse. Det var en bedrift at være landsformand så længe. Kun overgået af den allerførste formand kammerherre Krieger fra 1912-34. H.M. Møller professionaliserede formandsposten og var den første lønnede formand. En af opgaverne var at understrege forskellen på døve og mennesker med hørenedsættelse. Og så skabte han holdninger til høreområdet:

– Verdens bedste høreomsorg blev smadret i 1980 med særforsorgens udlægning. Man ødelagde den hørepædagogiske efterbehandling. Hvis jeg skulle vælge mellem høreapparater og pædagogisk behandling, ville jeg vælge det sidste. For den undervisning gjorde, at jeg kunne fungere som menneske med mit hørehandicap, sagde H.M. Møller i et stort interview i Høreforeningens 100 års jubilæumsskrift i 2012.

H.M. Møller var en af de første i landet, som fik et transistorstyret høreapparat bag øret uden ledning. Han var en engageret formand, godt støttet af sin hustru, Grethe Møller, som var en dygtig MHS-tolk. Han kunne som en af de eneste landsformænd selv MundHåndSystem og underviste siden hjemmehjælpere i, hvordan de kunne hjælpe ældre med høreapparatet. H.M. Møller fik ridderkorset som formand ved Høreforeningens 75 års jubilæum.

- H.M. Møller var et fuldstændigt fantastisk menneske. Han fik udrettet meget i sin lange tid som landsformand, og han stoppede aldrig med at interessere sig for høresagen. Jeg var så heldig at være med til at fejre hans 100 års fødselsdag. Det var under corona, så hans reception i Skibby blev aflyst. I stedet kørte ca. 20 biler pyntet med flag, balloner og skilte i kortege op og ned ad hovedgaden. Her stod fødselaren, flankeret af oldebørn og kommunens borgmester og vinkede ivrigt, som en mand i sin bedste alder", siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

H.M. Møller bliver bisat den 19. september kl. 10 fra Skibby kirke. Æret være hans minde.

H.M. Møller til sin 100 års fødselsdag.

Lagt på 18. september 2023

Kom med på HøreCamp

Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel inviterer dig til den fedeste Hørecamp. Kom med på en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig selv og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der også har et høretab.

Hvem?
Weekenden er for dig, der går i 6. - 9. klasse og har høretab.

Hvorfor?
På Hørecamp vil du møde andre på din alder, som også har et høretab. Du bliver klogere på, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Hvornår?
Vi starter fredag den 3. november med aftensmad kl. 19.15 og slutter af efter frokost søndag den 5. november kl. 11.30.

Hvor?
Weekenden foregår på Frijsenborg Efterskole i Hammel.

Hvad?
Programmet vil bl.a. byde på:
• Bliv klogere på dig selv og dit høretab
• Introduktion til høreudstyr
• Linjefagsworkshops
• Fest med overraskelse
• Videoløb
• Spændende foredrag
• Erfaringsudveksling
• Hygge og nye venner

Arrangører
Hørecamp arrangeres af Høreforeningen, Decibel og Frijsenborg Efterskole.

Tilmelding og deltagerbetaling
Det koster 500 kr. at deltage. Dette beløb inkluderer overnatning, fuld forplejning, aktiviteter og evt. transport fra Aarhus Banegård til Frijsenborg Efterskole + retur om søndagen.

Tilmeldingsfristen er senest 23. oktober - tilmeld dig her

Medlemskab
Medlemskab af Høreforeningen og Decibel er ikke et krav. Men vi vil opfordre til at melde dig ind, hvis du ikke allerede er medlem. Fordelene er mange - uden os, ingen Hørecamp!

Transport
Transport til Aarhus Banegård/Frijsenborg Efterskole skal du selv betale. Vi tilbyder, at du kan rejse med et bestemt IC-Lyntog fra København og følges med 2 voksne og andre deltagere. Hvis du i tilmeldingen sætter kryds i “Fællestransport”, så sørger vi for pladsreservationer, så vi kan sidde sammen. Du skal selv sørge for selve billetten til toget. Fra banegården i Aarhus og til efterskolen kører vi i bus sammen - her er det også muligt at benytte sig af fællestransporten.

Toget kører fra København H den 3/11 kl. 15.05 - IC 157 - og retur fra Aarhus den 5/11 kl. 12.45 - IC 140. Se rejseplan her

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bejder fra Frijsenborg Efterskole på rb@fus.dk, Sara Maria Cordtz fra Decibel på sara@decibel.dk eller Anne Mette Kristensen fra Høreforeningen på amk@hoereforeningen.dk. Der vil blive sendt en deltagermail ud til alle tilmeldte ca. 14 dage før weekenden med praktisk information, program osv.

Vi glæder os til at se dig!

Print og tag med
Kender du nogen, der kunne have glæde af at deltage på Hørecamp?

Så giv dem denne invitation der også kan printes.

Lagt på 14. september 2023

Invitation: Kom til politisk topmøde om digitalisering af høreområdet

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, som Høreforeningen er med i, inviterer igen til politisk topmøde om høreområdet. I år afholdes arrangementet sammen med DI Life Science:

Onsdag den 8. november 2023 kl. 8.30-13.00 hos Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

I en tid med demografisk aldring, pres på kapaciteten i sundhedsvæsenet og mangel på arbejdskraft er det afgørende, at høreområdet er rustet til fremtiden, så borgere med høretab sikres en ensartet behandling af høj kvalitet på tværs af landet og flere kan blive på arbejdsmarkedet. Den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering byder derfor sammen med DI Life Science velkommen til en diskussion om, hvordan høreområdet prioriteres, når sporene til nye (digitale) strukturer i sundhedsvæsenet lægges.

Det er i den forbindelse helt centralt at sikre digitaliseringen af høreområdet i Danmark. Med InHEAR-projektet i Region Nordjylland er digital visitation på høreområdet blevet afprøvet med lovende resultater, som viser høj sikkerhed og behandlingskvalitet, højere omkostningseffektivitet end et traditionelt forløb, samtidig med at både patienter og personale sparer tid. Det er derfor oplagt, at den digitale visitationsmodel udbredes som et tilbud, der kan komme danskere til gavn på tværs af landet.

Se foreløbigt program for dagen.

Arrangementet skrivetolkes.

Tilmelding

Tilmelding er gratis, men bindende. Tilmeld dig senest fredag den 13. oktober via e-mail til nil@policygroup.dk

Lagt på 5. september 2023

Nyt samarbejde vil sikre lokale ildsjæles mulighed for at gøre gavn  

Det frivillige arbejde er under pres. Mange vil gerne yde en indsats, men driftsopgaver og bestyrelsesarbejde fylder for meget og opleves som en barriere for at engagere sig som frivillig. Det vil Høreforeningen, Nyreforeningen og Bedre Psykiatri med støtte fra Nordea-fonden lave om på. Med 5.7 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden vil de tre foreninger afprøve nye organiseringer som supplement til lokalafdelinger og kredse.

”Handling og engagement skal være i centrum for den frivillige indsats. Så vi er rigtig glade for, at vi nu med Nordea-fondens støtte får mulighed for at afprøve mere fleksible måder at engagere frivillige. Uden frivillige kan foreninger som vores, ikke gøre det, vi er sat i verden for, så det er helt afgørende, at vi sikrer, at lokale ildsjæle fortsat har mulighed for at sætte deres virketrang i spil til gavn for fællesskabet,” siger Jane Alrø Sørensen generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Projektet vil invitere til dialogmøder hvor medlemmer, målgrupper og potentielle frivillige kan drøfte behov og interesser for lokale aktiviteter. Og dernæst gennem opstartspuljer få mulighed for at løfte relevante lokale indsatser i selvkørende frivilliggrupper.

”Vi er glade for at støtte projektet, hvor Bedre Psykiatri, Nyreforeningen og Høreforeningen arbejder sammen for at udvikle nye måder at organisere frivillige på, for at fastholde og sikre nye frivillige i fremtiden. Vi glæder os til at følge med, og vi håber at resultaterne kan komme mange organisationer og foreninger til gode,” fortæller Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

De første dialogmøder finder sted i efteråret 2023 og over de næste 2 år vil projektet blandt andet besøge Herning, Slagelse, Randers, Frederikshavn, Skanderborg, Gladsaxe, Vejle samt København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Fakta om projektet

Høreforeningen, Bedre Psykiatri og Nyreforeningen vil med støtte fra Nordea-fonden afprøve nye måder at rekruttere og organisere frivillige. Målet er at skabe fleksible frivilligfællesskaber så lokale ildsjæle også i fremtiden kan løfte relevante indsatser til gavn for pårørende og mennesker ramt af sygdom. Projektperioden er august 2023 – december 2025.

Høreforeningen kan kontaktes for yderligere informationer.

Lagt på 28. august 2023

Fin kontakt på Folkemøde Møn

Af redaktør Irene Scharbau

Det var helt rigtigt at lave en formiddags-seance målrettet de unge og forebyggelse af høreskader på hovedscenen på Folkemøde Møn. For teltet blev om fredagen fyldt godt op. De unge ville gerne høre noget om, hvordan de passer på ørerne.

Høreforeningen var igen meget synlig på Folkemøde Møn 18.-19. august, hvor vores frivillige fra lokalafdelingerne på Sydsjælland og Lolland-Falster traditionen tro knokler for høresagen.

Folkemøde Møn er en politisk festival, der nu i ti år har samlet 15.000 mennesker i det gamle Stege og lige som på Bornholm bakker organisationer, erhvervsliv og et væld af politiske topfigurer op om muligheden for dialog mellem borgere og beslutningstagere.

I Stege begyndte dagen med en fodgænger-prop på broen ind til centrum, fordi alle skoleklasserne var blevet sat af på den anden side. Mange af dem nåede dog frem til Høreforeningens seance, hvor landsformand Majbritt Garbul Tobberup bød velkommen.

Leder af vores projekt Lyd på Livet Tue Hylby Lindqvist fortalte de unge, at det har konsekvenser at gå med høretelefoner hele dagen. De unge fik også set vores video Tab ikke ørerne, som man kan finde på fx Youtube.

Stor interesse fra ungdommen på Folkemøde Møn

Student eller patient?

Herefter fik ungeguide Andreas Kristiansen ordet. Han havde de unge i sin hule hånd, mens han fortalte om at miste hørelsen som 19-årig.

- Var jeg student eller patient? Det betød tre års kamp, før jeg erkendte, at jo jeg havde et hørehandicap, men ellers var jeg jo ikke handicappet. Det var bittert at komme igennem. Men I har en mulighed for at passe på hørelsen, den fik jeg ikke, sagde Andreas og indhentede klapsalver.

Ungeguide Andreas Kristiansen fortalte om at være ung med høretab. Noget der udløste klapsalver bagefter fra det unge publikum.

Forsker om høresystem

Tinnitus-forsker Susanne Nemholt gav derpå forsamlingen en fin introduktion til vores høresystem, og hvordan vi passer på hørelsen.

- Vi ved, at unge bruger lyd rigtig meget, og at hver tredje mellem 13-19 år hører kraftig lyd uden at tænke over konsekvenserne. Hver tiende oplever en hyletone, fortalte hun.

Susanne Nemholt fortalte de unge om, hvordan følelser og hørelse hænger tæt sammen, at vi ikke kan slukke for hørelsen, men at hjernen filtrerer lyden.

- Vi bruger lyd meget, både når vi har det godt, og når vi vil have pauser fra andre. Men gør vi det for højt og for længe kan det give høreskader tidligt i livet, forklarede forskeren.

De unge nikkede ja til, at de får advarsler på deres telefoner, når de har lyttet for længe. De sagde nej til, at det gjorde nogen forskel for dem.

Tinnitusforsker Susanne Nemholt fortalte om høresystemet og viste bl.a. en af de gode film fra Høreforeningens undervisningsmaterialer om lydniveauer og tid, man kan tåle dem.

De første tegn

Susanne Nemholt fortalte de unge, at de første tegn på, at de overbelaster deres høresystem er midlertidige høretab, tinnitus og lydfølsomhed. Flere unge i teltet angav, at de havde tinnitus. En enkelt ung mand tog mikrofonen og bad om mere rådgivning. Han havde haft tinnitus, siden han i 2019 faldt i søvn foran en højtaler på Roskilde Festival.

Susanne Nemholts hovedbudskaber var, at mængden af lyd har betydning, det samme har lydniveauerne og afstanden til højtalere.

- Flyt jer væk fra højtalerne, og sørg for at få kvalitets-høretelefoner. De gør, at I ikke behøver skrue så højt op, sagde hun.

Travlhed i teltet

Høreforeningens frivillige, herunder Andreas, havde resten af fredagen travlt med at snakke med besøgende om alt fra høreapparater til lydmaksimum. En strøm af unge fik afprøvet deres mobiler på dukken Valdemar, der med teknologi fra Aalborg Universitet kan vise den præcise lydstyrke. Mange var glade for at få lært mere om lydniveauer, nogle var chokerede over det faktum, at man kun kan spille musik på 100 dB i 15 minutter, før hørelsen kan tage skade.

Lyddukken Valdemar fra Aalborg Universitet er altid et stort trækplaster. Mange unge fik information fra vores ungeguide Andreas Kristiansen, og der udbrød spontan lettelse, når teknologien i Valdemar viste, at de ikke spillede for højt.

Men også lærere fra uddannelserne var henne og få informationer om lyd og hørelse. Vores 15 frivillige havde et aldersspænd fra 29 til 84 år, så der var masser af gode kontakter til strømmen af besøgende, der jo også kunne møde vores landsformand Majbritt Garbul Tobberup, der var nærværende begge dage.

Ventetiderne til debat igen

Og det var Majbritt ikke mindst på scenen lørdag formiddag, hvor politikere fra Region Sjælland var inviteret til debat om høreområdet, særligt om ventetiderne og det frie sygehusvalg. Hun lagde ud med at rose de to deltagende regionspolitikere Gitte Simoni (soc.) og Jens Ravn (V), som har været med til at skabe forbedringer på høreområdet.

- I har gjort det, vi har bedt jer om. Og da finanslovsmidlerne til høreområdet stoppede, tog I jo direkte hjem fra Folkemødet sidste år og besluttede i jeres budgetaftale at dække det hul selv, sagde hun.

For fire år siden var ventetiden til høreapparatbehandling på den audiologiske afdeling i Slagelse på 115 uger, Køge på 77 uger og Nykøbing på 62. Nu er den gennemsnitlige ventetid i regionen på 25 uger.

Stiger igen

Men som moderator, DR-journalist Jan Falkentoft, dog fra starten kunne konstatere, havde der jo været en fin udvikling i ventetiderne i regionen, men nu går det den anden vej. Ventetiderne stiger igen.

Regionen har lavet en helt ny struktur på høreområdet, så Køge er det centrale hørecenter med visitation til lokale klinikker i Slagelse, Næstved, Nykøbing og Roskilde.

- Da vi var sammen sidste år, var der 17 ugers ventetid på alle klinikker. Regionsformanden sagde vi skulle længere ned, Gitte Simoni vil gerne ned på fire uger, som vi selv ønsker. Men vi ser nu, at ventetiderne begynder at stige, og området er blevet ugennemsigtigt, sagde landsformanden.

Gitte Simoni sagde, at høreområdet er et af regionens hjerteområder, og at hun er stolt af, at man de senere år har brugt 45 millioner kroner ekstra på høreområdet.

- Da vi så ser tallene for i år… Jeg kan kun sige øv øv, det er ikke fedt for de borgere, der nu skal vente længere på deres behandling. Det er ikke fair. Udfordringen er, at flere har behov for høreapparater. Vi skal have skruet op for nogle ting og lave om på nogle ting, sagde hun.

Jens Ravn roste Høreforeningen for sin timing, da der var nye budgetforhandlinger i ugen efter.

- Ja, jeg ærgrer mig også over, at ventetiderne er steget. Det må vi gøre bedre, sagde han og glædede sig i øvrigt over store forskningsprojekter og fokus på høreområdet i regionen.

- Det er også vigtigt at have fokus på forskning og forebyggelse, så vi også forhindrer, at folk får høreskader.

Hertil sagde Gitte Simoni, at det er vigtigst at have fokus på de mennesker, der står på venteliste nu, og som fx ikke kan passe deres studie eller arbejde.

- Det er et stort problem, vi ikke kan sidde overhørigt.

Flere patienter

- Det er vel godt, at der allerede er gjort noget? spurgte moderatoren.

Og landsformanden svarede, at alle kender den demografiske udvikling. Der kommer et kæmpe pres på systemet fremover med flere ældre.

- Så behovet bliver større, og det skal behandlingssystemet geares til, så vi ikke taber folk på gulvet. Hvis man ikke får hjælp, bliver man socialt isoleret og risikerer de følgesygdomme, der kommer af ensomhed. Og så belastes andre dele af sundhedssystemet, fx psykiatrien, eller der sker kognitivt forfald. En høreapparatbehandling i Danmark koster cirka 6.500 kr., det er billigere end andre behandlinger og kan fx fastholde os i job, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

I konkurrence med andre områder

Jens Ravn sagde, høreområdet har stort fokus, fordi det kan løfte dagligdagen for mange mennesker og skal med i budgetforhandlingerne.

- Men det er i konkurrence med mange andre områder. Vi skal være i den nedadgående trend, hvor vi gerne vil være. Og vi skal se på, hvad årsagerne er til stigningen, sagde han og glædede sig over Høreforeningens debat med de unge.

- Der var fine pointer, og Høreforeningen løfter en stor opgave. Det er jo helt simpelt: Pas på jeres ører, her må regionen også kunne støtte.

Gitte Simoni ville også have høreområdet med til de nye budgetforhandlinger.

- Det er en vigtig investering for at holde folk væk fra psykiatrien og holde folk i arbejde. Noget vi kan gøre i regionen, er rekruttering og efteruddannelse på området. Det kan vi gøre bedre, og måske kan vi udnytte det private høreområde bedre.

Jens Ravn fra Venstre har været med hvert år i Høreforeningens debatter. Han gjorde i år også opmærksom på de store EU-forskningsprojekter til 55 millioner kroner, herunder Öre-sund, der vil benytte telemedicin og avanceret teknologi til bedre og præcis udredning, behandling og rehabilitering af borgere med lidelser i indre øre. Forskningen sker bl.a. på Sjællands Universitetshospital i Køge. (Arkivfoto: Hanne Loop).

Der bør være lige adgang

Landsformanden anerkendte, at der er mange steder i sundhedsvæsenet, som også har brug for flere ressourcer.

- Derfor adresserer vi problemerne til Christiansborg, for regionerne har ikke mulighed for at fordele særligt mange penge. Men hvis man vil have et sundhedssystem, der fungerer, så må man have lige adgang for alle og bruge de penge, det nu en gang koster. Vi skal ikke være i konkurrence med andre sygdomme. Og i mit liv er min hørelse meget mere afgørende for mig, end mit knæ er, derfor er systemet rigtig skævt. Og høreapparatbehandling er billigt - få behandlet de mennesker, så de kan være med til at bidrage til festen, sagde Majbritt og tilføjede at der pt. står 2.500 mennesker på venteliste i Region Sjælland.

Gitte Simoni mente, at det er ren diskrimination, at der ikke er fire ugers behandlingsgaranti på høreområdet.

- Det bør starte på Christiansborg, det er en helt basal sundhedsydelse, sagde regionspolitikeren, der tidligere har stillet forslag om behandlingsgarantien hos Danske Regioner.

Skjult handicap

En tilhører sagde, at høretab er et usynligt handicap, men politikerne ved ikke, at det gælder 800.000 danskere. De tror ikke, det er et stort problem

Jens Ravn svarede, at der er stor forskel på høretab, og at hans eget kan behandles let, mens andre giver store udfordringer.

- Og jeg synes faktisk, det er i fokus. Men det havde været sjovere, hvis finansministeren var fortsat med at betale. Så vi er glade for, at Høreforeningen kommer med konkrete forslag. 

Kritik af ventetids-informationer

Vores landsformand kritiserede i øvrigt, at regionen ikke er i stand til at oplyse, hvor mange af de ventende, der har komplicerede høretab. Heller ikke, når sundhedsministeren spørger.

Og regionen indberetter heller ikke længere ventetider på de forskellige klinikker. Nu kan man kun se en ventetid i regionen med 25 ugers ventetid og otte uger på at få udleveret høreapparater. Selv om der er fem forskellige klinikker. Hørecenter Sjælland fordeler borgerne, som det passer regionen bedst.

- Vi kan ikke orientere os længere i regionen, og vi får at vide, at man ikke længere selv kan bestemme, hvilken klinik man vil til. Men det kan man godt. Jeg har som borger frit sygehusvalg. Det fungerer ikke, og det er ikke nærhedsprincip, sagde Majbritt.

Gitte Simoni var enig.

- Jeg kan heller ikke som politiker orientere mig i det og var glad for at få det at vide af Høreforeningen. Det er vigtigt for borgerne at vide, hvor det er hurtigst at komme til, sagde hun.

Jens Ravn lovede at undersøge det.

- Det er et eksempel på, hvad sådan en debat her kan. Nu er jeg nødt til at gå tilbage og spørge, hvad der sker. Jeg mangler et godt argument. Hvis administrationen ikke har en god forklaring, så må det laves om, sagde han.

Gå til Christiansborg

Fra salen lød en opfordring til politikerne om at gå til Christiansborg og tale om at bevare vores velfærd. Jens Ravn svarede, at de kan lægge et pres på Christiansborg, men forhandlingerne med finansministre er altid svære.

Gitte Simoni ønskede at starte en generel debat om rimeligheden i, at der ikke er behandlingsgaranti på høreområdet.

- Det er et endnu vigtigere sted at starte, sagde hun.

Opfordrede til analyse, samtaler og digital visitation

Landsformanden opfordrede til slut politikerne til at gå hjem og få lavet en analyse af høreområdet og de behov, der venter forude, og hvad kapaciteten skal være. Desuden foreslog hun, at regionen i stil med Region Hovedstaden lavede en uformel rundbordssamtale mellem politikere og aktører på høreområdet om, hvordan det kan fungere bedre. Ligeledes bad hun dem presse på til at få indført digital visitation.

- Og I kunne jo også have et større beløb på sedlen, I tager med til budgetbehandlingerne, sluttede hun.

Du kan se ventetiderne i hele landet her 

Masser af gode snakke i teltet på Folkemøde Møn. 

Lagt på 22. august 2023

Høreforeningen søger projektmedarbejder

Vil du være med til at udvikle nye måder at organisere frivillige på? Er du god til at inspirere andre og få folk til at engagere sig? Kan du bidrage til at skabe nye fællesskaber? Og er du en både social og selvstændig person? Så er du måske den nye projektmedarbejder i Høreforeningen.

Hvad kan du forvente i stillingen?

Som projektmedarbejder i Høreforeningen skal du sammen med en projektleder være med til at udbygge måden at være frivillig på i Høreforeningen. I et nyt projekt skal Høreforeningen sammen med to andre organisationer udvikle tiltag, der kan supplere vores nuværende foreningsstruktur.

De frivilliges engagement er helt afgørende for Høreforeningen. Vi ser dog en tendens til, at bl.a. de erhvervsaktive medlemmer gerne vil engagere sig på en anden måde, end den nuværende organisering i Høreforeningen lægger op til.

Derfor vil vi med det nye projekt åbne for flere måder at være frivillig på, som du som projektmedarbejder skal være med til at udvikle. Du vil komme helt tæt på Høreforeningens medlemmer og skal bidrage til at rekruttere frivillige til projektet samt understøtte organiseringen og gennemførelsen af deres aktiviteter.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en relevant videregående uddannelse. Du har et godt humør, er fleksibel og har et drive ift. at engagere folk omkring dig. Derudover er det afgørende, at du:

• Har kendskab til eller lyst til arbejdet med frivillige
• Er god til at skabe relationer, udvikle samarbejder og til at motivere andre
• Har gode skriftlige kommunikationsevner og kan formidle klart og præcist
• Er struktureret og har et godt overblik
• Er selvstændig, initiativrig og proaktiv

Vi kan til gengæld tilbyde dig en spændende stilling med stor kontaktflade, stor selvstændighed og fleksibilitet Du bliver en del af et sekretariat, hvor der er kort fra idé til handling samt et godt socialt kollegialt fællesskab. Der skal forventes rejseaktivitet samt aftenarbejde ifm. stillingen.

Proces og vilkår

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten projektleder Linda Dybdal Nielsen på tlf. 3073 9399 eller sekretariatschef Lotte Grostøl på telefon 3166 4441.

Stillingen er på 15-20 timer om ugen og tidsbegrænset til udgangen af 2025. Der kan i perioden være mulighed for yderligere timer. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn og pension efter kvalifikationer.

Send din ansøgning, cv, eksamensudskrifter og evt. relevante papirer til os via Jobindex senest mandag den 4. september 2023.

Vi afholder samtaler mandag den 18. september.

Om Høreforeningen

Høreforeningen har knapt 8.000 medlemmer. Vi giver vejledning og hjælp til medlemmerne, støtter vores ca. 350 frivillige i deres lokale arbejde, skaber synlighed omkring hørenedsættelse på vegne af de ca. 800.000 danskere, der har høreproblemer og arbejder for politiske forbedringer på området.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Lagt på 15. august 2023

Folkemøde Møn: Kom til workshop og politisk debat med Høreforeningen

Høreforeningen deltager igen i år på Folkemøde Møn med et telt med forskellige aktiviteter. I år har vi også en workshop for unge om fredagen og en politisk debat lørdag.

Fredag den 18. august kl. 10.00-15.00
Knalder du også....for højt op for musikken? Test det hos os!
Mød forsker og tinnitusekspert Susanne Nemholt og Høreforeningens frivillige, og få en snak om støj og hvordan du passer godt på din hørelse. Kom forbi vores telt og få målt lydstyrken på din telefon.

Fredag den 18. august kl. 10.00-10.50
Workshop for unge: Man skal høre meget før ørerne falder af.
Ved du hvor meget dine ører kan tåle og hvad du kan gøre for at passe på hørelsen? Deltag i vores workshop for unge om hørelse og lyd og få blandt andet testet din viden i vores Kahoot-quiz.
Sted: Øen- Hovedscene

Lørdag den 19. august kl. 9.00-17.00
Kniber det med at høre?
Har du mistanke om, at din hørelse er blevet dårligere, eller venter du lige nu på at få et høreapparat? Kom forbi Høreforeningens telt og få en snak om hørelse, tinnitus, høreapparater og høretekniske hjælpemidler.

Lørdag d.19. august kl. 11.00-11.50
POLITISK DEBAT: Hvor vigtig er hørelsen for politikerne?
Har du udfordringer med hørelsen? Eller venter du lige nu på at få høreapparat? Nu har du chancen for at spørge dine regionsrådspolitikere om, hvordan de vil sikre ordentlige vilkår for mennesker med høretab nu og i fremtiden. Så kom og vær med, når regionsrådsmedlemmerne Gitte Simoni (A) og Jens Ravn (V) debatterer med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.
Sted: Diversen (Rosengården)

Lagt på 9. august 2023

Mød andre erhvervsaktive med høretab og gør noget godt for dit arbejdsliv

Hvis du er erhvervsaktiv og har høreproblematikker, så kom med i vores peer-to-peer ordning! Vi rekrutterer lige nu til flere grupper. Du behøver ikke at være medlem af Høreforeningen for at komme med i en gruppe, og deltagelse er gratis.

Hvad går det ud på

Peer-to-peer grupperne består af ca. 5 erhvervsaktive, der mødes flere gange for at dele erfaringer, interesser, oplevelser, søge støtte og sparre med hinanden i forhold til høreudfordringer. Ved at lære af hinandens erfaringer og dele viden, fx i forhold til hjælpemidler og rettigheder, bliver deltagerne bedre rustet til arbejdslivet og opnår derigennem øget trivsel.

Forløbet varer ca. et halvt til et helt år og består af et opstartsmøde og herefter 5-10 temamøder ca. hver 3. uge. Alternative mødeformer er mulige på egen hånd. Til sidst afholdes et afslutningsmøde, hvorefter gruppen kan fortsætte med at mødes på egen hånd.

Kom med i en gruppe

Hvis du ønsker at komme med i en gruppe, så kan du tilmelde dig her

Peer-to-peer ordningen er en del af vores Ingen skal stå alene-projekt for erhvervsaktive med høretab. Det er støttet af Velliv Foreningen og virksomheder kan også deltage.

Læs mere om Ingen skal stå alene og peer-to-peer ordningen her

Lagt på 4. juli 2023

Tinnitusdage 2023

Høreforeningens Tinnitusudvalg inviterer til Tinnitusdage 2023:

• Lørdag den 9. september kl. 9.30 til 16 på Institut for Syn og Hørelse, Aalborg Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg
• Søndag den 10. september kl. 9.30 til 16 på Hotel Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense

Arrangementet er det samme begge dage, så vælg den dag, der passer dig bedst.

Det får du ud af at deltage

På tinnitusdagen får du viden om tinnitus og kendskab til behandlingsmuligheder. Du vil også møde mennesker med de samme udfordringer og få mulighed for at erfaringsudveksle og danne netværk til disse.

Oplæg fra fagfolk

Der er to faglige oplæg på programmet. Læge Magnus Sandberg Madsen, der fortæller om udredning og behandling af tinnitus og audiologopæd Laura Velander, der fortæller om energiforvaltning, når man lever med tinnitus.

Se programmet for begge dage her.

Pris og tilmelding

Det koster 100 kr. at deltage, hvis du er medlem af Høreforeningen. Er du ikke medlem koster det 200 kr. Bliv medlem og kom med til medlemspris.

Prisen dækker kaffe/te og rundstykker ved ankomst, frokost og kaffe/te og kage til slut.

Tilmeld dig Tinnitusdag 2023 i Aalborg her

Tilmeld dig Tinnitusdag 2023 i Odense her.

Tilmeldingsfristen er den 18. august 2023.

Lagt på 29. juni 2023

Invitation: Kom til høremesse 7. oktober

Lørdag den 7. oktober inviterer vores lokalafdelinger i Rødovre og Taastrup/Glostrup til høremesse i Taastrup Kulturcenter. 

Dørene åbnes kl. 10, og arrangementet slutter ca. kl. 16.

Her stiller høreapparatforhandlere op til en god snak om de nyeste muligheder, så kom og besøg dem ved deres stande.

Der vil også være mulighed for at overvære en række forskellige foredrag, få foretaget en vejledende høreprøve samt møde repræsentanter fra Castberggård (jobcenter og højskole med fokus på mennesker med hørenedsættelse).

På programmet er blandt andet:

• Debat om høreområdet mellem Høreforeningens landsformand og politikere fra Region Hovedstaden
• Mød folkene bag undersøgelsen Meniereramtes erfaringer og vilkår i dagligdagen
• Oplæg om cochlear implant
• Mød Margaret Lindhardt, der fortæller om sine mange år i Danmarks Radio samt om Giro 413

Se hele programmet her

Der er skrivetolkning og teleslynge til alle foredrag. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tilmelding

Tilmeld dig/jer via dette link - Deltagerpris: medlemmer kr. 35,00 inkl. kaffe/kage - ikke medlemmer kr. 65,00 inkl. kaffe/kage

Tilmeldingsfristen er 24. september 2023.
Bemærk, at tilmelding er bindende.

Der vil være mulighed for at bestille sandwich á kr. 70,00 /stk. Bestilling og betaling foretages ved tilmelding. Drikkevarer kan købes i caféen på dagen.

Lagt på 15. juni 2023

Lad din arv hjælpe andre

Testamenter er med til at muliggøre mange af Høreforeningens aktiviteter. Et testamente er desuden en god støtte for dine efterladte, så disse ikke i tvivl om, hvordan du ønsker at der skal disponeres over din formue.

I fremtiden vil der være flere mennesker med høreproblemer og tinnitus - og derfor endnu mere brug for Høreforeningens arbejde. Høreforeningen er en privat organisation, som kun modtager begrænset offentlig støtte. Som forening er vi derfor afhængige af at modtage private bidrag, og ethvert bidrag - stort som lille - er en stor hjælp for vores arbejde.

Gratis rådgivning om arveretlige- og testamentariske forhold

Høreforeningen tilbyder at dække udgifterne til advokatbistand ved testamente, hvori man ønsker at betænke Høreforeningen. Ønskes dette, bedes man kontakte Høreforeningen for at få anvist en advokat. Bemærk, at du er skattepligtig af beløbet, og at du selv skal indberette det til Skat (rubrik 20: Anden personlig indkomst).

Som hjælp til de personer, der ønsker at betænke foreningen ved gaver, tilbyder foreningen også gratis juridisk rådgivning i arveretlige og testamentariske spørgsmål. Rådgivningen er uforpligtende.

Det går din støtte til

Hvis du vælger at støtte Høreforeningen eller betænke os i dit testamente, går pengene ubeskåret til:
• Vores lokale fællesskaber, rådgivning og støtte til ramte og pårørende
• Vores politiske arbejde med at sikre bedst mulig behandling og vilkår for mennesker med lyd- og høreproblemer
• Udbredelse af viden om hørenedsættelse, øresygdomme og forebyggelse af støjskader
• Hjælp til ramte og pårørende med at finde rundt i et meget kompliceret system
• Vores indsats for at hjælpe mennesker med lyd- og høreproblemer med at fungere i samfundet på lige vilkår med normalthørende

Støt Høreforeningen og giv mere til dine arvinger

Med 30 %-løsningen kan du betænke dine arvinger og samtidig støtte en eller flere velgørende foreninger, uden at dine arvinger får mindre i arv. Løsningen er en fordel for dig, som efterlader arvinger, der udover boafgift skal betale tillægsafgift på 25 %. Det kan eksempelvis være nevøer, niecer, en ven eller veninde. Læs mere om blandt andet 30 %-løsningen i folderen nedenfor.

Folder om arv og testamente

Vi har samlet vores information om arv og testamente i en digital folder, som du kan hente her.

Vi håber, at du vil overveje at betænke Høreforeningen, og vi lover at gøre en forskel med din støtte.

Lagt på 14. juni 2023

Kursen er sat for de næste 4 år

Retningen for Høreforeningens arbejde er sat. På det nyligt afholdte landsmøde blev Høreforeningens nye prioriterede indsatser nemlig vedtaget. Hovedoverskrifterne for disse er Politisk påvirkning, Synlighed og kendskab, Viden og udvikling samt Den fremtidige organisering.

Målene for den kommende periode er:

• Konkrete forbedringer for personer berørt af øresygdomme, lyd- og høreproblemer
• Øget kendskab til Høreforeningen
• Flere - i alle aldersgrupper - synes Høreforeningen er relevant
• Flere aktive medlemmer

Se de prioriterede indsatser i deres helhed her.

Workshops

Da indsatserne var vedtaget af landsmødet, blev der arbejdet videre med dem i fire workshops. Fokus var her på, hvordan man kan arbejde med områderne lokalt. Det havde de delegerede heldigvis masser af gode idéer til, som herefter blev fremlagt i landsmødesalen.

Lagt på 6. juni 2023

Fotos: Irene Scharbau

Høreforeningens formandskab genvalgt på landsmøde

Søndag den 4. juni blev Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup genvalgt som formand for Høreforeningen for de næste 4 år. Det samme gælder for næstformand Leon Carlsen. Valget skete på Høreforeningens landsmøde 2023 i Kolding.

Høreforeningen har også fået ny hovedbestyrelse for de næste 4 år. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer var på forhånd sket i regionerne, men valget blev meddelt på landsmødet og er som følger:

Region Nordjylland

Vilhelm Steensgaard, Vesthimmerland-Rebild Lokalafdeling
Jane Pedersen, Aalborg/Brønderslev Lokalafdeling

Suppleanter:

1. Marian Jacobsen, Hjørring Lokalafdeling
2. Poul Bundgaard, Thisted Lokalafdeling
3. Kurt Mortensen, Mariagerfjord Lokalafdeling
4. Viggo Christensen, Vesthimmerland Lokalafdeling

Region Midtjylland

Merete Birk Nielsen, Aarhus Lokalafdeling
Henning Færmann, Holstebro Lokalafdeling

Suppleanter:

1. Flemming Thisted, Aarhus Lokalafdeling
2. Susanne Høiberg, Silkeborg Lokalafdeling

 
Region Syddanmark

Kurt Jensen, Odense Lokalafdeling
Kirsten Juul Jensen, Aabenraa-Haderslev-Sønderborg-Tønder Lokalafdeling

Suppleanter

1. Ejner From Andersen, Esbjerg-Fanø Lokalafdeling
2. Torben Lund, Esbjerg-Fanø Lokalafdeling
3. Niels Jørgen Langkilde, Faaborg-Midtfyn Lokalafdeling

Region Sjælland

Klaus Gylling, Sorø Lokalafdeling
Knud Stauner, Næstved/Faxe Lokalafdeling

Suppleanter

1. Marianne Ø. Madsen, Næstved/Faxe Lokalafdeling
2. Tove Aagesen, Sorø Lokalafdeling
3. Eli Jensen, Vordingborg Lokalafdeling
4. Lis Brændgaard, Lolland Lokalafdeling

Region Hovedstaden   

Per Busk, Rødovre Lokalafdeling
Jens Wiinholt, Taastrup Lokalafdeling

Suppleanter

1. Kim Aarrebo Møller, Rødovre Lokalafdeling
2. John Vagn Jacobesen, Ballerup Lokalafdeling

Ungdomsudvalget

Rasmus R. Knudsen

Stort tillykke til den nye hovedbestyrelse med valget!

Mange tak til afgående hovedbestyrelsesmedlemmer Helene Svendsen, Jeppe Overgaard, Lis Brændgaard og Inger Larsen for deres indsats i hovedbestyrelsen de sidste 4 år.


Lagt på 6. juni 2023

Foto: Irene Scharbau

Er du mellem 18 og 30 år så tag med os på festival som frivillig.

Unge har uanede muligheder for lydoplevelser med streaming, trådløse hovedtelefoner, livemusik og andre begivenheder. Men det presser ørerne, og op mod en milliard unge og unge voksne er i risiko for at få et høretab, før de bliver gamle.

Som ung kan man gøre meget selv for at undgå høreskader – ikke mindst når man tager på festival. Men det kræver, at man ved, hvordan man beskytter sine ører.

Derfor inviterer Høreforeningen unge til at tage med os på festival for at sprede gode råd til at passe på ørerne på festivaler og sælge kvalitetsørepropper til en god pris til andre unge. Du kan deltage, uanset om du har hørenedsættelse eller ej.

Distortion

Vi starter vores indsats med Distortion 2023, som foregår fra 31. maj til 3. juni i København. Her vil vi være til stede de første to dage, som er de dage, hvor der er mest for børn og unge.

Vi er med til de events der hedder Distortion X onsdag den 31. maj og torsdag den 1. juni samt BørneDistortion i dagtimerne den 1. juni og New Kids on the Block for unge om aftenen samme dag. Det foregår i indre by og på Vesterbro i København.

Vi skal sprede gode råd om, hvordan man passer på sine ører – og vi skal sælge ørepropper til andre unge. Så vi håber, at du har lyst til at være med. Vi lover det bliver sjovt!

Vagterne er på 3-6 timer – og du kan blive resten af dagen og aftenen efter din vagt. Vi sørger for en t-shirt og forplejning – en introduktion til opgaven – og god stemning.

Tilmeld dig her så hurtigt du kan: https://www.collect.nu/HF/distortion

Roskilde Festival

Vi glæder os virkelig meget til at være med på Danmarks største kulturbegivenhed, Roskilde Festival 2023!

Vi har lavet en særlig aftale med Festivalen, som gør, at du som frivillig kan nøjes med at bruge en eftermiddag på en af Roskildes First Days enten søndag d. 25., mandag d. 26. eller tirsdag d. 27. juni og få adgang resten af dagen. 

Vi skal sprede gode råd om, hvordan man passer på sine ører – og vi skal sælge ørepropper til andre unge. På Roskilde Festivalen kommer I til at bevæge jer rundt fra kl. 12-18 i nærheden af de to Rising scener, der skiftevis hoster koncerter med upcoming bands og kunstnere.

Så vi håber, at du har lyst til at være med. Vi lover det bliver sjovt!

Tilmeld dig her via dette link – jo før jo bedre: https://www.collect.nu/HF/roskilde23

Baggrund

I  Lyd på livet projektet  arbejder Høreforeningen med at forebygge høreskader og tinnitus blandt børn og unge. Som en del af projektet vil vi være til stede til live-musik events for at oplyse unge gæster om hvad de kan gøre for at passe på deres hørelse, og også give dem mulighed for at købe kvalitetsørepropper til en god pris.

Lyd på livet er støttet af William Demant Fonden, GN Foundation, Den A.P. Møllerske Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Foto: Roskilde Festival / Kim Adrian

Lagt på 2. maj 2023

Endelig kommer forebyggelse af høreskader på skoleskemaet

I mange år har børn og unge både via kampagner og gennem undervisningen fået viden om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion. Men når det kommer til viden om, hvordan man kan forebygge høreskader og tinnitus er deres kendskab og fokus begrænset. Mange børn tænker ikke over, at høj lyd, særligt i lang tid, kan være skadeligt for hørelsen, og området mangler opmærksomhed, ikke mindst i undervisningen.

Når hørelsen belastes tidligt i livet, risikerer man også at få nedsat hørelse tidligere, og flere og flere vil dermed få nedsat hørelse fra 40-50 års-alderen. Tal fra Den nationale sundhedsprofil viser desuden, at antallet at danskere med tinnitus er i stigning ikke mindst blandt unge.

Internationale studier estimerer, at over 1 milliard unge globalt er i risiko for at få høreskader på grund af de måder, de omgås musik på, fx ved massiv brug af høretelefoner, høj lyd til koncerter, sport-events og lignende.

Pas på ørerne

For at modvirke den udvikling påtager Høreforeningen sig nu et samfundsansvar, så børn og unge får viden om, hvordan de passer på deres ører.

Som en del af vores forebyggelsesprojekt Lyd på livet har vi udviklet nogle undervisningsforløb om at forebygge tinnitus og høreskader. Forløbene er udviklet i samarbejde med Forstå, der laver undervisningsmateriale til grundskolen.

Materialet er tænkt til naturfagsundervisningen, hvor eleverne kan blive klogere på lyd, ørerne, og hvordan de passer godt på deres hørelse. I forløbene dykker man ned i, hvordan hørelsen fungerer, måler støjniveauet på skolen og lærer, hvordan man passer godt på de små, vigtige fimrehår i det indre øre. Vi har sammen med Forstå udviklet forløb til indskolingen (1.-3. klasse) og mellemtrinnet (4.-6. klasse).

Forløbene er gratis og tilgængelige med Unilogin. Lærere og elever kan finde forløbene her

Animationsfilmen herunder er en forkortet version af en af de film, der indgår i materialet (undertekster kan slås til).

Unikt materiale

Med undervisningsmaterialet udfylder vi et hul i den viden, der stilles til rådighed for grundskolen, da der indtil nu ikke har været materiale til skoleelever, hvor fokus er på at forebygge høreskader og tinnitus.

Børn og unge har brug for den viden, vi nu stiller til rådighed. En undersøgelse af unges lyttevaner viser, at et flertal af unge næsten dagligt oplever kraftig lyd eller støj, at støjen er langvarig, og at særligt de yngste ikke tænker over risikoen for høreskader. Kun én tredjedel af de unge har på deres skole eller uddannelsesinstitution hørt om, at kraftig lyd og støj kan være skadeligt. 56% af de unge oplever, at der er kraftig lyd eller støj på deres skole eller uddannelsesinstitution, og skolen eller uddannelsesinstitutionen er faktisk en klar højdespringer blandt alle de situationer eller steder, de unge er blevet spurgt til i undersøgelsen. Se et udsnit af undersøgelsen her

Læs mere om projekt Lyd på livet

Undervisningsmaterialerne er en del af vores forebyggelsesprojekt Lyd på livet. Lyd på livet er støttet af William Demant Fonden, GN Foundation, Den A.P. Møllerske Støttefond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Lagt på 22. marts 2023

Æresmedlem Finn Glud Konradsen er gået bort

Høreforeningen har med beklagelse modtaget besked om, at æresmedlem og tidligere landsformand Finn Glud Konradsen er afgået ved døden den 10. marts.

Finn Glud Konradsens engagement for høresagen begyndte, da han var med til at danne Menièreforeningen, der blev lagt ind under Høreforeningen (dengang Landsforeningen for Bedre Hørelse) i 1989.

Som arbejdende landsformand fra 1992-1998 fik han blandt andet afværget det første politiske forsøg på at indføre brugerbetaling på høreapparater.

Et samarbejde med kommunikationsminister Arne Melchior om at udvikle en international teknisk standard til at bruge mobiltelefon med høreapparat og arbejdet for at nedbringe ventelisterne ved hjælp af flere praktikpladser til audiologiassistenterne er også blandt de store resultater.

Efter formandstiden fortsatte Finn Glud Konradsen som frivillig i Høreforeningen. Han var kendt som en meget venlig, resultatorienteret og gavnmild person, der brændte for høresagen og Høreforeningen.

Finn Glud Konradsen tilbragte med stor glæde de sidste år af sit liv på plejehjemmet Skanselyet i Hillerød og døde i en alder af 95 år. Bisættelsen har fundet sted.

Æret være hans minde.

Lagt på 20. marts 2023

Tag med på sommerlejr og mød andre unge med høretab

Høreforeningens ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière. Ungdomslejren (også kaldet UL) finder sted fra torsdag den 3. august kl. 17 til søndag den 6. august kl. 13 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Pris og tilmelding

Tilmeld dig ungdomslejren via linket her

Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. for ikke-medlemmer (bliv medlem af Høreforeningen for kun 305 kr. for et år og spar 250 kr. på UL-billetten). Du betaler og sørger selv for din transport til og fra Castberggård Højskole.

Vi glæder os til at se dig!

Glade hilsner fra
UL2023 planlægningsgruppen

Lagt på 16. marts 2023

I dag er det Verdens Høredag

Den 3. marts er Verdens Høredag. Dagen har været afholdt i mange år, og datoen blev i sin tid valgt, fordi 3/3 kan ligne to ører, der godt nok ikke vender hver sin vej, men med lidt god vilje, kan man godt forstå tanken.

Hvert år vælges et tema, og i år sætter WHO fokus på vigtigheden af, at alle kan få hjælp til hørelsen under sloganet: Ear and hearing care for all!

I Danmark bliver børn hørescreenet ved fødslen og høretestet i sundhedsplejen, og vi har adgang til ørelæger i hele landet. Men selvom høreproblemer er blandt de mest almindelige sundhedsproblemer i verden, er det ikke i alle lande, at befolkningen har adgang til samme hjælp. WHO arbejder for at hjælp til høreproblemer bliver et grundlæggende sundhedstilbud i hele verden.

Ifølge WHO kan over 60 % af personer med høretab findes af og håndteres i den primære sundhedssektor, hvis fagpersoner får den fornødne uddannelse. WHO har derfor udviklet en træningsmanual, som lanceres på Verdens Høredag. Læs mere her på WHO's hjemmeside

Høreforeningen er på gaden

Efter nogle år med corona og nedlukninger, hvor det ikke var muligt for os at afholde fysiske aktiviteter, er Høreforeningen tilbage på gader og stræder for at markere Verdens Høredag. Markeringen finder sted i dag og i morgen og enkelte lokalafdelinger tyvstartede i går, hvor Høreforeningens sekretariat også deltog i Oticons store åbent hus arrangement, som er deres markering af dagen.

Over hele landet kan man møde vores frivillige, der uddeler flyers, balloner og pastiller med vores budskaber. Vores frivillige er klar til en snak om hørelse og høreproblemer og har masser af gode råd.

Hvis du selv vil bakke op om høresagen denne særlige dag, kan du bruge anledningen til at tale om høreproblemer i din omgangskreds – og du kan støtte høresagen ved at opfordre andre til at melde sig ind i foreningen.

WHO anslår, at der er 196 millioner borgere i Europa med høretab – et tal der stiger til 236 millioner i 2050 grundet flere ældre samt uhensigtsmæssige lyttevaner.

Lagt på 3. marts 2023

Sanne Lauridsen er Årets frivillig i Høreforeningen

Der blev trakteret med tapas og ukrainsk champagne, da Aarhus Lokalafdeling holdt årsmøde i Huset Trøjborg i lørdags. Dagen var særlig festlig, da der udover det sædvanlige årsmødeprogram også var sat tid af til at fejre lokalafdelingens mangeårige formand, Sanne Lauridsen, der i år løb med prisen som Årets frivillig i Høreforeningen. 

Sanne fik prisen overrakt af foreningens næstformand Leon Carlsen, og det var en rørt lokalformand, der tog imod anerkendelsen og gav udtryk for, at hun var meget stolt og ikke havde forventet at få prisen.

Her kan du læse priskomitéens begrundelse:
Ud fra indstillingerne fremstår Sanne Lauridsen som et engageret, loyalt og empatisk menneske, der brænder for sit frivillige virke i Høreforeningen. Både når det handler om at hjælpe andre, og når det handler om at sætte dagsordenen. Sanne beskrives som en person med et forrygende flot temperament og en stålsat energi, der gør, at man sjældent er i tvivl om, hvad Sanne mener samtidig med, at hun får andre til at føle sig set og hørt.
Ud over sit lokale virke har Sanne i en længere årrække været hovedbestyrelsesmedlem i Høreforeningen - også i forretningsudvalget, frivillig i forældreudvalget og ungdomsudvalget. Sannes tilgang til sit frivillige virke afspejler på mange måder diversiteten i det at være frivillig i Høreforeningen, og de mange muligheder der er for at engagere sig i høresagen lokalt, regionalt og nationalt. Både i forhold til det nære og relationelle samt hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende lokalt. Derfor mener vi, at Sanne Lauridsen kan være en inspiration for andre medlemmer i Høreforeningen.  

Sanne Lauridsen har været formand for Aarhus Lokalafdeling siden 2007. Afdelingen har 346 medlemmer og har afholdt 12 arrangementer sidste år.

Vi ønsker Sanne stort tillykke med prisen!

Fotos: Lars Aarø

Lagt på 27. februar 2023

Seminardage for unge

Kom på seminar med Høreforeningen søndag den 12. marts og søndag den 16. april.

Ungdomsudvalget er i den heldige situation, at vi har mulighed for at deltage på Folkemødet 2023.

I optakten til folkemødet, har vi brug for dig og dine input og inviterer i den forbindelse til en seminarrække. Seminaret har fokus på at italesætte det, der fylder mest, når man er ung og har en hørenedsættelse, ofte som den eneste på sin ungdomsuddannelse, studie eller arbejdsplads. Resultaterne fra seminarrækkerne vil vi både bruge aktivt på selve Folkemødet og som en del af vores indsats på at synliggøre unge med hørenedsættelse på de sociale medier.  

Tilmeld dig i dag og få mulighed for at få:
- Indflydelse på, hvilken dagsorden Høreforeningen skal sætte for unge med hørenedsættelse, på årets folkemøde.
- Vær med til at skabe forandring for unge med hørenedsættelse gennem sociale medier
- Bliv bedre til at deltage i den offentlige debat og gøre din demokratiske indflydelse gældende

Seminarrækken faciliteres af Signe Hartvig Daugaard, stifter og ejer af virksomheden Great Minority, udd. TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - er ung og har et høretab.

På seminaret vil du blandt andet blive præsenteret for strategier til, hvordan man står stærkt på en scene og får sit budskab stærkt igennem, samt være med til at præge dagsordenen på høreområdet for unge.

Tilmeld dig her: https://www.collect.nu/HF/sfu

Der er et begrænset antal pladser.

Det praktiske:
Adresse: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Datoer:
Søndag den 12. marts kl. 10-15
Søndag den 16. april kl. 10-15
(Det er valgfrit om man deltager en eller begge dage.)

Forplejning: Vi serverer sandwich og sodavand på dagen
Pris: Gratis

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner
Ungdomsudvalget.
 

Seminarrækken er støttet af Tuborgfondet

Lagt på 22. februar 2022

Kom til CI-dag i Odense

CI-udvalget og Odense Lokalafdeling inviterer til CI-dag i Odense for CI-brugere, kommende CI-brugere og pårørende samt alle andre interesserede.

Arrangementet finder sted:

Lørdag den 22. april 2023 fra kl. 10-16 i Seniorhus Odense (Hal 2), Toldbodgade 5, 5000 Odense C (ca. 1,5 km fra Odense Station).

Program

Programmet vil dels bestå af et fagligt oplæg fra Camilla Andreassen, hørekonsulent fra Hørecenter Odense, samt brugerhistorier:

Camilla Andreassen fortæller bl.a. om CI-forløbet og om overvejelser før og efter operationen. Maria Østergaard Jensen er mor til Karla på snart 5 år, der blev født uden hørelse på højre øre, og fik CI-da hun var 1½ år. Anette Weindhandler er 65 år og fik CI i efteråret pga. Sudden Deafness. Hør deres historier.

Derudover er der oplæg fra CI-producenterne samt en mini-messe med mulighed for at se produkter og tale direkte med producenterne.

Se flere detajler i programmet

Der vil være skrivetolkning og mulighed for at benytte teleslynge.

Pris og tilmelding

Pris for medlemmer af Høreforeningen er 100,- kr.

Er du ikke medlem af Høreforeningen koster det 200,- kr. Du kan melde dig ind i Høreforeningen her.

Der serveres frokost samt vand og kaffe i løbet af dagen.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til bestilling af forplejning:

Tilmeld dig via linket her.

Tilmeldingsfristen er 30. marts 2023.

Sponsorer

Arrangementet er støttet af Lokalpuljen i Danske Handicaporganisationer og de deltagende CI-producenter Advanced Bionics og Cochlear.

Lagt på 9. februar 2023

Dagscamp for unge

Nu er den her – Dagscamp i Aarhus - jubiii :) 

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer. Så sæt kryds i kalenderen lørdag den 29. april og meld dig til allerede i dag.

Vi mødes i Frivilligcenter Aarhus, Sønder Allé 33, 8000 Aarhus (5 minutters gang fra Banegårdspladsen).  

Programmet

09.30 - 10.00 - Ankomst 

10.00 -10.30 – Velkomst og icebreaker-lege

10.30 -12.30 – Oplæg med hørekonsulent Joan Høy om høretaktik

12.30-14.00 – Frokostpause (vi tager sammen hen til Aarhus Street Food)

14.00-15.00 – Hørehistorier – unge kommer og fortæller om deres høretab

15.00-15.30 – Pause med snacks

15.30-16.30 – Find vej i systemet - et brætspil om høretab

16.30-17.00 – Pause

17.00-18.00 – Præsentation af Høreforeningens ungdomsudvalg og brainstorm til kommende aktiviteter

18.00-19.00 – Aftensmad (pizza-buffet)

19.00-21.00 -  Brætspil og hygge

Dagscampen er den perfekte smagsprøve på, hvordan det er at være på ungdomslejr. Den eneste forskel er, at du her kun skal hive en enkelt dag ud af kalenderen for at deltage.

Pris og tilmelding

Tilmelding senest den 23. april via linket her: TILMELD

Pris for medlemmer af Høreforeningen: 70 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 120 kr. Meld dig ind i Høreforeningen her og kom med til medlemspris.

Vi glæder os helt vildt til at se dig!

De bedste hilsner

Ungdomsudvalget

Lagt på 6. februar 2023

Find ørelæge og se ventetid i Min Læge-appen

Appen "Min Læge", som mange danskere bruger, når de fx skal bestille tid hos lægen eller se et prøvesvar, har fået en ny smart funktion.

Når man kommer ind i appen, finder man nu på forsiden en boks, der hedder "Find speciallæge". Her kan man vælge mellem de forskellige specialer, som fx. øjenlæge, øre-næse-halslæge eller hudlæge. Klikker man fx på Øre-, næse- halslæge, får man en oversigt over øre-, næse- halslæger i nærheden af ens bopæl. Derudover kan man også se, hvor lang ventetid den enkelte læge har. Under "Se detaljer" finder man kontaktinfo.

Den nye funktion giver et hurtigt overblik og er et skridt på vejen til at gøre det nemmere at finde rundt i sundhedsvæsenet. Det kræver ingen henvisning fra din almindelige læge at få en tid hos en ørelæge.

Om Min Læge

Min Læge-appen giver danskerne mulighed for at bestille tid hos praktiserende læge, holde styr på aftaler, få svar på spørgsmål, se prøvesvar og foretage e-konsultationer og videokonsultationer. Appen har over to millioner aktive brugere. Hent appen der hvor du henter apps til din telefon.

Lagt på 18. januar 2022

Nu kan du købe solsikkesnoren hos Høreforeningen

Usynlige handicaps som fx hørenedsættelse kan være svære for andre at tage hensyn til. Den udfordring er solsikkesnoren med til at løse, da den gør det muligt at gøre opmærksom på, at man har et usynligt handicap. Omgivelserne kan hermed lettere tage de nødvendige hensyn, fx udvise mere tålmodighed, give ekstra tid mv.

Køb solsikkesnoren i vores webshop

Nu kan du købe solsikkesnoren i vores webshop sammen med to særlige kort. På det ene kort står: Jeg har nedsat hørelse. På det andet står: Jeg har Menières sygdom. På bagsiden af kortene kan man læse lidt om, hvordan omgivelserne kan tage hensyn til den, der bærer det.

Kortene kan enten købes enkeltvis eller som samlet sæt, hvor man også køber solsikkesnoren. Man kan også vælge at hægte kortet af og blot bære snoren, hvis man ikke ønsker at gøre opmærksom på, hvilket usynligt handicap man har.

Køb Høreforeningens solsikkeprodukter her

Hvor kan snoren bruges?

Solsikkesnoren bliver mere og mere udbredt og mens det i begyndelsen primært var i større danske lufthavne, at man kendte til snoren og dens betydning, kendes den nu også på mange apoteker, i Bilka, Føtex og Netto, hos BR, Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. Den kendes derudover i en række forlystelsesparker som LEGO House, Tivoli, Lalandia og Legoland samt hos Arriva, Movia, Nordtrafik, Sydtrafik og Midttrafik.  Solsikkesnoren omtales jævnligt i medierne og nye virksomheder og organisationer bliver løbende en del af solsikkeprogrammet.

Læs mere om Solsikkesnoren og historien bag Solsikkeprogrammet

Lagt på 17. januar 2023

Indkaldelse til landsmøde 2023

Der indkaldes hermed til Landsmøde den 3.-4. juni 2023 på Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding:

Lørdag:  Landsmøde kl. 13.00-18.00
Søndag:  Landsmøde kl. 9.00-16.00

Medlemmer der ønsker at overvære Landsmødet skal af hensyn til planlægning give besked om deltagelse på mail@høreforeningen.dk. Der gøres opmærksom på, man selv skal arrangere og betale for evt. overnatning og forplejning.

Dagsorden - foreløbig

1. Valg af dirigent
2. Beretning fra Hovedbestyrelsen om Høreforeningens virksomhed siden seneste ordinære landsmøde.
3. Behandling af politiske indsatsområder/mærkesager
4. Fremlæggelse af økonomi
5. Fastsættelse af politikker for honorering af tillidsvalgte for den kommende landsmødeperiode.
6. Behandling af indkomne forslag
7. Fastsættelse af og fordeling af kontingent
8. Valg af landsformand
9. Valg af næstformand
10. Valg af kritisk revisor
11. Eventuelt
    
    

Mere info følger.

Lagt på 17. januar 2023

Nye alarmerende tal: Unge er omgivet af lyd og støj, men uvidende om risikoen for høreskader

PRESSEMEDDELELSE FRA HØREFORENINGEN

Knap 6 ud af 10 af de 13-19-årige danskere er dagligt eller næsten dagligt i situationer med kraftig lyd eller støj – mens næsten hver tredje i aldersgruppen for nylig har været udsat for kraftig lyd eller støj i mindst 3 timer på en enkelt dag. Alligevel tænker halvdelen af teenagerne aldrig over, at de ved at udsætte deres ører for kraftig lyd eller støj kan ende med en høreskade senere i livet. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Bilendi&respondi har lavet for Høreforeningen. 

De nye tal understreger ifølge Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, at der er stort behov for mere oplysning og forebyggelse, hvis vi skal undgå en kraftig vækst i høreskader, når de yngre generationer bliver ældre:

”Alverdens lyd er mere tilgængelig end nogensinde, og mange unge forbruger lyd fra de står op til de går i seng. Det kan være fedt og give mange gode oplevelser, men det belaster også ørerne i en sådan grad, at risikoen for at udvikle en høreskade eller tinnitus er stor. Det er mange unge slet ikke klar over, og det skal vi have gjort noget ved. I dag får unge viden om alt fra sikker sex og alkohol til rygning, kost og motion, men det er lige så vigtigt, at de lærer nogle gode og sunde lyttevaner. De skal vide, hvornår og hvordan lyd kan skade hørelsen. For kraftig lyd i for lang tid kan få store konsekvenser senere i livet,” siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningens undersøgelse viser også, at mere end hver tiende mellem 13-19 år hører en hyletone, susen eller brusen i hovedet flere gange om ugen - et tydeligt tegn på, at høresystemet er overbelastet. Undersøgelsen bekræfter dermed tal fra Den Nationale Sundhedsprofil tidligere på året, der viste en stigning i antallet af unge kvinder og mænd med tinnitus på henholdsvis 82 og 59 pct. Aldersgruppen i sundhedsprofilen er 16-24 år, mens den i Høreforeningens undersøgelse er lavere fra 13-19 år, hvilket kun gør de nye tal endnu mere alarmerende.

Høreskader og tinnitus kan forebygges

Høreforeningen har netop lanceret en landsdækkende kampagne, der skal hjælpe de unge med at passe på hørelsen. Kampagnen er en del af et treårigt forebyggelsesprojekt - ”Lyd på livet” – som er støttet af William Demant Fonden, GN Foundation, Den A.P. Møllerske Støttefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

”Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal have vendt den alarmerende udvikling. De unge skal ændre deres adfærd, og vi skal som samfund tage ansvaret på os og hjælpe de unge på vej” siger Majbritt Garbul Tobberup og fortsætter:  ”Ellers risikerer vi at stå med en hel generation, der på grund af høretab ofte vil blive hægtet af i sociale sammenhænge og har større risiko for at brænde ud både på jobbet og i familielivet. På trods af den hjælp man kan få fra høreapparater og anden teknik, er det utroligt udmattende at leve med dårlig hørelse. Heldigvis kan man selv gøre meget for at undgå høreskader. Det budskab vil vi blandt andet gerne have ud til de unge gennem den kampagne, vi har igangsat, for deres ører skal holde hele livet. Men vi håber også, at de nye sundhedsordførere bliver opmærksomme på problematikken, så vi i fællesskab og som samfund kan tage hånd om problemet,” afslutter Majbritt Garbul Tobberup.

5 gode råd til at forebygge høreskader og tinnitus:

• Pas på lydstyrken
• Hold pauser fra lyd
• Hold afstand til kraftige lydkilder
• Brug ørepropper
• Find stille steder til pauser.

For yderligere oplysninger: Kontakt sekretariatschef Lotte Grostøl, mobil 31 66 44 41, e-mail: lg@hoereforeningen.dk

Læs mere om ”Lyd på livet”

Lagt på 20. december 2022

Fotos: Niklas Adrian Vindelev

Hans Christian Schack er gået bort

Høreforeningen har desværre modtaget den meget sørgelige besked, at hovedbestyrelsesmedlem og lokalafdelingsformand Hans Christian Schack pludselig er afgået ved døden. Han faldt om i sit hjem mandag ved middagstid og på trods af hjælp fra både hjerteløbere og lægeambulance stod hans liv desværre ikke til at redde. Hans Christian Schack blev 74 år.

Hans Christian har ydet en helt ekstraordinær indsats for Høreforeningen. Han blev formand for Vejen Lokalafdeling i 2016, hvor han sammen med den øvrige bestyrelse lykkedes med at få gjort lokalafdelingen til en kæmpe succes. Han formåede at tredoble medlemstallet i Vejen i løbet af sin formandstid og var ekstremt aktiv, hvilket medlemmerne nød godt af. Masser af udflugter til spændende steder, oplysende foredrag, og sociale arrangementer, fx bowlingture med spisning. Open by night arrangementer med telt, brochurer og slik til børnene. Og ikke mindst samarbejde med det lokale ældrecenter. Altid med fokus på tilgængelighed, så alle kunne være med. Det store arbejde lønnede sig i form af stor tilslutning til arrangementerne.

Hans Christian var også medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse, hvor hans store engagement og aktive bidrag i debatterne var til stor inspiration og i den grad vil blive savnet. Han var derudover medlem af Døvblevne- og tolkebrugerudvalget samt Høreforeningens repræsentant i Castberggårds bestyrelse og bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.

Hans Christian havde et kæmpe socialt gen og elskede at komme ud og snakke med folk. Dette gjorde han blandt andet hvert år i marts på Verdens Høredag, hvor han og den øvrige bestyrelse var at finde på gader og stræder og ingen var i tvivl om, at Høreforeningen var på banen. Han var altid klar på en god snak om høreproblemer, og hvad der kan gøres ved dem, og han var ekstremt god til at invitere andre ind i Høreforeningens fællesskab og få alle til at føle sig velkomne.

- Jeg bruger en masse krudt på Høreforeningen og får en masse igen. Mange synes, det er virkelig godt og er glade for at deltage, så når jeg får meget retur, vil jeg gerne levere, sagde han i september 2021 i en artikel i Hørelsen, der netop drejede sig om hans virke for Høreforeningen og det at være en ildsjæl, der brænder for en sag.

- Det er et kæmpe tab for Høreforeningen, at vi har mistet HC. Han har haft en helt kolossal stor betydning for foreningen, og vi vil virkelig komme til at savne ham både som forbillede for vores frivillige indsats og som det fantastiske menneske han var. Jeg er fuld af taknemlighed over, at det var i Høreforeningen, han valgte at være frivillig. På vegne af hele foreningen vil jeg gerne takke HC for hans mangeårige kæmpe indsats og arbejde for Høreforeningen. Mine tanker går til hans kone Lydia og hele hans familie.

Æret være hans minde.

Landsformand

Majbritt Garbul Tobberup

 Hans Christian Schack bliver begravet på fredag den 16. december kl. 10 fra den Sct. Peders Kirke i Holsted.

Lagt på 14. december 2022

Fotos: Alex Tran og Henrik Frydkjær

Nyt medlem søges til Døvblevne- og tolkebrugerudvalget

Vores udvalg for døvblevne og tolkebrugere søger et nyt medlem med denne beskrivelse:
Vi søger et nyt medlem, der har lyst til at gøre en forskel for mennesker med hørenedsættelse. Vi ønsker en person, der er tolkebruger og enten er døvbleven, har svær hørenedsættelse og/eller er CI-bruger, og som behersker totalkommunikation.

Som medlem af udvalget skal du være med til at planlægge og arrangere vores stævner, være interesseret i udvikling af skrivetolkning, hjælpe med at lave spørgeundersøgelse, svare på brugernes spørgsmål i vores gruppe på Facebook og være samarbejdspartner med relevante udvalg og lokale afdelinger af Høreforeningen.

Derudover ska du deltage i vores udvalgsmøder, som afholdes tre gange om året, vi holder både fysiske møder og online møder via Zoom.  Som person er du samarbejdsvillig og går til opgaverne med en positiv energi.

Er du interesseret eller har du spørgsmål, så kontakt udvalget på doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Lagt på 1. december 2022

Menièreramtes erfaringer og vilkår i dagligdagen

Hvilken behandling og rehabilitering tilbydes der til mennesker med Menières sygdom i Danmark, og hvordan oplever den enkelte effekten af tilbuddene? Hvilken støtte er der brug for?

Det er nogle af de spørgsmål Høreforeningens Menièreudvalg har ønsket svar på. For der mangler viden om menièreramtes livsvilkår og behandlingstilbud, og meget tyder på, at der er behov for mere ensartede og bedre behandlingstilbud.

For at skabe mere viden om området gennemførte Høreforeningen i november 2020 til april 2021 en spørgeskemaundersøgelse for personer i Danmark med diagnosen Menières sygdom.

Største undersøgelse af sin art i Danmark

Mere end 700 personer deltog i undersøgelsen, og resultaterne kan læses i rapporten ”Menièreramtes erfaringer og vilkår i dagligdagen”, der giver et billede af de erfaringer og vilkår menièreramte oplever i dagens Danmark. Der er ikke tidligere gennemført en undersøgelse af denne størrelse blandt menièreramte i Danmark, så den udgør derfor et væsentligt bidrag til afklaringen af, hvilken støtte der er vigtig for de menièreramte.

”Jeg er stort set konstant nervøs for, hvornår næste anfald rammer. Det gør, at jeg er blevet meget mere indesluttet” – Citat fra deltager i undersøgelsen

I undersøgelsen indgår de menièreramtes køn, alder og bopælskommune. Derudover belyses, hvornår de fik det første anfald, hyppigheden og graden, samt hvad der kan udløse anfald, og hvilken undladelsesadfærd lidelsen har medført.

Rapporten belyser også, hvilke behandlinger og indgreb de har modtaget, og den oplevede effekt af disse. Der kigges på de fysiske og psykiske reaktioner på sygdommen, meniéreramtes tilknytning til arbejdsmarkedet, vanskelighederne med diagnosticeringen samt hvilken viden og forståelse den menièreramte møder hos fagpersoner og pårørende.

Undladelsesadfærd

De fleste beskriver, at lidelsen har medført, at der er noget eller meget de undlader eller er holdt op med at gøre. Mange begrænser eller trækker sig fra socialt samvær, såsom større arrangementer, koncerter og familiesammenkomster. Desuden nævnes en lang række af små eller større dagligdags gøremål som undlades pga. sygdommen.  

Mange forskellige faktorer kan udløse anfald, men størstedelen af de menièreramte forsøger at undgå stress, da dette opleves af flest som en udløsende faktor. 

”Ingen pres og stress, tåler det på ingen måde mere” – Citat fra deltager i undersøgelsen

Øget koncentrationsbesvær og udfordret hukommelse opleves ligeledes af mange. Desuden angiver en stor del øget angst og depression.

Ingen effektiv behandling

Effekten af behandlingerne og indgrebene opleves som meget varierende. Mange oplever at det giver en vis støtte, men ingen behandlinger mv. beskrives dog som helbredende.

For næsten alle betyder lidelsen, at man må revurdere sin dagligdag og sit arbejdsliv. Mange med tilknytning til arbejdsmarkedet fortsætter dog i en eller anden form for arbejde.

Brug for mere viden og forståelse

Rapporten viser, at viden om og forståelsen for lidelsen generelt er meget begrænset i Danmark. Dette gælder også for en del fagpersoner. Forståelsen er størst hos hørekonsulenter og ørelæger og mindst hos den ramtes kolleger og kommunen, hvilket kan hænge sammen med vidensniveauet i de pågældende grupper.

Du kan læse hele rapporten her.

Det er også muligt at bestille et trykt eksemplar af rapporten via vores webshop.

Lagt på 21. november 2022

Tag med til Wien

I september 2023 har du mulighed for at opleve en rejse til den østrigske hovedstad Wien med særlige hørehensyn.

Det er Roskilde lokalafdeling, der arrangerer rejsen, men alle medlemmer og pårørende har mulighed for at deltage. Lokalafdelingen har tidligere arrangeret rejser til Kroatien og Portugal med stor tilslutning og succes.

Turen er på 8 dage fra den 11. til den 18. september 2023. Her vil man med guide og transportabel teleslynge-udstyr opleve byen på dagsture, hvor programmet bla. byder på den spanske rideskole, Wienerwald og Heuriger, historiske Zentralfriedhof og Karl Max Hof, markedet Naschmarkt og kejserresidensen Schönbrunn, samt jerntæppe fortællinger i Neusidler See, Rust og Eisenstadt.

Hele programmet kan ses her.

Pris

Prisen er 10.500 kr. pr. person ved minimum 20 deltagere, lavere ved flere deltagere.

Man skal være selvhjulpen for at deltage.

Prisen inkluderer:
• Flyrejse København til Wien tur/ retur inkl. skatter og afgifter
• 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
• 7 x morgenmad på hotellet
• 7 x aftensmad på hotellet ekskl. drikkevarer
• Frokost dag 1 (efter ankomst til Wien)
• Dag 1: Dansktalende guide ved ankomst i lufthavnen og på byrundtur
• Dag 2: Den gamle bydel og den spanske rideskole inkl. bus, entré og dansktalende guide
• Dag 3: Wienerwald og Heuriger inkl. bus, entré, smagning og dansktalende guide
• Dag 5: Zentralfriedhof og Karl Marx Hof inkl. bus, kaffe/kage og dansktalende guide
• Dag 6: Naschmarkt og Schönbrunn inkl. bus, entré og dansktalende guide
• Dag 7: Neusiedlersee, Rust og Eisenstadt inkl. bus, sejltur med kaffe/kage og dansktalende guide
• Dag 8: – Dansktalende guide ved afrejse i lufthavnen
• Buskørsel på dag 1 og dag 8 iht. ovenstående program

Tillæg

• Enkeltværelse: Kr. 2.250 pr. person
• Administrationsgebyr (obligatorisk): Kr. 125 pr. person
• Afbestillingsforsikring (frivillig): Kr. 306 pr. person.

Tilmelding

Deadline for tilmelding er torsdag den 30. marts 2023. Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig, så kontakt Roskildes lokalformand Margit Hartvig på mhartvig@outlook.com eller på tlf 26290910.

Teknisk arrangør

Risskov Rejser
Østergade 10 A, 8900 Randers
www.risskovrejser.dk

Lagt på 17. november 2022

Årets frivillig 2023

Her kan du se, hvem der er nomineret til Årets frivillig 2023. De nominerede offentliggøres løbende, som nomineringerne kommer ind, og de nominerede giver tilsagn til at blive indstillet.

Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen.

De nominerede vises i vilkårlig rækkefølge:

Lotte Rømer

Formand, København Lokalafdeling

Indstillet af: Hanna askholm, Lif Møller Pedersen, Karen Nørgaard, Dorte Brodersen og Brita Foged

Begrundelse: Lotte Rømer er en ildsjæl, et varmt og engageret menneske, der igangsætter, er meget vidende og gavmildt deler ud af sin viden. Lottes indsats for os med hørenedsættelse er fantastisk. Hun sætter 1000 relevante ideer i gang og er samtidig et skønt og givende menneske. Lotte er et godt forbillede for os, der har et handicap. Hun er iniativrig med og på sangkursus samt i lokalafdelingen i København. Lotte har gjort meget for Københavns Lokalafdeling og for høresagen i det hele taget. Hun yder og har igennem mange år ydet en kæmpe indsats for musik og sang blandt mennesker med hørenedsættelse og dermed skabt glæde og godt humør for os. Sangglæden kobler hun endda sammen med manuvision-træning, så kroppen også tilføres styrke. Med i "købet" får vi tillige megen viden og klogskab formidlet i gennem hendes meget smittende livsglæde!

Aïda Regel Poulsen

Medlem af Høreapparat- og rehabiliteringsudvalget

Indstillet af: Birgitte Teilmann

Begrundelse: Jeg traf Aïda til midtvejsmødet og synes, at hun var både inkluderende og imødekommende. Hun har gjort et fantastisk arbejde for Høreforeningen, ikke mindst med videoen om tilgængelighed og livetekstning. Modigt gjort og et godt eksempel for alle med høretab.

Mette Westergaard Mark

Formand, Ringkøbing-Skjern lokalafdeling 

Indstillet af: Ole Matthesen

Begrundelse: Mette har beredvilligt stillet sig til rådighed for Høreforeningen Ringkøbing-Skjern lokalafdeling og straks kastet sig over opgaverne med iver og omhu. Hun viser stor interesse for høreområdet og lokalområdet og har bl.a. opretttet en Facebook-side for lokalafdelingen. Det er tydeligt, at hun ønsker at styrke lokalafdelingen i kommunen sammen med den øvrige bestyrelse og har herunder deltaget i projekter for frivillige foreninger kommunen.

Kim Aarrebo Møller

Formand, Rødovre Lokalafdeling og medlem af udvalget for erhvervsaktive med høretab

Indstillet af: Else Holst Weldingh 

Begrundelse: Han er et foreningsmenneske, der gør en kæmpe indsats for Høreforeningen. Han er så hjælpsom og så aktiv, og så er han både lokalformand i Rødovre og med i udvalget for erhvervsaktive med høretab. Han fortjener at blive årets frivillig.

Bent Hansen

Formand, Lolland Lokalafdeling og medlem af hovedbestyrelsen

Indstillet af: Jette Thysted

Begrundelse: Bent er en ildsjæl. Informativ på alle planer. En formand der er velinformeret og altid har tid til at hjælpe borgere med hørenedsættelse. Bent er lyttende, reflekterende og betænksom. Dygtigt arbejdende for høreproblematikken på alle planer. Både lokalt, regionalt og på landsplan. Han søger altid problemers kerne og følger dem helt til dørs. Jeg kender via Bent et menneske som er en værdig repræsentant for Høreforeningen og vellidt af borgere og pårørende som møder problematikker. Han er ærlig og loyal over for såvel medlemmer som foreningen. Livet med høreproblemer skal være et godt liv. Det er en af hans mærkesager. Ingen bruger går forgæves.

Da Bent er medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse kan han ikke modtage prisen som Årets Frivillig.

Kristian Hansen

Formand, Billund Lokalafdeling

Indstillet af: Preben Christiansen

Begrundelse: Fordi både Kristian og Karin gør en fantastisk stort stykke arbejde for vores lokalafdeling.

Kristian Hansen vandt i 2020 prisen som Årets frivillig i Høreforeningen.

Kirsten Juul Jensen

Formand, Aabenraa-Tønder-Haderslev-Sønderborg Lokalafdeling

Indstillet af: Kirsten og Niels Nørmark-Larsen

Begrundelse: Kirsten er meget engageret og flittig i Høreforeningens regi. 

Kirsten Juul Jensen vandt i 2022 prisen som Årets frivillig i Høreforeningen.

Bestyrelsen i Vejen Lokalafdeling

Indstillet af: Niels Jørgen Langkilde og Merete Petersen

Begrundelse: Vejen Lokalafdeling er en utrolig aktiv afdeling. Det glæder de mange lokale medlemmer, det lokale samfund, men også de andre lokalafdelinger i Region Syddanmark, hvor vi rundhåndet deler ud af deres erfaringer og står bi med råd og dåd. Vejen Lokalafdeling er stærk på at forsvare de dårligt hørendes rettigheder overfor myndighederne, de er stærke på det folkeoplysende og det kirkelige, men også på det mere underholdende.
De har lavet et fantastisk stykke frivilligt arbejde og afviklet 33 aktiviteter i løbet af året. De var medarrangør af Grundlovsmødet, som foregik med taler og sang i et telt med gratis kaffe/kage samt pølser og drikkevarer. Bestyrelsen har også arrangeret 3 busture for medlemmerne med stor succes og de arrangerede også gratis bus til Lars Lilholt koncerten i Haderslev. De har deltaget i 3 Open by Night arrangementer og bowlingaftenen og julehyggen har også været en stor succes. Bestyrelsen har etableret et samarbejde med de 4 ældreinstitutioner i Vejen kommune, hvor de har været medarrangør af 12 aktiviteter i årets løb. Vejen Lokalafdeling er gode til at lave målrettede aktiviteter for os med hørenedsættelse, fx foredrag om tinnitus, høretab, demens, høreapparater, CI, høretekniske hjælpemidler og børn med høretab.
Bestyrelsen har været særlig aktiv for at få flere medlemmer. I år er der kommet 45 nye medlemmer, så der nu er 206 medlemmer i Vejen Lokalafdeling. Vejen Lokalafdeling er altid meget imødekommende ved deres arrangementer.

Hans Christian Schack

Formand, Vejen Lokalafdeling

Indstillet af: Grethe Skov, Jytte Egelund og Holger Eskelsen

Begrundelse: Vi indstiller HC, som vi også kalder ham.
Der sker simpelthen så mange ting i vores afdeling:  
- der er foredrag
- vi er på billige udflugter, da HC er rigtig god til at søge fonde om penge til vores ture.
- der er ca. en aktivitet hver 14. dag , som vi kan melde os til: film, bowling, julefrokost, tur til Haderslev for at høre Lars Lilholt

Da Hans Christian er medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse kan han ikke modtage prisen som Årets Frivillig.

Bo Ørting

Medlem af Menièreudvalget

Indstillet af: Menièreudvalget ved Helene Svendsen, Marianne Tyrsted, Mette Marie Bergsøe og Herluf Thomsen.

Begrundelse: Menièreudvalget ønsker at indstille Bo Ørting til Årets frivillig. Bo har været primus motor på et fantastisk og enestående projekt for menièreramte - nemlig den hidtil største og mest omfattende undersøgelse af menièreramtes erfaringer og vilkår i dagligdagen. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter over 700 besvarelser og er mundet ud i en netop offentliggjort rapport med resultaterne. Rapporten afdækker en lang række forhold om menièreramtes oplevelser af dagligdagen med sygdommen, sygdommens udvikling, mødet med behandlersystemet og samfundet generelt.
Bo's håb er, at rapporten kan hjælpe en del patienter til ikke at stå alene med deres oplevelser, men undersøgelsen skal også at danne grundlag for en øget og bedre dialog med behandlere af sygdommen samt en mere kvalificeret dialog med politikere og beslutningstagere i sundhedssystemet. Bo har været initiativtager, har drevet processen og lagt et utrætteligt arbejde med at få undersøgelsen gennemført, analyseret og gjort rapporten klar til at komme ud at gøre gavn. Bo er en ukuelig ildsjæl og hjertevarm person, der altid er en fornøjelse at arbejde med i Menièreudvalget. Derfor ønsker vi, at Bo skal indstilles som Årets frivillig.

Teamet bag Inspirationsweekenden for erhvervsaktive

Indstillet af: Jens Wiinholt

Begrundelse: De fortjener prisen for det arbejde de gør samt har gjort med deres tilbud til erhvervsaktive med høretab. De har fundet modellen for at afholde inspirationsweekender - et godt sted, meget natur, gode lokaler og værelser, god forplejning samt steder at trække sig tilbage til, hvis man har brug for dette. Man møder ligestillede til en god snak i rolige omgivelser, gode oplæg, god tid med sænkede skuldre. Det fortjener de alle sammen et skulderklap for.

Bestyrelsen i Horsens-Hedensted Lokalafdeling

Indstillet af: Dina Rosenkjær

Begrundelse: Efter endnu et supergodt aktivitets-år som medlem af Høreforeningen Horsens og (nu også) Hedensted må jeg altså indstille HELE vores aktive og på alle måder utroligt søde og hjælpsomme bestyrelse til prisen. De er ligesom en stor familie, der utrætteligt arbejder for, at vi menige medlemmer skal få mest muligt ud af vores medlemskab. Af aktiviteter alene i 2022 kan jeg her nævne nogle eksempler:
Velbesøgte månedlige møder i Cafe "Hva Be Har" på Center for kommunikation og teknologi. Vi har allerede oplevet pladsproblemer! Her har bestyrelsen arrangeret korte og meget informative foredrag om bl.a. tinnitus og lydfølsomhed, skelnetab og høretekniske hjælpemidler -med efterfølgende GOD spørgelyst og gratis kaffe og kage.
Bestyrelsen har anskaffet en hel kasse transportable teleslynger. Cafeen er samtidig et uvurderligt socialt samlingssted for os med hørenedsættelse, hvor vores pårørende og venner også er velkomne. Alene i 2022 kan jeg nævne endnu flere aktiviteter: Gudstjeneste i Østbirk Kirke med landsdelspræst Søren Skov Johansen, årsmøde (med kaffe og kage), skøn og gratis frokost på en god restaurant ifm. Verdens Høredag. Informationsbod med hvervekampagne i Kuben på Strøget i Horsens og samme sted fokus på børn og støj med uddeling af balloner med Høreforeningens logo på. Foredrag på Horsens Rådhus om tinnitus og høreskader. Udflugt i bus til Vadehavscentret med god frokost. Gratis bustur til TV2ØSTJYLLAND med spændende rundvisning.
ALT dette kunne vi menige medlemmer jo ikke have fået glæde af, hvis vores bestyrelse ikke utrætteligt havde søgt og modtaget pengene fra diverse fonde. Herligt at vores aktive bestyrelse fik held til at "redde" den hvilende afdeling i Hedensted fra nedlukning, for hvornår/hvordan vil sådan en afdeling komme i gang igen? Nu glæder jeg mig til den forestående julefrokost, som plejer at blive både festlig - og med god mad.

Sanne Lauridsen

Formand, Aarhus Lokalafdeling

Indstillet af: Flemming Thisted på vegne af bestyrelsen i Aarhus Lokalafdeling

Begrundelse: Sanne Lauridsen er en oplagt kandidat til Årets frivillig 2023. Egentlig også til årenes frivillig – for hun har ydet meget og længe. Sanne ER med i alt med høreproblematikker i Aarhusområdet. Sanne ER et Høreforenings-talerør her – og i Midtjylland - og videre. Hun er ikke kun frivillig selv – men ”frivilligfanger” og inspirator til nye frivillige omkring Høreforeningen og dens arbejdsfelter. Lav et ”pip” på det lokale årsmøde – og du sidder i bestyrelsen – for senere at få ”pålagt” andre hørerelaterede opgaver ved først givne lejlighed.
Kombinationen af et forrygende flot temperament og en stålsat energi gør, at man sjældent er i tvivl om, hvad Sanne mener! Bremsen skal man selv lede efter! Hun har været formand for lokalafdelingen i Aarhus fra dens start. Lokalafdelingen har et bredt og kvalificeret udbud af aktiviteter og vidensformidling til medlemmer. Hun har været hovedbestyrelsesmedlem i Høreforeningen centralt i en længere årrække - også i forretningsudvalget – til hun fik ”skubbet” andre frivillige ind! Hun har været aktiv i forhold til Forældreudvalget og Ungdomsudvalget i Høreforeningen, og hun har en personlig baggrund, der giver indsigt i andres problemer. Kom frem med ideen om høreguiderne. Hun er mangeårigt aktiv i Danske Handicaporganisationers Aarhusafdeling i både bestyrelse og forretningsudvalg - igen til hun ”skubbede” andre frivillige ind. Mangeårigt medlem i Handicaprådet i Aarhus Kommune.
Hun kender Gud og hvermand på "Hørefeltet" og kan få folk til at føle sig set og hørt både vedr. høreproblematikker og i andre handicapfelter. Hun bruges derfor også som tilgængelighedsrepræsentant ved kommunale byggerier og er i repræsentantskabet ved TV2 Østjylland, hvor de ved, hvad hun mener om manglende tekstning.
Som det er svært at stoppe Sanne er det også svært at stoppe opremsningen. Det bliver så med: Hvem ellers!

Lis Grove Jensen / Bestyrelsen i Rudersdal Lokalafdeling

Indstillet af: Annette Egeskov Storgaard

Begrundelse: En sand solstråle historie. Rudersdal Lokalafdeling var i en periode ikke i stand til at fortsætte efter deres Årsmøde i 2021, hvor kun kassereren sad tilbage. Egedal-Furesø lokalafdeling blev spurgt, om vi kunne se en mulighed i sammenlægning med Rudersdal, da vi laver mange gode aktiviteter. Vi besluttede dog at sige nej, da det blev et for stort område for os at afholde aktiviteter i. I mellemtiden var det heldigvis lykkedes at samle en bestyrelse i Rudersdal, og pludselig kom der mail fra den nye formand, Lis Grove Jensen, som bestemt godt kunne forstå vores beslutning og vi aftalte at hjælpe hinanden med bl.a. arrangementer på tværs. I dag er Rudersdal Lokalafdeling en utrolig aktiv afdeling og i den tid de har kørt efter Lis har overtaget er medlemstallet forøget. Ved det seneste regionsmøde i november, glædede jeg mig over, at Rudersdal var repræsenteret med to personer. Det var så godt at få sat ansigt på og hilse på formanden Lis Grove Jensen, som jeg jo havde skrevet med nogle gange. Jeg skal da ellers love for, at de to damer er nået langt, udgangspunktet taget i betragtning. De har også fået teleslynge op at stå i kommunen, som der havde været arbejdet på i flere år og har flere aktiviteter i Hørelsen, bla. havde de fået borgmesteren i tale til et arrangement. Det er en fornøjelse, når nogle virkelig får taget godt fat, lige ved at have fået den fornødne hjælp. Der var også et ønske om at høre om, hvordan de kunne rejse midler til et turguidesystem, som vi allerede har haft stor glæde af. De er virkelig nogle ildsjæle i Rudersdal og fortjener et skulderklap og god vind fremover, da afdelingen ellers ville have været hvilende. Den grimme ælling blev til en flot hvid svane.

Hvem kan indstilles til Årets frivillig?

Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskabet til Høreforeningen.

Alle, som er medlem af Høreforeningen, kan indstilles til prisen. Bemærk dog, at medlemmer af Høreforeningens hovedbestyrelse ikke kan modtage prisen. Du må også gerne indstille makkerpar, en hel lokalafdelingsbestyrelse eller et udvalg.

Alle medlemmer, herunder flere medlemmer sammen, kan indstille frivillige til prisen.

Årets frivillig får ud over anerkendelsen også en særlig gave til en værdi af 1.500 kroner. Fejringen finder så vidt muligt sted ved årsmødet i den frivilliges lokalafdeling.

Sådan indstiller du

Du kan indstille den eller de frivillige, som du synes fortjener et skulderklap. Sidste chance for at indstille er onsdag den 30. november 2022.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen, tlf. 69 13 00 10, ldn@hoereforeningen.dk

Lagt på 14. november 2022 - Opdateret 7. december 2022

Høreforeningen får ny sekretariatschef

Den 1. december starter Lotte Grostøl som ny sekretariatschef i Høreforeningen.

Høreforeningens formand Majbritt Tobberup glæder sig til det fremtidige samarbejde: ”I Høreforeningen skal vi med afsæt i vores stærke fundament have videreudviklet foreningen, så vi bl.a. kan styrke engagementet hos vores frivillige og tiltrække nye medlemmer. Jeg er sikker på, at Lotte er den rigtige til at bidrage til det arbejde, og jeg glæder mig til samarbejdet.”

Lotte Grostøl er cand.polit og kommer fra en stilling som politisk chef i fagforeningen DM. Lotte Grostøl har derudover bl.a. været sekretariatschef i Lev Uden Vold samt rådgiverchef i SF.

”Jeg glæder mig til at lære sekretariatet og organisationen at kende. Høreforeningen spiller en helt afgørende rolle ift. både at sikre den rigtige rådgivning og hjælp til sine medlemmer, skabe synlighed omkring hørenedsættelse og ikke mindst sikre politiske forbedringer på området. Det arbejde glæder jeg mig meget til at bidrage til sammen med de ansatte i sekretariatet, hovedbestyrelsen og de frivillige i organisationen”, siger Lotte Grostøl.

Lotte Grostøl er ny sekretariatschef i Høreforeningen.

Lagt på 1. november 2022

Ny runde stormøder for erhvervsaktive i november

Er du erhvervsaktiv med hørenedsættelse, og nåede du ikke til et af de første stormøder i september? Så har du muligheden for at deltage i et af de næste stormøder i november.

Deltag og del dine erfaringer med høreudfordringer fra dit arbejdsliv i stormødets gruppearbejde og bidrag til, at virksomheder kan forbedre arbejdsmiljøet for ansatte med hørenedsættelse. Stormøderne er en del af vores nye spændende projekt: Ingen skal stå alene, som er finansieret af Velliv Foreningen.

Projektets formål er at øge den mentale sundhed og trivsel for erhvervsaktive med hørenedsættelse på arbejdspladser. Det vil vi blandt andet gøre ved at lave udviklingsforløb på udvalgte små- og mellemstore virksomheder, hvor der afprøves løsninger på forskellige problemstillinger vedrørende høreudfordringer.

På stormøderne involveres erhvervsaktive i at definere de problemstillinger på arbejdspladsen, som er vigtigst at løse for at forebygge mistrivsel og skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø. Problemstillingerne skal gøre virksomheder klogere og danne baggrund for udviklingsforløbene i virksomhederne. 

Så sæt et stort kryds i kalenderen og tilmeld dig det fysiske stormøde:

• Stormøde Syd, lørdag d. 26. november, klokken 11-14 på Frederik VI’s Hotel, Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV. Tilmeld dig her: https://www.collect.nu/HF/StorSyd Tilmeldingsfrist mandag d. 14. november kl. 12.

Eller et af de to virtuelle møder:

• Virtuelt fyraftens-stormøde, onsdag d. 16. november, klokken 17-19 på zoom. Tilmeld dig her: https://www.collect.nu/HF/VirtueltstorFyr Tilmeldingsfrist tirsdag d. 15. november.
• Virtuelt weekend-stormøde, søndag d. 20. november, klokken 14-16 på zoom. Tilmeld dig her: https://www.collect.nu/HF/VirtueltstorWe Tilmeldingsfrist torsdag d. 17. november.

Stormøderne er gratis at deltage i, og du behøver ikke at være medlem af Høreforeningen.

Der vil være skrivetolke til stormøderne, og til det fysiske møde vil der også være teleslynge, sandwichs, sodavand, vand, kaffe og lidt sødt til alle deltagere. Vi dækker eventuelle omkostninger til transport til og fra stormødet  i Odense efter kørselsgodtgørelse, lav takst.

Vi glæder os til at se jer!

Lagt på 26. oktober 2022

Administrativ medarbejder søges til Høreforeningens Tolkeformidling

 
Har du lyst til at arbejde i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab? Er du god til at arbejde selvstændigt med mange bolde i luften uden at miste overblikket? Så er Høreforeningens Tolkeformidling måske din kommende arbejdsplads.

Vi søger en dygtig medarbejder 20 timer om ugen med stærke administrative kompetencer.

Din vigtigste opgave er at formidle skrivetolke til mennesker med høretab. Skrivetolke er en helt afgørende støtte for mennesker med sværere høretab og bruges på uddannelser, arbejdspladser og i det sociale liv. Som administrativ medarbejder får du spændende opgaver med direkte kontakt til vores brugere og skrivetolke. Du skal både have stærke administrative kompetencer og rigtig gode samarbejdsevner.

Dit nye team

Ud over dig er der en tolkeformidler 30 timer om ugen i Tolkeformidlingen. Tilsammen udgør I et selvstændigt team, der varetager alle opgaver. Vores tolkeformidler har det overordnede ansvar for den daglige drift, men du bliver oplært i alle opgaver. I stillingen ligger også, at du skal kunne dække ind for vores tolkeformidler ved ferie og evt. sygdom.

Opgaver

• Administrativ formidling af skrivetolke til brugere med høretab
• Lønafregning til tolke
• Fakturering af bevillinger
• Telefonisk og skriftlig kontakt med tolkebrugere om skrivetolke-opgaven
• Dialog med vores skrivetolke og støtte til deres arbejde

Din profil

• Du er rummelig, imødekommende og serviceminded over for mennesker med høretab
• Du er løsningsorienteret og god til at hjælpe og støtte vores skrivetolke i deres arbejde
• Du har en relevant uddannelse og god erfaring med de nævnte opgaver
• Kendskab til tolkeområdet er en fordel, men ikke et krav
• Du er rutineret bruger af e-conomic, Officepakken, har kendskab til dataløn og er i øvrigt vant til at arbejde digitalt
• Du tager ansvar, arbejder selvstændigt, er en teamplayer og kan håndtere stramme deadlines
• Du er stærk til at strukturere og planlægge dine opgaver og din arbejdsdag
• Du er god til at bevare overblikket, også i en hektisk hverdag
• Du er god til at kommunikere både i skrift og tale
• Du har en god portion humor (det har vi også) og har lyst til at deltage i vores faglige og sociale liv i Sekretariatet

Arbejdstid

Din normale arbejdstid er 20 timer om ugen. Du skal desuden kunne dække ind for den anden tolkeformidler i teamet ved ferie og evt. sygdom med op til 30 timer om ugen.

Vi tilbyder

En spændende stilling med en stor kontaktflade, fleksibilitet og mange forskelligartede opgaver samt mulighed for hjemmearbejde. Du vil opleve, at du gør en stor forskel i mange menneskers liv. Du bliver en del af et dynamisk sekretariat med ti ansatte med en række forskellige fagligheder, en humoristisk omgangstone, et godt fællesskab og en stor rummelighed over for mennesker med handicap.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte landsformand Majbritt Garbul Tobberup tlf. 40 19 39 91.

Løn

Løn og pension efter aftale og kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er 23. oktober, vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning via Jobindex og vedlæg CV og relevante eksamenspapirer. Første screenings-samtale vil være via ZOOM.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.

Søb jobbet online

Lagt på 5. oktober 2022

Politisk topmøde '22: Digitalisering af høreområdet

På høreområdet går vi en fremtid i møde, hvor sundhedsvæsenet kommer under pres og nye løsninger er nødvendige, hvis navnlig ældre borgere skal sikres adgang til en behandling, der som minimum er på niveau med den, vi kender i dag, og gerne bedre.

Den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering inviterer på den baggrund til politisk topmøde for at evaluere programmet 'Høreområdet i fremtiden' og diskutere, hvordan vi i fællesskab bringer høreområdet ind i en digitaliseret fremtid.

Arrangementet foregår i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup mandag den 7. november kl. 9.

Bemærk, at arrangementet først var annonceret til at blive afholdt på Christiansborg, men nu er flyttet til Handicaporganisationernes Hus!

Høreforeningens landsformand holder oplæg om behandlingsgaranti. Læs mere og se programmet her

Tilmelding

Tilmeld dig senest mandag den 10. oktober 2022 - via e-mail til nil@policygroup.dk

Tilmelding er gratis, men bindende.

OBS! Arrangementet er skrivetolket.


Lagt på 29. september 2022

Foto: Anders Hviid

Dagscamp for unge med hørenedsættelse

Vi er glade for at kunne invitere dig til dette års Dagscamp, som traditionen tro bliver en blanding mellem faglige oplæg og sociale aktiviteter.

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer.

Arrangementet finder sted lørdag den 29. oktober 2022 fra kl. 9.30 - ca. 20.30 i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup (5 minutters gang fra Høje Taastrup St.)

På Dagscampen kan du bl.a. høre om de mikrosociale eksklusioner der opstår i fællesskabet, når man har et høretab ved sociolog Kim Sune Karrasch Jepsen. Få en SNAK og blive budt op til dans. Og så får du naturligvis muligheden for at udveksle erfaringer med andre i samme båd som dig. Det endelige program er ikke helt på plads endnu, men vi lover dig, at programmet som altid bliver varieret og med indlagte hørepauser.

Det skal også siges, at Dagscampen er den perfekte smagsprøve på, hvordan det er at være på ungdomslejr, den eneste forskel er, at du her kun skal hive en enkelt dag ud af kalenderen for at deltage.

Pris og tilmelding

Tilmelding senest den 23. oktober 2022 via linket her: TILMELD

Pris for medlemmer af Høreforeningen: 100 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 180 kr.

Vi glæder os helt vildt til at se dig!

De bedste hilsner

Ungdomsudvalget

Lagt på 19. september 2022

Høreforeningen søger sekretariatsleder

Banker dit hjerte for at skabe bedre vilkår for de 800.000 danskere, der er berørt af hørenedsættelse? Kan du stå i spidsen for at videreudvikle vores forening, så det bliver endnu mere attraktivt at være medlem og frivillig hos os? Og er du samtidig en dygtig personaleleder med flair og interesse for drift og udvikling af en mindre organisation, så skal du søge stillingen som sekretariatsleder i Høreforeningen.

Vores direktør har valgt at søge nye udfordringer og derfor søger vi nu en sekretariatsleder, der får ansvaret for den daglige ledelse, udvikling og drift af sekretariatet og af vores tolkeformidling. Du bliver ansvarlig for, at foreningens politiske beslutninger omsættes til handling og føres ud i livet i samarbejde med formandskabet. Vores forening står på et stærkt fundament med dygtige medarbejdere og en sund økonomi, og vi skal nu have lavet en handleplan for, hvordan vi styrker engagementet hos vores frivillige, tiltrækker nye medlemmer og videreudvikler vores forening. Det vil du stå i spidsen for sammen med de 10 medarbejdere i sekretariatet.

Dit arbejdsfelt bliver alsidigt med mange spændende opgaver, som du selv er med til at udvikle. Dit fokus skal være på at lede, udvikle og motivere medarbejderne, som har vidt forskellige opgaver og kompetencer. Herudover vil du skulle deltage i forberedelserne og afviklingen af foreningens hovedbestyrelsesmøder og større møder med foreningens frivillige.

Dine overordnede arbejdsopgaver:

• Du står i spidsen for at videreudvikle vores forening og tager nye skridt til, at vi får flere aktive frivillige, medlemsfremgang, og relevante tilbud til vores medlemmer
• Du leder, udvikler og motiverer sekretariatets medarbejdere og sætter retning for arbejdet
• Du er tæt sparringspartner for landsformanden og hovedbestyrelsen i arbejdet med Høreforeningens mærkesager og sikrer et godt samarbejde mellem Hovedbestyrelsen og sekretariatet
• Du har det overordnede ansvar for foreningens drift og økonomi i samarbejde med bogholder og landsformand
• Du repræsenterer Høreforeningen i en lang række nationale og internationale samarbejder.

Din profil:

• Du er en dygtig personaleleder og har konkret erfaring med personaleledelse af en mindre organisation, projektledelse samt arbejde i en politisk styret organisation.
• Du er struktureret og god til at delegere, koordinere og effektivisere arbejdsprocesserne.
• Du har gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
• Du er visionær og udviklingsorienteret og forstår at inspirere og motivere medarbejderne og skabe teamånd trods stor opgavemæssig specialisering.
• Du brænder for vores sag og har lyst til at arbejde i en organisation, hvor frivillige med hørenedsættelse og øresygdomme er de bærende kræfter.
• Gerne erfaring og gode resultater med fundraising.
• Gerne kendskab til den offentlige struktur og handicapområdet – og har du kendskab til høreområdet er det en fordel, men ikke et krav.
• Du formulerer dig godt i skrift og tale på både dansk og engelsk.
• Du er indstillet på, at weekend- og aftenarbejde samt udlandsrejser kan forekomme.

Vi tilbyder:

Et job med en stor kontaktflade, spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder for den rette person. Du vil opleve, at du gør en stor forskel i mange menneskers liv. Vi har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, høj grad af selvstændighed og indflydelse på egne arbejdsopgaver. Du bliver en del af et sekretariat med 10 medarbejdere og en flad organisationsstruktur, hvor der er kort fra idé til handling, samt et godt socialt kollegialt fællesskab.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte landsformand Majbritt Garbul Tobberup, mobil 40 19 39 91 eller nuværende direktør Tine Lyngholm, mobil 30 73 73 03 for yderligere oplysninger om stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Løn efter aftale og kvalifikationer. Tiltrædelse 1. december eller før.

Ansøgning:

• Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 28. september 2022. Vedlæg CV og relevante eksamenspapirer.
• Du søger stillingen online via Jobindex.
• Vi indkalder løbende til virtuelle samtaler og holder fysiske samtaler primo oktober 2022.
• Læs mere om os på www.hoereforeningen.dk og på Facebook.

Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.

Søb Jobbet online

Lagt på 7. september 2022

Folkemøde Møn: Politisk opbakning til høresagen

- Det korte budskab fra mig er, at vi skal længere ned i ventetid.

Sådan sagde formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), da Høreforeningen i slutningen af august satte høresagen på dagsordenen på Folkemøde Møn.

Folkemødet er politisk og har siden 2018 samlet op mod 15.000 deltagere i Steges historiske gader. Høreforeningens frivillige på Sydsjælland og øerne har hvert år et flot telt på folkemødet, og så er der politisk scene-debat med landsformand Majbritt Garbul Tobberup og politikere.

I år var det ud over regionsformanden også Jens Ravn fra Venstre, Gitte Simoni (tidligere DF nu løsgænger) og folketingskandidat Brian Bressendorff (S).

- Da vi mødtes første gang, var der 115 ugers ventetid i Slagelse, 62 i Nykøbing Falster og 77 uger i Køge. Nu er der 17 ugers ventetid over hele linjen. Det må jeg rose, men hvordan kommer vi længere ned, spurgte landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

De vil længere ned

Udfordringen for regionerne er nemlig, at finanslovsmidlerne til at nedbringe ventelisterne udløber med indgangen til 2023. Og det var her Heino Knudsen svarede, at han vil længere ned og tilføjede, at han også ønsker fokus på nærhed og tilgængelighed. 

Gitte Simoni sagde, hun har høresagen som hjertesag og vil kæmpe for, at der sættes penge af på budgetterne til at nedbringe ventetiderne.

- Jeg håber også i denne valgperiode, at vi kan nå den magiske grænse på fire uger. For det er diskrimination, at der ikke er behandlingsgaranti på høreområdet. Mens vi venter på Christiansborg, må vi tage handsken i egen hånd, for borgerne skal ikke være kastbold. Det står på vores blok, at det skal med i regionens budget, sagde Simoni, der faktisk har foreslået Danske Regioner en fælles indsats for at komme ned på de fire ugers ventetid - dog uden held.

Ønske om forebyggelse

Jens Ravn fra Venstre glædede sig igen i år over, at der er fokus på høreområdet og støttede ønsket om fire ugers ventetid. Han har selv fået høreapparater efter meget støj i landsbruget som ung, og han kunne godt tænke sig, at der kom mere fokus på forebyggelse.

- Vi skal sammen med Høreforeningen se på det, som er farligt for hørelsen i omgivelserne. Det er faktisk lettere at finde opstartsmidler til projekter, som giver forbedringer, sagde han og roste Høreforeningen for at tage debatten.

- For vi har den altid i frisk erindring, når vi forhandler økonomi, sagde han.

Brian Bressendorff havde jo ikke indflydelse på regionens budgetter, men han har som suppleant i Folketinget talt høresagen op, da han selv har familie, der er ramt.

- Den fylder meget for mig. Vi skal have rapporter om høreområdet lige som psykiatri-området, så politikerne kan tage det mere alvorligt. Det er trods alt 1,1 mia yngre mennesker, der er i risiko, det skal vi italesætte, sagde han.

Høreforeningens landsformand var glad for invitationen til forebyggelses-samarbejde, fordi Høreforeningen netop har igangsat det store forebyggelsesprojekt Lyd på livet, som vi ønsker på skoleskemaet.

- Børn og unge ved meget lidt om, hvornår de skader deres hørelse, sagde hun, og så i øvrigt ind i en fremtid, hvor måske 100.000 ekstra borgere har brug for høreapparater omkring 2030.

Derfor er det yderst vigtigt, at behandlingssystemet virker.

- De seks indsatser, som skulle skabe forbedringer på høreområdet, er sandet fuldstændig til i ministeriet. Fire års arbejde og 115 millioner kroner kan være spildt. Projektet om digital visitation er dog færdigt og skal udrulles. Vil I være med til det?, spurgte Majbritt Garbul Tobberup.

Gitte Simoni fandt det spændende, Jens Ravn mente, der kunne findes midler til det i regionen, Brian Bressendorff ville følge op, og Heino Knudsen oplyste, at regionen allerede kiggede på erfaringer fra Nordjylland og muligheder for, at gøre det nemmere for borgerne.

Mangel på kontakt til de ansvarlige

To ting kom særligt til debat. Den ene var den manglende kontakt til de sundhedsansvarlige i regeringen.

- Vi prøver at få kontakt til sundhedsminister Magnus Heunicke, men det er Fort Knox. Det samme gælder sundhedsordføreren. Ingen af dem svarer på vores henvendelser. De bliver bombarderet med spørgsmål om høreområdet fra sundhedsudvalget, som vi har haft foretræder for, men vi ser ikke en overdådig finanslov forude, fortalte landsformanden.

Alle kiggede på Brian Bressendorff, der som socialdemokrat har været tæt på de ledende folketingspolitikere.

- Ja, jeg har en vej ind, og jeg har snakket med begge flere gange. De er opmærksomme på problemerne, men det er ikke de eneste midler, der udløber. Jeg ved, de regner på det. Min forventning og håb er, at der kommer et varigt tilskud til høreområdet. Det er kun tre dage siden, jeg talte med Magnus Heunicke, men der er ingen tal på det - det er et stort regnskab, der skal gå op, sagde Brian Bressendorff.

Også Heino Knudsen lovede at tage sagen med til sundhedsministeren til et kommende møde.

- Det er irriterende med jeres oplevelse med ministeriet, for jeg ved, at det fylder meget for folk. Jeg skal nok skubbe på, sagde han.

Rådighedsbeløb lille

Den anden ting til debat var regionernes svære økonomi.

For som adskillige andre politikere har sagt, er det nødvendigt, at Folketingets politikere tager ansvar for høreområdet økonomisk. Igen.

- Udfordringen er, at Region Sjælland har 75 millioner kroner i ledige midler, men for 675 mio. kroner ønsker fra partierne, sagde Heino Knudsen.

- Jeg vil understrege, at høreområdet er i fokus og prioriteret. Vi fik knap 4 millioner kroner fra finanslovsmidler og har brug 28 mio. kroner. Det er godt, Høreforeningen presser på, men der var rigtig mange midlertidige bevillinger på Finansloven, og vi kan ikke lige finde 4 millioner kroner, fordi Folketinget ikke bevilliger. Men vi kigger alle vegne for at fastholde ventetiderne, sagde regionsformanden og håbede på, at omstruktureringer og flere samarbejder med klinikker kan hjælpe.

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup glædede sig over budskaberne og foreslog, at panelet mødtes igen næste år.

Så kan vi se på, om bekendtgørelsen om faglige kvalitetskrav er kommet ud over rampen. Nogen skal skubbe på nu, og ventetiderne må ikke stige, sagde hun.

Debatten var godt modereret af DR-journalist Jan Falkentoft.

Læs mere om Høreforeningens frivillige og indsatsen overfor de unge ører i medlemsblad nr- 5-22.

Skrevet af redaktør Irene Scharbau

Lagt på 7. september 2022

Hvad kan der gøres ved svær tinnitus?

Høreforeningen modtager en del henvendelser fra mennesker, der lider af svær tinnitus. Mange lever fint med deres tinnitus, men for nogle får den en karakter, hvor den kommer til gå alvorligt ud over livskvaliteten. Hvis du synes, at tinnitus fylder for meget i dit liv, går ud over dit humør, din koncentrationsevne, dit energiniveau, din lyst til at være sammen med andre mennesker, din søvn eller på anden måde generer dig, så skal du vide, at der er hjælp at hente.

Søg hjælp på dit kommunikationscenter

På kommunikationscentret kan du med hjælp fra en hørekonsulent blive bedre til at tackle din tinnitus og andre hørerelaterede problemstillinger. Hørekonsulenter har stor viden om tinnitus, og hvad der kan lindre. Alle har adgang til tilbuddene fra kommunikationscentrene, som man selv kan tage kontakt til. Det koster ikke noget at benytte deres tilbud. Du skal som udgangspunkt tage kontakt til det kommunikationscenter, som hører til din kommune.

Find dit kommunikationscenter her

House of Hearing

House of Hearing tilbyder professionel, tværfaglig, anonym, uvildig og gratis rådgivning til mennesker, der har brug for hjælp til at mestre psyko-sociale eller fysiske følgevirkninger grundet høreproblemer, herunder tinnitus. Både den berørte og dennes nærtstående kan gøre brug af tilbuddet. Rådgivningen er landsdækkende og foregår dels telefonisk dels på 10 årlige rådgivningsaftenener på Frederiksberg.

Læs mere om House of Hearing her

Høreforeningens psykolog

Hvis du er medlem af Høreforeningen kan du benytte vores gratis psykologtilbud (op til 5 samtaler). Er du fx ramt af depression, stress, angst eller andre psykiske problemstillinger, kan det påvirke din tinnitus negativt. Ved at arbejde med problemstillingerne i samarbejde med en psykolog, kan tinnitus lindres.

Læs mere om vores psykologtilbud her

Særligt gruppeterapeutisk forløb i tinnitushåndtering

Der er fra oktober 2022 mulighed for at deltage i et særligt gruppeforløb tilrettelagt af psykolog Anne-Mette Mohr (finder sted i københavnsområdet). Under forløbet arbejdes der med, hvad tinnitus er, hvordan du tackler negative tanker og angstfyldte følelser forbundet med tinnitus, og hvordan du får tinnitus til at glide i baggrunden. Målet er, at tinnitus forstyrrer dit liv og din livskvalitet mindst muligt.

Du kan læse mere om forløbet hos Anne-Mette Mohr her

Lagt på 25. august 2022 - opdateret 5. oktober 2022

Hørelejren er et fællesskab

Af Jeppe Mortensen

Landevejene var stejle og zigzaggede. Det gav et sus i maven, når man kørte ned af dem og pludselig dukkede en lille by med en markant rød bygning op i den lille skov. Det var landsbyen Urlev, som ligger lidt udenfor Hedensted og som højskolen Casttberggård som et centralt holdepunkt.

Der var både sommerfugle og ro i maven, da jeg kørte ind på højskolens gårdsplads denne augustdag.

Det var min anden gang på ungdomslejren, så jeg vidste nogenlunde, hvad der ville ske, og jeg havde også en idé om, hvem der kom fra sidste år. Samtidig vidste jeg også, at der ville være en del, som jeg aldrig havde set før, men det var ingenting i forhold til sidste års lejr, hvor jeg ingen kendte.

Skeptisk overfor lejr

Da jeg skulle afsted sidste år, havde mine forældre i et stykke tid prikket til mig, så jeg kunne møde andre unge med høretab. Men jeg var skeptisk, for jeg havde ikke lyst til at blive puttet i ”handicap-kassen”. Men jeg meldte mig til og kørte afsted en augustdag i 2021. Til min store forbløffelse var de andre helt almindelige mennesker som mig selv. Unge mennesker, som havde travlt med venner og enten uddannelse eller arbejde. Nogle lange, sjove og intense dage senere kunne jeg mærke, at det var jeg nødt til at prøve igen og derfor kørte jeg igen i år på en varm sommerdag til Hedensted.

Og hvad oplevede jeg så i år?

Da jeg kom til lejren, mødte jeg en del gamle venner fra sidste år og en del nye, som aldrig havde været afsted før. Jeg stillede min taske på værelset og gik mod foredragssalen, hvor jeg kunne vælge en plads og skrive mit navn på et skilt. Derfra kunne fire dages lejr begynde.

Efter aftensmaden var der stjerneløb, hvor vi blev sat sammen i hold og sendt afsted til vores poster, hvor der var spørgsmål om forskellige ting, som gjorde, at vi lærte nye sider af hinanden. Bagefter var der bål med pandekager og hygge - snakken forsatte langt ud på aftenen, og jeg gik først i seng kl. halv et den nat.

Kampsport og tegnesprogskunst

Om fredagen skulle vi prøve taekwondo. Vi blev stillet op på række og skulle sparke til hånden på dem i den lange række, som vi gik ned af. Slagene kom hårdt og præcist, så det nærmest gjorde ondt. Man kunne lugte sveden fra folks fødder pga. opvarmningen, hvilket var med til at skabe lettere nervøsitet hos dem, hvis hænder var i farezonen for at blive ramt af sådan en fod. Men ingen var hævet over en ildelugtende fod.

Samme eftermiddag var der tegnsprogsperformance, hvor vi skulle tolke en sang via tegnsprog. Mit hold skulle tolke ”Under stjernerne” af Medina. Tegnene blev gengivet af tegnesprogstolken langsomt og pædagogisk til at starte med og derefter gik det hurtigt, hvilket flere af deltagerne havde bøvl med, da vi ikke normalt bruger tegnsprog i hverdagen. Det lykkedes dog nogenlunde at komme igennem sangen - med en vis lettelse for mange af mine meddeltagere.

Om aftenen var stemningen høj, da der var tip en 13’er konkurrence. Tre deltagere i hver konkurrence stod i spænding. For hvad ville man blive udsat for i den konkurrence, som man skulle deltage i? Grin fløj igennem lokalet i løbet af aftenen, mens de tre deltagere kiggede nervøst rundt i lokalet, da tips-sedlen ikke definerede, hvad konkurrencerne gik ud på og dermed blev man taget med bukserne nede, når forklaringen kom. Der var f.eks. appelsinskrælning eller man skulle putte så mange skumfiduser i munden som overhovedet muligt og derefter mumle en sætning. På denne måde fik aftenen sit eget særpræg.

Når corona kommer i vejen

Dagen efter skulle der have været et foredrag om forskningsresultater på Frijsenborg Efterskole, men dette blev aflyst i sidste øjeblik, da foredragsholderen var blevet testet positiv for corona.

Nu var gode råd dyre, så hvad gør man så? I ren spontanitet kom Høreforeningen i en fart op med en række lege uden på græsplænen, blandt andet ”krig” med bind for øjnene.

Senere på eftermiddagen kunne de ULympiske Lege begynde. Vi blev delt op i forskellige lande, og det blev hurtigt til et opgør mellem ærkefjenderne Brasilien og Argentina, som jeg var en del af. Derefter var der forskellige konkurrencer som f.eks. ballon-oppustning, hvor vi skulle fylde en af vores meddeltageres tøj med balloner. Først fik vi én ballon i, så to, ja hele 11 balloner, så vi måtte nærmest skubbe rundt med vores gruppemedlem, som om han var en oppustet dukke. Desværre vandt brasilianerne i sidste ende de Ulympiske Lege, mens mit eget hold måtte nøjes med en andenplads.

Om aftenen var der stor fest med champagne, øl og god mad. Derefter kunne vi efter smag og behag tage i haven for at danse eller gå ned i den ballonfyldte kælder for at spille billard, Uno eller beerpong. Men efter at have været på i 2-3 dage i træk, så havde de fleste poser under øjerne og flere begyndte den lange vandring mod sengene, heriblandt mig selv. Det sidste jeg så den nat var, at der på min telefon stod klokken 01.45.

Du er ikke alene

Da jeg vågnede næste morgen, var det med en dundrende hovedpine. Men op skulle jeg. For vi skulle pakke sammen og mødes med resten af forsamlingen ved foredragssalen for at høre om frivillighed i Høreforeningen. Der var en del store solbriller i salen, men sådan er det altid efter en hård nat.

Herefter tog vi afsked med hinanden, inden jeg kørte tre af deltagerne til stationen i Hedensted. Vi sagde farvel og derefter skulle jeg hjem til Sønderjylland. På motorvejen på vej hjemad tænkte jeg på følgende linjer af Sebastians sang:

”Du er ikke alene. Der er en, der følger dig. Og det er helt på det rene, han har det ligesom dig.”

Linjerne siger meget om Høreforeningens ungdomslejr. For uanset hvor alene man ind i mellem kan føle sig med et høretab, så ved man, at der altid er nogen, som kan genkende udfordringerne, og som man kan snakke med.

Lagt på 22. august 2022

Behøver det at koste 22.500 kr. for at få lindring af tinnitus?

Indlægget er skrevet af:
Anne-Mette Mohr. Grundlægger af House of Hearing. Privatpraktiserende psykolog med specialiseret viden om tinnitushåndtering.
Martin Jensen. Psykolog, ph.d. studerende med speciale i neuromodulation, Philipps Universität Marburg
Henrik BW Larsson. Professor, Overlæge, Dr.Med., Rigshospitalet

I begyndelsen af juli måned kunne man i en helsides annonce i blandt andet Berlingske Tidende og Børsen læse, at der i Danmark nu tilbydes en evidensbaseret tinnitusbehandling ved navn Lenire med klinisk veldokumenteret effekt i form af langvarig lindring af tinnitusgenen. Behandlingen udbydes af akupunktør Thomas Borgå i Skive og koster 22.500 kroner.
Vi er fagfolk, der qua vores erfaring og virke indenfor tinnitusområdet ved, at mange tinnitusplagede er så desperate for at slippe af med tinnitus, at de vil betale hvad som helst for lindring. Vi ved også, at de får det endnu dårligere, når en given behandling ikke har den ønskede effekt. Vi føler os derfor forpligtet til at oplyse om status på forskningen bag Lenirebehandlingen, da annoncens indhold og løfter ikke stemmer overens hermed.

Status er, at forskerne bag Lenirebehandlingen i det studie, som annoncerne henviser til, pointerer, at behandlingen indtil videre befinder sig på et eksperimentelt stadie, altså på et grundforskningsniveau. De er altså langt fra at kunne forklare, hvordan og hvorfor behandlingen virker.

Et kardinalpunkt for al videnskabelig forskning er, at en given behandlingsmetode sammenlignes med en kontrolbehandling, hvor behandlingens aktive terapeutiske ingrediens ikke indgår. I Lenirebehandlingen er den aktive terapeutiske ingrediens ”bimodal tunge- og hørestimulation”. Denne aktive ingrediens har forskerne endnu ikke haft mulighed for at holde op mod en kontrolbehandling, hvor ingrediensen ikke indgår. Når forskerne på et tidspunkt når dertil, kan det tænkes, at både de, som modtager den aktive behandling, altså Lenire, og de, som modtager kontrolbehandlingen, får det bedre. I givet fald er der sandsynlighed for, at det ikke er Lenirebehandlingen, der medfører lindring, men at lindringen skyldes såkaldte placeboeffekter. Blandt typiske placeboeffekter er, at forsøgspersoner ofte føler større kontrol over tinnitus ved deltagelse i et forskningsprojekt og dermed oplever lindring. Andre oplever øget optimisme og håb, fordi de får opmærksomhed fra de engagerede forskere. Også dette kan medføre en lindring af tinnitus.

Forskerne bag Lenirebehandlingen har dermed endnu ikke gennemført kontrolbehandlinger og har således ikke afklaret, om det er den bimodale tunge- og hørestimulation, der lindrer, eller om det er placeboeffekter, som medfører lindring. Lenirehandlingen er dermed ikke videnskabeligt veldokumenteret, og man kan slet ikke tale om evidens, når den videnskabelige dokumentation mangler.

Sagt på en anden måde: Lenire befinder sig på et grundforskningsniveau. Forskerne arbejder ud fra en antagelse om, hvorfor tinnitus opstår. Ud fra den antagelse afprøver de forskellige bimodale kombinationer for at se, hvad der er mest effektivt (jf. forskernes studier). Forskerne bag Lenirebehandlingen er dog på rette kurs. De er blot et stykke fra at have et “markedsmodent” produkt - altså et produkt, som har gennemløbet samtlige kliniske faser, så produktet kan tilbydes som en færdigudviklet behandling, hvor der ikke udelukkende er tale om placeboeffekt.

Borgå refererer således til forskning, som er på et meget tidligt udviklingsstadie og som altså befinder på et grundforskningsniveau. Når Borgå kalder Lenire for ”et gennembrud i tinnitusbehandling”, er dette misvisende. Det skal dog bemærkes, at der intet galt er med forskningen i forhold til udvikling af Lenire – men det er forkert, når Borgå markedsfører behandlingen som et gennembrud i forhold til afhjælpning af tinnitus. Forskerne bag Lenire er stadig langt fra at vide, hvad det er, der virker i Lenirebehandlingen.  Er der tale om placebo eller en egentlig behandlingseffekt? Med andre ord, betaler patienten for det, som patienten modtager?

Vi finder det derfor stærkt kritisabelt, at det annonceres, at der er tale om evidensbaseret behandling med klinisk veldokumenteret effekt, når Lenirebehandlingen, jævnfør forskerne bag Lenire, befinder sig på et meget tidligt udviklingsstadie.

Vi kan dog sagtens forestille os, at man kan opnå lindring af tinnitus, ikke mindst når man sidder overfor en engageret og opmærksom behandler, som har tid til at lytte til en; omvendt er 22.500 kroner godt nok mange penge at betale, ikke mindst når det ikke er afklaret, om den dyrekøbte lindring skyldes selve Lenirebehandlingen eller placeboeffekter.

Vi vil derfor til slut henvise til gratis og professionelle alternativer, hvor præcis samme effekt, nemlig langvarig lindring af tinnitus, kan opnås. For eksempel findes der i Danmark kommunikationscentre med dygtige og professionelle hørekonsulenter, som har en solid viden og uddannelse indenfor høreområdet. Blandt deres specialer er afhjælpning og lindring af tinnitus. Hjælpen er gratis, og enhver med tinnitus er velkommen.

Det kræver ikke lægelig henvisning fra egen læge eller en ørelæge at få hjælp hos et kommunikationscenter, men det er altid en god idé at lægge vejen forbi en ørelæge. En ørelæge vil nemlig blandt andet typisk sørge for, at patienten får målt sin hørelse, da tinnitus og høretab ofte følges ad. I mange tilfælde kan afhjælpning af høretabet med et høreapparat medføre lindring af tinnitus.

Høreforeningen tilbyder gratis rådgivning til deres medlemmer, som også forestås af en hørekonsulent. Da tinnitus ofte ledsages af eller direkte hænger sammen med sorg, tab, traumer, depression, stress, angst eller eksistentielle problemstillinger, kan psykologhjælp være et godt supplement i forhold til lindring af tinnitus. Medlemmer af Høreforeningen har adgang til gratis psykolog, og ellers kan man med en lægelig henvisning få psykolog til en timesats på 357 kroner.

Tinnitus kan sætte sig i kroppen som muskelspændinger og muskelsmerter. Her er fysioterapeuter og afspændingspædagoger en god hjælp på vejen. Rådgivningstilbuddet House of Hearing huser alle disse nævnte professioner samt en ørelæge, en socialrådgiver og vigtigst – ligemænd, som grundet tinnitus har været det mest smertelige sted, men som nu har genvundet et godt og kvalitetsfyldt liv. Det er gratis at benytte sig af House of Hearings tilbud telefonisk såvel som ved personligt fremmøde.
Vi håber, at mennesker med en plagsom tinnitus først opsøger et eller flere af disse professionelle tilbud, før de køber en dyr behandlingsmetode, som endnu ikke er videnskabeligt veldokumenteret og hvor den mulige effekt måske alene skyldes placebo.

Lagt på 17. august 2022

NY DATOER - Kom til gratis medlemskoncert med Lars Lilholt

Vi er glade for at kunne skrive at vi har fundet nye datoer til vores koncertrække med Lars Lilholt.

Høreforeningen inviterer til en eksklusiv Lars Lilholt medlemskoncertrække med et stop i hver region. Der er tale om en solokoncert med hørehensyn. Bandet er af samme grund skiftet ud med en enkelt pianist, og spillestederne har alle tilgængeligheden i orden i form af teleslynger. Som medlem af Høreforeningen kan du bestille billetter til en af koncerterne, så du kan invitere en eller flere ledsager med*. Tilmeldingen gælder med andre ord for det antal personer du oplyser ved tilmeldingen, selvom du kun skal indtaste dine egne oplysninger, når du tilmelder dig.
*Til koncerten i København er det kun muligt at bestille to billetter

Billetterne tildeles efter først til mølle princippet.

Tilmeldingslinks til koncerterne: 

Torsdag den 20. oktober på Harmonien, Haderslev kl. 19.30

Mandag den 24. oktober i Ringsted Kongres- og Kulturcenter, Ringsted kl. 19.30

Søndag den 30. oktober i Musikspillestedet Skråen, Aalborg kl. 15:00

Mandag den 31. oktober i Horsens Ny Teater, Horsens kl. 19.30

Søndag den 6. november på Hotel Cecil, København kl. 15:00

Om koncerten

Lars Lilholt Solo er en nærværende, intim og musikalsk oplevelse. Publikum kan glæde sig til genhør med sange fra Lilholts kæmpestore bagkatalog, krydret med personlige og underholdende fortællinger fra det efterhånden lange liv, der ligger bag. Dørene åbner kl. 18.30/14.00 og selve koncerten begynder kl. 19.30/15.00.

Det praktiske

Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger. Det er denne mail, der fungerer som din (og dine ledsagers) billet til selve arrangementet. Derfor skal du printe mailen og medbringe den til koncerten (eller medbringe den elektronisk på din telefon). Der kan gå nogle minutter, inden du modtager mailen, tjek evt. dit spamfilter eller uønskede mails, hvis du efter 15 minutter stadigvæk ikke har modtaget mailen.

Billetten er personlig. Det betyder, at du skal melde afbud, hvis du eller en af dine ledsagere bliver forhindret i at deltage. Billetten kan ikke gives videre til anden side uden samtykke fra Høreforeningen. Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse fra arrangementet (uden afbud), hæfter du for koncertbilletternes samlede værdi, da vi ellers kunne have tildelt pladsen til en anden. En billet svarer til 350 kr.

Har du yderligere spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk  eller telefonnr. 3073 9399.

Opdateret den 11. august 2022

Tinnitusudvalget søger nye medlemmer

Tinnitusudvalget er et udvalg under Høreforeningen, hvor vi arbejder for mere og bedre information, kurser, foredrag m.m for tinnitusramte, samt personer med hyperacusis (lydfølsomhed).

Vi er pt. fire i udvalget som repræsenterer nord-, øst- og det sydlige jylland og en enkelt fra Storkøbehavn. Vi søger derfor to nye medlemmer gerne fra Fyn og eller Sjælland, men det er ikke et krav.

Du skal brænde for området og måske du selv er ramt af tinnitus eller hyperacusis og kender udfordringerne, hvilket kunne være en fordel, men ikke et ”must”.

Det er frivilligt arbejde, så du aflønnes ikke. Du skal derfor ville arbejdet af interesse, evt. have viden på området eller selv være udfordret med tilstanden. Du får naturligvis dine transportomkostninger refunderet efter gældende regler og der er altid forplejning til vores fysiske møder.

Du skal kunne lide at være en del af noget større og kunne se muligheder i stedet for begrænsninger i arbejdet. Du må gerne tænke stort og konstruktivt og være fuld af ideer og initiativer.

I foråret afholdt vi tinnitusdage i Aarhus og københavnsområdet. Dagene var for tinnitusramte og pårørende, og der var fin tilslutning. Vi overvejer at lave en ”Tour de tinnitus” hvor vi kommer rundt i landet med foredrag/workshops m.m.

Vi holder ca. 3-4 udvalgsmøder om året, to fysiske og to online. Til alle møderne er der naturligvis skrivetolk på. Dette fungerer rigtig godt.

Fanger dette her din interesse, så er du meget velkommen til at kontakte Ole Arndal, som er formand for udvalget, på mobil 4037 2655 eller på mail: ole.arndal@gmail.com

Vi ser frem til at høre fra dig.

Lagt på 4. august 2022

Nye spørgsmål til sundhedsministeren

I maj var Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering til møde med MF Sundhedsordfører Martin Geertsen (V) for at snakke om høreområdet, digitalisering, ventetider og flere høreapparatbrugere i fremtiden.

Efter mødet har Folketingets Sundhedsudvalg efter ønske fra Martin Geertsen stillet disse spørgsmål til Sundhedsminister Magnus Heunicke:

Spørgsmål 886: Finansieringen af programmet ’Høreområdet i fremtiden’ udløber med udgangen af indeværende år. Ministeren bedes bekræfte, at han vil sikre en videreførelse af programmet ”Høreområdet i fremtiden”, herunder sikre at samtlige af programmets indsatsområder implementeres?

Spørgsmål 887: Indsatsområde 1 i programmet ’Høreområdet i fremtiden’ vedrører afprøvning af digital visitation. Ministeren bedes kommentere på, hvorvidt ministeren er enig i, at næste skridt i digitaliseringen af høreområdet er afprøvning af digital visitation i stor skala? Svaret bedes begrundes.

Spørgsmål 888: Som led i Finanslov for 2019 besluttede Folketingets partier med daværende Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i spidsen at øremærke 100 mio. kr. over 4 år mhp. at holde ventelisterne i ro. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er indstillet på at sikre øremærkede midler på finansloven for 2023 mhp. fortsat at holde ventelisterne i ro?

Spørgsmål 889: Hvis det antages, at udgiften per patient i 2030 vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af høreapparatsbrugere svarende til væksten i perioden 2014-2020, så vil høreområdet alt andet lige samlet set mangle 337 mio. kr. i 2030. Ministeren bedes kommentere på, om ministeren også er enig i den antagelse?

Spørgsmål 890: Den ændrede demografi frem mod 2030 betyder 200.000 flere ældre over 65 år. Det lægger pres på kapaciteten og lægemanglen. Hvordan stiller Ministeren sig i den forbindelse over for at arbejde frem mod en autorisation af audiologen som sundhedspersonale for at kunne afhjælpe lægemanglen på hørerområdet?

Det tager typisk op til 4 uger, før der foreligger svar fra ministeren. Svarene vil fremgå af ovenstående links.

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering var til mødet repræsenteret ved Bo Bredsgaard Lund, Policy Group, Ågot Møller Grøntved, Klinisk Institut, SDU, Dorte Andersen, Audika Hørecenter samt Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Helt til højre ses MF Sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

I april var Høreforeningen til foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Det førte også spørgsmål til ministeren med sig. Læs mere her.

Lagt på 30. juni 2022

Ny app til dine ører

En ny app har set dagens lys. Den hedder Earbalance og indeholder øvelser til mennesker med høretab, tinnitus, lydfølsomhed eller indre-øre-betinget svimmelhed. App’en er resultatet af et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem psykomotorisk terapeut Randi Sesse Kjær, fysioterapeut Ida Castberg og Høreforeningen.

Earbalance indeholder små øvelser på 1-2 minutter, der afhjælper svimmelhed, styrker balancen og modvirker de spændinger, som kan være klassiske, når man har nedsat hørelse. Alle øvelserne vises via små videoer kombineret med tekstinstruktioner og effekt-forklaring. Alle videoer er tekstede og med tydelig lyd.

Du kan gratis hente Earbalance, der hvor du henter apps til din telefon (AppStore eller Google Play Store).

På billedet herunder, kan du se, hvordan app'en ser ud, når man kommer ind i den.

Høreforeningen har ledet arbejdet med at realisere app'en, som er støttet af Kurt Sørensen Fonden, Trygfonden og Fonden for Bedre Hørelse. 

Lagt på 16. juni 2022

Svar fra sundhedsministeren om høreområdet

I april var Høreforeningens til foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Sundhedsudvalget har efterfølgende sendt seks spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke, hvor der spørges ind til ventetider, økonomi, og indsatsområder. I spørgsmålene henvises til Høreforeningens præsentation fra foretrædet, som kan ses her.

Blandt andet spørger udvalget ministeren, om han vil kommentere de lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Nord- og Midtjylland og forklare baggrunden herfor.

Nu har ministeren svaret og svarene kan ses på Folketingets hjemmeside:

Spørgsmål 675 om behovet for styrket indsats samt ministerens citater

Spørgsmål 676 om ventetiderne i Region Nord- og Midtjylland

Spørgsmål 677 om de faglige kvalitetskrav

Spørgsmål 678 om afsætning af midler på den kommende finanslov

Spørgsmål 679 om den demografiske udvikling i forhold til økonomi og behandlingskapacitet

Spørgsmål 680 om status for indsatsområderne i den tidligere regering udspil: Høreområdet i fremtiden

For at se svarene kan man klikke på et af de ovenstående links - vælg herefter linket udfor Endeligt svar.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup har følgende kommentarer til ministerens svar:

- Jeg hæfter mig ved og glæder mig over, at sundhedsminister Magnus Heunicke svarer, at han står ved sine udtalelser, omend det ikke er særlig tydeligt, hvordan han påtænker at ”tage syvmileskridt for at få nedbragt ventetiderne”.

- Det er også glædeligt, at ministeren forventer, at initiativerne i høreprogrammet færdiggøres. Til gengæld er det meget skuffende, at vi fortsat ikke har fået bekendtgørelsen til de faglige kvalitetskrav til høring endnu. Den offentlige høring på kvalitetskravene, blev afsluttet i september 2020, så det arbejde er nærmest syltet.

- Endelig og ikke uventet, svarer ministeren ikke på, om regeringen planlægger at afsætte midler til høreområdet i den kommende finanslov. Jeg kan konstatere, at det er nødvendigt, at Høreforeningen fortsat kæmper hårdt for at fastholde politisk opmærksomhed på høreområdet, både på Christiansborg og i regionerne, slutter landsformanden.

I det næste nummer af Høreforeningens medlemsblad, kan du læse om, hvordan Høreforeningens landsformand og direktør Tine Lyngholm, hver dag arbejder på at fastholde politikernes fokus på høreområdet. Det har skabt betydelige forbedringer de sidste fem år, men forbedringerne kan hurtigt forsvinde igen, hvis der ikke fremover afsættes de nødvendige ressourcer. Mere om det i junibladet, der udkommer i uge 25.

Lagt på 2. juni 2022

Ny teknologi afløser app'en Mobilvarsling

I løbet af 2022 indføres et nyt varslingssystem i Danmark, hvor man via sin mobiltelefon automatisk advares om større ulykker og katastrofer, hvis man befinder sig i et område, hvor der er fare på færde.

Advarslerne sendes via telemaster ud til alle mobiltelefoner, der befinder sig i det berørte område. Uanset om man har nedsat hørelse eller ej, og uanset om man er bosiddende i området eller blot på besøg.

Kræver intet af brugeren

Den nye varsling vil minde om en sms-besked på telefonens låseskærm, men advarslerne fra myndighederne får både egen lyd og egen vibration, så det ikke bliver muligt at forveksle dem med sms-beskeder.

Teknologien bag, er den såkaldte ”cell broadcast”, der har flere fordele end en sms-løsning: Varslingen kommer automatisk, borgerne skal ikke tilmelde sig, registrere sig eller downloade noget.  

Myndighedere indsamler ikke data om modtagernes telefoner og placering, når en advarsel udsendes. Varslingerne er heller ikke mulige at videresende eller ændre og er dermed svære at forfalske.

Cell broadcast-beskeder er desuden hurtigere at udsende end sms-beskeder.

App’en Mobilvarsling udgår

Når det nye system er indført vil Beredskabsstyrelsens app Mobilvarsling udgå, da den ikke længere er nødvendig.

Den nye mobilbaserede varsling bliver et supplement til de eksisterende varslingskanaler, som myndighederne bruger, når befolkningen skal advares om ulykker og katastrofer, som fx varslingsbeskeder på tv, i radioen og andre medier samt sirenevarslingssystemet.

Kilde: Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet

Lagt på: 19. maj 2022

Tema: Gymnasielærere med tinnitus

Den ene forbereder sig helst hjemme i 1. modul, går aldrig i gang med undervisningen, inden eleverne er helt stille, bruger mere opgaveregning end tavleundervisning og sidder altid ude i siden til fællesmøder. Den anden fortæller altid eleverne om sit høretab, forsøger at aflede hyletonen og sidder altid på forreste række midtfor til møder.

Sådan fortalte de to gymnasielærere Brian Nyhus og Jesper Schaarup - i en artikel i sidste uge på gymnasieskolen.dk som du kan læse her.

Gymnasieskolen har valgt at sætte fokus på tinnitus, og det er der god grund til. Tinnitus er nemlig i voldsom vækst, viser nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

I går bragte Gymnasieskolen endnu en artikel om tinnitus - her er Høreforeningens landsformand interviewet, og du kan blandt andet læse, hvordan hun tackler sin egen tinnitus. Ifølge hende er individuelle forholdsregler, som Brian Nyhus og Jesper Schaarup benytter sig af - præcis vejen at gå, hvis man som gymnasielærer rammes af tinnitus:

”Man er nødt til at lære sig selv nogle teknikker og strategier, i forhold til hvordan man bedst kan leve med sin tinnitus. For der findes ikke et quickfix eller en pille, man kan tage, så tinnitussen forsvinder,” siger Majbritt Garbul Tobberup.

Læs hele artiklen her:

Stadigt flere får tinnitus – også gymnasielærere

Lagt på 10. maj 2022

Efter besøg fra Høreforeningen: Seks spørgsmål til sundhedsministeren

I sidste uge havde Høreforeningens landsformand og direktør foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Formålet var at holde politikerne til ilden på høreområdet og arbejde for, at der afsættes penge hertil på den kommende finanslov.

Sundhedsudvalget har efterfølgende sendt seks spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke, hvor der spørges ind til ventetider, økonomi, og indsatsområder. Blandt andet spørger udvalget ministeren, om han vil kommentere de lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Nord- og Midtjylland og forklare baggrunden herfor.

I finansloven for 2019 blev der afsat i alt 100 mio. kr til nedbringelse af ventetider de næste 4 år. I de tre øvrige regioner er man kommet betydeligt ned i ventetid, men i de to sidste regioner halter man stadig bagefter med ventetider på helt op til 86 uger. Hvorfor har disse to regioner ikke været i stand til at nedbringe ventetiden, når det godt kan lykkes andre steder?

Ministerens citater

Udvalget spørger også, om ministeren fortsat står ved de citater, han kom med på Det Politiske Topmøde om Høreområdet i 2019. Her sagde Heunicke blandt andet:

"Meget kan gøres for at barbere ventelisterne ned" og "Vi kan tage syvmileskridt sammen".

Sundhedsudvalget ønsker at vide, hvordan Heunicke har fulgt op på sine tilkendegivelser på topmødet, og hvad han vil gøre fremover.

Se alle seks spørgsmål til sundhedsministeren her:

Spørgsmål 675 om behovet for styrket indsats samt ministerens citater

Spørgsmål 676 om ventetiderne i Region Nord- og Midtjylland

Spørgsmål 677 om de faglige kvalitetskrav

Spørgsmål 678 om afsætning af midler på den kommende finanslov

Spørgsmål 679 om den demografiske udvikling i forhold til økonomi og behandlingskapacitet

Spørgsmål 680 om status for indsatsområderne i den tidligere regering udspil: Høreområdet i fremtiden

Det tager typisk op til 4 uger, før der foreligger svar fra ministeren. Svarene vil fremgå af ovenstående links.

Lagt på 26. april 2022

Høreforeningen slår alarm: Voldsom stigning i antallet af danskere der får tinnitus

Antallet af danskere, der har en ringen for ørerne eller en anden uønsket lyd i hovedet er i stærk stigning. Det viser tal i den nye rapport om danskernes sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil for 2021, der netop er kommet ud (se tallene for tinnitus på side 147 og side 149).

Her oplyser 16,1 %, at de har tinnitus. I 2017 lå tallet på 12,7 % og antallet af danskere med tinnitus er dermed steget med 27 % over de sidste fire år. Tinnitus er desuden rykket op på 5. pladsen over de lidelser, som danskerne hyppigst er ramt af, kun overgået af allergi, slidgigt, forhøjet blodtryk samt migræne eller hyppig hovedpine.

Alarmerende stigning blandt de 16 til 24-årige

Særligt for unge kvinder ses en voldsom udvikling siden 2017. Blandt de 16 til 24-årige er forekomsten gået fra 4,4 % i 2017 til 8 % i 2021, hvilket svarer til en stigning på hele 82 %. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 % i 2017 til 9,7 % i 2021, dvs. en stigning på 59 %.

På baggrund af de nye tal udsendte Høreforeningen i går en pressemeddelelse, som kan læses her.

En lang række medier har valgt at bringe historien, fx Jyllands-Posten, Danmarks Radio, TV2 Nyhedernes, Avisen Danmark og Berlingske. Læs historien i Berlingske her:

Høreforeningen slår alarm: 777.000 danskere lider af tinnitus

Høreforeningens landsformand mener, at udviklingen kalder på handling:

"Vi ved jo, at mange unge lytter rigtig mange timer til musik og skruer højt op for lydniveauet i hovedtelefonerne. Hele fritidslivet er præget af, at vi udsættes for mere støj end tidligere."

"Det er vi nødt til at se på, for ellers risikerer vi at stå med en hel generation af unge, der lider af høretab," siger Majbritt Garbul Tobberup.

Høreforeningen har derfor iværksat et treårigt projekt kaldet "Lyd på livet", som skal sætte fokus på unges lyttevaner. Læs mere om Lyd på livet her.

Lagt på 17. marts 2022

Tolkeformidlingen har fået ny telefontid

Høreforeningens Tolkeformidling ændrer på sin telefontid, så man fremover kan ringe mandag til fredag mellem kl. 9 og 14. Telefonnummeret er: 36 38 85 76.

Har du en aflysning eller ændring, der haster i forbindelse med en allerede eksisterende bestilling, kan du sende en sms eller e-mail mellem kl. 8 og 9.

Sms-nummeret er: 23 67 70 82 og e-mailen er: tolkeformidlingen@hoereforeningen.dk

Husk at du altid kan bestille tolk på hjemmesiden.

Du er også altid velkommen til at sende Tolkeformidlingen en e-mail eller en sms, som vil blive besvaret indenfor 24 timer.

Lagt på 16. marts 2022

Virtuelt fyraftensmøde for forældre med børn med høretab

Høreforeningen inviterer til to virtuelle møder med Høreforeningens psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard for dig, der er forælder til et barn med høretab. Møderne foregår via Zoom på disse tidspunkter:

21. marts 2022 kl. 16 – 17 (0-10 år)
31. marts 2022 kl. 16 - 17 (11-18 år)

Camilla fortæller i sit oplæg om identitetsdannelse og opfattelsen af “at have et handicap”, når man er barn/ung med høretab. På mødet kommer hun ind på, hvad I som forældre skal være opmærksomme på, i forhold til jeres barns:
- trivsel
- sociale og personlige udvikling
- identitetsudvikling
- selvaccept

I får en øget forståelse af, hvilke udfordringer I som familie kan komme til at møde, samt en række redskaber til at støtte jeres barn bedst muligt gennem opvæksten. Oplægget vil være tilpasset aldersgrupperne 0-10 år, og 11-18 år, da der er stor forskel på at være et yngre barn med handicap og en spirende teenager der skal ud i verden på egen hånd.

Tilmelding til oplæg målrettet aldersgruppen 0-10 år mandag den 21. marts: TILMELD 0-10 ÅR

Tilmelding til oplæg målrettet aldersgruppen 11-18 år den 31. marts: TILMELD 11-18 ÅR

Om oplægsholder

Camilla Carlsen Bechsgaard er uddannet psykolog og har egen praksis i Odense samt er tilknyttet Høreforeningens tilbud om gratis psykologhjælp. Hun har arbejdet med relationer mellem mennesker siden 1999 – både voksne, børn og familier. Derudover har hun beskæftiget sig med konsekvenserne af hørenedsættelse, menière og tinnitus og de psykiske følgevirkninger heraf. Camilla har selv en hørenedsættelse.

Det praktiske

Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger, med et link til selve arrangementet enten den 21. eller den 31. marts. Såfremt du ikke har modtaget denne mail, tjek da evt. dit spamfilter/uønsket mails indbakke.

Har du yderligere spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk eller telefonnr. 3073 9399.
Og hvis det er første gang eller lidt længe siden du sidst har deltaget på et zoommøde, finder du her Høreforeningens guider til zoom: www.hoereforeningen.dk/zoom
Det er ligeledes muligt at booke et digitalt testopkald, hvor vi sammen tester om zoom kan virke på din PC, tablet eller iPad. Kontakt Linda for mere information.


Lagt på 14. marts 2022

VERDENS HØREDAG: Bliv medlem af Høreforeningen for kun 100 kr.

I Høreforeningen vil vi gerne invitere flere ind i vores fællesskab og i anledning af Verdens Høredag i dag den 3. marts igangsætter vi et tilbud til dig, der endnu ikke er medlem af Høreforeningen.

Du kan nu få et ½ års medlemskab for 100 kr. (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr. årligt). Du kan benytte tilbuddet frem til den 31. december 2022.

Klik her for at benytte tilbuddet

Det får du ud af et medlemskab

Med et medlemskab i Høreforeningen kan du:
• Komme i kontakt med andre i samme situation
• Få faglig vejledning om din hørelse
• Deltage i arrangementer med hørehensyn
• Få vores flotte og nærværende medlemsblad Hørelsen 6 gange årligt
• Få viden og information om dine rettigheder og muligheder

Med et medlemskab støtter du også vores politiske arbejde for bedre vilkår for mennesker med høretab og øresygdomme. Vi har lokalafdelinger i hele landet.

”Vi har arrangementer med hørehensyn og forståelse for din situation. Og så har vi et fantastisk fællesskab. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen”.
Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand

Klik her for at benytte tilbuddet om prøvemedlemskab

Lagt på 3. marts 2022

VERDENS HØREDAG: Forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og unge

WHO anslog for få år siden, at 1,1 milliard yngre mennesker er i risiko for at miste hørelsen på grund af de måder de omgås musik på. Også larm i skoler, institutioner og gaming sætter børn og unges hørelse i farezonen. 

I dag på Verdens Høredag søsætter Høreforeningen derfor en storstilet indsats til forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og unge. Projektet hedder Lyd på livet og løber over de næste 3 år.

Unge skal vide, hvor højt de bør lytte til musik, i hvor lang tid samt hvordan de i øvrigt undgår høreskader. De får viden om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion, men unges viden om støj og høreskader er begrænset. Derfor påtager Høreforeningen sig med projektet Lyd på livet et samfundsansvar, så børn og unge får viden om, hvordan de passer på deres ører.

Børn og unge gambler med hørelsen

En helt ny undersøgelse som Høreforeningen har fået lavet af analyseinstituttet Epinion viser, at mange børn og unge gambler med deres hørelse:

• 46 % af børnene i undersøgelsen ved ikke, at det kan være skadeligt at bruge hovedtelefoner, hvorimod hele 96 % godt ved, at det kan være skadeligt at ryge cigaretter.
• Halvdelen af børnene bruger hovedtelefoner næsten hver dag, og brugen lader til at være stigende i takt med, at de bliver ældre.
• 30 % af børnene bruger hovedtelefoner 1-2 timer om dagen, og 30 % bruger dem mellem 2 og 6 timer dagligt.
• 41 % har prøvet at høre en hyletone inde i hovedet.

Undersøgelsen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af børn og unge i alderen 8 – 14 år i februar 2022. 

Læs mere om Lyd på livet-projektet her.

De støtter Lyd på livet

Lyd på livet er støttet af William Demant Fonden, GN Store Nord Fondet, Den A.P. Møllerske Støttefond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Lagt på 3. marts 2022

Gratis virtuelt fyraftensmøde for familier med børn med høretab

Høreforeningen inviterer til et gratis virtuelt fyraftensmøde for familier med børn med høretab onsdag den 16. marts kl. 16-17 (med mulighed for forlængelse, hvis der er behov for dette). 

Mødet planlægges som et dialogmøde, hvor audiologopæd Stine Borges kommer med korte indlæg inden for følgende om områder, men vil give ordet videre til jer, for erfaringsudveksling.

Emnerne vi håber på at berøre er:

• Hvordan fungerer selve audiologien
• Sprog, læsning og høretab
• Træthed hos børn med høretab
• Det sociale
• Samarbejde med kommunen
• Særlige hensyn i institution/skole
• Jeres erfaringer med tabt arbejdsfortjeneste
• Andre ressourcer i jeres hverdag. Både personlige og officielle

Om oplægsholderen:

Stine Borges, cand. mag. i audiologopædi. Stine har erfaring fra børneaudiologien ved Sjællands Universitetshospital og er nu ansat i den nationale specialrådgivning ved Center for Høretab.

Tilmelding sker via linket her: https://www.collect.nu/HF/boernefamilier

Det praktiske:

Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger, med et link til selve arrangementet den 16. marts. Såfremt du ikke har modtaget denne mail, tjek da evt. dit spamfilter/uønsket mails indbakke.

Har du yderligere spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk eller telefonnr. 3073 9399.

Og hvis det er første gang eller lidt længe siden du sidst har deltaget på et zoommøde, finder du her Høreforeningens guider til zoom: www.hoereforeningen.dk/zoom   

Det er ligeledes muligt at booke et digitalt testopkald, hvor vi sammen tester om zoom kan virke på din PC, tablet eller iPad. Kontakt Linda for mere information.

Lagt på 1. marts 2022

VERDENS HØREDAG: Invitation til digitalt arrangement om forebyggelse af høretab blandt unge

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering inviterer til digitalt rundbordsmøde i anledning af Verdens Høredag.

Lyd på livet gennem forebyggelse af høretab

Desværre er forebyggelse af høretab ret overset. Forebyggelse af høreskader er reguleret på arbejdsmarkedet, men fylder ikke meget i fritidslivet. Derfor er det - i et overkommunikeret samfund, hvor pensionsalderen løbende justeres med levealderen - afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sætte lyd på livet ved at forebygge høretab blandt ældre såvel som blandt de unge.

Vi ved fra forskning, at hørelsen har stor betydning for folks livskvalitet, arbejdsevne og mulighed for at have socialt samvær med venner og familie. For nogle mennesker er høretabet så stort, at de isolerer sig socialt og ikke kan passe deres arbejde.

Program for dagen

Programmet har mange spændende indslag, blandt andet åbningstale ved direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen samt Real time-simulation af høretab for e-sportsstjerner. Høreforeningens landsformand har et indlæg, hvor hun vil fortælle om vores kommende forebyggelseskampagne.

Se hele programmet her

Tilmelding

Tilmeld dig via e-mail til nil@policygroup.dk

OBS! Tilmelding er gratis, men bindende.

Arrangementet vil blive skrivetolket.

Lagt på 23. februar 2022

Nyt vejledningsmateriale: Studerende med funktionsnedsættelser

Hvilke udfordringer og behov har studerende med funktionsnedsættelse, og hvordan kan man som underviser bedst støtte?

Et nyt vejledningsmateriale udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø giver svar. Høreforeningen har bidraget til teksterne om studerende med høretab og tinnitus.

47 funktionsnedsættelser 

Vejledningerne indeholder viden om 47 fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og de udfordringer og behov funktionsnedsættelserne kan medføre i studierelaterede kontekster. Vejledningen til de ansatte indeholder desuden anbefalinger til, hvordan man med fordel kan støtte studerende med funktionsnedsættelser. Vejledningen til studerende er blevet integreret i den digitale platform, minstudieplan.dk.

Se materialet her:

Vejledningsmateriale til ansatte
Pjece til ansatte
Pjece til studerende

Læs mere om projektet her.

minstudieplan.dk

Dansk Center for Undervisningsmiljø har også udviklet den digitale platform minstudieplan.dk. Det er et planlægningsværktøj til studerende på videregående uddannelser og er lancereret som en forsøgsordning.

Platformen kan give studerende et overblik over deres uddannelsesforløb, og man kan samtidig indhente viden om støttemuligheder og få indsigt i forskellige funktionsnedsættelser. Når man som studerende har oprettet en gratis bruger, kan man opbygge sin studieplan, dele studieplanen med en vejleder, en støtteperson eller andre, få notifikationer om vigtige datoer og samle relevante dokumenter – alt sammen med formålet om at skabe et mere sammenhængende uddannelsesforløb for studerende med funktionsnedsættelser ved at samle alt ét sted, men også ved at skabe et mere visuelt overblik.

For vejledere eller andre ansatte kan minstudieplan.dk fungere som en fælles visuel referenceramme, der kan facilitere vejledningssamtaler om eventuelle fremtidige dispensations- og støttebehov.

Lagt på 10. februar 2022

Kender du Hørerådgivningen - Børn & Unge?

Høreforeningen bliver jævnligt kontaktet af forældre, der har brug for hjælp til deres barn med høretab. I vores vejledning til forældrene er et af rådene ofte, at man tager kontakt til Hørerådgivningen - Børn & Unge.

Gennem landsdækkende formidling af viden arbejder Hørerådgivningen - Børn & Unge målrettet mod at skabe de bedste vilkår for børn og unge med hørenedsættelse. Formidlingen af viden foregår bl.a. via kurser og rådgivning som altid er omkostningsfrit. Rådgivningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Hørerådgivningen - Børn & Unge fungerer som VISO-KaS leverandør under Social- og Boligstyrelsen. Du kan læse mere på www.hørerådgivningen.dk

Lagt på 7. februar 2022 - opdateret 12. september 2023

Erfaren projektleder til to banebrydende projekter i Høreforeningen

Vil du være med til at sætte en helt ny dagsorden om unges brug af headset? Kan du få hørelse og støj på skoleskemaet? Kan du bidrage til at skabe de bedste arbejdspladser for mennesker med hørenedsættelse? Hvis du er drevet af at skabe forandringer og kan se dig selv tage lederskab af to vigtige projekter på høreområdet, så læs med her!

Vi søger en kompetent og struktureret projektleder med gode sociale egenskaber og positiv energi.

Om projekterne:

Lyd på livet
Børn og unge ved meget lidt om, hvordan de passer på deres hørelse. Samtidig stiger antallet af børn og unge med tinnitus. WHO kalder børn og unge i dag for ’generation høreskade’ og opfordrer til nationale kampagner. Du skal drive og udvikle et større forebyggelsesprojekt, hvor ambitionen er at få høresundhed på skoleskemaet samt få lavet en national kampagne. Projektet realiseres i samarbejde med eksterne konsulenter, eksperter og samarbejdspartnere og du skal koordinere samarbejdet og selv bidrage med kommunikation og styring. Læs mere om projektet her.

Ingen skal stå alene med et høretab
Erhvervsaktive med høretab oplever mange udfordringer på deres arbejdspladser. Mange oplever at stå alene med høretabet, men sådan behøver det ikke at være. Du skal drive og udvikle vores nye projekt, hvor ambitionen er at få samlet relevant viden og søsat kampagner målrettet arbejdspladserne samt en frivillig peer-2-peer ordning målrettet erhvervsaktive med høreproblemer. Projektet realiseres i samarbejde med et konsulentbureau, frivillige, virksomhedssamarbejder m.m. Læs mere om projektet her.

Om dig:

• Du har en relevant længerevarende uddannelse, kommunikationserfaring med kampagner, SoMe m.m. og er en skarp, rutineret projektleder med mindst 3-5 års erfaring med ledelse af større projekter og kampagner. Det kunne fx være fra en organisation, bureau eller kulturinstitution.
• Du er struktureret og vant til at arbejde med projektplaner, budgetstyring og deadlines.
• Du er super god til at samle og engagere folk omkring dig om et fælles mål – og få tingene til at ske i samarbejde og koordination med andre.
• Du er god til at træffe beslutninger og være visionær.
• Du kan lide at udvikle og sætte dit eget præg på længerevarende projekter
• Det er en fordel, hvis du har erfaring med engagement af frivillige, og gerne også med nationale indsatser

Stillingen er fuldtid og foreløbig tidsbegrænset til udgangen af 2024 med mulighed for forlængelse.

Sådan søger du:

I din ansøgning kunne vi godt tænke os, at du fortæller os om, hvilke tilgange og tidligere erfaringer der er vigtige for dig for at skabe en god projektproces, hvilke udfordringer du ser, og hvilke forandringer du drømmer om at skabe sammen med os gennem projekterne. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar.
Ansøgningen må fylde én A4-side, og det er helt op til dig, hvordan du vil prioritere spørgsmålene.
Du skal også vedlægge dit cv.

Ansøgningsfrist er mandag den 14. februar 2022. Vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning hurtigst muligt via linket her (Jobindex) og vedlæg CV og relevante eksamenspapirer. Tiltrædelse 1. april 2022 eller gerne før.

Om os:

Vi tilbyder en spændende stilling med stor kontaktflade, stor selvstændighed, fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde. Du vil opleve, at du gør en stor forskel i mange menneskers liv. Du bliver en del af et sekretariat med en flad organisationsstruktur, hvor der er kort fra idé til handling, samt et godt socialt kollegialt fællesskab. Løn og pension efter kvalifikationer.

Du er meget velkommen til at kontakte direktør Tine Lyngholm, tlf. 30 73 73 03 eller organisationskonsulent Linda Dybdel Nielsen, tlf. 69 13 00 10 for yderligere oplysninger om stillingen.

Søg jobbet her via Jobindex

Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.

Lagt på 24. januar 2022

Kender du House of Hearings tilbud?

Har du problemer med høretab, døvblevenhed, CI, tinnitus, indre-øre-betinget svimmelhed fx løse øresten eller Menières sygdom? Har du brug for at få et samlet overblik over, hvor og hvordan du bedst kommer videre?

Rådgivningsaftener

Det kan du få, når House of Hearing afholder fysiske eller online rådgivningsaftener en tirsdag om måneden kl. 16-19. På disse tirsdage stiller deres hørekonsulenter, fysioterapeuter, psykologer, ligemænd, socialrådgiver, afspændingspædagog, akustiker og ørelæge deres viden til rådighed for dig og dine pårørende. De fysiske rådgivningsaftener foregår på Sankt Knuds Vej 36, 1, 1903 Frederiksberg C.

Tilmelding sker ved at skrive en mail til tilmeld@houseofhearing.dk. Husk at opgive dit navn og telefonnummer og at skrive lidt om dine behov.

Telefonrådgivning

Du er også velkommen til at ringe til House of Hearings landsdækkende telefonrådgivning på tlf. 42 42 55 54. 

Læs mere om House of Hearing på deres hjemmeside.

Lagt på 14. december 2021 - opdateret 31. august 2023

Høreforeningen søger administrativ medarbejder til Tolkeformidlingen

Har du lyst til at arbejde i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab? Er du god til at arbejde selvstændigt med mange bolde i luften uden at miste overblikket? Så er Høreforeningens Tolkeformidling måske din kommende arbejdsplads.

Vi søger en dygtig medarbejder 15 timer om ugen med stærke administrative kompetencer.

Din vigtigste opgave er at formidle skrivetolke til mennesker med høretab. Skrivetolke er en helt afgørende støtte for mennesker med sværere høretab og bruges på uddannelser, arbejdspladser og i det sociale liv. Som administrativ medarbejder får du spændende opgaver med direkte kontakt til vores brugere og skrivetolke. Du skal både have stærke administrative kompetencer og rigtig gode samarbejdsevner.

Dit nye team

Udover dig er der en fuldtids tolkeformidler i Tolkeformidlingen. Tilsammen udgør I et selvstændigt team, der varetager alle opgaver. Vores fuldtids tolkeformidler har det overordnede ansvar for den daglige drift, men du bliver oplært i alle opgaver. I stillingen ligger også, at du skal kunne dække ind for vores fuldtids tolkeformidler ved ferie og evt. sygdom.

Opgaver

• Administrativ formidling af skrivetolke til brugere med høretab
• Lønafregning til tolke
• Fakturering af bevillinger
• Telefonisk og skriftlig kontakt med tolkebrugere om skrivetolke-opgaven
• Dialog med vores skrivetolke og støtte til deres arbejde

Din profil

• Du er rummelig, imødekommende og serviceminded over for mennesker med høretab.
• Du er løsningsorienteret og god til at hjælpe og støtte vores skrivetolke i deres arbejde
• Du har en relevant uddannelse og god erfaring med de nævnte opgaver.
• Kendskab til tolkeområdet er en fordel, men ikke et krav.
• Du er rutineret bruger af IT-systemer/Officepakken og vant til at arbejde digitalt.
• Du tager ansvar, arbejder selvstændigt, er en teamplayer og kan håndtere stramme deadlines.
• Du er stærk til at strukturere og planlægge dine opgaver og arbejdsdag.
• Du er god til at bevare overblikket, også i en hektisk hverdag.
• Du er god til at kommunikere både i skrift og tale.
• Du har en god portion humor (det har vi også) og har lyst til at deltage i vores faglige og sociale liv i Sekretariatet.

Arbejdstid

Din normale arbejdstid er 15 timer om ugen. Du skal desuden kunne dække ind for den anden tolkeformidler i teamet ved ferie og evt. sygdom med op til 30 timer om ugen.

Vi tilbyder

En spændende stilling med en stor kontaktflade, fleksibilitet og mange forskelligartede opgaver samt mulighed for hjemmearbejde. Du vil opleve, at du gør en stor forskel i mange menneskers liv. Du bliver en del af et dynamisk sekretariat med 10 ansatte med en række forskellige fagligheder, en humoristisk omgangstone, et godt fællesskab og en stor rummelighed overfor mennesker med handicap.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte tolkeformidler Gry Kirstine Rønne, tlf. 36 38 85 76 eller direktør Tine Lyngholm, tlf. 30 73 73 03 for yderligere oplysninger om stillingen.

Løn

Løn og pension efter aftale og kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 6. december 2021, men vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning via "Søg jobbet online" nedenfor og vedlæg CV og relevante eksamenspapirer. Tiltrædelse 1. februar 2022 eller gerne før.

Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Vi søger indflydelse på, at disse borgere får de samme muligheder for at kommunikere og for at deltage i samfundet som normalthørende medborgere har. Vi har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, tæt ved Høje Taastrup Station. Handicaporganisationernes Hus er et af verdens mest tilgængelige kontorhuse, hvor vi bor sammen med en række andre handicaporganisationer. Høreforeningen er en landsdækkende forening og har over 8000 medlemmer og ca. 350 frivillige.

Søb Jobbet online

Lagt på 22. november 2021

Succes i syd

Tekst: Benny Lauridsen

Fotos: Lars Aarø

- Region Syddanmark er et eksempel på, at en behandlingsgaranti godt kan gennemføres i praksis. I løbet af fire år er ventelisterne skrumpet fra godt to år til nu omkring fem uger. Når man kan gøre så meget på fire år, er jeg sikker på, at man i løbet af den næste valgperiode kan forkorte ventelisten yderligere, så man kan få høreapparatbehandling inden for fire uger.

Sådan sagde Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, den 2. november på et valgmøde til regionsrådet i Region Syddanmark, som Høreforeningens lokalafdelinger i regionen afviklede i Kolding Kommunes uddannelsescenter, KUC i Kolding.

Fire regionsrådspolitikere deltog i arrangementet, der foregik i en både åben og positiv stemning.

De fire politikere var Stephanie Lose, formand for regionen og formand for Danske Regioner samt næstformand i Venstre, SF-politikeren Karsten Fogde, den konservative politiker Michael Nielsen, der også er medlem af regionens sundhedsudvalg, samt Karsten Uno Petersen fra Socialdemokratiet.

Majbritt Garbul Tobberup mente i det indledende oplæg, at regionen fortjente roser, og sagde bl.a.:

- Der har været en god udvikling mange steder i regionerne, hvor det er gået godt i de seneste fire år. Men jeg har glædet mig til at komme til valgmøde her i regionen. For her ser det bedst ud i dag af alle regioner, og man er gået fra 124 ugers ventetid dengang til de nuværende omkring fem uger.

- Det er virkelig godt gået, for I er gået fra at have landets længste ventelister til nu at have de korteste. Men vi skal jo gerne fortsætte den gode udvikling, så vi ikke ryger tilbage på ventetider på halve eller hele år, så hold fast og hold fokus, opfordrede hun.

Nye pres på høreområdet på vej

Landsformanden brugte også ord på at holde Region Syd og Midtjylland op ved siden af hinanden. Midtjylland har jo nu overtaget den tvivlsomme ære, som Region Syd havde ved forrige regionsrådsvalg, nemlig at have landets længste ventetider.

- Forskellen mellem Region Midt og Syd er prioritering af høreområdet, politisk fokus, og at man her i Syd har valgt at ”walk the talk” – at omsætte ordene til handlinger, sagde hun.

Konkret nævnte hun tiltag som regionens egen handlingsplan, hvor man fjernede afregningsloftet for hvor mange høreapparater, de enkelte afdelinger måtte bruge i behandlingen, og hvor man oprettede nye lokalklinikker i Middelfart og Svendborg, samt en finanslovsbevilling i 2018, som de væsentligste elementer bag den positive udvikling.

- Finanslovsbevillingen udløber i år 2022, og der er en demografisk udvikling med endnu flere ældre på vej. Det betyder, at der kommer et voksende antal med aldersbetingede høretab, der skal behandles.

- Nye faglige kvalitetskrav træder i kraft 1. januar 2022. Nye målemetoder og faglige krav kræver også flere ressourcer i starten, og det må ikke gå ud over ventetiderne igen, pointerede hun som to ting, regionsrådspolitikerne bør være opmærksomme på fremover.

Høreforeningens landsformand har ordet

Når målet om fire ugers ventetid

Politikerne var alle glade for den positive udvikling, regionen har gennemløbet, og mente alle, at man i den kommende valgperiode skal have et mål om at nå en venteliste, der ikke bliver længere end fire uger.

SF-eren Karsten Fogde så, lige som socialdemokraten Karsten Uno Petersen, også gerne høreområdet omfattet af en behandlingsgaranti, og begge vil arbejde for det på de indre linjer i forhold til partiernes folketingsgrupper.

Det samme vil den konservative Michael Nielsen, der bl.a. har brugt den indeværende valgperiode på at sidde i regionens sundhedsudvalg, hvorfra han fortalte:

- Internt i sundhedsudvalget har vi givet hinanden hånd på en ventetid på fire uger på høreområdet. Havde vi ikke haft coronaen, så havde vi været i mål nu.

Regionsrådsformand Stephanie Lose, der også er formand for Danske Regioner, mente, som man gør i Danske Regioner, at man bør overlade garantier til landspolitikerne. Hun sagde:

- Vi er på fine niveauer nu, men der er også brugt mange penge på det. Der er købt flere hørebokse, og der er åbnet flere klinikker, så jeg tror, vi rammer de fire ugers ventetid, men med variationer behandlingsstederne imellem. Vi skal nok også tænke mere på, at på nogle af vores behandlingssteder får vi mange besøg fra folk uden for regionen, der gerne vil nyde gavn af vore korte ventetider, og at det er med til at holde ventelisterne oppe.

- Bliver en behandlingsgaranti indført, bør vi nok først debattere, hvad der skal supplere en sådan patientrettighed, for historien viser jo, at der altid vil være nogle, der ikke kan blive behandlet inden for garantien, og det, mener jeg, vi bør debattere grundigt, inden en eventuel behandlingsgaranti indføres fra Christiansborg.

Når ekstra millioner forsvinder

De 100 millioner kroner, høreområdet på landsplan fik tilført via en landsdækkende finanslovsbevilling i 2018, omfatter også 2022. Man er altså ved at se til ende på den økonomiske indsprøjtning, og spørgsmålet er nu, om det bør give grund til bekymring for udviklingen i 2023 og frem? Det mente politikerne ikke, der var grund til, og blandt de fleste af dem var der en villighed til, hvis der bliver behov, at inddrage behandling hos private om nødvendigt.

Selv om hverken Karsten Fogde (SF) eller Karsten Uno Petersen (S) var fan af den mulighed, da høreapparatbehandling er dyrere i det private end i det offentlige.

CI, åbne døre – og behandlingsgaranti

Da debatten blev givet fri iblandt gæsterne til valgmødet, nåede man hurtigt langt omkring fra en eventuel ny høreboks i Vojens, over genhenvisningsregler i hele regionen, til den klassiske konstatering af, at uanset hvordan, man behandler et høretab, så suger det en masse energi ud af den, der har høretabet, at skulle gå og kompensere for det i hver eneste vågne time dagen lang.

Flere indlæg fra salen kørte på CI og en forundring over, at man kan få høreapparater, der kan sidde godt skjult i øregangen, skiftet hvert fjerde år, mens processordelen af CI’et, der sidder på ydersiden af kraniet bag øret, kun kan udskiftes hvert sjette år, i en enkelt region oven i købet kun hver ottende år.

- I Region Nordjylland oplyser man at, det er en faglig begrundelse, der ligger bag valget om de otte år mellem, processoren kan udskiftes. Hvilket grundlag er gældende her i Region Syd – er det en politisk beslutning eller er det en fagligt funderet beslutning, spurgte landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Det spørgsmål lovede Stephanie Lose at tage med hjem og få undersøgt nærmere

Valgmødet blev rundet af med, at alle politikerne gjorde opmærksom på, at deres dør, telefon og mail også er åbne for henvendelser mellem valgperioderne – og at alle ville være yderst velkomne.

Til det sagde formanden for Høreforeningen:

- Måske vi er kommet til, at vi efter valget skal til at tale tilgængelighed i offentlige rum, hvor der ofte, både på f.eks. hospitaler og hos politikere, mangler teleslynger. Men vi skal nok dukke op hos jer, som vi har gjort det før, så vi kan fastholde den gode udvikling i regionen og arbejde videre for en landsdækkende behandlingsgaranti.

Lagt på 4. november 2021

Nordjyderne må se langt efter kortere ventetid i Aalborg

Der var ikke mange konkrete løfter fra politikerne på Høreforeningens valgmøde for Region Nordjylland i Aalborg i slutningen af oktober. Desuden var der enighed blandt de opstillede regionspolitikere om, at skal der være en behandlingsgaranti på høreområdet, så skal den være national, og en pose penge må følge med fra Christiansborg. Konkrete servicemål kunne heller ikke komme på tale, medmindre ventelisten på Aalborg Universitetshospital på nuværende 52 uger i højere grad bliver opdelt i komplicerede og ukomplicerede høreproblemer. 

De fem politikere i panelet var regionrådsformand Ulla Astman (S), regionsrådsmedlem og formand for patientudvalget Henrik Buchhave (V), regionsrådsmedlem Lene Linnemann (SF), samt Janne Toft-Lind (Ø) og Jamie Voldby Nielsen (DF), der er nyopstillere til regionsrådsvalget.

Der var både ris og ros til Region Nordjylland fra Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Ris på grund af de lange ventetider  på Aalborgs audiologiske afdeling, for som hun sagde:

- En ventetid på 52 uger og over 2500 borgere på venteliste er simpelthen ikke i orden.

Politikerne fik dog ikke kun ris for ventetider, men også ros for Thisted, som har en uges ventetid og for de initiativer, der letter patientens vej gennem systemet. Der er bl.a. siden 2018 kommet to nye lokale høreklinikker i regionen, en i Hjørring og en i Frederikshavn, som sammen med klinikken i Thisted varetager den ukomplicerede høreapparatbehandling. På de lokale klinikker i regionen er ventetiden nede på en til syv uger.

Landsformanden fremhævede også pilotprojektet InHear om digital visitation, som lige nu kører i Region Nord. Hun roste både ørelæger og politikere for at have været proaktive i forhold til at blive projektejer.

Hvor lang tid skal man vente på at få et høreapparat 

I sin indledning af mødet fremviste Majbritt Garbul Tobberup dokumentation for, at de regioner, hvor der har været politisk fokus og økonomisk prioritering i forhold til høreområdet, virkelig har rykket på ventetiderne. Hun fremhævede Region Syddanmark, hvor de på de store klinikker i Odense og Vejle er gået fra over to års ventetid til fire-seks uger.

Henrik Buchhave (V) var den første i panelet til at svare på, hvor lang tid, det er rimeligt at vente på at få et høreapparat:

- De ventetider, der er på lokalklinikkerne udenfor Aalborg på at få almindeligt høreapparat, er absolut inden for rimelighedens grænser, men jeg kan godt se, at det er for lang tid, når vi kommer op på over et halvt år, altså 36-37 uger. Så et sted derimellem, det må vi arbejde hen imod.

Ulla Astman (A), regionrådsformand, var enig med Henrik Buchhave i, at ventetiderne på de mindre klinikker er acceptable:

- I forhold til høreapparatbehandling for komplicerede høretab, så er der nok flere på den lange venteliste i Aalborg, der venter på almindelig høreapparatbehandling, fordi de ønsker at få høreapparatet udleveret i Aalborg, eller måske ikke fysisk har mulighed for at køre til f.eks. Thisted. 

Ulla Astman (A), regionrådsformand Region Nordjylland ville ikke love servicemål på et bestemt antal uger: - Når jeg ikke vil det, så hænger det sammen med, at vi ikke ved, hvordan økonomien lige pludselig kan se ud. Vi kan risikere ikke at få de penge, som vi har regnet med og så kan det blive utrolig svært. 

Faglig sortering på ventelisten i Aalborg

Om ventelisten i Aalborg kunne Ulla Astman fortælle, at man fagligt sorterer på ventelisten, gennemgår den, så dem, der venter på almindeligt høreapparat, venter længere, end dem til avanceret høreapparatbehandling.

- Det er et af de områder, som regionsrådet bør drøfte i forhold til de komplicerede høretab. Hvad kan vi gøre for at appellere til dem, der venter på almindeligt høreapparat, så de søger ud til de klinikker med kortere ventetid? Det er bl.a. derfor, vi har lavet lokalklinikkerne for at komme ventetiderne til livs, men også for at kunne give et tilbud til borgerne tættere på, hvor de bor, sagde hun.

Regionsrådsmedlem Lene Linnemann, SF, var fuldstændig enig i, at der ude lokalt er en acceptabel ventetid.

- Jeg mener ikke, at ventetiden skal være mere end et par måneder, sagde hun.

Høreforeningens landsformand tilbød at indgå i et konstruktivt samarbejde om at informere patienterne om deres muligheder, hvilket Ulla Astman kvitterede for.

Behandlingsgaranti på fire uger

Janne Toft-Lind (Ø) kunne fortælle, at de i Enhedslistens handicapudvalg netop arbejder på, at der skal være en behandlingsgaranti på fire uger. Der er bl.a. udsendt et forslag til en retssikkerhedspakke, hvor de slår til lyd for, at handicappede skal have samme garantier, som man har på alle mulige andre områder.

- Det er ikke noget, jeg kan sidde her og love jer. Vi kan jo godt synes, at det er et område, vi skal arbejde mere med. Men vi skal være mange flere til at tage den beslutning. Det er også en dyr beslutning, og den vil kræve noget omorganisering.

Jamie Voldby Nielsen (DF) fastslog, at hans partifæller i regionen altid har kæmpet hårdt for at få ventetiderne på høreapparatbehandling nedbragt. På linje med de andre paneldeltagere var han tilfreds med ventetiderne på lokalklinikkerne.

Behandlingsgaranti skal være national

Majbritt Garbul Tobberup bad panelet udtrykke sig mere klart og sige, at der ikke er noget til hinder for en behandlingsgaranti på området.

- Jeg kan ikke garantere, at regionen indfører en behandlingsgaranti. Skal der indføres en behandlingsgaranti, så bør den indføres nationalt, for penge skal følge med og samme lighedsbehandling, som ved andre behandlingsgarantier. Det har der ikke været lydhørhed overfor på Christiansborg, det er jeg godt klar over, forklarede Ulla Astman.

Differentiering mellem kompliceret og ukompliceret

- Der er 52 ugers ventetid i Aalborg, og her skal så lægges til, at når man kommer ind, går der yderligere seks uger, inden man får en tid til at få tilpasset apparaterne. Fra henvisning går der altså i alt 58 uger, til man har et høreapparat på. Hvis man nu er meget afhængig af sine høreapparater, og hvis det er et kompliceret høretab, så er det ekstrem langt tid, konstaterede Majbritt Garbul Tobberup.

Hun kunne kun opfordre politikerne til at gå tilbage til deres embedsværk og bede om at få udspecificeret, hvor mange med komplicerede høretab, der er på venteliste. For de tal havde hun ikke og kunne derfor kun forholde sig til den samlede opgørelse fra Mit Sygehusvalg, der ikke skelner mellem kompliceret og ukompliceret.

Moderator Christopher Bering Baden spurgte Ulla Astman, om det ikke var en opgave for hende at sende spørgsmålet tilbage til forvaltningen i forhold til at kunne arbejde med det på et oplyst grundlag.

- Vi skal have opgjort, hvor mange er kompliceret høretab, og hvor mange er almindelige aldersbetinget høretab, sagde Ulla Astman, og mente, man måtte kunne gennemgå ventelisterne og opfordre de ukomplicerede til at søge ud på en af de andre klinikker med lav ventetid.

Den komplicerede behandling bliver i Aalborg

For regionsrådsformanden var det et spørgsmål om at give plads til behandling for komplicerede høretab i Aalborg:

- Det komplicerede skal laves i Aalborg. Det er her, vi har specialisterne, det kan vi ikke flytte ud i de mindre klinikker. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan det ser ud med de faglige ressourcer, det har også noget at gøre med forskningsdelen på universitetshospitalet, som er med til at sikre, at vi både kan rekruttere og fastholde specialister. Det er supervigtigt.

Henrik Buchhave (V) konstaterede, at uanset opgørelser, så skal ventelisterne nedbringes:

- Jeg er egentlig ligeglad med, om det er kompliceret, eller det bare er almindeligt høretab. Kan man ikke høre, så kan man ikke høre. Vi er nødt til at finde ud af hvad, der er hvad. Er det nødvendigt at smide ekstra midler efter det, eller kan vi eventuelt bare flytte nogle patienter, så vi kan få dem ud af ventelisterne, sagde han.

Panelet bestod af Ulla Astman, Socialdemokratiet, Regionrådsformand Region Nordjylland, Henrik Buchhave, Venstre, Regionsrådsmedlem og Formand of patientudvalget i Region Nordjylland, Lene Linnemann, SF, Regionsrådsmedlem Region Nordjylland, Janne Toft-Lind, Enhedslisten samt Jamie Voldby Nielsen, Dansk Folkeparti.

Hvad gør vi, når finanslovsmidlerne stopper

Der kom penge på finansloven til høreområdet i 2019, og Region Nordjylland fik 2,6 millioner kr. om året, øremærket til at nedbringe ventetiderne. De penge udløber i 2022. Eftersom udviklingen på ventelisten i Aalborg går den gale vej, kan man som borger, der skal have et høreapparat, godt blive lidt bekymret. Men ifølge Ulla Astman er der ingen grundt til det.

- Vi har jo en rimelig god tradition for, at hvis finanslovsmidlerne ikke kommer, så plejer vi at finde pengene, så projekterne kan fortsætte. Det kan jeg ikke forestille mig, vil være anderledes her. Får vi en rimelig økonomiaftale igennem, og det har vi fået de sidste par gange, efter der har været regeringsskifte, så har der været væsentlig flere penge til sundhedsområdet.

Ingen lang ventetid i Nordjylland

Ifølge Lene Linnemann (SF) er ventetid på høreapparatbehandling noget, der har opmærksomhed i Danske Regioner, hvor de netop forsøger at hæve området i hele landet. De har netop lige har haft et forslag oppe til ændringer og forbedringsmuligheder.

- Jeg er nødt til at vove den påstand, at der er ikke ventetid her i regionen. Der er nogle af stederne, hvor det kan lade sig gøre at komme til efter en til syv uger, og hvis det virkelig er nu, vi har brug for hjælp, så er jeg sikker på, at langt de fleste af os godt kan fragtes til en af de andre klinikker. Der er kun en vis pulje penge, og skal vi bruge pengene et sted, så bliver vi nødt til at tage dem fra et andet sted.

Jamie Voldby Nielsen, Dansk Folkeparti, gav udtryk for, at han ikke kunne forstå, at man kan være med i sundhedsudvalget i Danske Regioner og så endnu ikke have råbt nogen af folketingspolitikerne op, når vi ved, at der kommer til at mangle penge: 

- Hvorfor er de penge endnu ikke blevet fundet. Det er jo ikke noget nyt, at folk mister hørelsen. Vi bliver ældre og ældre, der kommer flere og flere af os. Hvorfor gør man først noget nu?

Man kunne gå alternativt til værks

Janne Toft-Lind (Ø) mente, at det ikke gjorde noget, hvis man i Nordjylland gik lidt alternativt til værks for at komme ventelisterne til livs:

- Man kunne f.eks. prøve at kigge på Region Sjælland, hvor man har indgået en aftale med et privat firma om behandling af ikke komplicerede høretab, netop for at få puklen bragt ned, så der er bedre tid til dem med komplicerede høretab. Man kunne kigge på en aftale i en kortere periode, sagde hun.

Differentieret behandlingsgaranti

Lene Linnemann (SF) ønskede en differentieret behandlingsgaranti og var villig til at presse på for det hos partiets sundhedsordfører:

- Hvis vi kommer i en situation, hvor området kommer ind under en behandlingsgaranti, så mener vi, at vi skal have en differentieret behandlingsgaranti. Der er alt for mange ting, som ikke behøver at blive behandlet inden for fire uger, og så er der rigtig mange ting, som burde behandles fra dag til dag.  

Gode spørgsmål fra salen

- Hvorfor skal jeg, der har et ukompliceret høretab og har haft det i 30 år, hver gang visiteres af en ørelæge i Aalborg, før jeg kan komme til i Thisted, spurgte en borger fra salen.

 Det undrede også panelet, da genhenvisning burde være afskaffet i Nordjylland: 

- Jeg synes, det er en sag vi bliver nødt til at opklare. Der er noget, der er helt galt her. I princippet kan man gå ind i en butik og få et høreapparat, hvis der er gået fire år siden sidst, uden visitering, sagde Lene Linnemand og gav straks spørgeren nummeret til patientkontoret i regionen.

Otte års ventetid på CI

En anden spørger ville vide, hvorfor der skal gå otte år for at blive indstillet til en ny CI-processor. Region Nordjylland er den eneste region i Danmark, hvor man skal vente i otte år. I de andre regioner er det seks år. Det kunne Ulla Astman svare på: 

- I forhold til de otte år for CI, så er man fagligt uenige i regionerne, om man skal udskifte apparaterne efter seks eller efter otte år. Jeg er godt klar over, at producenterne anbefaler, at man skifter lydprocessor hver sjette år. Nogle siger, de virker upåklageligt i otte år. Det har de en erfaring for, og så kan man skifte ikke bare en, men to generationer på apparaterne og faktisk få langt bedre resultat i den sidste ende. Det er en faglig vurdering her os at udskifte efter otte år.

Høreforeningens formand opfordrede politikerne til at gå hjem og overveje, om det ikke nærmere var en politisk beslutning end en faglig vurdering, hvornår brugerne skulle have nye CI.

- Det jo jer, der bestemmer, og det er kun den ydre del af et CI, som skal skiftes. Vi har eksempler på børn, der går rundt med to forskellige generationer af disse processorer. Det er ikke hensigtsmæssigt, når et barn skal lære at tale, sagde hun.

Høreforeningen vil følge udviklingen i Region Nordjylland tæt, ikke mindst politikernes ønske om at differentiere behandlingen yderligere.

Lagt på 2. november 2021

Lover langt kortere ventetider

Af Benny Lauridsen

Fotos Lars Aarø

 
Et servicemål i Region Midtjylland på højest fire til otte ugers ventetid på at få høreapparater. Og en villighed til at se på muligheder for at inddrage private ørelæger, hvis den offentlige kapacitet på høreområdet ikke slår til.

Det er to af konklusionerne fra et regionsrådsvalgmøde den 26. oktober i Musiksalen i Viborg, arrangeret af Høreforeningens lokalafdelinger i Region Midtjylland.

Her deltog fire regionsrådspolitikere. Og mod forventning dukkede regionsrådsformand Anders Kühnau (A) ikke op. Han havde meldt forfald dagen før, men sendte i stedet Henrik Gottlieb Hansen (A) formand for regionens hospitalsudvalg.

Ordstyreren gennem de cirka to timers debat var journalist Christopher Bering Baden, der til sidst satte aftenens snak på spidsen ved at spørge de fire tilstedeværende politikere:

- Vil du kæmpe for servicemål på høreområdet, så ventetiden bliver på højst fire til otte uger?

Til det sagde Susanne Buck, SF, medlem af regionens hospitalsudvalg:

- Ja. Og vi må snarest i gang med at se på muligheder for at udvide behandlingskapaciteten.

Henrik Qvist fra Enhedslisten fulgte trop med:

- Det skal der være. Er der strukturelle problemer, der står i vejen for det, må de løses.

Ib Bjerregaard, Venstre, og næstformand i hospitalsudvalget sagde:

- Jeg ser hellere en landsdækkende behandlingsgaranti end regionale servicemål. Men man bør kunne få nye høreapparater inden for fire til otte uger. Det kan man i andre regioner, så det må vi også have som mål.

Sidste mand på politikerstolene var Henrik Gottlieb Hansen (A) formand for hospitalsudvalget. Han sagde:

- Ja, det skal vi have. Og vi skal have set mere på telemedicinske muligheder høreområdet.

Landets længste ventetider

 I det hele taget var der stor enighed blandt politikerne, der alle kunne se, der er behov for at gøre tingene anderledes og bedre end hidtil på høreområdet.

For selv om der i den forgangne valgperiode er tilført området  21,6 mio. kr. via en finanslovsbevilling, og yderligere tre mio. årligt af regionsrådet selv, samt yderligere en mio. til næste år, så er ventetiderne i regionen blot blevet længere og længere.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fortalte om den lange ventetid.

Det var noget af det, Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, slog kraftige streger under i hendes oplæg, hvor hun sagde:

- I Region Midt er ventetiden blevet længere på fire ud af regionens seks behandlingssteder. I Aarhus er den steget fra 52 uger til 86, og Viborg er kommet over et års ventetid.

- Vi har gjort opmærksom på det før, at regionen har landets længste ventetider. Det kan man søge at forklare ved, at det er konsekvenser af corona-tiden og nedlukningerne. Men det kan ikke være den eneste årsag, for man har været i stand til at præstere positive resultater i andre regioner alligevel. Men ikke i Region Midt. Og det, selv om der er tilført området mange millioner i den seneste valgperiode, sagde hun.

Over for det står der nemlig i dag over 6.500 på venteliste. 2.944 af dem har komplicerede høretab og kan derfor kun behandles på tre af regionens klinikker.

De må heller ikke behandles hos private. De kan kun blive stående i køen.

- Hvorfor sætter I politikere jer ikke nogle servicemål, sådan som man gør i andre regioner? For fire år mere på samme måde som de seneste fire år er ikke et sundhedstilbud til borgerne. Det er fuldkomment uacceptabelt for mennesker med høretab, der bliver mere og mere isolerede, og i sidste ende medfører det flere behandlingsudgifter for samfundet, end en høreapparatbehandling koster. En anden mulighed er at lade den behandlingsgaranti, der gælder på stort set alle andre områder i sundhedsvæsenet, omfatte høreområdet, sagde landsformanden.

Husk ventelisterne bag ventelisten

Der var stor spørgelyst blandt de, der var dukket op til mødet. Og selvfølgelig var de alt for lange ventelister målet for mange kommentarer, bl.a. fra Merete Birk, medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse samt næstformand i lokalafdelingen i Aarhus. Hun har et kompliceret høretab og kunne fortælle, at der altså er ventetider inde bag de ventetider, alle har størst fokus på:

- Jeg har stået på venteliste i 18 måneder. Så fik jeg et brev om, at der var tre måneder til udredning. Derefter var der tre måneders ventetid på at få høreapparater, som jeg ikke kunne bruge. Derefter gik der yderligere tre måneder inden, jeg fik høreapparater, jeg kunne bruge. Derefter gik der yderligere tre måneder, inden jeg kunne få dem justeret. Så vi skal ikke kun have fokus på den første venteliste, for der er flere inde bag den, som vi også skal have øje for.

Flemming Thisted, også bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen i Aarhus, havde også et par bemærkninger til politikerne og sagde:

- Arbejdsmiljøet på afdelingerne må ikke glemmes. Folk er død-stressede, der laves fejl, planlagte ting forsinkes. Også selv om der er god vilje alle steder. Men når kapaciteten skal udvides, skal arbejdsmiljøet for personalet tænkes med.

- Dukker der en tinnitus-patient op på en lokalklinik, sendes vedkommende straks til audiologisk afdeling. Måske nogen af dem kan klares på lokalklinikken.

Teleaudiologi i det offentlige skal aflønnes

Randi Wetke, tidligere ledende overlæge på audiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, bruger i dag sin store audiologiske viden og erfaring på Odense Universitetshospital, og er desuden også bestyrelsesmedlem i Høreforeningens lokalafdeling i Aarhus. Hun trak et par interessante elementer frem omkring teleaudiologi.

- Telemedicin på tekniske indstillinger af høreapparater er muligt, men det afregnes ikke til de offentlige klinikker, der i stedet må tage personer ind, som så bruger måske op til en hel dag med transport på at få justeret deres høreapparater.

- Visse børneundersøgelser er også mulige over internettet, men igen spænder økonomien ben for de offentlige klinikker, der ikke kan få betaling for den slags.

Det var i hvert fald noget, som den socialdemokratiske formand for hospitalsudvalget bed mærke i, som du kan se øverst i denne artikel.

Hjælp fra det private

Et andet spørgsmål, der blev vendt på mødet, var mulighederne for at inddrage private ørelæger i arbejdet med at reducere ventelisterne.

Venstremanden mente, det var en mulighed, der skal undersøges nærmere, mens Henrik Qvist fra Enhedslisten sagde:

- Problemerne kan blive så store, at vi er i en nødsituation. Så kan man tage den ideologiske bagage frem igen, når vi atter er i smult vande.

Susanne Busk fra SF vil have undersøgt alle muligheder for at udvide behandlingskapaciteten.

Der var desuden bred enighed om, at nu skal regionen i gang med at indhente erfaringer fra de andre regioner, der har været i stand til at forkorte ventelisterne trods for få midler, corona-nedlukninger og større eller mindre problemer med at have personale nok.

Lagt på 28. oktober 2021

Hvem er den mest fantastiske frivillig i Høreforeningen?

Brug formularen nederst på denne side for at indstille Årets frivillig.

Hver eneste dag bruger frivillige i Høreforeningen en del af deres fritid på at gøre noget for mennesker med høretab i Danmark. Og det er vigtigt. For uden vores frivillige ildsjæle ville Høreforeningen ikke være den aktive og imødekommende forening, vi er i dag.

Vores frivillige fortjener at blive fejret - og du kan nu være med til at fortælle om den vigtige indsats, de gør i Høreforeningen. Det kan du gøre ved at indstille en frivillig, som du kender til ”Årets frivillig i Høreforeningen”.

Alene det, at du indstiller vedkommende, vil være et anerkendende skulderklap i sig selv. Blandt de indstillede kårer priskomitéen årets mest fantastiske frivillig i Høreforeningen, som bliver fejret.

Hvem kan indstilles?

Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskabet til Høreforeningen.

Alle, som er medlem af Høreforeningen, kan indstilles til prisen. Bemærk dog, at medlemmer af Høreforeningens hovedbestyrelse ikke kan modtage prisen.

Alle medlemmer, herunder flere medlemmer sammen, kan indstille frivillige til prisen.

Årets frivillig får ud over anerkendelsen også en særlig gave til en værdi af 1.500 kroner. Fejringen finder så vidt muligt sted ved årsmødet i den frivilliges lokalafdeling.

Sådan indstiller du

Bemærk: Fristen for at nominere til Årets frivillig 2022 er overskredet.

Du kan indstille den frivillige, som du synes fortjener et skulderklap, via formularen nederst på denne side. Sidste chance for at indstille er fredag den 3. december 2021.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen, tlf. 69 13 00 10, ldn@hoereforeningen.dk

Vi glæder os til at modtage din indstilling og håber, at du vil dele denne information med andre i Høreforeningen.

Lagt på 18. oktober 2021

Vi skal længere ned i ventetid

Af Irene Scharbau

Fotos: Henrik Frydkjær

Siden regionsrådsvalget i 2017 er der sket en flot udvikling i ventetider på høreområdet i Region Sjælland. Det kunne Høreforeningens landsformand konstatere på valgmødet i Vordingborg den 14. oktober, hvor regionsformand Heino Knudsen (S), Gitte Simoni (DF), Jens Ravn (V) og Patricia Rabjerg (Rad.) stillede op til en god debat.

Region Sjælland har selv afsat 30 millioner over de seneste fire år til at nedsætte de katastrofale ventetider, der var i 2017 – hele to års ventetid på flere offentlige klinikker. Siden har regionen omstruktureret og senest i år åbnet et særligt hørecenter for komplicerede høretab på Køge Sygehus, inddraget kommunikationscentre, puljelæger og en privat kæde i at løse problemerne.

Nu er der omkring 20 ugers ventetid over hele linjen. Hertil kommer 6-8 ugers ventetid til tilpasning og udlevering af høreapparaterne, og ny-henviste samt børn skal til inden for fire uger.

- Jeg er stolt at udviklingen, men jeg er langt fra tilfreds. Vi skal længere ned i ventetid for de komplicerede høretab, sagde regionsformand Heino Knudsen.

Realistisk med fire uger

Både han og Patricia Rabjerg mente, de fire ugers ventetid for alle er et realistisk mål at nå.

Gitte Simoni gik allerede i 2017 til valg på fire ugers ventetid og var stolt af, at der er kommet så stort politisk fokus på høreområdet.

- De fire uger er en målsætning, som har spredt sig, men vi er bestemt ikke i mål. Det handler om mange ting, når man venter på høreapparater, ensomhed, man kan ikke passe sit arbejde eller uddannelse, sagde Gitte Simoni, der uden held har forsøgt at stille forslag til Danske Regioners generalforsamling om en landsdækkende fire-ugers garanti.

Jens Ravn roste Høreforeningen for de bud på løsninger, der kom på Folkemøde Møn i 2019.

- Vi gik tilbage og lavede de løsninger, I pegede på, med bl.a. kommunikationscentrene. Jeg synes, vi lykkedes, men er ikke i mål. Jeg tror det tager tid, at nå helt i mål, for vi skal have regeringen til at indføre behandlingsgaranti, så pengene følger med. Vi har 117 andre områder, som også skal have fokus, sagde Jens Ravn.

Hvordan?

Moderatoren ledte forsamlingen gennem aftenen. Han spurgte politikerne, hvordan de vil nå målene.

- Vi er klar til at finde flere penge til området. Desuden skal vi styrke kommunikationscentrene og få overblik over skuffeapparater. Men udfordringen er at skaffe speciallæger til Region Sjælland. Jeg har store forventninger til den nye lægeuddannelse, som forankres her i regionen. Vi vil skabe gode forhold for lægerne her med bedre balance i arbejdslivet, sagde Heino Knudsen.

Også Patricia Rabjerg fandt, at specialister i regionen er en kæmpe mangelvare. Hun er med på at kæmpe for at tiltrække flere specialister, der kan tage sig af mennesker med høreproblemer.

- Hvis vi skal være realistiske, må vi se på skattefordele til læger, sagde hun.

Gitte Simoni meldte klart ud, at hun vil presse regionsrådet på budgetforhandlingerne.

- Hvad angår Hørecenter Køge, så har vi ikke set alle muligheder endnu. Vi kan skrue på åbningstider, holde åbent i weekender. Kommunikationscentrene justerer på apparaterne pt., men de kan så meget andet. Vi har ikke set hele effekten endnu, og vi er nødt til at have området i konstant fokus, sagde hun.

Også Jens Ravn mente, at længere åbningstider kunne være en løsning. Og udbygning af aftaler med ørelæger.

- Og vi skal have fat i de lægestuderende. Region Sjælland er et spændende sted. Vi kan ikke bare lokke med frisk luft og fuglefløjt, men fx også med garanti for ægtefællejob, gode skoler og billige boliger. Det tror jeg, vi kan komme langt med, sagde venstrepolitikeren.

Behandlingsgaranti

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup havde også sit krav om behandlingsgaranti med til politikerne i Vordingborg. Helt diskriminerende er der ikke behandlingsgaranti på høreområdet, som i resten af sundhedssystemet. Hun spurgte, om politikerne ville forpligte sig til at tage kontakt til partifællerne på Christiansborg og arbejde for en garanti.

- Ja, jeg vil holde min folketingsgruppe oppe på det her, sagde Patricia Rabjerg.

- Ja, jeg har gjort det, og jeg er sikker på, at de i Venstres gruppe ved, det er et ønske, sagde Jens Ravn.

- Ja, vi skal altid lytte til, hvad Majbritt siger, så gør vi det rigtige, sagde Gitte Simoni.

- Ja, jeg vil tage Brian Bressendorf i hånden og presse på, men tager det for lang tid, gør vi også noget selv, sagde Heino Knudsen om sin partifælle, folketingskandidaten Bressendorf, som lovede behandlingsgaranti på Folkemøde Møn og pt. vikarierer i Folketinget.

Fjerne læge-flaskehals

Landsformanden spurgte også til, om politikerne ville være med til at fremme autorisation af og bedre uddannelse af audiologiassistenter, så de kan behandle mere på egen hånd.

- I arbejdsgruppen for fremtidens hørerehabilitering ser vi på, hvordan vi finder de hænder, der skal bruges. De færreste har komplicerede høretab, men som det er i dag, skal alle førstegangsbrugere visiteres og henvises af en ørelæge. Noget man fx kun har i lille omfang i Norge. Autorisation kan skaffe flere hænder. Min holdning er, at vi har 350 private høreklinikker. Der er brug for dem, og de kunne tænkes ind i en behandlingsgaranti - uden egenbetaling, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Politikerne fandt tanken interessant og vigtigt og ville gerne se nærmere på dette.

Regionsformanden fortalte, at diskussionen om risiko og faglig kamp allerede foregår.

- Men vi har på høreområdet stået sammen som regionsråd og sagt, at det her vil vi. Vi tager ansvar, sagde Heino Knudsen og tilføjede, at regionens første erfaringer med samarbejde med en privat kæde ikke har været så stor en succes, men at han er åben for at gå de veje, som giver de bedste resultater og nærhed for borgerne.

Sagen om CI

Landsformanden kom desuden ind på sagen om nye cochlear implants, som brugerne kun kan få byttet hvert 6. år mod fire år med almindelige høreapparater.

- Det betyder, at børn kan gå rundt med to forskellige processorer på ørerne i en tid, hvor de skal lære at tale. Det er ikke i orden, at bare fordi CI er dyrere, skal folk vente. Teknologien forbedres konstant, sagde hun og opfordrede politikerne til at gå hjem og spørge deres administration, hvorfor det er sådan.

Både Jens Ravn og Heino Knudsen udtrykte overraskelse over dette forhold.

- Vi har aldrig hørt om den problematik før, sagde de og ville tage sagen videre.

Gode spørgsmål

Fra salen kom adskillige gode spørgsmål i løbet af aftenen. Bl.a. var der flere, som berettede om deres besvær med at få et apparat, så de kunne passe deres arbejde. Bl.a. en bruger af benforankret høreapparat, som ikke måtte købe et selv, da han havde mistet det, og en høreapparatbruger, som ikke kunne få nyt høreapparat, når synet blev dårligere.

Ligeledes var der efterlysning af tekstede valg-videoer på Youtube og overvejelser af værdien af at høre. Forebyggelse og demensrisiko. Politikerne var overraskede over, at det skulle være så svært at få hjælp og tog oplysningerne med sig hjem.

- Det er en kæmpestor opgave vi står overfor. Over 25 år vil vi have en halv million danskere over 80 år. Det er dejligt, folk lever længere. Men vi vil se et sundhedsvæsen, som er meget anderledes om 20 år, mere selvbetjent. Vi bliver nødt til at tage forebyggelsesdagsordenen alvorligt, sagde Heino Knudsen.

Hertil sagde Jens Ravn, at sundhedsvæsenet også får noget at gøre godt med – ny teknologi. Og han var enig i forebyggelses-tanken.

Majbritt Garbul Tobberup kunne oplyse, at Høreforeningen starter et stort forebyggelsesprojekt i skolerne inden længe (Læs mere i Hørelsen).

De mange flere ældre, kommende krav til forbedret kvalitet i høreapparatbehandling fik Patricia Rabjerg til at kalde det en enorm udfordring.

- Vi er nødt til at gøre det attraktivt for de unge at tage en sundhedsuddannelse, sagde hun.

Gitte Simoni så en udfordring i, at flere får brug for høreapparater.

- Derfor er det vigtigt, at systemet omkring høreapparater er velsmurt. Vi skal have et optimalt system, sagde hun.

Se også: https://hoereforeningen.dk/om-os/regionalvalg-2021-kom-til-valgmoede-i-hoereforeningen/

Lagt på den 18. oktober 2021

Ny kritik af Bornholm efter valgmøde

Det var ny information for regionspolitikerne Karin Friis Bach (Rad), Martin Baden (S) og Christoffer Buster Reinhardt (K), at ventetiderne skrider på kommunikationscenteret på Bornholm.

Da de fik oplysningerne på Høreforeningens valgmøde i Stenløse den 11. oktober, gik de derfor hjem og bad om følgende til regionens administration:

”På baggrund af drøftelser på et møde med Høreforeningen, vil vi gerne spørge til følgende: Hvordan har udviklingen været i ventetiden på høreapparatsområdet på Bornholm, og hvordan er dette i forhold til den indgåede samarbejdsaftale med Bornholms Regionskommune? Er det korrekt, at Bornholms Regionskommune i deres nyeste budgetaftale skærer på indsatsen, og lever kommunen da op til samarbejdsaftalen med regionen?”

Høreforeningen Bornholm og Høreforeningens landsformand har i medierne kritiseret, at aftalen med region Hovedstaden ikke overholdes, og at der nærmere er et halvt års ventetid mod de tre måneder, der er maksimum i aftalen. Efter kritikken har regionskommunen ydermere i torsdags vedtaget sit budget, hvor det er besluttet at der skal skæres en stilling på kommunikationscentret.

- Jeg er ret forundret over, at der hos Socialdemokratiet og Venstre ikke har været større lydhørhed over for de høringssvar til budget 2022, der er kommet fra både DH-Bornholm, Kommunikationscentrets bestyrelse, Høreforeningen Bornholm og efter debatten på mødet i Aakirkeby–Hallerne. Bekymringerne kommer ikke kun fra handicaporganisationerne, men også fra Kommunikationscentrets egne bestyrelse, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Topperup.

- Det vil være en katastrofe, hvis de relativt mange mennesker med høretab skal tage helt til den audiologiske klinik på Bispebjerg for at blive behandlet inden for de tre måneder, siger hun.

Høreforeningen vil presse på for, at der kan findes en anden løsning, nu regionskommunen har vedtaget sit budget.

- Jeg håber også, den gode aftale med Region Hovedstaden kan fortsætte, og at borgere med hørehandicap fremover kan blive behandlet på Kommunikationscentret inden for de tidsfrister, som fremgår af aftalen, siger landsformanden, der glæder sig over, at regionspolitikerne har taget sagen videre.

Lagt på 18.10.21

Partier i Region H ønsker 4 ugers ventetid

Af Irene Scharbau
Fotos Henrik Frydkjær

Der var politisk enighed hele vejen hen ad panelet om, at borgere i Region Hovedstaden skal kunne få hurtig høreapparatbehandling. Max fire ugers ventetid er ønsket. Hvor hurtigt det kan gennemføres, var der dog delte meninger om, da repræsentanter for fem partier deltog i Høreforeningens valgmøde 11. oktober i Stenløse.

- Fire uger, det er der på andre områder. Det er også realistisk på høreområdet, men måske ikke fra dag 1. Der er ingen god forklaring på, hvorfor der ikke er behandlingsgaranti på området. Vi stiller krav om fire uger, og står på mål for det, sagde Christoffer Buster Reinhardt fra de konservative.

Også Henrik Forsberg fra Kristendemokraterne og Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti sagde klart ja til, at ventetiden skal ned på 4 uger på begge regionens klinikker. I skrivende stund er den allerede seks uger på Bispebjerg, mens Hillerød er på 21 uger.

Panelet bestod af Karin Friis Bach fra de Radikale, Martin Baden fra Socialdemokratiet, Henrik Forsberg fra Kristendemokraterne, Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti og Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti. Foto: Henrik Frydkjær.

Slå afdelinger sammen

Og netop forskellene i ventetid er noget, Radikale Karin Friis Bach, der også er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg bed mærke i.

- Vi skal se på, hvordan vi fordeler patienterne mest hensigtsmæssigt. Der er forslag om en fælles visitation, evt. slå afdelinger sammen under fælles ledelse. Hvis vi kan få Hillerød ned på seks uger, som er et administrativt forslag, er det virkelig et fremskridt, og vi skal ende på fire uger, sagde hun.

Socialdemokratiske Martin Baden fandt også 4 ugers ventetid fornuftigt, men var bekymret for, om løftet kan holde.

- Vi skal sikre os, at servicemålene er realistiske. For ellers går det som 1813-sagen, hvor vi bliver spanket. Nordsjællands ventetider er uacceptable, og det skal vi have løst. Alle er enige om, at høreområdet er vigtigt, men vi må også se på den økonomiske virkelighed, da der er mange prioriteringer, sagde han.

Genhenvisningskravet

En af regionens ordninger, som tager unødvendige ressourcer er genhenvisningskravet. At man skal forbi en ørelæge, hver gang man skal have nye høreapparater på en offentlig klinik. Hovedstaden er den eneste region, som stadig har dette krav.

- Da Høreforeningen holdt valgmøder i 2017, var det en stor aha-oplevelse for både mig og Lars Gaardhøj (Soc. nu regionsformand. red). Vi gik hjem og forfulgte de problemer, vi havde fundet ud af, der var på høreområdet. Det seneste forslag fra Radikale og Socialdemokratiet er, at genhenvisningskravet fjernes. Det kommer på næste regionsrådsmøde, lovede Karin Friis Bach og blev fulgt op af en kommentar fra konservative Christoffer Buster Reinhardt:

- Genhenvisningskravet afskaffer vi i morgen aften, sagde han og roste i øvrigt Høreforeningen for at have ”kløerne i politikerne” i hele valgperioden.

Midler

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup roste til gengæld politikerne for at have løftet høreområdet, men der er stadig ikke frit sygehusvalg, og pengene fra Finansloven til at nedbringe ventelister udløber næste år. Snart kommer nye faglige kvalitetskrav, som vil kræve nyt udstyr, målinger og uddannelse af personale, og fremadrettet kommer der flere ældre, der skal have behandling. Hvad vil politikerne gøre?

- Vi har lagt budget for 2022, men er der lang ventetid i 2023, så vil vi bruge flere penge på området. Klinikkerne er billigst, men vi skal bruge aftalen, vi har lavet med speciallægerne til at tage flere ukomplicerede behandlinger, sagde Christoffer Buster Reinhardt fra de konservative.

- Vi skal se på det enkelte menneskes livssituation. At spare kan være dyrt. Vi vil give penge til en hørepakke for dem, der har brug for det, sagde Lars Vestergaard fra Dansk Folkeparti.

- Kristendemokraterne siger ja til at lægge flere penge i høreområdet og udlicitere og effektivisere, hvor man kan, sagde Henrik Forsberg.

- Jeg tror ikke, vi undgår at poste penge i høreområdet. Vi kender ikke regionens økonomi et år frem, men vi håber ventetidspuklen er banken af, når midlerne slutter, sagde Martin Baden fra Socialdemokratiet.

Personalemangel

Karin Friis Bach fra de radikale var bekymret for, hvad der sker, når de 13 millioner regionen har fået fra finansloven bortfalder.

- Det er et område, hvor vi må sætte ind for at holde niveauet. Men den store trussel mod sundhedsvæsenet er personalemangel. Vi kan ikke få besat stillinger som speciallæger, sygeplejersker og sosu’er. Det er den største udfordring pt. Større end økonomien, sagde hun.

Behandlingsgaranti

Som så ofte før gjorde landsformanden også opmærksom på, at høreapparatbehandling ligger uden for behandlingsgarantien.

- En kæmpe befolkningsgruppe diskrimineres. Folketinget skal lave om på dette, men regionen kan lave servicemål og have en ambition om fire ugers ventetid, sagde hun.

Panelet var enige om, at Folketinget bør give området behandlingsgaranti og penge.

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup var som sædvanligt skarp i sin kritik af den manglende behandlingsgaranti på høreområdet og fik ros for at være insisterende på forbedringer.

Gode spørgsmål

Aftenen igennem var der mange gode spørgsmål fra salen.

Blandt andet blev der spurgt til tilgængelighed for mennesker med høreproblemer på hospitalerne.

- Det er en vigtig pointe, som ingen har talt om, det tager vi op, sagde Christoffer Buster Reinhardt og Karin Friis Bach.

En anden deltager sagde, at det var for nemt at love behandlingsgaranti, men man kan ikke sætte høretab foran smertefulde lidelser. Hertil svarede konservative Christoffer Buster Reinhard, at det ikke er for nemt, fordi det er forskelligt personale, så det går ikke ud over dem med smerter.

- Jo, for det er samme budget. Vi går ind for en differentieret behandlingsgaranti, for det haster mere for nogle end andre, sagde Karin Friis Bach.

Valgaftenen havde mange gode spørgsmål fra salen, bl.a. om høre-tilgængelighed på hospitalerne og stop for låneapparater.

Vente seks år på CI

Et rigtigt godt spørgsmål var, hvorfor man skal vente fire år på nyt høreapparat, men seks år på et nyt CI, hvor teknologien udvikler sig meget hurtigt. Det kendte politikerne ikke noget til, ligesom de heller ikke kendte til, at ordningen for låneapparater, mens man får repareret sine apparater, er skrottet, så man kan gå 14 dage uden at kunne høre.

Bornholm

Landsformanden orienterede i øvrigt politikerne om problemerne i Bornholms Regionskommune, hvor ventetiden er steget til næsten et halvt år, selv om aftalen med regionen er, at første tid skal være inden for 30 dage og behandlingen med høreapparater skal være afsluttet inden for tre måneder. Det kendte de heller ikke noget til, men ville også tage denne sag med tilbage.

Landsformanden kvitterede for politikernes løfter om at undersøge sagerne og en god debat. Hun sluttede af med at sige, at når politikerne taler om mere forskning, så er der forskning på området, fx BEAR-projektet i samarbejde med industrien og Innovationsfonden.

- Vi har faktisk tre af verdens førende høreapparatproducenter her i landet. Og derfor skal vi heller ikke gå rundt med gammelt skrammel på ørerne. Vi skal være et udstillingsvindue for hele verden, sluttede hun.

Lagt på 13. oktober 2021

Weekend for dig med stort høretab

Har du et stort høretab? Eller er du pårørende til en person med stort høretab? Så kom med på DWS 2021: Totalkommunikation - Høreforeningens Døvblevne Weekend Stævne!

Weekendstævnet er både for nybegyndere og erfarne og er for alle med stor hørenedsættelse afhjulpet med høreapparat (HA) og/eller cochlear implant (CI). Pårørende er også velkomne. På weekendstævnet vil du sammen med andre med interesse for stort høretab komme til at få undervisning i støttetegn, spændende oplæg, afvekslende aktiviteter, bl.a. morgensang og vandretur, og blive udfordret både fysisk og mentalt. Vi vil udveksle erfaringer og blive klogere på vores kommunikation.

Hvor og hvornår

Weekendstævnet finder sted fra fredag den 5. november kl. 16.30 til søndag den 7. november kl.13 på Castberggård Højskole, Østerskovvej 1, 8722 Hedensted.

Tilmelding og deltagergebyr

Det koster 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen at deltage, pris for ikke-medlemmer er 1.000 kr. (Har man et familiemedlemskab i Høreforeningen deltager ægtefælle /samlever til medlemspris.)

Tilmeld dig via dette link senest den 31. oktober

Der er plads til i alt 25 personer og tilmelding sker efter først til mølle princippet. Bliver arrangementet overtegnet, oprettes der venteliste. 

Bemærk: Betaling sker med dankort/mobile pay til sidst i tilmeldingsforløbet. Har du ikke dankort, så kontakt webmaster@hoereforeningen.dk inden du tilmelder dig.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Trine Lindhardt Gaarsdahl på: trinelindhardtgaarsdahl@gmail.com

Døvblevne Weekend Stævne 2021 er arrangeret af Høreforeningens Døvblevne- og Tolkebrugerudvalg .

Lagt på 22. september 2021

Tag med på Hørecamp

Høreforeningen, Frijsenborg Efterskole og Decibel inviterer dig til den fedeste Hørecamp. Kom med på en fantastisk weekend, hvor du kan grine, lytte og blive klogere på dig selv og din hørelse. I løbet af weekenden får du også brugt din krop og mulighed for at få nye venner, der også har et høretab.

Hvem?
Weekenden er for dig, der går i 6. - 9. klasse og har høreapparat eller CI.

Hvorfor?
På Hørecamp vil du møde andre på din alder, som også har et høretab. Du bliver klogere på, hvordan andre oplever at være ung og have et høretab. Sammen skaber vi en skøn weekend, hvor gode oplevelser og nye venskaber kan opstå.

Hvornår?
Vi starter fredag den 5. november med aftensmad kl. 19.15 og slutter af efter frokost søndag den 7. november kl. 11.30.

Hvor?
Weekenden foregår på Frijsenborg Efterskole i Hammel.

Hvad?
Programmet vil bl.a. byde på:
• Bliv klogere på dig selv og dit høretab
• Introduktion til høreudstyr
• Linjefagsworkshops
• Fest med overraskelse
• Videoløb
• Spændende foredrag
• Erfaringsudveksling
• Hygge og nye venner

Arrangører
Hørecamp arrangeres af Høreforeningen, Decibel og Frijsenborg Efterskole.

Tilmelding og deltagerbetaling
Det koster 500 kr. at deltage. Dette beløb inkluderer overnatning, fuld forplejning, aktiviteter og evt. transport fra Aarhus Banegård til Frijsenborg Efterskole + retur om søndagen.

Opdateret 27. oktober: Tilmeldingen er nu lukket

Medlemskab
Medlemskab af Høreforeningen og Decibel er ikke et krav. Men vi vil opfordre til at melde dig ind, hvis du ikke allerede er medlem. Fordelene er mange - uden os, ingen Hørecamp!

Transport
Transport til Aarhus Banegård/Frijsenborg Efterskole skal du selv betale. Vi tilbyder, at du kan rejse med et bestemt IC-Lyntog fra København og følges med 2 voksne og andre deltagere. Hvis du i tilmeldingen sætter kryds i “Fællestransport”, så sørger vi for pladsreservationer, så vi kan sidde sammen. Du skal selv sørge for selve billetten til toget. Fra banegården i Aarhus og til efterskolen kører vi i bus sammen - her er det også muligt at benytte sig af fællestransporten.

Toget kører fra København H den 5/11 kl. 15.01 - IC 70157 - og retur fra Aarhus den 7/11 kl. 13.26 - IC 71144. Se rejseplan her

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Bejder fra Frijsenborg Efterskole på rb@fus.dk, Sara Maria Cordtz fra Decibel på sara@decibel.dk eller Anne Mette Kristensen fra Høreforeningen på amk@hoereforeningen.dk. Der vil blive sendt en deltagermail ud til alle tilmeldte ca. 10 dage før weekenden med praktisk information, program osv.

Vi glæder os til at se dig!

Print og tag med
Kender du nogen, der kunne have glæde af at deltage på Hørecamp?

Så giv dem denne invitation der også kan printes.

Lagt på 21. september 2021

Dagscamp for unge

Lagt på 16. september 2021

Hvis dit barn er generet af tinnitus

Hvordan kan du tale med dit barn om tinnitus, hvis det er generet af lyde i hovedet? Og hvad kan barnet eller den unge selv gøre for lindre tinnitus? Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge har tinnitus, men det er vigtigt at skelne imellem, om barnet blot kan høre lyde, der ikke kommer fra en lydkilde udefra, eller om barnet er generet af lydene. Mange børn og unge lever fint med tinnitus, men hvis barnet er generet, har det brug for hjælp og støtte. Sådan lyder det i et nyt dansk undervisningsmateriale til børn og unge samt deres forældre.

Fire letforståelige bøger

Indtil nu har der ikke været materiale på dansk, der henvender sig direkte til børn og unge med tinnitus, men nu har Materialecentret udgivet en serie, der består af bøgerne:

• ”Rosa og hendes lyd i ørerne – 5-8 år”
• ”Jeg har tinnitus – 8-12 år”
• ”Tinnitus – 12-16 år”
• ”Forældrehæfte – børn og unge med tinnitus, 5-16 år"

Bøgerne er udviklet af cand.mag i audiologopædi Lena Havtorn og ph.d i audiologopædi Susanne Steen Nemholt. Susanne står også bag den første danske ph.d om tinnitus og lydfølsomhed hos børn og unge. Bøgerne er desuden gennemlæst af overlæge ph.d Jesper Hvass Schmidt.

Høreforeningens hørekonsulent Anne Mette Kristensen har læst bøgerne:

- De nye bøger falder på et tørt sted, da vi indtil nu ikke har haft materiale på dansk, der henvender sig direkte til børn og unge. Det er nogle rigtig gode bøger, der forklarer tinnitus så børn i forskellige aldre og deres forældre kan forstå det og lærer, at tinnitus ikke er farligt, men hvis lydene generer, så er der masser af ting, man kan gøre for at få det bedre. Det er godt, at vi nu har noget materiale, vi kan henvise til, når forældre henvender sig. I Høreforeningen giver vi dem altid vejledning og råd med på vejen, men nu kan vi også anbefale bøger om emnet, som både børn og voksne i ro og mag kan sidde og læse i derhjemme, siger Anne Mette Kristensen.

Materialet er skrevet i et let forståeligt sprog og fint tilpasset de forskellige målgrupper. Forældrehæftet fortæller kortfattet om tinnitus hos børn og unge og om, hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn. Og ikke mindst om vigtigheden af at adskille sin egen bekymring fra barnets eventuelle bekymringer. Bøgerne til de forskellige aldersgrupper fortæller om tinnitus og giver en række råd til, hvordan barnet selv kan håndtere det i hverdagen. Der er også omtalt besøg hos ørelægen og en ”dame, der ved rigtig meget om øre-lyde”, som hørekonsulenten beskrives i bogen til de mindste. Bøgerne afsluttes med afslapningsøvelser og forskellige opgaver, der hjælper barnet til gode strategier, når tinnitus generer.

Bøgerne kan købes her hos Materialecentrets webshop

Lagt på 7. september 2021

Folkemøde Møn: Ordentlige vilkår for mennesker med høretab nu og i fremtiden

Denne weekend afholdes Folkemøde Møn efter et års corona-pause. Høreforeningen deltager igen med et telt med forskellige aktiviteter, og så sætter vi høreområdet til debat lørdag fra kl. 11-12 i Stege Kirke. Udover debatten har vi også en række andre ting på programmet, så læg vejen forbi. Her kan du se, hvad der kommer til at foregå:

Få målt hvor højt du spiller på din telefon

Ved du hvornår støj er skadelig og hvornår man kan få tinnitus?  Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO gambler 1,1 milliard unge med deres hørelse. Mød forsker og tinnitusekspert Susanne Nemholt og Høreforeningens frivillige og få en snak om støj, og hvordan du kan passe på din hørelse. Kom forbi Høreforeningens telt og få testet hvor højt du egentlig spiller. Mannequindukken Valdemar fra Aalborg Universitet kan måle lydstyrken på din telefon. Det sker på Folkemøde Møn fredag den 20. august kl. 9.30-15.00 i Høreforeningens telt på Storegade ud for klinikken ”Hørerøret”.

Få en gratis høreprøve

Hvis det kniber med at høre, er der også hjælp at hente hos Høreforeningen. Kom forbi Høreforeningens telt, hvor du mellem kl. 9-14 lørdag kan få en gratis vejledende høreprøve i klinikken ”Hørerøret”. Få også en snak om hørelse, tinnitus, høreapparater og høretekniske hjælpemidler. Hvornår bør man gå til ørelæge og hvad er forskellen på at få høreapparater i det offentlige og i det private? Hvad koster høreapparater og hvor længe skal man vente? Hør og se hvad skrivetolkning er og hvordan det bruges. Det sker på Folkemøde Møn lørdag den 21. august kl. 9.30-15.00 i Høreforeningens telt på Storegade ud for klinikken ”Hørerøret”.

Debat om ordentlige vilkår for mennesker med høretab – nu og i fremtiden

En ny høreklinik i Køge og andre initiativer er i gang på høreområdet i Region Sjælland. Det giver håb for borgere med høreproblemer, men ventetiden på høreapparater er stadig lang, fx er der over 1 års ventetid på høreklinikken i Nykøbing Falster. Høreområdet kræver fortsat politisk fokus og prioritering - hvordan sikrer vi nu og i fremtiden ordentlige vilkår for borgerne? Hør regionspolitikerne Gitte Louise Simoni (DF) og Jens Ravn (V) debattere dette med Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Det sker på Folkemøde Møn lørdag den 21. august kl. 11-12 i Stege Kirke.

Høreforeningens lokalafdelinger i Næstved, Guldborgsund, Lolland og Vordingborg deltager på Folkemøde Møn.

Lagt på 18. august 2021

Bestyrelsen i Sønderborg takker af: Vær med til at føre lokalafdelingen videre

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 7. september kl. 17-19, hvor Høreforeningen Sønderborg Lokalafdeling holder årsmøde på Det tidligere biblioteket, Salen, Kongevej 19, 6400 Sønderborg.

Efter flere aktive år ønsker bestyrelsen i Sønderborg at takke af, og vi vil gerne takke dem for deres indsats. Vi håber meget, at der vil være friske nye kræfter, der har lyst til at blive frivillig i lokalafdelingen og sikre, at Sønderborg Lokalafdeling forsætter. Som frivillig er du med til at gøre en forskel for mennesker med høreproblemer og øresygdomme.

Til årsmødet vil Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup fortælle om Høreforeningens arbejde med særligt fokus på Høreområdet i Region Syddanmark.    

Den foreløbige dagsorden til årsmødet:

1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af dagsorden
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
4. Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af bestyrelsessuppleanter
9. Valg af revisor
10. Valg af revisorsuppleant
11. Godkendelse af handleplan
12. Udpegninger til DH og andre repræsentationer
13. Eventuelt.

Høreforeningen er værter med sandwich, øl og vand.

Tilmelding til mariannetinnesen@gmail.com af hensyn til forplejningen. Medlemmer af Sønderborg Lokalafdeling modtager også en invitation via e-mail.

For mere information om bestyrelsesarbejdet i Høreforeningen kontakt gerne Kirsten Jensen på tlf.nr.: 53 29 45 00 eller Hans Chr. Schack på mail: mail@hcschack.dk eller tlf.nr.: 21 77 99 66

Lagt på 7. juli 2021

Danmarks første bootcamp for unge iværksættere med handicap ser dagens lys

Fra den 17. juni kan unge med handicap, der har en iværksætter i maven, tilmelde sig Danmarks første bootcamp for iværksætteri og handicap. Bootcampen løber af stablen den 4. oktober 2021 og forsætter de efterfølgende ti uger.

På det skræddersyede forløb kan deltagerne stifte bekendtskab med alt fra produktudvikling, støttemuligheder, økonomi, branding til netværksdannelse. Oplægsholderne er mange – og tæller bl.a. Mia Wagner, direktør for Nordic Female Founders, Palle Riismøller, direktør i Connect Danmark.

De unikke iværksættere

På bootcampen er fokus rettet mod det unikke. - Og det er unge med handicap trænet til at spotte gennem hele livet. Det mener en af initiativtagerne bag bootcampen, der selv har et hørehandicap, Signe Hartvig Daugaard, der er iværksætter og stifter af medievirksomheden Great Minority.

- Unge med handicap har mange gange unikke talenter. Og som iværksætter er det at være unik eller adskille sig på markedet essentielt, siger Signe Hartvig Daugaard. Hun er stifter af medievirksomheden Great Minority, der arbejder for en bedre og bredere repræsentation af minoriteter.

Tilmelding og praktisk info

Tilmeldingen til bootcampen åbner den 17. juni 2021 på bootcampens hjemmeside www.ivbootcamp.dk

Der er et deltager-gebyr på 500 kr. til materialer og undervisningsportal m.v. for bootcampen, der består af et 10-ugers skræddersyet kursusforløb, hvor unge med handicap mellem 18-30 år, kan prøve kræfter med iværksætteri. Målet med kurset er, at de unge kan blive afklaret med, om iværksætteri kunne blive en levevej for dem. På det skiftevis fysiske og digitale kursus, kan man fx møde Mia Wagner, direktør for Nordic Female Founders, Palle Riismøller, direktør i Connect Danmark. Bootcampen afholdes blandt andet i Symbion og på DTU Skylab.

Dansk Handicap Forbund er projektejer af bootcampen, som er støttet og finansieret af Tuborgfondet.

Læs mere i denne pressemeddelelse

Foto: Martin Bubandt

Lagt på 17. juni 2021

Region Syddanmark har vendt udviklingen

På tre år har Region Syddanmark formået at nedbringe deres ventetider på høreapparatbehandling markant, og fremstår i dag som det gode eksempel på, at resultaterne kommer, når den politiske vilje til forandring er til stede.

Den er blandt andet kommet efter Høreforeningen i flere omgange har været i dialog med regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og formanden for sundhedsudvalget Poul- Erik Svendsen (A). Ved sidste regionsvalg i 2017 gik Poul-Erik Svendsen også til valg med et løfte om max. 3 måneders ventetid på høreapparatbehandling.

Fra 2 år til 3 uger

I 2018 skulle borgerne i Region Syddanmark væbne sig med mere end almindelig god tålmodighed, hvis de havde brug for høreapparatbehandling på en af regionens klinikker. Dengang var ventetiden på mellem 1 og 2 år på klinikkerne i Sønderborg, Vejle, Odense og Esbjerg. I dag ser billedet helt anderledes ud med kun 3 ugers ventetid i Sønderborg og Esbjerg, 5 uger i Odense og 16 uger i Vejle.

”Det er virkelig godt gået af Region Syddanmark. Politikerne har givet området den opmærksomhed, som det har haft så hårdt brug for i en årrække, og nu ser vi resultaterne”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

I 2018 vedtog regionsrådet i Region Syddanmark en handleplan, der skulle nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling i regionen. Høreforeningen har gennem et vedholdende pres været med til at få afsat flere midler til området både via finansloven, hvor der i alt blev afsat 100 millioner kr. til ventetidsafvikling fra 2019-2022, og ved at motivere regionerne til også at bruge flere af deres ”egne” penge til ventetidsnedbringelse.

”Nu gælder det om at holde Region Syddanmark fast på den gode udvikling. Derfor vil vi fortsætte dialogen med dem, så vi sikrer, at de også har en plan, når pengene fra finansloven er brugt. Vi ser også ind i en fremtid med flere ældre og dermed statistisk set flere med nedsat hørelse. Derfor er det altafgørende, at der ikke hviles på laurbærrene, men også fremover afsættes de nødvendige ressourcer, hvor der tages hensyn til den demografiske udvikling. Det vil vi tage op med politikerne, blandt andet når vi til efteråret afholder valgmøder op til regionalvalget”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Se de aktuelle ventetider på de offentlige høreklinikker i hele landet her

Se pressemeddelelse fra Region Syddanmark

Lagt på 8. juni 2021

Sæt dagsordenen i den lokale presse

Høreforeningens lokalafdelinger i Region Syddanmark afholder pressekursus:

Tirsdag den 1. juni 2021 kl. 17.00 –21.00
Metal Koldings mødelokale
Esbjergvej 30 6000 Kolding

Kurset henvender sig til frivillige i Høreforeningen over hele landet. Det er gratis at deltage.

Om kurset

De lokale og regionale medier er centrale for at sætte sager på dagsordenen og påvirke den lokale politik.

Den mangeårige underviser og freelancejournalist Thomas Bjerg har arbejdet med lokalt pressearbejde for en række organisationer.

På kurset indfører han jer i pressens arbejde og giver tips og tricks til pressekontakt, læserbreve mm. Han tager udgangspunkt i aktuelle sager eller problemer, som I vil tage op lokalt. På kurset laver I sammen en plan for at fange mediernes interesse.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest tirsdag den 25. maj 2021 Kirsten Juul Jensen, formand for Høreforeningen lokalafdeling i Aabenraa, mail: kjj-ten@outlook.dk - tlf. 53 29 45 00 eller til Hans Chr. Schack mail: mail@hcschack.dk - tlf. 21 77 99 66.

Se invitation

Lagt på 17. maj 2021

Sound of Metal og Oh, it Hertz

Det hører til sjældenhederne, at vi bringer filmanmeldelser her på siden, men det gør vi i dag og endda hele to af slagsen. Der er nemlig to nye film, der begge beskæftiger sig med lyd og hørelse, men på hver deres måde. Nedenstående anmeldelser kan læses i deres helhed i næste nummer af medlemsbladet.

Sound of Metal

Uddrag af anmeldelse - skrevet af Benny Lauridsen

I den Oskarbelønnede film Sound of Metal finder du en benhård og komprimeret kamp for at blive sig selv efter et pludseligt dobbeltsidet høretab, en for hovedpersonen sej kamp for at lære igen at kommunikere og forbinde sig til andre.

På det ydre plan har vi trommeslageren Ruben og hans kæreste, der rejser rundt i USA fra den ene koncert med højlydt perfomance-punk efter den anden. Indtil det lige pludselig er slut, fordi han mister hørelsen og på kort tid mister alt. Sin hørelse, sin kunst, sin identitet, sin kæreste og sin selvforståelse.

Da Ruben ikke kan slippe længslen efter det liv, den kæreste, han havde før, han mistede hørelsen, sælger han alt for at få råd til CI-operationer. Han finder tilbage til dele af sit tidligere liv, blot for at finde ud af….ja, at intet længere er som det var.

Se den med din familie

Har du et høretab, så se filmen med din bedre halvdel, din familie, dine børn, dine venner, for den skildrer på fin vis de voldsomme psykologiske påvirkninger og tilvænninger et høretab kan medføre.

Sorgen over det tabte, rejsen ind i det nye – og også længslen tilbage til det måske for altid tabte udtrykkes på meget ærlig vis.

Og som betragter af Rubens liv over filmens næsten to timer lange fortælling, får vi ’lov til’ at veksle mellem normale lydbilleder, når vi betragter Rubens situation udefra, og det lidt han egentlig kan høre, når vi følger Ruben indefra, når vi så at sige ér i hans sko, hans høretab og hans fortvivlelse, og senere også i hans indre ro.

Denne bevægelse mellem normal lyd og høretab, og senere CI-lyd, virker meget kraftig i sig selv, og understøtter den smerte, vi oplever gennem et flot skuespil, der gør karakteren Ruben til én, vi nok håber det bedste for, men som vi også må erkende, må finde sin egen forløsning fra smerten over det tabte.

En flot, bevægende skildring i høj hastighed af en normalt langsommelig proces ind i og forbi et høretab og dets konsekvenser for alt og alle omkring og i vores hovedperson.

Sound of Metal fik en Oscar for bedste klipning, som danske Mikkel E.G. Nielsen står bag.

For en god ordens skyld, skal det siges, der er er taget fortolkningsmæssige friheder i filmen. For det første er pludseligt opstået høretab på begge ører på én gang noget, der sker ualmindeligt sjældent. Normalt vil et sådant høretab, om blot på det ene øre, blive fulgt af en grundig undersøgelse for at finde ud af, om det er muligt at redde noget af hørelsen. Og den i filmen valgte vej ind i behandling hos et center for døve, sker kun sjældent i virkelighedens verden.

Derudover kan vi nævne, at CI-behandling er gratis i Danmark, hvis man indstilles til det efter omfattende undersøgelser. CI kræver omfattende genoptræning og er altså ikke noget ”quick-fix”.

Hvor kan filmen ses

Sound of Metal kan i øjeblikket ses med danske undertekster i biografer over hele landet. Derudover kan den lejes på diverse streamingtjenester. 

Den 25. maj kl. 18.30 viser Grand Teatret i København filmen med undertekster for hørehæmmede. Det særlige ved denne type undertekster er, at der også tekstes lyde, der er væsentlige for handlingen og stemningen (fx. Det ringer på døren, telefonen ringer, knirkelyde, det tordner).

Se trailer her.

Oh, it Hertz

Uddrag af anmeldelse - skrevet af Benny Lauridsen

Hvilke lyde vil du helst høre, lige inden du dør? Det er et af de spørgsmål, der rejses i filmen Oh, it Hertz.

Instruktør Gunnar Hall Jensen sætter også fokus på lydvibrationers evne til at påvirke f.eks. væsker, og det simple faktum, at omkring tres procent af menneskets krop består af væske. Iblandt de mange overraskende iagttagelser i den næsten halvanden time lange film konstateres det nemlig, at vibrationer kan påvirke væsken i øjeæblet så meget, at vi oplever synshallucinationer i vort  periferiske udsyn på tilværelsen.

Et svar på det første spørgsmål må være op til betragteren, men spørgsmålets relevans kan blandt andet findes i, at man har fundet ud af, hørelsen er den sidste sans, der slukker i forbindelse med ens død.

I det hele taget er der i filmen en lang række interessante tilgange til fænomenet lyd. Det sker gennem en udvalgt personskare bestående af bl.a. en amerikansk undergrundsmusiker, der kommer til at fungere som bindeled mellem filmens andre personer. I sidstnævnte finder man bl.a. en professionel percussionist, der blev døv som 12-årig og nu hører lyde med sin krop. Du møder også den norske audiophile, der har bygget sit eget unikke musikanlæg, og som håber hans familie vil sørge for, han kan høre sin musik på hospitalet eller på hospicet, når han engang skal dø fra sin store samling af højtalere opbygget over et helt liv.

Der er også et meget kritisk syn på designet af de lyde, vi hører på hospitaler, som en kunstner har sat sig for at re-designe til langt mere behagelige lydbilleder end sygehusmaskiner der pinger og binger, og automatiske døre, der åbner og lukker. 

Hvor kan filmen ses

Oh, it Hertz blev vist på dette års CPH:DOX filmfestival. Høreforeningen har været i kontakt med CPH:DOX, der oplyser, at det desværre ikke er muligt at se den hverken i biografen eller via streaming, men at DR sandsynligvis viser den på et tidspunkt.

Indtil da må man nøjes med traileren, som kan ses her.

Lagt på 12. maj 2021

I dag er det "store hyledag"

Den årlige test af det nationale varslingssystem kommer til at foregå på den måde, at der fra kl. 12 vil lyde tre signaler:

• En varslingssirene
• En gentagelse efter ca. tre minutter
• Et afvarslingssignal efter yderligere tre minutter

Testen afsluttes ca. kl. 12.08.

Bliv varslet via mobilen

Hvis din hørenedsættelse forhindrer dig i at høre sirenen, eller du blot ønsker en ekstra sikkerhed, kan du downloade en app med mobilvarsling. Mobilvarsling kan bruges af alle, og systemet kan sende beskeder af ubegrænset længde. Man kan altså få mere specifik information, også fordi der er mulighed for kun at tilmelde sig varslinger i specifikke kommuner, eller i den kommune hvor man befinder sig, ved hjælp af GPS. Til gengæld kræver Mobilvarsling, at modtageren har dataforbindelse til sin telefon.

En anden mulighed er at blive varslet via SMS. SMS-varsling er kun for døve, mennesker med svær hørenedsættelse og døvblevne. Hvis man tilhører en af disse grupper kan man tilmelde sig ordningen på Borger.dk. Da sms’er har en begrænset længde, er informationsindholdet i beskederne også begrænset. Til gengæld er sms’er ikke afhængige af dataforbindelse på modtagerens telefon. 

Hvis sirenen lyder på andre dage

Da vi jo heldigvis lever i fredstid, bruges sirenerne typisk til at varsle, hvis der eksempelvis er brande, der udvikler farlig røg for beboere i området. Hører man sirenerne hyle, bør man hverken ringe 112 eller 114. I stedet skal man gå indenfor og lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg. Herefter skal man tænde for DR eller TV2, som bringer meddelelser om, hvad der foregår, og hvordan man skal forholde sig.

Alarmering af mennesker med hørenedsættelse under krigens tid

Alarmering, når man ikke kan høre, var et debatemne under anden verdenskrig. Politiinspektør Dahl udtalte i "Socialdemokraten", at tunghøre og døve jo måtte følge med strømmen mod beskyttelsesanlæggene, hvis alarmen gik, mens de var på gaden og ellers forvare sig på "husvagterne", der bl.a. havde til opgave at sikre, at alle svagelige blev bragt i sikkerhed. Høreforeningen tilføjede det råd at lave aftaler med husvagten og måske gøre som i England, hvor folk bandt en snor i dynen, der nåede helt ud gennem postkassen, så vagten kunne trække dynen af ved luftalarm!

Kilde: "Fra hørerør til talerør", Høreforeningens 100 års jubilæumsblad, 2012.

Lagt på 5. maj 2021

Tinnitusudvalget søger nyt medlem

Har du lyst til at arbejde med et område, der berører omkring 600.000 danskere? Høreforeningens Tinnitusudvalg søger et nyt medlem, der vil være med til at hjælpe tinnitusramte.

Udvalget arbejder for at lindre tinnitusramte medlemmers situation ved at være ajour med relevante forskningsresultater, behandlingssteder og -måder. Vi arbejder på at udbrede kendskabet til tinnitus – diagnostik, behandling og forebyggelse.

Desuden afholder udvalget temadage for at informere om de nyeste forskningsresultater og behandlingsmuligheder.

Vi ønsker, at du skriver en ansøgning, hvor du forholder dig til vores formål, hvem du er, og hvad du brænder for i forhold til dette område såvel som arbejdet i udvalget.

Kontakt Jeppe Overgaard, der er hovedbestyrelsens repræsentant i Tinnitusudvalget på: jovergaard@youmail.dk  eller på tlf. 40 74 36 15.

Læs mere om tinnitus her.

Lagt på 14. april 2021

Skal du med på sommerens fedeste ungdomslejr?

Høreforeningens ungdomslejr er for unge mellem 18-35 år med høretab, tinnitus eller menière. Ungdomslejren (også kaldet UL) finder sted fra torsdag den 5. august kl. 17 til søndag den 8. august kl. 13 på Castberggård Højskole udenfor Hedensted.

Her vil du møde nye mennesker med lignende høreproblemer som dig selv. Sammen vil vi blive klogere på vores hørelse. Vi kan dele erfaringer, blive opdateret indenfor høreområdet og samtidig få både fysiske og mentale udfordringer af den sjove slags.

Pris og tilmelding

OPDATERING: Alle pladser er til UL21 er nu besat. Hvis du ønsker at komme på venteliste til eventuelle afbud, så send en mail herom til ldn@hoereforeningen.dk

Deltagerprisen er 800 kr. for medlemmer af Høreforeningen og 1350 kr. for ikke-medlemmer (bliv medlem af Høreforeningen for kun 305 kr. og spar 245 kr.). Du betaler og sørger selv for din transport til og fra Castberggård Højskole.

Ungdomslejren og coronavirus

Vi følger naturligvis myndighedernes krav og anbefalinger på daværende tidspunkt. Skulle situationen med coronavirus ikke tillade at gennemføre ungdomslejren, vil du få dine penge tilbage. Du kan derfor trygt tilmelde dig!

Vi glæder os til at se dig!

Glade hilsner fra
UL2021 planlægningsgruppen

Lagt på 24. marts 2021 - Opdateret 10. maj 2021

Ingen skal stå alene med ensomhed

Ingen skal stå alene. Det er både verdensmålenes mantra og kernen i Folkebevægelsen mod Ensomheds arbejde, som Høreforeningen er en del af. Folkebevægelsen mod Ensomhed arbejder konkret med disse 4 verdensmål:

Mål 3 ”Sundhed og trivsel”, mål 10 ”Mindre ulighed”, mål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund” og mål 17 ”Partnerskaber”. Som eksempel kan det nævnes, at der arbejdes med mål 11 gennem "Danmark spiser sammen"-initiativet, som Høreforeningen også har været med til at udbrede.

Her kan du læse mere om Folkebevægelsen mod Ensomheds bidrag til verdensmålene.

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Målene skal frem til 2030 være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og klimaet.

Stærkere Sammen

Høreforeningen arbejder på mange fronter med at mindske ensomhed. Fx gennem fællesskabsprojektet #StærkereSammen. Her kæmper handicaporganisationerne for, at hele samfundet står sammen og får alle med i fællesskabet.

Høreforeningen har nogle konkrete projekter under #StærkereSammen, blandt andet virtuelle fællesskaber med hørehensyn og gratis psykolog- og socialrådgiverhjælp.

Læs mere om #StærkereSammen

Lagt på 22. marts 2021

Tilgængelighedsudvalget søger nye frivillige kræfter

Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg (HTU) har i øjeblikket 3 medlemmer, vi søger derfor flere frivillige, der har lyst til at gå ind i arbejdet. Vi har fokus på tilgængelighed - herunder tekstning, tekniske hjælpemidler og støjforebyggelse for alle med lyd- og høreproblemer.

Teleslynger eller lignende teknisk udstyr skal være til rådighed i lokaler, hvor mennesker forsamles, som f.eks. biografer, kirker og foredragssale. Vi arbejder for støjforebyggelse i alle sammenhænge, både ved at have fokus på god akustik og på at mindske risikoen for høreskader ved anvendelse af musikafspillere og maskiner. Vi yder konsulentbistand ved nybyggeri, renovering og indretning af institutioner.

Arbejdet med tilgængelighed omfatter også varslingssystemer, alarm 112, samt kommunikation med skadestue og lægevagt.

Undertekster på dansksprogede TV-programmer, film og videoer på nettet er et stort fokusområde, hvor vi arbejder for fuld tekstning på alle kanaler. Dertil kommer dæmpning af baggrundsstøj på TV og radio eller at den enkelte bruger gives mulighed for at fjerne støjen.

Hvem søger vi?

Vi søger flere kræfter, gerne med kendskab til høreområdet, men det vigtigste er, at du har interesse for arbejdet. Vi efterspørger især kompetencer i støjforebyggelse, akustik og tilgængelighed i kollektiv transport samt frivillige, der har gode evner i forhold til at igangsætte udstillinger og holde foredrag.

Derudover vægter vi gode samarbejdsevner, at du er åben og tillidsfuld. Du bør have kendskab til IT på brugerniveau. Det er et krav, at du er (eller bliver) medlem af Høreforeningen.

Er du interesseret eller ønsker du blot at høre mere, så skriv til os på: htu@hoereforeningen.dk

Lagt på 18. marts 2020

Ole Matthesen er blevet æresmedlem

Hovedbestyrelsen har udnævnt Ole Matthesen til æresmedlem i Høreforeningen. Vores nye æresmedlem har netop fået besked samt modtaget en buket blomster. Han vil blive fejret på sekretariatet på et senere tidspunkt.

Ole Matthesen har haft et mangeårigt og stærkt engagement på mange forskellige poster i Høreforeningen, herunder både som næstformand og konstitueret formand. Derfor har hovedbestyrelsen i lyset af hans ekstraordinære indsats for Høreforeningen besluttet at udnævne ham til æresmedlem.

Ole Matthesen er i dag formand for vores Høreapparat- og rehabiliteringsudvalg.

Høreforeningen har hermed fire nulevende æresmedlemmer, nemlig Carsten Hussing fra Tilgængelighedsudvalget, tidligere landsformand - og i oktober 100-års fødselar - H.M. Møller, tidligere landsformand Finn Glud Konradsen, og så nu også Ole Matthesen.

Derudover blev nu afdøde Svend Stennicke Larsen, der var formand for Roskilde Lokalafdeling, æresmedlem i 2020.

Lagt på 17. marts 2021

Lær at bruge Zoom med Høreforeningen

Høreforeningen har igennem de seneste måneder afholdt en lang række virtuelle arrangementer på mødeplatformen Zoom. Hvis du er medlem hos os, og vi har din korrekte e-mail, så har du modtaget invitationer til disse arrangementer, som har budt på alt fra afspændingsøvelser, julebanko og nytårskur til hørefaglige foredrag om fx høreudfordringer i en coronatid, Cochlear Implant og tinnitus.

Arrangementerne er en stor succes, men vi vil gerne give endnu flere muligheden for at deltage.

Så hvis du endnu ikke har deltaget i et af vores Zoom-arrangementer - måske fordi du er usikker på, om du har det rigtige udstyr eller fordi du ikke ved, om du kan finde ud af det - så har vi et tilbud til dig:

Medlemmer af Høreforeningen kan få hjælp til at komme i gang med at bruge Zoom, og vi har uddannet en række superbrugere, der er klar til at hjælpe. Langt de fleste vi hjælper, lykkes med at komme på og har glæde af at deltage i vores arrangementer.

Er du interesseret i at prøve Zoom, men ønsker hjælp til at komme i gang, så kontakt vores organisationskonsulent Linda for mere information: ldn@hoereforeningen.dk eller tlf. 30 73 93 99.

Vi har også udviklet en række guides, hvor vi skridt for skridt viser, hvordan man deltager i et Zoommøde. Du finder vores guides til at bruge Zoom her.

Se også vores tilbud om fjernskrivetolkning af virtuelle møder (vores egne arrangementer er altid med skrivetolkning.)

Lagt på 11. marts 2021

Oticon fortsætter som batterileverandør

Høreapparatfirmaet Oticon skal fortsat forsyne danske høreapparatbrugere med batterier. Både batterier og slanger er gratis for høreapparatbrugeren. Den nye aftale løber frem til marts 2025.

Batterier til alle slags høreapparater

På www.oticon.dk/bestil-batterier kan du bestille batterier, som passer til alle slags høreapparater eller CI udleveret i Danmark - uanset fabrikant og høreapparatmodel. Du kan også bestille slanger samt batterier til tilbehør, som fx en fjernbetjening.

Batterier og forbrugsdele betales af regionerne og leveres direkte til din hjemmeadresse. Ordrer modtaget inden kl. 12 sendes med posten samme dag.

Bemærk, at der gælder særlige regler for høreapparater med genopladelige batterier, for yderligere information om dette skal du kontakte din høreklinik.

Sådan bestiller du nye batterier

Gå ind på hjemmesiden www.oticon.dk/bestil-batterier og udfyld bestillingsformularen.

Du kan også bestille via telefon 53 53 00 60 på hverdage mellem kl. 8-16.

I nogle kommuner er det endvidere muligt at afhente batterier på lokale udleveringssteder. Kontakt dit lokale kommunikationscenter, hvis du er i tvivl om, hvordan du får batterier til dit høreapparat, der hvor du bor.

Lagt på 11. marts 2021

Zoom ind på høretab og familie- og skoleliv

Høreforeningen inviterer til gratis virtuelt foredrag  14. og 21. marts kl. 10 – 11 med eksperterne Petra Patzwaldt & Anne Haven, som kommer med nyttig viden, gode fif, oplæg til debat og gode råd til din formiddagskaffe - selve kaffen må du dog selv stå for.

Petra og Anne vil de to søndage komme omkring emner som god skolestart, hvordan sikres mit barn den fornødne høreomsorg i skolen, og hvordan kan familielivet holdes i balance, så slagside undgås for forældre, søskende og for barnet, som har funktionsnedsættelsen.

Det er muligt på forhånd at sende ønsker til tematikker, man gerne vil have de kommer omkring i løbet af foredragene.

Læs mere zoom-søndagene og tilmeld jer her.

Om oplægsholderne

Anne Haven er talehørekonsulent og har i en årrække arbejdet med børn og unge med høretab som underviser og vejleder samt som hørepædagog tilknyttet audiologisk afdeling. Anne afholder endvidere kurser for børn, forældre og professionelle og har medvirket til udgivelse af forskellige publikationer og faglitteratur. Anne har mere end 20 års erfaring og er i dag ansat ved Taleinstituttet Aalborg.

Petra Patzwaldt er læreruddannet og desuden autoriseret psykolog med privat praksis i Aalborg. Petra har bred erfaring med børn og unge med særlige behov, både som underviser og som psykolog. Derudover har hun indgående erfaring med de belastninger, som sekundært kan ramme såvel børn i udfordrende læringssituationer som familien i øvrigt – herunder hvordan den kommunale praksis typisk fungerer. Petra har tidligere lavet oplæg for forældre i forbindelse med Børnehørekursus.


Lagt på 8. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Høretekniske hjælpemidler til dig

Selvom du har velfungerende høreapparater, kan du godt opleve, at der er situationer, hvor du stadig har svært ved at høre. Her kan høretekniske hjælpemidler være en god løsning.

Men hvad findes der af forskellige høretekniske hjælpemidler, og hvordan får man fat i dem?

Det har vi spurgt hørekonsulent Anne Marie Nissen fra CKV i Odense om. I videoen herunder viser hun en række hjælpemidler og forklarer, i hvilke situationer de kan bruges. Hun fortæller også om, hvordan man får de hjælpemidler, man har brug for:

Brug hjælpemidler til dine virtuelle møder

Når vi mødes online, kan man også have brug for hjælpemidler og forskelligt teknik for at få det fulde udbytte af mødet. I videoen herunder fortæller Anne Marie Nissen om tips, tricks og hjælpemidler til virtuelle møder:

Vær også opmærksom på, at du har mulighed for at få fjernskrivetolkning til virtuelle møder.

Videoerne er produceret i anledning af Verdens Høredag 2021.

Lagt på 4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Vi kan ikke længere vende det døve øre til høretab

Hvert år koster utilstrækkelig forebyggelse og behandling af hørenedsættelse verden gigantiske 1 trillion amerikanske dollars. Det vil sige 1 milliard milliarder dollars. Det vurderer verdenssundhedsorganisationen WHO i deres nye rapport ”World Report on Hearing”, der så dagens lys på Verdens Høredag.

Udover den astronomiske økonomiske regning, når høretab ikke håndteres, så medfører det også en lang række andre konsekvenser, der ikke kan gøres op i penge, fx tab af kommunikation, uddannelse og social interaktion.

Den demografiske udvikling gør ikke sagen bedre, da man med aldrende befolkninger forventer stigninger i antallet af mennesker med hørenedsættelse. I dag har over 1.5 milliard mennesker på verdensplan høretab (i varierende grad). WHO estimerer, at det tal kan vokse til 2.5 milliarder i 2050.

Investering frem for udgift

World Report on Hearing præsenterer en række tiltag og strategier som medlemslandene kan iværksætte for at sikre forebyggelse og adgang til behandling til alle, der har brug for det. WHO påpeger, at behandling af sygdom og handicap ikke bør ses som en udgift, men som en investering i en mere sikker, retfærdig og blomstrende verden. Vi kan ikke længere vende det døve øre til høretab, som organisationen siger.

Målet med World Report on Hearing er at gøre hørerehabilitering til en global sundhedsprioritet.

Rapportens hovedanbefalinger til de nationale sundhedsvæsener:

1. Integrer hørerehabilitering i sundhedssektoren
2. Styrk sundhedssystemerne, så hørerehabilitering fungerer på alle niveauer og i alle sektorer
3. Lav informationskampagner om hørenedsættelse og tabuer herom
4. Sæt mål for forebyggelse og behandling, monitorer og evaluer
5. Lav en national forskningsstrategi på høreområdet

Læs World Report on Hearing her.

Lagt på 4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: God viden og politisk debat

Af Irene Scharbau

Debatten om høreområdet plejer at foregå på Christiansborg på Verdens Høredag, Sidste år blev den aflyst på grund af brand. I år var arrangementet af gode grunde virtuelt. Det fungerede fint at indkalde eksperter og politikere til live-streaming fra Axion studiet på Nørrebro. Bo Bredsgaard Lund (Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering) var ordstyrer, og Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup var med-moderator, oplægsholder og udfordrede regionspolitikerne.

Sundhedsøkonomi

Først gav professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg et oplæg, der påviste, at Finansministeriet ikke i tilstrækkelig grad regner med den tilvækst i sundhedsudgifter, der kommer i fremtiden, herunder på høreområdet. For nok kan man regne med den demografiske udvikling, og der ser ud til at komme en del flere ældre i de kommende årtier. Men trods en stigende levealder, så belaster de +80-årige fortsat sundhedssystemet mest.

- De penge, der sættes af i den såkaldte DREAM-model, er det, man kalder ’best case’. Det skal ikke gå meget galt, før der er underskud på ressourcerne, sagde Jakob Kjellberg.

Udviklingen viser nemlig, at så sunde er de ældre heller ikke. Og de er undervurderet i de eksisterende beregninger. Boomer-generationen (68’erne) vil fx stille flere krav til sundhedsvæsenet. Belastningen vil vokse, og der skal flere penge til.

Brugerbetaling giver ulighed

Hvordan høreområdet vil positionere sig i det slagsmål, er et godt spørgsmål.

Jakob Kjellberg fortalte om regionernes nye Behandlingsråd, som skal prioritere og sikre, at der kommer mest sundhed for pengene og bedst udnyttelse af teknologi. Han så også brugerbetaling som en uundgåelig diskussion.

- Den er et politisk valg, som er i konflikt med social lighed. Brugerbetaling har en social slagside. Indfører man den, får de mest udsatte ikke behandling, sagde professoren og tilføjede, at ventetider også har en slagside af den mere geografiske slags, da man ikke kan tiltrække arbejdskraft ligeligt fordelt i landet.

Han vurderede, at der kommer flere penge gennem de almindelige stigninger i sundheds-budgetterne, men de vil være færre, end der er brug for.

 - Høreområdet bør nok have en særstatus. For det vil ikke kunne hænge sammen, med mindre man gør noget særligt, sagde han.

Digital visitation på høreområdet

Herefter fortalte Lene Dahl Siggaard , speciallæge fra Audiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital om projekt InHear, de netop har sat i gang med 750 deltagere. Projektet er en del af kvalitetsforbedringerne fra Sundhedsministeriet, som blev sat i gang i 2019. I InHear får patienterne en kvalificeret undersøgelse/høreprøve af en audiologi-assistent, som sendes videres til digital vurdering af fire ørelæger/medicinske audiologer, så patienten allerede ved andet besøg kan få tilpasset og udleveret sine høreapparater.

Branchen har længe ønsket digital visitering, og Lene Dahl Siggaard redegjorde for, hvordan man bl.a. tester patienterne igen efter nogle måneder hos almindelige ørelæger for at vurdere, om de første undersøgelser kvalitetsmæssigt var i orden. En del af projektet er også at finde ud af datahåndtering.

- Vi skal se på, om det kan afkorte ventelisterne at spare patienter og system for unødvendig behandling, sagde Lene Dahl Siggaard, der forventer at have resultater en gang i 2022.

Ventetiden en udfordring

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup kom derefter ind på det bekymrende i, at vi får flere med nedsat hørelse i fremtiden.

- WHO siger i dag, at det er 1 ud af 5. Men frem mod 2050 er det 1 ud af 4 på grund af markant flere ældre og fordi vi ikke er gode til at passe på vores hørelse, sagde hun.

Og derfor er de lange ventetider en udfordring. Landsformanden benyttede sin taletid til at gennemgå de forskellige regioners ventetider og roste de fleste for at have rykket i den rigtige retning. Bortset fra Region Midtjylland, hvor det går den gale vej.

- Vi er i dialog, men når det gælder mennesker med komplicerede høretab, så har I svigtet, sagde Majbritt Garbul Tobberup til Midtjylland.

Forskel på hospitaler

Hun roste Region Sjælland for at have brugt mange ressourcer på at få ventetiderne ned, og Hovedstaden for at fjerne ventetiden på Bispebjerg.

- Men hvorfor er der så stor ventetid på Hillerød? Vi ønsker et større samarbejde mellem hospitalerne i hovedstaden, sagde hun og roste derefter Region Syddanmark for at være nede på niveau med behandlingsgarantien.

Hun gjorde desuden opmærksom på, at høreapparater ikke gør det alene. At høre-rehabilitering også er høretekniske hjælpemidler, kommunikationstræning, psykosociale og pædagogiske indsatser, fysioterapi mv.

Behandlingsgaranti

- Der er brug for alle ressourcer. Og jeg er glad for, at Jakob Kjellberg siger, at brugerbetaling giver ulighed. Der skal være lighed på høreområdet, sagde landsformanden og kom ind på en anden ulighed:

Behandlingsgarantien. For den findes ikke på høreområdet, selv om hurtig behandling vil give en stor, samfundsøkonomisk fordel. Som WHO oplyser, stiger risikoen for følgesygdomme ved ubehandlede høretab, og det er dyrt.

- Høretab er en varig funktionsnedsættelse og et kommunikationshandicap. Det tangerer diskrimination, at vi ikke har behandlingsgaranti på høreapparatbehandling, sagde hun og efterlyste, hvad regionspolitikerne vil gøre for at få behandlingsgaranti på høreområdet.

Politisk debat

Og politik var netop næste punkt på dagens program. Fire regionspolitikere, heraf to regionsformænd, deltog i online-udsendelsen.

Regionsformand i Nordjylland Ulla Astman (S) og regionsrådsmedlem Gitte Simoni (DF) fra Region Sjælland var de første på banen. Ulla Astman meldte ud, at hun ikke vil love en behandlingsgaranti, da det er Folketingets opgave.

- Det vil klinge hult. Det er ikke den rigtige vej at gå, så mister vi fokus og pengene går de forkerte steder hed. Der er behov for innovation og omorganisering. Jeg tror mere på det politiske fokus, at vi sikrer midler i takt med den demografiske udvikling, sagde hun.

Gitte Simoni sagde derimod, at hun gik til valg i 2017 på en behandlingsgaranti.

- Vi vil have ventetiden ned på fire uger. Det er målet. Der skal ikke være forskel på ører og ødelagte knæ. Det er ikke altid pengene, der gør det. Vi skal også se på struktur og udnyttelse af ressourcer, sagde hun.
Flere midler

På spørgsmålet om de vil kæmpe for flere midler til høreområdet, sagde Ulla Astman, at der er et ønske i Nordjylland om flere ressourcer ud over det demografiske, som de vil gå til forhandling med.

- Vi har et underfinansieret sundhedsvæsen, og vi ser en stor efterspørgsel på den teknologiske udvikling, som ikke er sat af i Finansministeriets regnemodeller.

Gitte Simoni sagde, at man aldrig kommer ned i ventetid, hvis man ikke kæmper.

- Høreområdet har en negativ særstatus – uden behandlingsgaranti. Vi gør meget, har bevilget 27 millioner over 3 år, efter Høreforeningen bankede på døren. Vi skylder borgerne at kæmpe, sagde hun.

Den længste ventetid

Til sidst kom turen til  Anders Kühnau (S), Regionsrådsformand i Region Midtjylland og Karin Friis Bach (RV) fra Region Hovedstaden, der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Anders Kühnau blev hilst velkommen af Høreforeningens formand:

- Tillykke, I har landets længste ventetid. Den er steget i perioden. Jeg ved godt, der ikke er hjerte/smerte i høreproblemer, men ikke at kunne høre er lige så invaliderende som andre lidelser. Det er ikke OK, at mennesker med komplicerede høretab har 86 ugers ventetid, sagde hun.

Regionsformanden svarede, at han godt var klar over det. Men at ventetiden faldt for 2019-20. Man kunne dog ikke opretholde det med Covid-19.

- Det er ikke rigtigt, at vi ikke vil investere penge, vi har selv investeret 3 millioner kroner. Vi prioriterer der, hvor der er demografisk vækst, sagde Anders Kühnau.

Aldrig penge nok

Han forventede, at regionen vil prioritere høreområdet højere i fremtiden. Og at der ville komme flere penge til området med befolkningsudviklingen.

- Men vi har aldrig fået de penge, vi har brug for, selv om det er gået bedre de senere år. Vi kunne bruge hele statsbudgettet på sundhed, sagde han og henviste i øvrigt til regionens borgerdesignprojekt med forbedringer til høreområdet.

Karin Friis Bach fra Region Hovedstaden sagde, at hun mener, det vil være et rigidt system at styre, hvis staten øremærkede midler til høreområdet.

- Vi har helt sikkert fået fokus på området, men vi ønsker et samlet beløb, vi selv kan styre, sagde hun.

Vil undersøge forskelle

Region Hovedstaden har også brugt penge på at få ventetiden ned. Den store forskel på Bispebjergs og Hillerøds audiologiske afdelinger skal nu tages op i sundhedsudvalget.

- Vi kan ikke blive ved med at se på det. Måske skal vi have en central visitation. Der må være strukturelle udfordringer, og vi må se på organiseringen, sagde Karin Friis Bach.

Hun regnede ikke med, at indførelsen af nye kvalitetskrav vil øge ventetiden.

- Men vejen for patienterne er kompleks. Der er mange aktører på området og stærke holdninger. Vi skal sikre dialog, så vi trækker på samme hammel, sagde hun.

Statistik:

Sundhedsstyrelsen anslår, at 720.000 personer har et høretab i Danmark. Det tal vil vokse frem mod 2030, hvor vi ifølge Danmarks Statistik vil få over 200.000 flere borgere over 65 år. Det betyder, at langt flere vil få behov for et høreapparat de kommende år. Det kan give pres på ventetiderne og blive en kapacitetsudfordring.

Videohilsen fra WHO

Det er verdenssundhedsorganisationen WHO, som har udnævnt 3. marts til Verdens Høredag. Deltagerne på det digitale valgkampsmøde fik en hilsen fra Satish Mishra på WHO’s tekniske kontor i København. Han fortalte, at 196 millioner europæere har problemer med hørelsen. En ny rapport viser, at det ikke blot er de ældre, der har høretab, men også børn og unge, som får problemer af infektioner og høj musik.

På tre områder kan man faktisk afhjælpe mange høreproblemer i verden:

1: 60 procent af alle børns høretab kan forebygges. Det gælder røde hunde, meningitis og øreinfektioner. Desuden er det afgørende at forebygge skader fra høj musik og lyd.

2: Ved tidligt at identificere høreproblemer og med systematisk screening kan man afhjælpe mange af de senfølger, der er ved ubehandlede høretab. Her nævnte Mishra telemedicin som en vigtig løsning.

3: Rettidig behandling og rehabilitering, brug af høretekniske hjælpemidler, tegnsprog og mundaflæsning kan også afhjælpe de følger, der er ved høreproblemer, som fx social isolation, kognitiv tilbagegang mv.

- Der er behov for at styrke sundhedssystemerne på dette område. Og omkostningsmæssigt er det godt. For hver dollar, man giver ud, kommer der 31 dollar retur i sparede, andre sundhedsudgifter.

Prisen for intet at gøre er dyr. Ikke mindst i disse covid-19-tider, hvor det er vigtigt at kunne høre for at holde kontakten til dem, man elsker, lød det fra WHO.

Se WHO's videohilsen her:

Lagt på 4. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Café Hvabehar

Et veloplagt panel bestående af skuespiller Lisbet Dahl, tegner og forfatter Nikoline Werdelin, komiker Dan Andersen og Høreforeningens landsformand diskuterer dine høredilemmaer, når Høreforeningen præsenterer Café Hvabehar - et talkshow, der kommer vidt omkring.

Skal høreapparaterne både med på date og helt med ind i soveværelset? Hvad gør man, når man er kommet til at love noget, fordi man har hørt forkert? Hvordan tackler man en svigermor, der ikke tager hensyn til ens hørenedsættelse? Og hvordan med kollegerne på jobbet, der snakker ørerne af en i frokostpausen? Eller folk der bliver sure på en i supermarkedet, fordi man ikke kan høre, hvad de siger med mundbind på?

Se panelets gode og sjove bud i Café Hvabehar. Alle i panelet har hørenedsættelse og byder ind med egne erfaringer.

Se Café Hvabehar her:

Lagt på 3. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Når mundbind spiser konsonanterne

I anledning af Verdens Høredag gæstede Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og Oticons chefaudiolog Thomas Behrens her til morgen TV2's Go'Morgen Danmark. Emnet var, hvor svært det er at have en hørenedsættelse, når alle bruger mundbind.

- Det er en kæmpe udfordring. Fx har jeg oplevet at være hos lægen og bagefter på apoteket, og det var først, da jeg kom hjem og googlede det, der stod på pilleæsken, at jeg forstod, hvad lægen mente jeg havde, fortalte Høreforeningens landsformand i indslaget.

Hun har fuld forståelse for nødvendigheden af mundbind, visir og plexiglas, men oplever konstant at komme på overarbejde for at få mening ud af det sagte:

- Ordet tomater bliver fx til "omater", og jeg tænker, hvad er det I snakker om? Hjernen knokler for at fylde det ind, der mangler, og så er man jo træt efter en dag på den måde, fortalte hun.

Når vi taler med mundbind på, "spiser" mundbindet konsonanterne, og når konsonanterne bliver meget svagere, er de slet ikke hørbare for mennesker med milde til moderate høretab. Derudover giver mundbindene ikke mulighed for at aflæse mundbevægelser for at få information om konsonanterne.

Billedet herunder viser, hvordan konsonanterne forsvinder illustreret ved det efterhånden meget velkendte ord samfundssind, der ender med at blive til "amundind":

Mundbind giver 2 ud af 3 danskere høreudfordringer

Det er ikke kun et problem for mennesker med hørenedsættelse, at vi lever i mundbindstider. Under Corona-krisen er flere danskere blevet mere opmærksomme på deres hørelse. En ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Oticon viser, at 2 ud af 3 danskere oplever, at det er svært at høre, når der bruges mundbind (graden er varierende).

I situationer med baggrundsstøj, og når vi overholder 2 meters afstand til dem, vi taler med, er der særligt problemer.

Gode råd

Vi skal sandsynligvis leve med mundbind, visir og plexiglas et stykke tid endnu. Men hvad kan vi så gøre for at lette kommunikationen?

- Tal langsomt og tydeligt med god stemmeføring, undgå at råbe, og benyt meget gerne de lyseblå engangsbind, da de giver bedre lyd end stofbind, lyder rådet fra Thomas Behrens fra Oticon.

Høreforeningens landsformand opfordrede folk til at benytte visir, så man kan mundaflæse og gjorde også opmærksom på Høreforeningens gode kommunikationsråd ved brug af mundbind.

Indslaget i Go'Morgen Danmark blev vist i dag kl. 7.10 på TV2 og kan også ses på TV2 Play (kræver abonnement).

Lagt på 3. marts 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Koncert med Isabel Schwartzbach

Se eller gense Isabel Schwartzbachs nytårskoncert, som blev afholdt under Høreforeningens digitale nytårskur i januar. Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

Se koncerten her:

Foto: Simone Thorsteinsson

Lagt på 2. marts 2021

Annette Egeskov Storgaard er Årets frivillig 2021

Det er ikke nemt at fejre ildsjæle i disse tider, men en lille fejring blev det alligevel til, da navnet på Årets frivillig 2021 i Høreforeningen blev offentliggjort.

Valget er i år faldet på Annette Egeskov Storgaard, der er formand for vores lokalafdeling i Egedal-Furesø.

Annette fik i dag prisen og blomster overrakt til en lille sammenkomst på Høreforeningens sekretariat – med coronahensyn, naturligvis. Når forholdene tillader det, vil hun blive fejret på behørig vis i sin lokalafdeling, hvor hun også vil få overrakt den gave, der følger med prisen.

Det er Høreforeningens hovedbestyrelse der efter indstilling fra priskomitéen vælger Årets frivillig. Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen.

Her kan du se en lille video fra fejringen på Høreforeningens sekretariat i Taastrup:

Energisk, inspirerende og vellidt

Priskomitéen giver følgende begrundelse for valget: Ud fra indstillingerne fremstår Annette Egeskov Storgaard som en energisk, entusiastisk og inspirerende frivillig, der arbejder dedikeret for at have en velfungerende lokalafdeling, der dækker et stort geografisk område. Hun er vellidt af mange og beskrives som et meget omsorgsfuldt og betænksomt menneske. En ildsjæl, der virkelig brænder for frivilligt arbejde for mennesker med lyd- og høreproblemer. Og det gør hun gerne ved at samarbejde med andre lokalafdelinger, foreninger og ikke mindst kommunen. Ligeledes har lokalafdelingen formået at holde et højt aktivitetsniveau, trods de udfordringer og den usikkerhed, der har præget 2020 grundet COVID-19. Priskomitéen finder, at Annette er en inspiration for andre til at fortsætte det vigtige lokale arbejde, selv når der er store uforudsete benspænd. Det finder vi vigtigt i disse tider, hvor mange lokalafdelinger naturligt nok har haft svært ved at agere i den nye virkelighed.

Stort tillykke med prisen, Annette!

Lagt på 25. februar 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Talkshow med høredilemmaer og underholdning til dig

Tiderne er som bekendt fortsat ikke til at mødes fysisk, men det skal ikke forhindre os i at fejre Verdens Høredag den 3. marts med maner!

I år går Verdens Høredag derfor digitalt, og vi har et program klar, der både byder på kulturoplevelser, grin, gode råd, indsigt og politisk debat.

Så mens vi venter på, at vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til en mere normal verden, håber vi, at I vil fordrive lidt af tiden med vores digitale Verdens Høredag.

Vi tyvstarter allerede den 2. marts, hvor du kan se eller gense nytårskoncerten med musicalstjernen Isabel Schwartzbach:

Program for Verdens Høredag 2021

2. marts - tilgængeligt fra kl. 20 her på hjemmesiden - koncert: Se eller gense Isabel Schwartzbachs nytårskoncert, som blev afholdt under Høreforeningens digitale nytårskur i januar. Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

3. marts kl. 7.10 på TV2 - Go'Morgen Danmark: Høreforeningens landsformand gæster Go’Morgen Danmark studiet til en snak om, hvor svært det er at have en hørenedsættelse, når alle bruger mundbind. Oticon har lavet en undersøgelse, der bl.a. viser, at 2 ud af 3 danskere oplever, at det er svært at høre, når der bruges mundbind. Kig med kl. 07.10 på TV2 Go’Morgen Danmark eller på TV2 Play, hvor indslaget også vil kunne ses efterfølgende. Opdatering: Læs nyhed om indslaget her.

3. marts - tilgængeligt fra kl. 10 her på hjemmesiden - Talkshow: Et veloplagt panel bestående af skuespiller Lisbet Dahl, tegner og forfatter Nikoline Werdelin, komiker Dan Andersen og Høreforeningens landsformand diskuterer dine høredilemmaer, når Høreforeningen præsenterer Café Hvabehar - et talkshow, der kommer vidt omkring. Skal høreapparaterne både med på date og helt med ind i soveværelset? Hvad gør man, når man er kommet til at love noget, fordi man har hørt forkert? Hvordan tackler man en svigermor, der ikke tager hensyn til ens hørenedsættelse? Og hvordan med kollegerne på jobbet, der snakker ørerne af en i frokostpausen? Eller folk der bliver sure på en i supermarkedet, fordi man ikke kan høre, hvad de siger med mundbind på? Se panelets gode og sjove bud i Café Hvabehar. Alle i panelet har hørenedsættelse og byder ind med egne erfaringer.

Du kan se en lille smagsprøve på Café Hvabehar her:

3. marts fra kl. 14-16 - Digitalt valgkampsmøde: Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering skyder den regionale valgkamp i gang. Du inviteres til digitalt valgkampsmøde med indlæg fra eksperter og politisk duel med kendte regionspolitikere. Deltag i debatten og vær med til at markere Verdens Høredag. Opdatering: Læs reportage fra arrangementet her

3. marts - tilgængeligt i 24 timer fra kl. 17 her på hjemmesiden - Stand up show: Komiker Dan Andersen har lavet et show særligt til Høreforeningen. Her tager  han os med på sin rejse med at få høreapparater, hvilket han har taget tilløb til i ca. 10 år og fik for et ½ år siden. Showet handler blandt andet om, når der går sport i at klare sig godt til høreprøven, at finde ud af, at ens fryser siger lyde, og at lydløse prutter ikke eksisterer. I sidste del af showet bevæger vi os ned under bæltestedet, som stand up jo ofte har for vane.

Hvordan kan man se tingene?

Det digitale valgkampsmøde kræver tilmelding via mail, se mere her.

Indslaget i Go'Morgen Danmark kan ses 3. marts kl. 07.10 på TV2 eller på TV2 Play, hvor indslaget også vil kunne ses efterfølgende.

Alle de andre aktiviteter vil kunne ses her på Høreforeningens hjemmeside efter ovenstående plan. Bemærk, at showet med Dan Andersen pga. rettigheder kun er tilgængeligt i 24 timer fra det frigives den 3. marts kl. 17. Så husk at få det set, inden det er for sent!

Høreapparater er ikke altid nok

Kort efter Verdens Høredag vil vi lægge en informativ video ud om høretekniske hjælpemidler. Vi interviewer en hørekonsulent, der vil fortælle om de forskellige muligheder i forhold til at få ekstra hjælp til at høre.

Vi glæder os til at fejre Verdens Høredag med jer!

Lagt på 24. februar 2021

VERDENS HØREDAG 2021: Invitation til digitalt valgkampsmøde

Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering skyder den regionale valgkamp i gang. Du inviteres hermed til digitalt valgkampsmøde den 3. marts 2021, hvor du kan deltage i debatten og være med til at markere Verdens Høredag.

Du kan bl.a. opleve følgende sværvægtere, der på dagen har indvilget i at diskutere den danske hørerehabilitering:

• Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner, regionsrådsformand i Region Nordjylland
• Gitte Simoni (DF), regionsrådsmedlem, Region Sjælland, medlem af Forretningsudvalget i Region Sj. og medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg
• Anders Kühnau (S), regionsrådsformand, Region Midt, og medlem af Danske Regioners bestyrelse
• Karin Friis Bach (RV), medlem af Danske Regioners bestyrelse, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Men derudover vil WHO åbne dagen, ligesom professor og sundhedsøkonom, Jakob Kjellberg, VIVE, sammen med formand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup, vil være med til at skitsere de udfordringer, som den danske hørerehabilitering står over for – ikke mindst som følge af den demografiske udvikling.

Se også hele det stærke program her. 

Baggrund

Danmark er foregangsland inden for behandling af høretab og hørerehabilitering mere generelt. Den styrkeposition må vi ikke sætte over styr.

I alt anslås det ifølge Sundhedsstyrelsen, at 720.000 personer har et høretab i Danmark. Det tal vil vokse frem mod 2030, hvor vi ifølge Danmarks Statistik vil få over 200.000 flere borgere over 65 år. Det betyder, at langt flere vil få behov for et høreapparat de kommende år. Det demografiske pres medfører således potentielt også et pres på ventetiderne, ligesom det vurderes at udgøre en kapacitetsudfordring.

Ventetiden til offentlige høreklinikker er nogle steder på op til 86 uger, og i de kommende år risikerer borgere med et alvorligt høretab at skulle vente endnu længere – medmindre vi handler i tide.

Vi ved fra forskning, at hørelsen har stor betydning for borgeres livskvalitet, arbejdsevne og mulighed for at have socialt samvær med venner og familie. I et overkommunikeret samfund, hvor pensionsalderen løbende justeres med levealderen, er det afgørende at borgere med høretab ikke parkeres på lange ventelister.

Det er positivt, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye kvalitetskrav og retningslinjer til høreområdet – men det er vigtigt også at have blik for andre løsninger: De private klinikker kan aflaste det offentlige, den digitale transformation kan bane vejen for mere remote care - men det demografiske pres betyder formentlig også, at der bliver brug for at tilføre området flere penge.

Således skyder Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering den regionale valgkamp i gang.

Velmødt til digitalt valgkampsmøde den 3. marts, hvor vi i fællesskab markerer Verdens Høredag.

Praktik og tilmelding

• Tid: Onsdag den 3. marts 2021 kl. 14.00-16.00
• Sted: Valgkampsmødet transmitteres fra et studie på Nørrebro i København og vil være digitalt. Registrerede deltagere modtager forud for valgkampsmødet et personligt link til det digitale valgkampsmøde.
• Tilmelding: Den digitale konference følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedr. COVID-19, hvorfor der kun vil være online deltagelse.
• Skrivetolkning: Mødet skrivetolkes via et separat link, som du modtager sammen med linket til selve mødet. Hvis du ønsker at benytte skrivetolkningen anbefaler vi, at du bruger to enheder, fx en computer og en tablet / iPad.

Tilmeld dig allerede i dag via e-mail til tob@policygroup.dk

OBS! Tilmelding er gratis, men bindende.

Lagt på 23. februar 2021

Fjernundervisning med hørehensyn

Online undervisning er hårdt for mange, men når man også har en hørenedsættelse, er man ekstra udfordret. Projektet Alle unge med imidt har for nylig afholdt et webinar om fjernundervisning og hørenedsættelse, og nu kan du gense webinaret og få alle de gode råd.

Der sættes spot på, hvorfor unge med hørenedsættelse er ekstra udfordrede af fjernundervisning, og  du får en række gode råd til, hvad man kan gøre for at gøre det nemmere for alle at få udbytte af undervisningen. Der er både tips til dig, der er underviser og dig, der er medstuderende.

Webinaret varer knap 40 minutter og kan ses her:

Om Alle unge med imidt

Alle unge med imidt (AUMI) er et projekt , som skal sikre, at flere unge med særlige udfordringer får en ungdomsuddannelse og sidenhen inkluderes på arbejdsmarkedet.
Læs mere om AUMI

Fjernskrivetolkning

Er du studerende med hørenedsættelse, så vær også opmærksom på muligheden for at få skrivetolkning til din undervisning. Læs mere her.

Lagt på 3. februar 2020

Hørevenlig maske med medlemsrabat

Mennesker med hørenedsættelse er stærkt udfordrede i disse mundbindstider, da mundbind umuliggør mundaflæsning. Løsningen er at bruge en gennemsigtig maske eller visir.

En god mulighed er masken Allegra, som Høreforeningen har afprøvet. Den kan tages af, uden at den kommer i karambolage med høreapparaterne, og det er også muligt at bruge den sammen med briller. Masken er CE-mærket.

Hvis du ønsker at købe masken, så kan du finde den her på webshoppen billigt-visir.dk

Gratis fragt til medlemmer

Høreforeningen har lavet en aftale med webshoppen. Det betyder, at hvis du skriver "høreforeningen" i feltet til rabatkode, så skal du ikke betale for fragten (gåseøjnene skal ikke skrives med).

Lagt på 27. januar 2020

Ny lovgivning sikrer bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap

Før unge med handicap træder ind i voksenlivet, er det vigtigt at sikre, at de har viden om regler og systemer indenfor voksenområdet, så de ikke pludselig står uden hjælp og støtte.

En ændring i serviceloven forpligter kommunerne til at forberede overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Kommunerne var også før lovændringen forpligtede til at sikre en god overgang, men fremover bliver kommunerne pålagt at begynde forberedelsen af overgangen, når den unge fylder 16 år. Lovændringen er trådt i kraft her ved årsskiftet.

Formålet med den nye paragraf i serviceloven er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til voksenlivet samt forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.

Socialstyrelsen har i forbindelse med ændringen udgivet et inspirationsmateriale og videoer med faglige oplæg. Materialet henvender sig til kommuner, men alle kan kigge med her.

Lagt på 12. januar 2021

Få det hele med på dit virtuelle møde

Har du også svært ved at høre, hvad der bliver sagt til virtuelle møder og online arrangementer?
Høreforeningens Tolkeformidling tilbyder fjernskrivetolkning, så du ikke går glip af noget. Fjerntolkningen foregår ved, at skrivetolken deltager på dit møde og deler sin skærm med dig og de øvrige mødedeltagere, så I kan følge med i skrivetolkningen. I videoen herunder kan du se, hvordan det foregår:

Hvis du har fået lyst til at afprøve fjernskrivetolkning, så kan du booke din tolk her.

Hvad koster det?

Fjernskrivetolkning følger de samme regler som almindelig skrivetolkning. Det er altid gratis for brugeren og i mange tilfælde også for den, der rekvirerer, fx betaler det kommunale jobcenter, hvis tolkningen er til et personalemøde. Læs mere om reglerne her

Værd at vide om fjernskrivetolkning

Vi har samlet en række informationer om, hvordan fjernskrivetolkning fungerer, og hvad der er godt at være opmærksom på. Du finder det hele her.

Lagt på 7. januar 2021

Høreområdet er ikke påvirket af de nye restriktioner

Selvom Danmark igen er lukket ned, kan du fortsat få hjælp til dine høreproblemer. Høreapparatbehandling er ikke som andre dele af sundhedsområdet påvirket af aflysninger for at mindske coronapresset på sundhedsvæsenet.

Høreforeningen har været i kontakt med en række offentlige høreklinikker og alle melder, at de fortsat har åbent og kører videre på almindelig drift, dog selvfølgelig stadig med covid-19 forebyggende tiltag i venteområder mv. Klinikkerne oplever også, at en del borgere aflyser deres tider.

De private høreklinikker er blandt de butikker, som ifølge Sundhedsministeriets retningslinjer skal holde åbent, så de kører også med normal drift og tager de nødvendige hensyn ift. hygiejne, brug af mundbind mv.

Kommunikationscentrene fortsætter også med at hjælpe borgerne. Nogle opgaver kan klares over telefon eller videosamtale, men fx afprøvning af hjælpemidler finder stadig sted ved fysisk fremmøde. Det er dog ikke alle kommunikationscentre, der gennemfører afprøvning af hjælpemidler i denne tid.

Også hos kommunikationscentrene oplever de, at en del borgere aflyser deres tider. Men har du brug for hjælp, kan du altså stadig få det, både på høreklinikken og kommunikationscenteret.

Lagt på 7. januar 2020

Virtuel nytårskur

Høreforeningen inviterer sine medlemmer til virtuel nytårskur med musicalstjernen Isabel Schwartzbach mandag den 18. januar kl. 19-20. 

Isabel Schwartzbach har bl.a. medvirket i The Sound of Music, Phantom of the Opera og senest i Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater i København.

Før koncerten går i gang vil Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup sammen med organisations- og udviklingskonsulent Linda Dybdal Nielsen løfte sløret for Høreforeningens planer for 2021.

Arrangementet vil være skrivetolket.

Tilmelding via dette link: Tilmelding til nytårskur

Som bekræftelse på din tilmelding, vil du modtage en mail, der hedder Tilmeldingsoplysninger, med et link til selve arrangementet den 18. januar. Det er derfor vigtigt, at du gemmer denne mail. 

Såfremt du har spørgsmål til arrangementet kontakt Linda Dybdal Nielsen via mail: Ldn@hoereforeningen.dk eller telefonnr. 3073 9399.

Og hvis det er første gang eller lidt længe siden, du sidst har deltaget på et zoommøde, finder du her Høreforeningens guider til zoom: www.hoereforeningen.dk/zoom

Ellers har du også mulighed for at booke et digitalt testopkald via mail: Ldn@hoereforeningen.dk senest den 15. januar.

Vi glæder os til at se dig.

De bedste nytårshilsner
Høreforeningen

Lagt på 5. januar 2021

Foto: Simone Thorsteinsson

Nyt medlemstilbud: Gratis psykologhjælp og socialrådgivning

Høreforeningen har fået nye corona-relaterede projektmidler. Derfor udvider vi nu vores medlemsfordele, så du kan få adgang til gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning.

Psykologhjælp

Hvis en hørenedsættelse og/eller en øresygdom er en del af dit liv, kan det påvirke både din evne til at kommunikere og dit mentale overskud generelt. Dine sociale relationer kan komme under pres, fordi kommunikationen kan føles som hårdt arbejde, og energien ikke rækker til alt det, du gerne vil. Det kan give følelser af stress, ensomhed, tristhed og håbløshed, som du ikke skal gå alene med.

Har du behov for at tale med en psykolog om hørerelaterede problemstillinger, kan du kontakte vores dygtige psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. Camilla har selv en hørenedsættelse. Hun har beskæftiget sig med konsekvenserne af hørendsættelse, menière og tinnitus og de psykiske følgevirkninger heraf. Camilla yder gratis psykologhjælp, når livet med høretab, tinnitus eller menière er svært. Gennem individuelle samtaler arbejder hun med de følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan opstå.

Camilla kan også hjælpe, hvis I er en familie med børn med hørenedsættelse og har udfordringer i forbindelse hermed.

Du kan kontakte Camilla via mail: camilla@hoereforeningen.dk

Høreforeningens psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.

Sammen finder I ud af, hvordan det videre psykologforløb skal foregå. Du har mulighed for at få op til 5 individuelle samtaler samt 2 opfølgende samtaler. Samtalerne kan foregå via e-mail, videomøde eller fysisk fremmøde i Camillas lokaler i Odense. Det er ikke muligt at få terapi via telefonsamtaler.

Samtalerne kan både foregå i dagtimerne og efter arbejdstid. Er der behov for et længere psykolog-forløb hjælper Camilla dig gerne videre.    

Hjælp fra socialrådgiver

Vores tilbud med gratis socialrådgivning til Høreforeningens medlemmer er et supplement til de eksisterende tilbud, der findes. Lis Larsen, der er Høreforeningens nye socialrådgiver, har mange års erfaring inden for det socialfaglige område og har arbejdet for mange forskellige handicapforeninger.

Hvis du oplever problemer i forbindelse med uddannelse, jobfastholdelse, rettigheder ved sygdom, arbejdsløshed, mulighed for støtte ved fleksjob og klagemuligheder, pensionsområdet mm. er Lis klar til at hjælpe dig og pege dig videre på de øvrige muligheder der er for at få hjælp.

Lis kan også hjælpe, hvis I er en familie med børn med hørenedsættelse og i den forbindelse har brug for socialrådgiverbistand.

Du kan kontakte Lis på telefon 92 82 33 34 torsdage fra kl. 10-12 eller via mail: lis@hoereforeningen.dk

Høreforeningens socialrådgiver Lis Larsen

Samtaler med Lis kan foregå både i træffetiden og efter arbejdstid efter aftale. Derudover vil det være muligt i særlige tilfælde at få et personligt møde i Høreforeningens lokaler i Høje Tåstrup enten i dagtimerne eller efter arbejdstid.

Også for pårørende

Er du pårørende og medlem af Høreforeningen, fx gennem et familiemedlemskab, kan du også benytte vores nye tilbud om gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning.

Husk også, at vores hørefaglige vejledningsteam altid er klar til at hjælpe dig. Vi har viden om en lang række problemstillinger inden for høreområdet, og vi vil ofte være i stand til at guide dig. Kontakt os telefonisk mandag-fredag mellem kl. 10 og 14 eller ved at skrive til os på mail@hoereforeningen.dk

Tilbuddet om gratis psykologhjælp og gratis socialrådgivning gælder foreløbig frem til december 2021.

Lagt på 10. december 2020

Sekretariatet er lukket for fysisk fremmøde

Situationen med øget smittespredning betyder, at medarbejderne på Høreforeningens sekretariat fortsat i vid udstrækning arbejder hjemmefra.

Det er derfor ikke muligt at møde op uden aftale på Blekinge Boulevard, men fysisk fremmøde kan om nødvendigt arrangeres efter forudgående aftale. Bemærk også, at indgangen til huset er lukket med adgangskode.

Vi har naturligvis stadig åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser. Så tøv ikke med at henvende dig på telefon tlf. 36 75 42 00 eller mail@hoereforeningen.dk hvis du gerne vil i kontakt med os.


Lagt på 9. december 2020

Nyt projekt vil styrke fællesskaber for mennesker med høretab

VELUX FONDEN støtter via deres HUMpraxis-program projekter, hvor forskere og fagpersoner sammen giver nye perspektiver og løsninger på nogle af de udfordringer, vi skal kunne navigere i.

Et af de nye projekter fonden støtter er ”Hvordan hører vi sammen”, som Høreforeningen er med i, som en af flere praksisaktører, som det så fint hedder.

Formålet med dette projekt er at styrke fællesskaber for mennesker med høretab ved at skabe gode sociale rum i skoler og på arbejde. Med veludviklet høreteknologi er professionel viden om de sociale aspekter af vigtighed for høreområdet næsten forsvundet, men ikke sociale problemer.

Udfordringen i dag er dårlig akustik og støj, og socialforskning viser kommunikative problemer, social isolation og energitab hos mennesker med høretab. Projektets tese er, at der i varierende grad og ofte ubemærket sker mikrosocial eksklusion i sociale sammenhænge. Undersøgelser af uformel interaktion og hverdagsbetingelser skal skabe viden og redskaber for professionelle til at sikre social inklusion for unge i skoler og voksne på arbejde.

Høreforeningen vil sammen med Frijsenborg Efterskole og Castberggård indgå i samarbejde med forskere fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Synergien mellem forskere og fagprofessionelle vil kunne give et solidt grundlag for at udvikle inklusionsværktøjer og –metoder samt anvisninger for gode rum-forhold, som kan komme målgruppen til gavn.

Lagt på 3. december 2020

Tag med på Døvblevne Weekend Stævne til foråret

Bemærk: Arrangementet er udsat til 5. - 7. november 2021

Har du et stort høretab? Eller er du pårørende til en person med stort høretab? Så kom med på DWS 2021: Totalkommunikation - Høreforeningens Døvblevne Weekend Stævne!

Weekendstævnet er for alle med stor hørenedsættelse afhjulpet med høreapparat (HA) og/eller cochlear implant (CI). Pårørende er også velkomne. På weekendstævnet vil du sammen med andre med interesse for stort høretab komme til at opleve spændende foredrag, afvekslende aktiviteter og blive udfordret både fysisk og mentalt. Vi vil udveksle erfaringer og blive klogere på vores kommunikation.

Weekendstævnet finder sted fra fredag den 19. marts til søndag den 21. marts 2021 på Castberggård Højskole ved Hedensted. Flere oplysninger kan ses i medlemsbladet, her på hjemmesiden og på Facebook i det nye år, når vi åbner for tilmelding – men sæt allerede nu kryds i din kalender.

Arrangementet vil blive afholdt efter de på det tidspunkt gældende retningslinjer i forhold til covid-19 situationen.

Lagt på 2. december 2020 - Opdateret 7. januar 2021

TV Avisen om mundbind og høreapparater

TV Avisen Morgen bragte i dag et indslag om mundbind og høreapparater. Nærmere bestemt det problem, at rigtig mange høreapparatbrugere i disse mundbindstider mister deres apparater, når de tager mundbindet af:

"Vi skal have mundbind på i mange situationer nu, og elastikkerne hiver fat i høreapparaterne, når man tager mundbindet af, og så taber folk deres apparater, og det er rigtig uheldigt, fordi så er kommunikationen endnu mere besværlig", siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup i indslaget.

Høreklinikkerne melder om mange mistede apparater. Fx er høreklinikken i Sønderborg blevet kontaktet af 50 borgere indenfor 3 uger, og på høreklinikken i Odense er man oppe på 40 på 10 dage. Billedet er det samme i resten af landet, men der er noget at gøre, som du kan se i indslaget og længere nede på denne side.

Du kan se indslaget her (spol frem til 49 minutter og 43 sekunder)

Det er ærgerligt at miste sit høreapparat, og derudover bruger høreklinikkerne tid og ressourcer på at hjælpe folk med at få et nyt apparat. Derfor er det en god idé at gøre alt for at forsøge at finde høreapparatet igen. Hvis du har en app til dit høreapparat, så tjek om der er en "Find mit høreapparat-funktion" i appen. Og ellers kan en søgehund meget vel være løsningen.

Få en søgehund ud

Som det illustreres i tv-indslaget, så er søgehundene fra Danmarks Civile Hundeførerforening rigtig dygtige til at finde ting, der er blevet væk, fx høreapparater. Hundene - og deres fører - vil meget gerne ud på opgaver, da de har brug for træningen. Ca. halvdelen af alle de opkald Danmarks Civile Hundeførerforening får, drejer sig om tabte høreapparater. Inden for den sidste måned har de haft små 30 opkald om tabte høreapparater, hvor det er er sket som følge af brug af mundbind.

Det er gratis at tilkalde en søgehund og dennes fører, dog skal man betale et mindre transportgebyr. Vagttelefonen hos eftersøgningstjenesten har åbent fra 08.00-22.00 hver dag på telefonnummer 71 10 40 69. De kan også kontaktes via mailen find4you@dch-danmark.dk

På Facebook kan du se flere billeder af hundene og læse små hyggelige historier om alle de ting, de har fundet.

Andre muligheder

En anden mulighed er at bruge din lokale facebookgruppe for tabte ting og sager - enten til at efterlyse høreapparatet eller til at se, om nogen har fundet det. Hvis der findes en gruppe i din by, kan den fx hedde noget med Tabt og fundet eller lost and found + bynavn. I Aarhus hedder den til eksempel ”Tabt & fundet Aarhus” og i Hvidovre ”Mistet og Fundet 2650 Hvidovre og omegn - Lost and Found 2650 Hvidovre”. Prøv dig frem med forskellige søgeord + dit bynavn.

Hvis intet lykkes, og høreapparatet bare er væk, er der ikke andet for end at få udleveret et nyt hos den høreklinik, hvor du i første omgang fik apparatet. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis dit høreapparat er købt hos en privat forhandler.

Gennemsigtig maske

I tv-indslaget viser Høreforeningens landsformand en gennemsigtig maske, som kan tages af, uden at den kommer i karambolage med høreapparaterne. Masken, som er CE-mærket, gør det også muligt for mennesker med hørenedsættelse at mundaflæse, så den kan også anbefales til folk, der ikke anvender høreapparater. Masken kan købes her.

Lagt på 1. december 2020

Søg vores fonde

Fra den 1. december er det igen muligt at søge to af foreningens fonde, der i en periode har været lukket for ansøgninger.

Det drejer sig om Fællesfonden og Jens Peter Jørgensen og hustru Ebba Jørgensens mindelegat, hvor der er kommet nye midler.

Der er også mulighed for at søge vores andre fonde.

Se alle vores fonde, og hvordan du søger dem her.

Lagt på 26. november 2020

Høreområdet under pres: Skal audiologer kunne ordinere høreapparater?

Omkring 800.000 danskere har hørenedsættelse og ca. 300.000 bruger høreapparat. Tal der kommer til at stige i de kommende år, ikke mindst fordi vi bliver ældre og ældre. Det faktum, kombineret med en digital omstilling og høreapparater der bliver mere og mere komplekse, vil fremover sætte den danske hørerehabilitering under yderligere pres.

Med dette udgangspunkt holdt Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, som Høreforeningen er med i, den 23. november et digitalt topmøde om uddannelse og autorisation. Ca. 100 fagpersoner, interessenter og flere hovedbestyrelsesmedlemmer fra Høreforeningen fulgte med via et link, som man koblede sig på via computeren, og så var der ellers ”Høre-fjernsyn” på programmet med spændende oplæg og minipaneldebat til slut.

”Seerne” kunne via en lille formular løbende indsende spørgsmål, som dagens moderator, Bo Bredsgaard Lund, der er sekretariatsleder for Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, gav videre til oplægsholderne. Høreforeningen havde sørget for sideløbende fjernskrivetolkning, som dem der ønskede det kunne følge via en Ipad eller lignende.

Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup, og moderator Bo Bredsgaard Lund byder velkommen til det digitale topmøde.

Skal vi have autorisation?

I fremtiden vil der blive stillet endnu større krav til de kompetencer, som de forskellige faggrupper, der arbejder på høreområdet, skal besidde. Og spørgsmålet om autorisation af faggrupperne presser sig på. Autorisation giver mulighed for at handle mere selvstændigt og medfører også et større ansvar, da man her er underlagt Sundhedsloven, sådan som læger og sygeplejersker er det i dag.

Vi kan hente mere viden om autorisationsspørgsmålet ved at kaste blikket over på den anden side af Øresund, som var omdrejningspunktet for dagens første oplæg ved Jonas Brännström, der er autoriseret audionom og professor ved universitetet i Lund.

Den svenske model

I Sverige møder borgere med mistanke om hørenedsættelse i de fleste tilfælde i første omgang en audionom, som det kaldes på svensk. Ved ukompliceret høretab er der ikke brug for at se en læge, da audionomer med autorisation selv kan ordinere høreapparatbehandling. Det giver et mere smidigt og enkelt forløb end vi har i Danmark, hvor førstegangsbrugere, og i nogle regioner også flergangsbrugere, skal have en henvisning fra en ørelæge, for at kunne få høreapparater.

For at få autorisation i Sverige skal man have en 3-årig bacheloruddannelse som audionom fra universitetet og overholde en række krav, fx dokumentationskrav, så ens arbejde kan blive kvalitetstjekket. Al behandling skal desuden baseres på den nyeste viden.

Sundhedslovgivningen og dermed det ansvar som audionomerne er underlagt, gælder uanset, hvor borgeren får sine høreapparater. I Sverige kan det ske tre forskellige steder: på en offentlig klinik (gratis for brugeren), på en privat klinik (brugeren betaler alle omkostninger) eller den blandede model, hvor behandlingen foregår på en privat klinik, men betales af det offentlige.

”Audionomen er ofte den første borgerne ser, hvilket sparer tid for både borgerne og systemet og mindsker ventetiden. Her er det en fordel, at audionomerne kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, hvilket uddannelsen og autorisationen giver mulighed for samtidig med, at man får en øget patientsikkerhed”, sagde Jonas Brännström, da han præsenterede den svenske model på mødet.

Dagens øvrige oplægsholdere var positive overfor idéen om at indføre autorisation inden for den danske hørerehabilitering. Blandt andet Høreforeningens landsformand:

”Jeg mener, at det er forsvarligt, at audiologer selv kan ordinere høreapparatbehandling, hvis de bliver uddannet ordentligt til det, og derhen tror jeg godt, vi kan komme. Systemet i Sverige er spændende, men jeg er nysgerrig på, hvordan de har håndteret overgangen og fået alle opkvalificeret. Det vil vi gerne dykke mere ned i og få noget mere viden om”, sagde Majbritt Garbul Tobberup.

Oplægsholdere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, studieleder for audiologi-uddannelsen Ågot Møller Grøntved og overlæge Jesper Hvass Schmidt, mente, at det muligvis er en idé at arbejde med autorisation på forskellige niveauer, da man i Danmark jo både har erhvervsuddannelsen til audiologiassistent samt universitetsuddannelsen til audiolog på både bachelor- og kandidatniveau.

Der har ikke altid været en 3-årig bacheloruddannelse i Sverige. I 60-erne kunne man tage den 1-årige uddannelse til høreomsorgsassistent, i 1977 blev den omdannet i til en 2-årig universitetsuddannelse, og i 1994 kom den 3-årige bacheloruddannelse og titlen audionom. I 2006 kom autorisationen, mens retten til at ordinere høreapparatbehandling har eksisteret siden 1977.

Kommunikation og involvering

Høreapparatbehandling handler ikke kun om at give dem med behov noget på ørerne. Kommunikation, behovsvurdering og involvering af brugeren er meget vigtige elementer i hørerehabiliteringen. Det var omdrejningspunktet for oplægget om patienternes perspektiv, som Høreforeningens landsformand stod for.

Behandlingen skal være centreret omkring borgeren, hvordan er det fx med finmotorikken? Hvad kan borgeren magte? Det er nogle af de spørgsmål, som fagpersonerne skal afklare:

”Man skal være opmærksom på borgerens psykosociale behov. Det er ikke bare noget, der skal overstås at få høreapparat, det kræver tålmodighed. Det er vigtigt at skabe tillid, da det giver den bedste mulighed for dialog mellem fagpersonen og borgeren. Derfor skal fagpersonernes også uddannes indenfor dette”, sagde Majbritt Garbul Tobberup, der vurderede, at det særligt er førstegangsbrugere, der ikke altid bliver involveret og vejledt tilstrækkeligt.

Patienten skal inddrages i de forskellige valgmuligheder, hvad angår mærke, model og egenskaber, herunder om der skal være telespole, muligheder i forhold til tilbehør samt fordele og begrænsninger ved de forskellige valg. På baggrund af dialog med patienten udvælges det høreapparat og den øreprop-løsning, der passer til patientens høreproblemer, hørebehov og anatomi.

Landsformanden glædede sig i sit oplæg også over, at kommunikationscentrene får så central en rolle i de nye kvalitetskrav til høreapparatbehandling, hvori de er nævnt mange gange. For høreapparatbehandling kan ikke stå alene, det er den samlede hørerehabilitering, der tæller, som hun bemærkede.

Hendes synspunkter blev bakket op af en anden oplægsholder Dorte Birkegaard Andersen, der er General Manager for den private butikskæde Audika Danmark, der hører under Oticon:

”Et produkt er ikke stærkere end den, der tilpasser og rådgiver, og kan du ikke sætte dig ind i brugeres behov og formidle tingene til brugeren, så giver det ikke høj tilfredshed”, sagde Dorte Birkegaard Andersen i sit oplæg.

Derfor er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i høreapparatbrugerne, når man diskuterer fremtidige kompetencekrav, og hvordan uddannelserne skal udvikle sig. Som hørespecialist skal man kunne mange ting. Man skal være ekspert på produkterne, og man skal vide mere, end det brugerne selv kan læse sig til på internettet. Man skal også kunne sætte sig ind i brugerens situation, da det at få høreapparat har kæmpestor indflydelse på personens liv. Det er også utroligt vigtigt, at hørespecialisten har interesse i og følger med i forskningen for at kunne levere den bedste ydelse til brugerne, bemærkede Dorte Birkegaard Andersen.

På dagens program var der også oplæg om:
Fremtidens kompetencer for SDU-bachelorer og perspektiverne for de fremtidige krav til sundhedspersonale inden for hørerehabilitering
V/ Ågot Møller Grøntved, studieleder for audiologi-uddannelsen (BA) på SDU og Jesper Hvass Schmidt, overlæge, audiologi, OUH, Klinisk lektor, M.D., Ph.d.

Her blev det bl.a. fremhævet, at SDU siden 2005 har uddannet audiologer med en bachelor og kandidatuddannelse. Uddannelsen skal være med til at optimere behandlingen og imødegå manglen på speciallæger – og minder om den uddannelse, der tilbydes i andre lande. Uddannelsen revideres løbende i lyset af kravene til behandling i Danmark og vil kunne betyde, at fremtidens audiolog selvstændigt kan undersøge, visitere til og udlevere høreapparater.

Status på InHEAR: Evidensbaseret afprøvning af fjernvisitation som led i 'Program for høreområdet i fremtiden' og påkrævede kompetencer til audiologen i fremtidens digitaliserede hørerehabilitering
V/ Henrik Jacobsen MD, Ledende Overlæge, MBA, Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Afdeling - Aalborg Universitetshospital.

Lagt på 25. november 2020

Se de nominerede til Årets frivillig 2021

Her kan du se, hvem der er nomineret til Årets frivillig 2021.

Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen. Læs mere om prisen og indstil din kandidat her.

Oversigten nedenfor viser, hvem der indtil nu er blevet nomineret. Nye nomineringer tilføjes løbende, indtil fristen for at indstille udløber. Indstil din personlige favorit her senest den 13. december.

De nominerede vises i vilkårlig rækkefølge:

Rebekka Stenstrup

Næstformand, Ærø Lokalafdeling

Indstillet af: Anni Steen og Susan Kromann

Begrundelse: På Ærø bor der knap 6000 mennesker og en af dem er Rebekka Stenstrup. Hun har lige siden Høreforeningens lokalafdeling på Ærø startede, arbejdet ihærdigt på at synliggøre og ”afmystificere” mennesker med hørenedsættelses daglige problematikker. Hendes ønskedrøm er at få mange flere med hørenedsættelse og deres pårørende til at mødes i ”netværks-lignende” grupper, og heraf udspringer ideen til de cafe’-møder lokalafdelingen står som arrangører af ca. 4 gange årligt.
Rebekka er altid parat til at stille op, så snart helbredet tillader det, og ALTID med et smil og med en glad, men ofte også med en bund-ærlig og rammende bemærkning.
Rebekka er en kæmper og lader ikke sine håb feje af bordet uden kamp - ikke bare for sig selv, men for alle og specielt Ærø-boere med hørenedsættelse.
Rebekka har trukket afsted med lokalafdelingens teleslynge i sin trækvogn for at stille den op til glæde for andre i forbindelse med foredrag og lignende i Ærøskøbing, hvor hun bor. Hun har aldrig ladet afstande og busture være en hindring for at møde op til vores møder og arrangementer.
Selvom det lyder lidt kynisk, så er vi glade for, at Rebekka ikke hører så vanvittig godt - for ellers havde vi ikke lært dette hjertevarme væsen at kende.

Thomas Thomsen

Kasserer, Brøndby-Ishøj-Albertslund Lokalafdeling

Indstillet af: Knud Hein, Tove Hansen, Britta Sønderby, Leif Sønderby

Begrundelse: Thomas blev i 2018 valgt som repræsentant for Ishøj Kommune, suppleant i vores tre sammenlagte kommuner, Brøndby - Ishøj - Albertslund - BISA Lokalafdeling. Thomas er utrolig villig til at hjælpe til ved vores møder og kører gerne de andre bestyrelsesmedlemmer hjem, så de ikke skal tage bussen. Han deltager gerne i regionsmøder sammen med formanden, og han har også kontakt til de andre lokalafdelinger og spørger dem til råds. Februar 2020 blev Thomas valgt som vores nye kasserer, han er vant til regnskab, så det var lige noget for ham. Han laver indkaldelserne til vores bestyrelsesmøder og referater fra møderne.
Da Ishøj Kommune i september skulle holde en frivilligdag for alle skolebørn, havde Thomas kontakten til Kommunen og Høreforeningen. Den blev desværre udsat til 2021.
Thomas gik på pension her i sommer, så nu har han mere tid. Han har også adgang til det nye medlemssystem, hvorfra han sender meddelelser til vores medlemmer, han står for vores nye medlemsblad og opdaterer og videreudvikler vores hjemmeside.

Grete Boisen

Formand, Gentofte Lokalafdeling

Indstillet af: Tove Eriksson

Begrundelse: Grete står for alle arrangementer og er hjælpsom og smilende. Grete har en stor viden om høreområdet og yder vejledning til dem, der har behov.

Inge-Lise Jørgensen

Kasserer, Roskilde Lokalafdeling

Indstillet af: Gitte Hartvig, formand Roskilde Lokalafdeling

Begrundelse: Inge-Lise fortjener en hyldest for det store arbejde, hun gør for at håndtere vores regnskab. Det gør hun super flot, som hun siger, der skal betales det, der skal. Men det, der kendetegner Inge-Lise er, at pengene skal prioriteres således, at vores medlemmer får udflugter, julefrokoster osv. til en lav pris. Mange er pensionister med en lille indkomst, og det er så vigtigt, at de kan deltage i Høreforeningens arrangementer, og det er de rigtig glade for. Som Inge-Lise siger, vi skal værne om de medlemmer vi har. Det medfører måske også, at de anbefaler Roskilde Lokalafdeling. Da jeg blev formand i lokalafdelingen, var hun en rigtig stor hjælp for mig, så tak til Inge-Lise for hendes store hjælpsomhed og venlighed.

Asta Holm

Formand, Glostrup Lokalafdeling

Indstillet af: Agnete, Anna, Marie og Pia

Begrundelse: I de 10 år Asta har været formand, har hun ikke alene skabt en lokalafdeling, men også et varmt og hyggeligt mødested for ligestillede. Asta har også prøvet at starte et samarbejde med plejehjemmene i Glostrup for at lære personalet, hvordan de kan hjælpe beboerne med deres høreapparater. Asta er en varm og rummelig person, og uden hende var der ingen lokalafdeling i Glostrup. Hun er ganske enkelt uundværlig, så hvis nogen skal have prisen, er det helt sikkert Asta Holm.

Hans Christian Schack

Formand, Vejen Lokalafdeling og medlem af Hovedbestyrelsen

Indstillet af: Kirsten Schmidt og Ella og Harry Damgaard

Begrundelse: Hans Christians hjælpsomhed, omsorg, gode humør og situationsfornemmelse gør ham til en værdig Årets frivillig. Han brænder for Høreforeningen, og da der var mulighed for at begynde igen efter nedlukningen i foråret, var han på tæerne for at få så meget i gang igen som muligt. Han var tovholder da Region Syddanmark havde tur til Ærø, uden hans initiativ var den ikke blevet til noget. Han har mange ting i gang, der er et arrangement hver uge, så der er noget for enhver smag. Hans Christian har forøget medlemstallet et par gange, siden han blev formand i lokalafdelingen.
Han kæmper utrætteligt for at oplyse om hjælpemidler i forbindelse med høretab. I Vejen Kommune er han med i et projekt, hvor de lokale medlemmer af Høreforeningen - når pandemien har lagt sig - vil besøge samtlige plejehjem, ældrecentre og institutioner for ældre i kommunen. Alt for mange ældre og ikke mindst kommunalt plejepersonale ved ikke nok om de forskellige hjælpemidler og hvor man skal henvende sig. Og indsatsen er vigtig ikke mindst for at forebygge isolation og ensomhed blandt ældre.

Bemærk: Da Hans Christian Schack er medlem af hovedbestyrelsen kan han ikke modtage prisen. 

Annette Egeskov Storgaard  

Formand, Egedal-Furesø Lokalafdeling

Indstillet af: Jytte Tulinius Mouritzen, Bodil Mathilde Thomsen, Ina Ringgaard, Anna Vita Ross, Birgitte Wackerhausen, Iben Overgaard, Berit Brolund, Ann-Sophie Gadegaard, Lotte Rømer, Dorthe Rolsted, Dorte Brodersen, Susanne Hollund og Brita Foged.

Begrundelse: Annette har igennem flere år arbejdet energisk, entusiastisk, og inspirerende på, at lokalafdelingen fungerer, og det gør den. Hun er en dygtig tilrettelægger, vellidt, og veltalende ved arrangementer. Hvis den bestilte taler udebliver pga. corona, stiller hun selv op med kort varsel og taler. Rent menneskeligt er hun et meget omsorgsfuldt og betænksomt menneske. Annette er en ildsjæl, der virkelig brænder for at gøre et stykke frivilligt arbejde for mennesker med lyd- og høreproblemer. Hun er dygtig til at skrue gode arrangementer sammen, og hun går ikke af vejen for at samarbejde med andre foreninger. Annette fortjener virkelig et skulderklap for alt det, hun til stadighed gør i høresagens tjeneste.

Kim Aarrebo Møller 

Formand, Rødovre Lokalafdeling og med i udvalget for erhvervsaktive med høretab

Indstillet af: Jennie Westh

Begrundelse: Kim stiller altid op, når man har brug for det. Han er en ildsjæl i foreningsregi og er aktiv både i Erhversaktive udvalget og i Rødovre Lokalafdeling. I udvalget for erhvervsaktive er han blandt andet med til at arrangere inspirationsweekenderne for erhvervsaktive med høretab. Kim er et foreningsmenneske, der gør en stor indsats for Høreforeningen, og så er han et meget hjælpsomt menneske.

Kirsten Juul Jensen

Formand Aabenraa Lokalafdeling

Indstillet af: Jytte og Tage Juul

Begrundelse: Kirsten er meget aktiv og er helt sikket den person som fortjener prisen. Havde vi ikke hende, var Aabenraa lokalafdeling helt sikkert lukket. Kirsten sørger også for, at der afholdes aktiviteter i i Haderslev og Tønder, der samkører med Aabenraa Lokalafdeling. Hun deltager også i møder i regionen og er aktiv der også. Derfor indstiller vi hende til prisen.

Helene Svendsen

Formand, Bornholm Lokalafdeling, M&T-kontaktperson og medlem af Hovedbestyrelsen

Indstillet af: Hanne Bager

Begrundelse: Helene er en utrolig forkæmper for Høreforeningen på Bornholm. Her i Coronatiden har vi været på udflugt til minigolfbanen. Helene prøver at gøre så mange for os medlemmer, som har kunnet lade sig gøre. Helene rejser over til mange møder, og hun deltager aktivt på alle måder, der kan gavne vores lille lokalafdeling. Derfor indstiller jeg Helene Svendsen til årets frivillige kandidat.

Bemærk: Da Helene Svendsen er medlem af hovedbestyrelsen kan hun ikke modtage prisen. 

Elly Larsen

Formand, Odsherred Lokalafdeling

Indstillet af: Kristian Riis

Begrundelse: Elly har altid et glad smil til alle, når vi samles til møde i Høreforeningen. Hun er meget opmærksom på de svagere personer og hjælper alle med et godt humør. Ligeledes laver hun gode indslag til møderne, meget forskellige ting lige fra foredrag, sang og udflugter, ja jeg kunne blive ved. Så bare giv Elly titlen som Året frivillig.

Kirsten Rasmussen

Bestyrelsesmedlem, Gentofte Lokalafdeling

Indstillet af: Grete Boisen, Karin Hovgaard Christiansen, Helle Husted Andersen og Karen Nielsen

Begrundelse: Kirsten Rasmussen er en skattet deltager i vores lokale arbejde for bedre hørelse. I Gentofte Kommune på hovedbiblioteket har Kirsten Rasmussen været en uvurderlig hjælp i vores hørevejledning. På sin stille, imødekommende måde lytter hun sig ind til folks problemer, kommer med konstruktive forslag, henvisninger eller løsninger. En stor hjælp i hørevejledningen er, at Kirsten Rasmussen er velorienteret omkring de tekniske hjælpemidler, som kommunikationscentret udleverer. Fx i forbindelse med nye avancerede høreapparater, mobiltelefoner o. lign. og omkring brug af bordmikrofoner og kommunikationsteknik. På en måde er hun den lokale forlængede arm til kommunikationscentret og hjælper folk i gang med de udleverede hjælpemidler. Hun giver også oplysning om og inspiration til Høreforeningens øvrige arrangementer, hvor hun altid er parat til at give en praktisk hånd. 

Grete Boisen og Karin Hovgaard Christiansen

Grete Boisen er formand for Gentofte Lokalafdeling og Karin Hovgaard Christiansen er næstformand for Gentofte Lokalafdeling samt medlem af Døvblevne- og tolkebrugerudvalget

Indstillet af: Eva Bondrup

Begrundelse: Grete og Karin sidder to gange om måneden på Gentofte Hovedbibliotek, parat med hjælp til alle, også ikke medlemmer. Ingen tidsbestilling, man kommer blot, og er der noget, de er usikre på, henviser de til et andet medlem af Høreforeningen.
Jeg har været der flere gange og fik god vejledning hver gang. Jeg er imponeret over, at de år efter år bruger to dage om ugen til at hjælpe 'de uvidende'.

Doris Dahl Hansen

Formand, Helsingør Lokalafdeling

Indstillet af: Ingelice jacobsen

Begrundelse: Da lokalafdelingen pga. sygdom stod til opløsning, sprang Doris til som ny formand. Det fortjener hun ros for, idet hun egentlig har rigeligt at se til i forvejen. Hun er rigtig dygtig og har skaffet os fine lokaler, der ligger meget centralt for tog og bus. Hun reddede vores lokalafdeling fra at blive lukket ned, hvad der nok var mange, der ville blive kede af. Hun er et særdeles venligt menneske og har let til smil og er en god organisator ikke mindst i disse coronatider.

Ole Matthesen

Formand for Høreapparat- og rehabiliteringsudvalget

Indstillet af: Sanne Lauridsen, formand for Høreforeningen Aarhus Lokalafdeling, på vegne af Region Midtjylland

Begrundelse: Region Midtjylland synes, at Ole Matthesen bør høste stor anerkendelse for sit mangeårige virke for mennesker med hørenedsættelse. Han har utrætteligt gennem mange år lagt energi og engagement i mange timers arbejde for Høreforeningen, ikke bare lokalt i Vestjylland, men også i hovedbestyrelsen og i udvalgsarbejde og ikke mindst som - efter eget ønske ulønnet - næstformand på landsplan i en svær periode. Han har været et samlende punkt for arbejdet i Region Midtjylland og er stadig en aktiv, engageret og vellidt frivillig i vores region.

Lagt på 17. november 2020 - Opdateret 17. december 2020

Stærkere Sammen

Flere end 500.000 mennesker lever med et handicap i Danmark. Mange danskere har et familiemedlem, en kollega eller en nabo med et synligt eller usynligt handicap.

Du skal ikke leve alene med dit handicap. Handicaporganisationerne kæmper for, at hele samfundet står sammen og får alle med i fællesskabet. Sammen vil vi gennem et nyt stort projekt kaldet Stærkere Sammen bekæmpe ensomhed under COVID-19 og få flere med i de stærke fællesskaber.

Virtuelle fællesskaber og udvidet rådgivning

Høreforeningen har tre projekter, der er en del af #StærkereSammen

1. Videreudvikling af fjernskrivetolkning, der skal gøre det lettere at deltage i virtuelle fællesskaber – Læs mere her
2. Udvidelse af vores rådgivning. Vi går snart i luften med et nyt tilbud, hvor vores medlemmer kan få gratis professionel rådgivning af en psykolog og en socialrådgiver – Læs mere her
3. Kickstart af lokalafdelingerne. Vi giver vores lokalafdelinger en hjælpende hånd med at komme i gang igen, efter en lang periode præget af aflysninger og nedlukninger – Læs mere her

Nærmere info om de tre projekter følger. Se alle fællesskabsprojekterne under Stærkere Sammen

Herunder kan du se den fælles kampagnefilm:

#StærkereSammen

Lagt på 17. november 2020

Undersøgelse: Har du Menières sygdom?

Der er brug for at få et tydeligere billede af udbredelsen af Menières Sygdom i Danmark. Vi ved allerede meget, men billedet af hvem der er ramt, hvilken belastning sygdommen er for den enkelte, hvilken behandling der gives, og hvilken effekt den har, er langt fra fuldstændigt.

I samarbejde med Høreforeningens sekretariat har menière-udvalget derfor opstillet et spørgeskema. Det er både en selvstændig undersøgelse, der kan gøre os alle klogere, og vise os hvor det er vigtigst at sætte ind med støtte til menièreramte, men også en mulighed for, at det bliver tydeligere, hvor undersøgelser og forskning er påkrævet.

Spørgeskemaet er for alle i Danmark, der er diagnosticeret med Menières sygdom:
Deltag i undersøgelsen her

Undersøgelsen er anonym, så den enkelte ikke kan identificeres. Det er et omfattende spørgeskema med 40 spørgsmål, de fleste med nogle underrubrikker. Det kan virke noget overvældende, men vi har besluttet hellere at stille et spørgsmål for meget end et for lidt.

Selvom vi i udarbejdelsen har fået råd og vejledning fra ørelæge, sociolog og statistiker, ved vi godt, at spørgeskemaet ikke er perfekt. Vi mener dog, at den udformning det har nu, kan blive noget af grundlaget for en egentlig vidensbase om Menières Sygdom i Danmark, – og kan give mere afklaring til gavn for den menièreramte, de pårørende, og generelt for samfundet.

Deltag i undersøgelsen her

Du bedes besvare spørgeskemaet inden 1. marts 2021.

De bedste hilsener
Høreforeningens menièreudvalg
Helene Svendsen, Marianne Tyrsted, Per Busk Petersen, Bo Ørting

Lagt på 16. november 2020

 

Når det har været særligt vigtigt har jeg bedt dem sende Dorte

En dygtig skrivetolk er ikke kun hurtig på tasterne og god til at få alle vigtige informationer med. Særligt når tolken tolker for en enkelt bruger gennem længere tid er kemien mellem tolk og tolkebruger mindst lige så vigtig, som evnen til at taste hurtigt og korrekt. Fx til møder på tolkebrugerens job eller til forelæsninger på tolkebrugerens uddannelse.

Høreforeningen har modtaget og fået lov til at viderebringe følgende tekst fra skrivetolkebruger Anders Friis Olsen. Anders har haft fast skrivetolk gennem Høreforeningen i mange år, først som biologistuderende på universitetet og dernæst i sit arbejdsliv.

Her kan du læse Anders vinkler på, hvad en god skrivetolk er:

En god skrivetolk

Min faste skrivetolk stoppede før efterårsferien. Lidt vemodigt, da vi har fulgtes ad til meget gennem de sidste 20 år. Det har fået vækket nogle tanker hos mig om, hvad en ”god skrivetolk” er.

Jeg startede med at bruge skrivetolk, da jeg begyndte at læse biologi på universitetet. Det hele startede egentlig lidt sjovt.

Med lidt bekymring havde jeg skrevet til Tolkeformidlingen inden min første time: ”Hvordan finder jeg tolkene i auditoriet?”

Tolkeformidlingen svarede med et irriterende afslappet ”I skal nok finde hinanden!”.

Da jeg så kom ind i det store mørklagte auditorium med flere hundrede studerende, kiggede jeg desorienteret rundt… helt nede foran det oplyste podie med forelæseren sad to damer med tre skærme, som lyste kraftigt op i det mørklagte lokale. Det var lige før det store indtog med bærbare computere blandt studerende, så jeg endte med at sidde nede foran i lyskeglen så – stort set – alle andre nye studerende ret hurtigt vidste, hvem Anders var, og hvad ”de to damer” lavede.

Ofte var der faktisk lidt trængsel omkring mig, fordi andre studerende så en fordel i at sidde og læse skrivetolkenes tekst, når de selv missede noget, og tog noter. Det bedste var måske, dengang en brasiliansk udvekslingsstuderende fortalte, at det var en stor hjælp for ham at sidde ved siden af mig og kunne kombinere det danske sprog med både tale og tekst, da han havde lidt svært ved at følge med i forelæsningerne.

For mig – som tolkebruger – kan man vurdere en skrivetolk ud fra tre kompetencer:

1) Videregivelse af informationer

2) Hastigheden for dette

3) De personlige kompetencer

Og for at opnå et godt samarbejde kommer man ikke udenom sig selv:

4) Hvordan man som tolkebruger bidrager til et godt arbejdsmiljø for tolken

Det første, som slår en som tolkebruger, er skrivetolkens evne til at videregive informationer, man ellers ville gå glip af grundet hørehandikappet. Informationerne skal være korrekt videregivet, men ikke nødvendigvis ordret - det er meningen, der tæller! Stavefejl og slåfejl er jeg ligeledes bedøvende ligeglad med, så længe jeg forstår det, som menes.

Det kan være en meget fagligt krævende opgave for tolken. Jeg tog fx fag på både biologi, geografi og samfund på universitetet, hvilket kunne betyde, at de mest hurtigt-talende professorer fra biokemi, botanik, zoologi, geologi og over til politisk filosofi skulle tolkes. Det er virkelig ikke nemt, med mindre man som menigmand har en enorm interesse i disse specifikke fag.

Da jeg senere fik job på universitetet, var det nye administrative udtryk med forkortelser, som blev brugt, så fx Hum, der betyder humanistisk fakultet og SAK-KVAL, der betyder ”Studieadministrativ koordineringsgruppe for kvalitet” osv.

Det næste er, om disse informationer kan viderebringes så hurtigt som muligt. Der er selvfølgelig noget forsinkelse på, og det er et vilkår, men af mange årsager er det vigtigt, at informationer videregives så tæt på realtid som muligt for tolkebrugeren, så vedkommende kan følge med og deltage aktivt. Jeg tror ikke, at jeg før, jeg fik mit høretab forstod, hvor stor betydning det havde at kunne deltage i en gruppesamtale i realtid. Det går faktisk lynhurtigt, når mennesker i grupper snakker sammen… og endnu hurtigere, hvis de diskuterer et emne. Og hvis man skal deltage i disse ting, så må man ikke være ret meget forskudt i tid i forhold til de andre. Hvis man er det, har de simpelthen skiftet emne, og man er hægtet af.

Hertil kommer så – ifølge mit system her – tolkens personlighed på spil. Hvordan er ens samarbejde med tolken? Hvordan er tolkens interaktion med ens studiekammerater/kollegaer? Hvordan klarer tolken det i stressede situationer? Hvordan klarer tolken det, når det bliver personligt omkring vedkommende, som tolken tolker for?

Mens de to foregående ting nok i højere grad kan trænes/øves af tolken, bliver dette selvfølgelig vanskeligere her. Tolken og tolkebrugeren skal jo helst også fungere sammen på det personlige plan, og tolken vil også kunne blive en del af tolkebrugerens ”ansigt” ud ad til. Jeg synes, det er vigtigt at have et godt forhold til tolken, men også at man bevarer et professionelt forhold. Altså både tæt og distanceret på samme tid – hvor umuligt det så end lyder. Jeg synes, det er vigtigt, at man som tolkebruger kan være sikker på, at tolken kan tolke helt ”anonymt”, og så kan man ellers snakke om alt muligt andet med tolken bagefter. Det er der måske ingen videnskab i, men det er utroligt betryggende for brugeren, at det er sådan.

På en eller anden måde skal tolken også fungere med ens kollegaer/studiekammerater, men denne må samtidig ikke overskygge tolkebrugeren – altså tolken må hjertens gerne snakke og hygge sig med de andre, men det skal stadig være på en måde, så tolkebrugeren er ”hovedpersonen”.

Der er også stor forskel på, hvordan tolke reagerer på, hvorvidt de har hørt rigtigt eller ej – skal tolken fx stoppe en forelæser i et auditorium med 200 studerende og bede forelæseren gentage, fordi de ikke hørte det? Jeg foretrækker oftest, at tolken undlader det, og evt. lader mig afbryde de andre, og sige ”vil I gentage – tolken hørte det ikke”.

Man skal også kunne være stille sammen med tolken – der hvor man koncentrerer sig om noget, mens tolken er til stede, uden det føles kunstigt.

Den sidste ting, jeg tænker er vigtigt for et godt samarbejde, er, at man som tolkebruger også husker, at tolkene nogle gange stilles i nogle situationer, som er afsindigt svære at tolke i. Møder hvor de store diskussioner drøner frem og tilbage, og folk afbryder hinanden, er bare ikke nemt at tolke til. Eller de sjældne dage hvor tolk nr. to har meldt sig syg, og der sidder en enkelt tolk, som skal klare det hele i flere timer. Der tror jeg, det er rigtig vigtigt at lægge ud med, at ”Jeg forstår godt, det her er svært – bare skær ind til benet…”. Tolken tolker ikke bedre ved at føle presset, der allerede er der.

Det gode samarbejde er begge veje rundt. Og med tiden kommer så alle de indforståede aftaler. Skal tolken fx skrive navne på dem som taler? Nej – ikke hele tiden i min optik. Slet ikke når det går hurtigt, så hellere hoppe ned på en ny linje og videre. Mange ting bliver faktisk indforstået med tiden mellem tolken og tolkebrugeren. Og det opdager man først, når man har afløsere på.

Tolkeformidlingen gør hvad de kan for, at den samme tolk følger samme person, og det er der afsindigt mange fordele i, men nogle gange skal besværlige skemaer gå op, og andre træder til. Fair nok. Men jeg må indrømme, at når det har været særligt vigtigt for mig, så har jeg skrevet til Tolkeformidlingen, og bedt dem udtrykkeligt om at sende Dorte. Og det har jeg gjort, fordi jeg ved, at Dorte har fulgt mig og mit arbejde så meget, at hun kender ALLE fagudtryk, slang, kulturen på mit arbejde og mine kollegaer.

Og vigtigst af alt – gennem årene har vi oparbejdet et helt fantastisk samarbejde, hvor hun både har formået at være ven og tolk. Altså på den professionelle måde som jeg lige netop har ønsket det. Og Jo – Dorte har også været MEGET vellidt blandt mine kollegaer (og tidligere blandt mine studiekammerater). Hun har virkelig formået at balancere faglighed og personlige kompetencer, så jeg igennem 20 år har haft meget stor glæde af vores samarbejde. Dorte stoppede i efterårsferien som tolk og kommer forhåbentlig til at stornyde sin nye velfortjente tilværelse med mere frihed. Men hun vil eddermame blive savnet!

Hvis der er eksterne professorer på tolkeuddannelsen, så vil jeg godt opfordre til, at Dorte udnævnes hertil, og hun kommer ind og laver nogle gæsteforelæsninger om, hvordan man bliver en skidegod skrivetolk! Tak Dorte!

Anders Friis Olsen, skrivetolkebruger

Lagt på 28. oktober 2020

Krav til høreapparater må ikke føre til forringelser

Sundhedsmyndighederne er på vej med nye kvalitetskrav til høreapparatbehandling, herunder tekniske krav til høreapparater. Kravene, som er sendt i høring, kommer til at gælde, uanset om man får høreapparater i offentligt eller privat regi.

Høreforeningen mener, at der skal gælde præcis de samme minimumskrav til de høreapparater, der fås på de private klinikker, som dem der fås indenfor det offentlige. Derfor har Høreforeningen anmodet Sundheds- og Ældreministeriet om, at der laves en teknisk sammenligning og vurdering af, hvad udkastet til de tekniske krav betyder for høreapparatbrugerne i forhold til de mere omfattende minimumsspecifikationer, der gælder for de apparater, der i dag udleveres inden for offentligt regi.

Vigtigt med teknisk sammenligning

Det er meget positivt, at der kommer et sæt minimumskrav, som både offentlige og private klinikker skal leve op til. De findes ikke i dag, så det er i sig selv et stort skridt at nå dertil. Men det er ikke hensigten med loven om styrket indsats på høreområdet, at der skal gås på kompromis med kvaliteten – tværtimod.

Derfor er det vigtigt med en teknisk sammenligning, og at denne gennemgang foretages, inden færdiggørelsen af udkastet til de tekniske kvalitetskrav, så det undgås, at der sker forringelser for høreapparatbrugerne.

Høreforeningen har understreget dette i et høringssvar, som er er sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Se høringssvaret her.

Lagt på 20. oktober 2020

Nye kvalitetskrav løfter høreområdet

Høreforeningen har været dybt involveret i Sundhedsstyrelsens arbejde med at lave de nye faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatsbehandling til voksne. Formålet er at få løftet kvaliteten og sikret ensartet behandling. Kvalitetskravene har netop været i offentlig høring, og Høreforeningen har også haft en del afsluttende kommentarer.

Samme krav til kvalitet alle steder

Det er en kæmpe landvinding, at vi nu får nogle høje faglige kvalitetskrav på området. Noget af det vigtigste, set med Høreforeningens øjne, er at kravene bliver ens for alle, der laver høreapparatbehandling i dag – dvs. både offentlige og private klinikker. Som høreapparatsbruger kan man derfor forvente, at alle aktører fremover lever op til de samme høje krav til kvalitet. 

Sammenhæng i behandlingen

En anden meget væsentlig ting er, at vi har fået lavet krav til hele behandlingsforløbet – lige fra den allerførste indledende undersøgelse og dialog med forventningsafstemning til en afklaring af, om man har behov for høretekniske hjælpemidler sammen med sit høreapparat. Behandlingen skal ses i en sammenhæng, og alle aktører skal sørge for at informere høreapparatsbrugerne godt om de forskellige muligheder, der findes.

Brugerne skal spørges om de er tilfredse

Af den grund glæder Høreforeningen sig over, at brugerne også kommer til at give deres besyv med fremover. Som bruger vil man blive spurgt til tilfredshed omkring forløb og behandling – og om høreapparatet har hjulpet i hverdagen.

Skal oplyses om Høreforeningen

En anden god ting er, at alle høreapparatsbrugere fremover skal oplyses om, at de kan få hjælp og vejledning hos Høreforeningen, når de får udleveret deres nye høreapparat:

- Vi håber, at flere brugere på den måde får øjnene op for Høreforeningens mange gode tilbud og det politiske arbejde, vi udfører, og at de får lyst til at melde sig ind hos os, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup, som også glæder sig over, at kommunikationscentrene får en afgørende rolle som en del af behandlingen.
- Der er fokus på den sammenhængende behandling af borgerne, og det er rigtig godt, siger hun.

Her kan du læse Udkast til Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne samt det høringssvar Høreforeningen har sendt til Sundhedsstyrelsen.

Lagt på 30. september 2020

Hold fælles høreteknisk udstyr rent

Mikrofoner, der går rundt i salen blandt deltagere til et foredrag eller andet høreteknisk udstyr, der anvendes til fælles brug ved et arrangement, kan skabe risiko for overførsel af viruspartikler. Derfor anbefaler producenter og leverandører af høreteknisk udstyr, at man desinficerer produkterne ved skift mellem brugere.

Høreforeningen har fået tilsendt disse guides til, hvordan man kan holde produkterne rene, og hvilke rengøringsmidler, der kan bruges:

Phonak / Sonovas guide

Phonic Ear / Oticons guide

Tonax og Scantone henviser til, at Phonaks guide kan benyttes til deres produkter.

Scantone har også denne information om, hvordan de mindsker risikoen for at bringe smitte ind i borgeres hjem i forbindelse med installation af personlige hjælpemidler.

Bemærk, at producenter eller leverandører ikke kan holdes ansvarlige for eventuelle skader på produkterne som følge af rengøring, og at desinfektionspræparater kan reducere produktets levetid. Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan muligvis skade belægninger eller følsomme komponenter, plastik, gummibelægninger mv.

Del ikke dine personlige hjælpemidler med andre

Ovenstående guides er til udstyr, der deles og anvendes af flere personer, fx mikrofoner ved et foredrag. Dine personlige hjælpemidler er dine og bør ikke deles med andre, hverken i eller udenfor husstanden. 

Lagt på 16. september 2020

Region Sjælland går efter 4 ugers ventetid på høreapparater i 2021

Region Sjællands budget på 21 milliarder kroner i 2021 er nu på plads med en bred aftale indgået af alle partier i Regionsrådet. Aftalen rummer blandt andet nye initiativer på høreområdet, hvor ventetiden på høreapparatbehandling fortsat er rekordlang (op til 104 uger) på trods af flere års tilførsel af midler og forsøg på at rette op på forholdene. Regionen vælger derfor nu at omorganisere hele området.

4 lokalklinikker til borgere med ukompliceret høretab

I den nye aftale afsættes der yderligere 5 mio. kr., der skal finansiere oprettelsen af 4 lokalklinikker på kommunikationscentrene i Slagelse, Roskilde og Næstved samt en lokalklinik på sygehuset i Nykøbing F. Lokalklinikkerne bliver bemandet af sygehuspersonale og vil være et tilbud for borgere med ukompliceret høretab.

Derudover afsættes der 5. mio. til etablering af en samlet funktion på universitetshospitalet i Køge, der fremover skal varetage den specialiserede behandling til borgere med kompliceret høretab.

Maks 4 ugers ventetid for nyhenviste med ukompliceret høretab

Regionen opstiller også en række mål med den nye aftale:

• Nyhenviste borgere med ukompliceret høretab vil fra 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger

• Nyhenviste børn vil fra 1. januar 2021 blive tilbudt en tid inden for 4 uger

• Der udleveres ca. 2.650 yderligere høreapparater i 2021

Det er regionens forventning, at nyhenviste borgere med kompliceret høretab også kan blive tilbudt en tid væsentligt hurtigere end i dag. Målsætningen er en halvering af ventetiden senest med udgangen af 2022.

Høreforeningen har særligt i den seneste tid været i tæt kontakt med Region Sjælland og glæder sig over den nye aftale:

- Det er dejligt, at regionen har lyttet til vores opråb om de vanvittige ventetider på høreområdet. I næste uge skal vi til møde med formandskabet for Udvalget for Sygehusenes Behandlingstilbud, og her vil vi komme med input til, hvordan regionen kan nå deres meget ambitiøse mål, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Lagt på 3. september 2020

Pas på høreapparaterne når du bruger mundbind

Er du høreapparatbruger, så pas på, når du bruger mundbind. Høreforeningen har desværre allerede hørt om de første eksempler på folk, der har mistet deres høreapparater, fordi elastikkerne på mundbindet kommer i karambolage med høreapparaterne. Det sker typisk, når mundbindet skal af igen, fx efter en tog- eller bustur. Det kan også ske, at høreapparaterne ryger med mundbindet ned i skraldespanden, uden man opdager det.

Som Høreforeningens landsformand illustrerer her, kommer høreapparaterne meget nemt i karambolage med mundbindets elastikker, når dette tages af.

Det kan du gøre

Vær meget forsigtig, når du tager et mundbind med elastikker af. Hiv langsomt op og ud i elastikkerne bag ørerne og sørg for, at de ikke hænger fast i dine høreapparater. Tjek efterfølgende, at dine høreapparater fortsat sidder, som de skal (men sprit gerne hænderne af først).

Overvej andre løsninger end de gængse mundbind med elastikker, fx mundbind med bindebånd i nakken.  Mundbind med bindebånd i nakken er en dyrere løsning, og de er også sværere at få fat i, men det er lykkes Høreforeningen at finde en forhandler på nettet, hvor private også kan bestille. Find dem her hos Mediq

Det er også muligt at købe såkaldte maskeforlængere, så mundbindets elastikker trækkes væk fra bagsiden af ørerne. Søg på nettet efter ”mask extender” eller ”mundbind forlænger”. Af danske forhandlere findes fx Krogsaa.com og Daarbak.dk

Her ses en maskeforlænger placeret øverst på hovedet.

Visir

Du kan også overveje at bruge visir i stedet for mundbind, da disse ikke fastgøres bag ørerne. Visirer har derudover den fordel, at mennesker med hørenedsættelse bedre kan mundaflæse dig. Visirer må gerne bruges i den kollektive trafik.

Visirer kan blandt andet købes på apoteket samt mange steder på nettet og kan fås i udgaver, der kan afsprittes og genbruges. De kan fx købes hos Papkrus.dk eller hos Grafical.dk

Visiret trækkes opad, når det tages af, og risikoen for at høreapparaterne falder af er derfor mindre.

Hvis du er CI-bruger og har problemer med mundbind, kan et visir måske være en løsning for dig.

Sundhedsstyrelsen om brug af visir

I publikationen ”Brug af mundbind i det offentlige rum” skriver Sundhedsstyrelsen således:

Et visir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker ansigtet og på denne måde kan virke som en barriere mod viruspartikler.

Et visir slutter ikke tæt om ansigtet, og kvaliteten kan variere, hvilket påvirker beskyttelsesgraden. Selv om et visir beskytter mindre end et mundbind, har det den fordel, at man kan trække vejret ubesværet, og at man kan se hele ansigtet på personen, der har det på. I situationer, hvor dette er vigtigt, vil et mundbind ikke være egnet, og man kan derfor bruge et visir som alternativ. Et visir anbefales derfor som alternativ til mundbind i særlige situationer, hvor mundbind ikke er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet i situationen. Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til mundbind.

Visir kan også være en fordel i forhold til omgivelserne, og kan anvendes ved kommunikation med personer, som er høre- eller synshæmmede, hvor der er behov for mundaflæsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i samme grad dæmper lyden som et mundbind kan gøre. Desuden kan et visir anvendes i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende.  

Anvendes et visir er det væsentligt at være opmærksom på, at beskyttelsesgraden er reduceret da det ikke slutter tæt om ansigtet, og at et visir ligesom stofmundbind ikke produceres efter fælles industrielle standarder, hvilket gør, at kvaliteten kan variere.  Et visir kan modsat engangsmundbind generelt anvendes en hel dag, og nogle typer kan endvidere vaskes og genbruges.

Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres under brug og skal af- og påtages samtidig med vask eller afspritning af hænder for ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.  

Se hele publikationen ”Brug af mundbind i det offentlige rum”.

Høreforeningen kan desværre ikke vejlede i, hvad der er den bedste løsning for dig. Vi anbefaler, at du ser efter, om produkterne er CE-godkendte, og at du prøver sig frem og vælger den løsning, som du synes fungerer bedst, og som du er mest tryg ved. Derudover er det vigtigt fortsat at holde afstand samt sørge for god hygiejne, dvs. hyppig håndvask eller afspritning.

Se også denne information fra Sundhedsstyrelsen om mundbind og visir.

Hvis uheldet er ude

Hvis uheldet sker, og høreapparatet er blevet væk, er der en række forskellige muligheder. Prøv i første omgang at finde det mistede apparat igen.

Hvis du har en app på din telefon, som fungerer som fjernbetjening af dit høreapparat, så kig efter om der er en "Find mit høreapparat-funktion" i appen.

Vær også opmærksom på muligheden for at få en søgehund ud fra Danmarks Civile Hundeførerforening. Det er gratis (dog skal der betales et mindre transportgebyr), og hundene er dygtige og har brug for træningen. Se mere her.

En anden mulighed er at bruge din lokale facebookgruppe for tabte ting og sager - enten til at efterlyse høreapparatet eller til at se, om nogen har fundet det. Hvis der findes en gruppe i din by, kan den fx hedde noget med Tabt og fundet eller lost and found + bynavn. I Aarhus hedder den til eksempel ”Tabt & fundet Aarhus” og i Hvidovre ”Mistet og Fundet 2650 Hvidovre og omegn - Lost and Found 2650 Hvidovre”. Prøv dig frem med forskellige søgeord + dit bynavn.

Hvis intet lykkes, og høreapparatet bare er væk, er der ikke andet for, end at få udleveret et nyt hos den høreklinik, hvor du i første omgang fik apparatet. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis dit høreapparat er købt hos en privat forhandler. Har du tegnet en forsikring hos forhandleren, der dækker mistede apparater eller hvis din almindelige forsikring dækker, kan du få et nyt apparat hos forhandleren. Hvis du ikke har en forsikring, så tag kontakt til din region.

De gode kommunikationsråd udbredes fortsat – nu også i udlandet

Høreforeningen udviklede i begyndelsen af august en række gode råd, der letter kommunikationen i situationer, hvor mundbind er nødvendigt. Rådene udbredes fortsat og blandt andet melder DSB, at de har bragt dem videre til deres personale. Sammenslutningen af danske Fodplejere har også videreformidlet rådene til deres medlemmer.

Derudover har en række høreorganisationer i udlandet sørget for en oversættelse til engelsk, så rådene nu også udbredes i blandt andet USA og Australien.

Se dansk version af rådene her.

Se engelsk version af rådene her.

Information fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har produceret denne side om mundbind og visir  

Som det ses i linket henviser Sundhedsstyrelsen blandt andet til Høreforeningens kommunikationsråd. Se også helt nederst i informationen fra Sundhedsstyrelsen, hvor der gives en række andre gode råd om brug af mundbind og visir, fx at mundbindet kan fjernes midlertidigt, hvis situationen kræver det, fx hvis man skal tale med folk, der har brug for at mundaflæse.

Lagt på 2. september 2020

Få det sagt!

Hvornår skal jeg sige, at jeg har en hørenedsættelse? Hvordan får jeg det bedst sagt? Er det bedre, hvis jeg bare helt lader være?

Kan du genkende nogle af de her spørgsmål, eller kunne du bare godt tænke dig at lære nogle gode værktøjer til, hvordan du bedst får fortalt folk om dit høretab, så er Høreforeningens Dagscamp ”Få det sagt” den 3. oktober lige noget for dig.

Dagen er for dig, der er mellem 18 og 35 år og har høretab, tinnitus eller andre høreproblemer.

Arrangementet finder sted lørdag den 3. oktober 2020 fra kl. 9 - ca. 20.30 i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup

Læs mere.

OPDATERING: Der er lukket for flere tilmeldinger til arrangementet. Send en mail til ldn@hoereforeningen.dk hvis du ønsker at komme på venteliste.

Lagt på 19. august 2020 - Opdateret 16. september 2020

Glæd dig til det næste medlemsblad

Næste udgave af Høreforeningens medlemsblad Hørelsen er sendt i trykken. Denne gang med mere stof om corona-krisens konsekvenser for mennesker med høreproblemer. 

Du kan blandt andet læse om Gitte, som blev indlagt til observation for corona. På grund af sit høretab havde hun store udfordringer med kommunikationen på grund af maskeret personale.

Læs også om Katrines seks måneder lange kamp for at få hjælp til sin akut faldende hørelse.

Fysioterapeut Ida Castberg sætter os desuden ind i, hvordan kroppen er udfordret, når høresansens nedsættes.

Er det CI-tid? Se eksperternes vurderinger og læs om Helle, der ikke skulle have CI alligevel, da hun stressede ned. Du kan også læse vores spot på diskrete høreapparater.

Vil du også gerne modtage medlemsbladet? Så bliv medlem her. Vi sørger for, at du også modtager det nummer, der er omtalt her.

Læs allerede nu næste blads leder her:

Mundbind og kommunikation er en arrig cocktail

Af Majbritt Garbul Tobberup, landsformand

I skrivende stund er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen at bruge mundbind i den kollektive trafik myldretiden, og så er der indført krav om det i den kollektive trafik i seks kommuner. Hvem ved hvad næste skridt bliver? Mundbind gør kommunikationen utrolig svær for mennesker med hørenedsættelser.

Afstand, afskærmning med plexiglas og forringelse af talekvaliteten, i kombination med baggrundstøj og fraværet af muligheden for at støtte sig til mundaflæsning, gør tale næsten uforståelig for mange med hørenedsættelse.

Mundbind og masker dæmper talen med 3-12 dB alt afhængig af masketype. Ved en dæmpning på 3 dB svarer det til en halvering af talerens stemmestyrke, så det betyder rigtig meget.

Det kræver i den grad, at der skal tages hensyn til os med hørenedsættelse, når man kommunikerer med maske på. Vi har selv et stort ansvar for at gøre opmærksom på vores høreproblemer og de behov, vi har. Men vores omgivelser har også ansvaret for at tage de rette hensyn, så vi kan forstå, hvad der bliver sagt. Også selvom det kan være en tidskrævende og besværlig øvelse. Du kan i Hørelsen se historien om Gitte Bechs indlæggelse på hospitalet, og hvor rædsomme oplevelser, det kan føre til, når vi ikke møder den rette forståelse for vores hørehandicap. Det er direkte kritisabelt, at sundhedspersonalet i denne sag ikke er villig til at hjælpe Gitte til at kunne forstå, hvad de siger.

Høreforeningen har udarbejdet en række gode råd til kommunikation, når brug af mundbind er nødvendig. De gode råd er tænkt som en hjælp, så vi både selv kan gøre opmærksom på, hvad vi har brug for, og så vores omgivelser får viden om, hvordan de kan tage hensyn og hjælpe til en bedre kommunikation.

Jeg er glad for, at Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut har tilkendegivet her i Hørelsen, at man nu vil indarbejde Høreforeningens råd i deres vejledninger om brug af værnemidler. Det er også glædeligt, at Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen) både via mail og på Twitter har tilkendegivet, at de bestemt vil tage vores råd med i deres fremadrettede kommunikationsindsatser. Det er bare ikke tilstrækkeligt.

Der bør laves en egentlig mediekampagne, som dem vi er vant til at se med andre indsatser og gode råd i relation til corona.

Vi vil også gå i dialog med myndighederne om muligheden for godkendte klare masker, så det er muligt at se munden gennem masken. Du kan finde de gode råd her i bladet og på vores hjemmeside. Det kan være en god idé at printe dem fra vores hjemmeside, så du har dem ved hånden, når du får brug for dem.

Der vil være tilfælde, hvor den eneste løsning er at skrive det sagte ned, enten med pen og papir eller med de elektroniske muligheder, der findes. Som f.eks. diktafonen i notesystemet på en smartphone eller ved at bruge Siri, hvor det sagte ord bliver skrevet på skærmen, så det det kan læses af den, der ikke kan høre. I særlige situationer kan en skrivetolk også være en god løsning. Jeg vil derfor gerne opfordre dig til læse mere på vores hjemmeside eller kontakte vores tolkeformidling, hvis du vil vide mere om muligheden for at gøre brug af skrivetolk til for eksempel hospitalssamtaler eller et møde.

Skulle mundbind blive et generelt krav i Danmark, så håber jeg virkelig, at alle vil bidrage med at gøre sig særlig umage med kommunikationen. For det bliver en kæmpe udfordring for alle os med hørehandicap.

Lagt på 14. august 2020

Bedre tilpassede høreapparater til babyer på vej

I dag sker den afsluttende vurdering af en tilpasning af høreapparater først, når børn med hørenedsættelse er omkring 9 måneder gamle. Først her er de gamle nok til at gennemføre en test, hvor de skal reagere på, hvor en lyd kommer fra.

Hvis ikke indstillingen har været optimal, betyder det, at de er gået glip af væsentlige stimuli fra særligt tale i de første måneder af deres liv.

En ny målemetode, hvor barnet sover under testen, vil i fremtiden gøre det muligt at vurdere tilpasningen på helt ned til 2-3 måneder gamle babyer.  

Ved hjælp af elektroder, der er fastgjort til barnets hoved, måles aktivitet i hjernen, som afslører, om barnet registrerer de lydsignaler, der udsendes under testen. Ud fra målingerne kan det afgøres, om lyden forstærkes til det rette niveau, eller om der er brug for at ændre på høreapparaternes indstilling.

Udviklingen af den nye målemetode sker i et samarbejde mellem virksomheden Interacoustics  og forskere og studerende på DTU. Her har et skridt på vejen været at finde en løsning, så akustikken fra det rum, hvor tilpasningen af høreapparatet sker, kan inddrages.

Læs hele nyheden på DTU's hjemmeside.

Lagt på 13. august 2020

Mundbind gør kommunikationen svær

Mundbind eller medicinske masker forringer talekvaliteten og dæmper lyden med helt op til 12 dB. Det giver mennesker med hørenedsættelse ekstra udfordringer.

Kommunikation gennem plexiglasruder, afstand til den man taler med samt baggrundsstøj, giver også svære betingelser for at høre.

Mennesker med hørenedsættelse er derfor stærkt udfordrede af de nødvendige tiltag for at forebygge smitte med coronavirus:

- Det er helt klart, at brug af mundbind, plexiglasruder og regler om afstand gør det rigtig svært, når man hører dårligt. Mundbind dæmper ikke kun lyden, men gør det også umuligt at mundaflæse, hvilket normalt er en vigtig støtte til at forstå, hvad der bliver sagt. Derfor er det vigtigt, at personer med hørenedsættelse gør opmærksom på deres behov, og normalthørende tager hensyn og følger vores råd, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Gode råd til at lette kommunikationen

Høreforeningen har udviklet en række gode råd til at forbedre kommunikationen, når brug af mundbind eller andre tiltag er nødvendige. Rådene henvender sig primært til normalthørende, men mennesker med hørenedsættelse kan henvise til dem og på den måde hjælpe til med, at kommunikationssituationen forbedres.

Omformuler, tal tydeligt og brug papir og blyant

Fx er det en god idé at omformulere sin sætning, hvis personen med hørenedsættelse ikke forstår, hvad man siger, i stedet for blot at gentage. Man skal heller ikke råbe, men tale højt, langsomt og tydeligt. Skift også gerne kommunikationsform til fx papir og blyant, hvis det er for svært at gennemføre en samtale. Du kan også bruge diktafonfunktionen i noteprogrammet på en mobiltelefon eller tablet/iPad eller Siri.

Se alle rådene her.

Print og tag med

Print rådene og tag dem med som støtte eller hæng dem op på steder, hvor de kan gøre nytte, fx på hospitaler, i testcentre, i sundhedscentre, på plejecentre, på biblioteker, i supermarkeder eller lign.

Lagt på 6. august 2020

Finn Glud Konradsen udnævnt til æresmedlem

Finn Glud Konradsen, der har rundet de 92 år, blev fejret på Høreforeningens sekretariat tidligere i denne måned af blandt andet landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Til stede var også næstformand Leon Carlsen, HB-medlem Merete Birk Nielsen, Kaj Fjellerad samt Jane Hochheim og Ulla Monrad fra sekretariatet, der begge har arbejdet under Konradsens ledelse.

Finn Glud Konradsens engagement for høresagen begyndte, da han var med til at danne Meniereforeningen, der blev lagt ind under Høreforeningen (dengang Landsforeningen for Bedre Hørelse) i 1989.

Som arbejdende landsformand fik han blandt andet afværget det første politiske forsøg på at indføre brugerbetaling på høreapparater. Et samarbejde med kommunikationsminister Arne Melchior om at udvikle en international teknisk standard til at bruge mobiltelefon med høreapparat og arbejdet for at nedbringe ventelisterne ved hjælp af flere praktikpladser til audiologiassistenterne er også blandt de store resultater.

Efter formandstiden fortsatte Finn Glud Konradsen som frivillig i Høreforeningen. Han er kendt som en meget venlig, resultatorienteret og gavnmild person, der brænder for høresagen og Høreforeningen.

Lagt på 30. juli 2020

Har du viden om menière og lyst til at gøre en forskel?

Har du Menières sygdom eller viden herom? Høreforeningens Menièreudvalg mangler hjælp. 

Vi arbejder med generel vejledning til medlemmerne omkring menière og følgerne deraf. Vi arbejder også på en vidensbank med mange forskellige informationer om menière og behandlingsmulighederne. Desuden er vi ved at planlægge et menièretræf for medlemmerne i foråret 2021. 

Ønskede kompetencer:

Du har først og fremmest viden om menière enten som ramt eller nært pårørende. Det vil være optimalt, hvis du kan udføre praktiske opgaver som fx at skrive ansøgninger til fonde. Det vigtigste er dog lyst og energi til at indgå i et samarbejde på lige fod med de øvrige medlemmer i udvalget. 

Ønsker du at høre mere om arbejdet, er du velkommen til at kontakte et af medlemmerne i udvalget eller sekretariatet. Formanden for Menièreudvalget har telefonnummer er 24 90 42 50. Læg en besked, og du vil blive ringet op.

Lagt på 29. juli 2020

Høreapparater uden baggrundsstøj

Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en høreapparatteknologi, der skal frasortere udenomslyde, så høreapparatsbrugere får bedre lyttevilkår.

”Hos folk med høretab bliver refleksioner ofte til forstyrrende ekkoer. Man får simpelthen
svært ved at forstå, hvad der bliver sagt,” forklarer lektor og ph.d. Tobias Neher.

Han har netop fået 2.6 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt på Syddansk Universitet, der skal være med til at løse nogle af de problemer mange høreappatsbrugere oplever.

“Rigtig mange menneskers livskvalitet bliver ramt alvorligt, ikke alene af deres høretab men
også af, at deres høreapparat langt fra tilstrækkeligt afhjælper deres problemer,” siger
Tobias Neher.

Han henviser til de problemer, mange høreapparatbrugere oplever, når de er i
rum med mange forskellige lyde, og som kan gøre deres høreproblemer til et stort
socialt problem. Mange med hørenedsættelse har svært ved at forstå tale i situationer med refleksioner og rumklang eller efterklang, som det også kaldes. Det har stor negativ indvirkning på deres livskvalitet og evne til at passe et arbejde.

“Ved hjælp af computermodeller vil vi simulere en række komplekse lyttesituationer med
efterklang i. Derudover vil vi simulere høreapparater, der kan identificere og dæmpe
lydsignaler, som er påvirket af efterklang. På den måde kan vi undersøge, hvordan
hørehæmmede personer opfatter tale i efterklang, og hvad vi skal lægge vægt på, når vi
udvikler ny høreapparatteknologi, der kan dæmpe efterklang”, forklarer Tobias Neher, der i
projektet kommer til at samarbejde med en professor fra DTU, en professor fra Boston
University i USA samt den danske høreapparatproducent WS Audiology.

Lagt på 29. juni 2020

Region Nordjylland lukker sms-ordning til vagtlægen
 

Region Nordjylland etablerede i marts måned en sms-ordning, som døve og mennesker med hørenedsættelse kan anvende til at komme i kontakt med lægevagten. Ordningen blev oprettet efter pres fra Høreforeningen, og behovet blev højaktuelt, da coronavirus /Covid-19 ramte Danmark.
 
Nu lukker Region Nordjylland imidlertid sms-ordningen igen. Årsagen hertil er en bekymring om manglende sikkerhed i håndteringen af de personfølsomme oplysninger, patienterne afgiver. I stedet for sms-ordningen arbejdes der på at få en chatfunktion, og denne er klar hurtigst muligt, lyder det fra regionen.
 
Høreforeningen havde gerne set, at sms-ordningen først blev lukket, når afløseren var på plads:
 
"Vi forventer, at den nye løsning er klar meget hurtigt, og vi har påpeget overfor regionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at lukke sms-ordningen, før chatfunktionen er gået i luften. Ikke mindst fordi mange af vores ældre medlemmer har en højere risiko for at blive alvorligt syge af Covid-19", siger Høreforeningens næstformand Leon Carlsen.
 
Region Nordjylland er netop i disse dage ramt af lokale smitteudbrud med coronavirus.

Lagt på 23. juni 2020

Søg støtte til forskning og produktudvikling på høreområdet

Høreforeningen gør opmærksom på, at der kan søges støtte til forskning og produktudvikling gennem Kurt Sørensens Fond.

Fondens formål er at støtte forskning og udvikling af nye produkter til døve og og mennesker med hørenedsættelse. Der uddeles op til 160.000 kr. om året.

Søg gerne fonden, hvis du har et projekt, som ligger inden for rammerne af fondens formål.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2020.

Fondens fulde navn er: Kurt Sørensens fond til støtte for forskning til gavn for svagthørende og udvikling af produkter til svagthørende.

Ansøgninger sendes til:
Advokat Niels Hertzum Nissen
Kochsgade 31
5000 Odense C

Eller via e-mail til nissen@adv-niels-nissen.dk

Lagt på 17. juni 2020

TV 2 klar med ny facebookside om tilgængelighed

Er du på Facebook, så kan du nu få information om undertekster på TV 2's programmer via deres nye facebookside "TV 2 Tilgængelighed".

På TV 2 Tilgængelighed får du oplysninger om de tilgængelighedstjenester, TV 2 tilbyder, og om de ekstra tiltag, som TV 2 planlægger i de kommende måneder og år. Det er også her, du kan få besked, når der livetekstes i forbindelse med pressemøder og andre direkte programmer, som programsættes med kort varsel.

På facebooksiden kan du også stille spørgsmål, kommentere eller komme med ideer og forslag til TV 2 og andre brugere. Bemærk dog, at ønsker du at klage over noget, så skal du kontakte TV 2 via e-mail, find den relevante e-mailadresse her.

Du finder den nye facebookside her.

Lagt på 16. juni 2020

Ny undersøgelse: Ældres høretab medfører stor social isolation

Fonden Ensomme Gamles Værn har offentliggjort undersøgelsen "Sansesvækkelse i alderdommen", hvor 16 kvinder og 5 mænd fra 74 til 98 år med enten høretab eller synstab er blevet fulgt i en længere periode. Undersøgelsen viser, at sansesvækkelse medfører social isolation og ensomhed.

Kristeligt Dagblad bringer på baggrund af undersøgelsen to artikler, hvor man i den ene kan møde 88-årige Herdis Lehmann, der er aktiv i Høreforeningens lokalafdeling på Frederiksberg. Herdis har gradvist mistet hørelsen over de sidste 30 år og er i dag næsten døv. Herdis fortæller i artiklen, hvordan høretabet påvirker hende, men også om, hvilke strategier hun benytter for at klare sig bedst muligt, fx hjælp fra høreteknik og ved at være åben omkring høretabet.

Bridgeklub og vandreture

Herdis Lehmann har været med til at organisere bridgeklubben hos Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling, for som hun siger, må man jo faktisk ikke tale, når man spiller bridge. Hvis du har abonnement på Kristeligt Dagblad, kan du læse hele artiklen om Herdis, der har mange fine betragtninger omkring at være aktiv på trods af et høretab og skal på vandretur med Bornholms Højskole til juli.

Se artiklen her (kræver abonnement): Det blev min redning at tale åbent om mit høretab

Især høretab er svært

I undersøgelsen fra Ensomme Gamles Værn fremgår det, at selvom et synstab rammer livskvaliteten meget  hårdt, blandt andet fordi mange praktiske gøremål bliver besværlige, så har det på det sociale plan større konsekvenser at have nedsat hørelse. Nogle er bange for at blive til grin eller opfattet som demente pga. fejlhøring, og selvom man måske ikke kan se sit barnebarn, kan man stadig tale med det, hvis man kan høre. Det er meget ensomt ikke at kunne høre.

Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen, der er interviewet til den anden artikel i Kristeligt Dagblad, fortæller, at der er en overvægt af depressioner blandt personer med høretab.

Landsformand i Høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup udtrykker det særlige ved høretab således:

At have en hørenedsættelse er et usynligt handicap. Det er lettere at huske på en rampe til kørestolsbrugeren end at overveje, hvordan tanten med hørenedsættelse kan deltage i en familiefest, siger hun.

Læs hele artiklen her (kræver abonnement): Ældres syns- og høretab fører til stor social isolation: ”Det rammer livskvaliteten meget hårdt”

Det anbefaler folkene bag undersøgelsen

Undersøgelsen ” Sansesvækkelse i alderdommen” munder ud i tre overordnede anbefalinger:

1. Indret samfundets rum og institutioner, så også mennesker med syns- og hørenedsættelse gives plads til deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter.
2. Inddrag erfaringer fra de ældres hverdag i udviklingen af teknologiske hjælpemidler, så det sikres at teknologierne er anvendelige for de ældre.
3. Udbred viden til befolkningen om,  hvad  syns-  og  høretab  indebærer  for  den  enkelte  og  kræver  af  os  alle  i  samfundet. 

Fakta om undersøgelsen

Sansesvækkelse i alderdommen - et etnografisk studie af Jon Dag Rasmussen, Ida Wentzel Winther og Christine Swane, 2020. Udgivet af Forlaget Ensomme Gamles værn.

Undersøgelsen er et kvalitativt studie, der følger 16 kvinder og 5 mænd i alderen 74 - 98 år. 13 af deltagerne lever med høretab, 6 med synstab, 2 har begge dele, og de har alle det til fælles, at sansesvækkelsen er opstået i løbet af livet og kraftigt forværret i deres alderdom.

Se hele undersøgelsen her: Sansesvækkelse i alderdommen– et etnografisk studie

Se også denne video, hvor de ældre fortæller, hvordan det opleves, når sanserne forsvinder:

Lagt på 15. juni 2020

DR dropper DVB-undertekster men forbedrer tekst-TV-undertekster

Når du vil se danske programmer fra DR på dit TV, har du indtil for nylig haft to muligheder for at få undertekster på. Enten kan du slå dem til via tekst-TV eller har også har du kunne benytte de såkaldte DVB-undertekster, hvor man via en knap på fjernbetjeningen, slår teksterne til én gang for alle.

DR har fra 2. juni valgt kun at tilbyde undertekster via tekst-TV. Dette skyldes, at 70% af seerne bruger tekst-tv til at få undertekster på, og da det er dyrt at holde gang i to forskellige teknologier, har DR valgt at nøjes med tekst-TV. Til gengæld er der bedre kvalitet på vej i forhold til tekstning af direkte udsendelser.

Undertekster bliver synkrone med talen

Hvor der i dag er flere sekunders forsinkelse på undertekster via tekst-tv på DR's direkte udsendelser, vil teksterne til efteråret blive næsten synkrone med talen. Systemet skulle have været klar allerede den 2. juni, men projektet er desværre blevet forsinket med nogle måneder. Så de 30% af seerne, der indtil nu har benyttet DVB-tekster, vil altså opleve en forringelse, når de skifter over til tekst-TV-undertekster. Til gengæld vil alle brugere opleve en forbedring til efteråret.

Se hele nyheden her på DR's hjemmeside.

Se hvordan du får undertekster på via tekst-TV.

Lagt på 10. juni 2020

Ny høreprøve skal forkorte ventetid

En ny type høreprøve, som forskere er ved at udvikle, skal gøre ventetiden til høreapparatbehandling kortere.

Høreprøven skal selv kunne foretages af borgeren, fx i det lokale sundhedshus, hvorefter testresultatet sendes til høreklinikken på sygehuset. Formålet er at spare tid og ressourcer samt gøre det nemmere for borgere at søge hjælp tidligere:

- Vores ventetid på at få foretaget en høreprøve ligger lige nu på omkring 8 måneder, siger Jesper Hvass Schmidt, overlæge på Høreklinikken, Odense Universitetshospital og lektor på Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

- Vi vil gerne rokke ved, hvordan vi griber det hele an. Gøre tingene smartere, så patienter og systemet sparer tid.

Personalet kan ud fra testresultatet forberede behandlingen, så alt er klart, når borgeren møder op og denne slipper for at stå på venteliste til en høreprøve.

Det er eksperter og forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Oticon og diagnostikvirksomheden Interacoustics der er gået sammen om projektet med at udvikle den nye høreprøve. Til arbejdet har de modtaget 11,5 millioner kroner fra Innovationsfonden og 2,4 millioner kroner fra William Demant Fonden.

Høreprøven skal både teste evnen til at høre forskellige toner ved forskellige lydstyrker samt  talegenkendelse.

Se mere om forskningsprojektet i denne pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.

Lagt på 27. maj 2020

Få skrivetolkning på dit videomøde

I denne tid oplever mange en ny måde at holde møder på, nemlig online via videomødeplatforme som fx Zoom, Skype eller Teams. Selvom coronakrisen forhåbentlig snart aftager, og vi gradvist begynder at kunne mødes fysisk igen, vil vi sandsynligvis fremover oftere og oftere komme ud for, at det møde vi skal til ikke foregår i et fysisk mødelokale, men via internettet som et videomøde. Det kan fx være en fordel at afholde et møde online pga. store geografiske afstande mellem mødedeltagere, hvor man sparer både tid og rejseudgifter med et videomøde. I Høreforeningen mener vi, at videomødet er kommet for at blive.

Fjernskrivetolkning af videomøder

Med videomøder kommer også et behov for at sikre tilgængeligheden, når man har nedsat hørelse. Derfor tilbyder Høreforeningens Tolkeformidling nu at skrivetolke dit videomøde via fjerntolkning. Fjerntolkningen foregår ved, at skrivetolken deltager på dit møde og deler sin skærm med dig og de øvrige mødedeltagere, så I kan følge med i skrivetolkningen, som det fx ses på billedet her:

Hvordan booker jeg fjerntolkning til mit videomøde?

Hvis du ønsker at bestille en skrivetolk til dit videomøde, skal du blot udfylde bestillingsformularen på vores hjemmeside. Det er den samme formular som ved almindelige skrivetolkestillinger, men den er blevet udbygget, så det nu også er muligt at bruge den til at bestille en fjerntolkning.

Bestil skrivetolk her.

Høreforeningens Tolkeformidling bruger som udgangspunkt Zoom til fjerntolkninger, da Zoom har vist sig at fungere bedst, bl.a. pga. god lyd- og billedkvalitet. Alle videomøder der afholdes i Høreforeningen foregår derfor på Zoom. Det vil dog i mange tilfælde også være muligt at få fjerntolkning til videomøder, der ikke foregår på Zoom, fx et videomøde på din arbejdsplads. Når du har bestilt tolkningen, vil du blive kontaktet omkring de praktiske omstændigheder.

Bestil tolk i god tid

Ved fjerntolkninger gælder de samme frister som ved almindelige tolkeopgaver. Bestil din tolk så hurtigt som muligt og mindst 14 dage før, tolkningen skal finde sted.

Lagt på 27. maj 2020

Send en e-mail til Coronalinjen

Hvis borgere har generelle spørgsmål om coronavirus, så skal de ringe til den fælles myndighedshotline – også kaldet Coronalinjen - der har åbent alle ugens dage døgnet rundt på tlf.: 70 20 02 33. Telefonen er åbnet for at lette presset på lægevagtens telefon / akuttelefonen.

Siden corona-krisen brød ud, og myndighederne oprettede hotlinen, har Høreforeningen presset på for at få en mail-, chat- ellers sms-funktion som supplement til telefonnummeret, så alle borgere har samme adgang til information uanset høresituation.

Løsningen er nu på plads i form af en e-mail, som man kan skrive til med sine spørgsmål:

Adressen er: pol-covid19-hoereforening@politi.dk

Postkassen overvåges dagligt mellem 7 og 15, og myndighederne tilstræber en hurtig tilbagemelding, gerne samme dag og senest dagen efter modtagelse.

Langstrakt forløb

Det har været et langvarigt forløb at få gjort Coronalinjen tilgængelig for mennesker med hørenedsættelse. Høreforeningen har arbejdet sammen med Danske Handicaporganisationer om sagen lige fra hotlinen blev oprettet, men har sidenhen selv trukket i de politiske tråde. I slutningen af april holdt vi møde med Radikale Venstres Nils Sjøberg, som sidder i Folketingets Sundheds- og ældreudvalg. Nils Sjøberg gik til Sundhedsministeren og derefter til Justitsministeriet, da hotlinen hører til under politiet. I maj kontaktede Høreforeningen selv ledelsen af hotlinen i politiet, og det gav bonus. Det er derfor en tilfreds landsformand, der nu kan glæde sig over resultatet:

- Jeg er rigtig glad for at det langt om længe er lykkes Høreforeningen at få gjort Corona-hotlinen tilgængelig for mennesker med høreproblemer. Vi har medlemmer, som ikke kan tale i telefon, derfor er det direkte kritisabelt, at hotlinen ikke har fungeret for os, siger Majbrit Garbul Tobberup og fortsætter: - Nu er den tilgængelig med en mail-adgang, og jeg håber, at de af vores medlemmer som har brug for det, vil benytte sig af muligheden for at kunne få svar på generelle spørgsmål om corona.

Lagt på 19. maj 2020

Æresmedlem Svend Stennicke Larsen er gået bort

Høreforeningen har med stor beklagelse modtaget besked om, at æresmedlem og hovedbestyrelsesmedlem Svend Stennicke Larsen er afgået ved døden den 4. maj efter et længere sygdomsforløb.

Svend arbejdede i årevis utrætteligt for høresagen, både i Roskilde Lokalafdeling, hvor han har været en særdeles aktiv formand i 21 år og på landsplan som medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse. I en periode var Svend desuden næstformand i Høreforeningen under den nuværende landsformand. Svend har repræsenteret Høreforeningen i en lang række eksterne fora, bl.a. sad han i bestyrelsen for SCR Kommunikationscentret i Roskilde og havde flere bestyrelsesposter i forskellige selvejende institutioner under Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige.

Svend blev i februar 2020 udnævnt til æresmedlem i Høreforeningen, hvor han blev hædret for sit enorme arbejde, sit store engagement og sin venlige måde at være formand i Roskilde på. Svend gjorde også et stort arbejde med at arrangere rejser for alle Høreforeningens medlemmer til eksempelvis Rom, Kroatien, Budapest, Lissabon mv. Svend var utrolig vedholdende og trods sin sygdom arbejdede han til det sidste for Høreforeningen. Svend blev 76 år.

"På vegne af hele foreningen vil jeg gerne takke Svend for hans mangeårige store indsats og arbejde for Høreforeningen, vi kommer til at savne ham umådeligt meget", siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Svend blev bisat fra Ansgar kirke i Hedehusene onsdag den 13. maj.

Æret være hans minde.

Efter ønske fra Svends familie er dette mindeord først bragt efter bisættelsen har fundet sted.

Lagt på 14. maj 2020

Høreklinikker i gang igen

Sundhedsvæsenets ikke kritiske funktioner er i gang med en gradvis genåbning efter nedlukningen i marts og april. Det gælder også for landets høreklinikker, og her har Høreforeningen forhørt sig om, hvordan genåbningen foregår.

Du kan se svarene fra de offentlige klinikker i oversigten nedenfor, men det samlede billede er, at klinikkerne endnu ikke er oppe på fuld kapacitet, og at ventelisten til høreapparatbehandling desværre vil blive længere.

De fleste klinikker prioriterer at indkalde de borgere, der har fået aflyst deres tid pga. nedlukningen. Herefter vil de begynde at indkalde fra den almindelige venteliste.

De private klinikker genåbner også nu

Størstedelen af de private høreklinikker har åbent igen eller genåbner i løbet af de næste tre uger.

De private klinikker gør en stor indsats for at kunderne kan føle sig trygge, og den store sammenslutning af høreapparatbutikker, PAKS, har lavet egentlige retningslinier, hvor der kræves maske, handsker og visir, når man er tættere end to meter på kunden, fortæller Peter Brøgger Andreasen, formand for PAKS og direktør i Audionova.

Du kan finde en oversigt over de private klinikker på Audiologi.dk

Region Nordjylland

Høreklinikken på Aalborg Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Thisted, Hobro og Hjørring

Svar fra afsnitsleder på Audiologisk afsnit Karina Dinesen Kjeldsen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har nu haft åbent i klinikken siden den 20. april. Åbningen er foregået i etaper. Dels for at åbne på en fornuftig måde og dels for at få prioriteret fornuftigt. Der er blevet flyttet om i venteområderne, så der sikres afstand mellem de ventende patienter. Derudover er det blevet indskærpet, at pårørende så vidt muligt venter udenfor afsnittet.

I lokalklinikkerne er der god plads. I Aalborg holder vi øje med venteområderne, men da vi holder til på tre etager, er der god plads. Alle venteområder er udstyret med håndsprit. Der er ingen blade, ingen legetøj og heller ikke drikkevarer tilgængelige. Dette selvfølgelig for at minimere risiko for smitte mellem vores besøgende.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- De første to uger af genåbningen har vi haft ca. 50% kapacitet. I øjeblikket vil jeg skyde på, at vi er på 80% og godt på vej mod normal drift.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi ser mange forskellige grupper af patienter, og derfor blev der lavet et stort arbejde fra starten af nedlukningen. Alle de patienter, som er blevet aflyst i løbet at nedlukningsperioden er blevet registreret på såkaldte ”Huskelister”. Her har vi et fint overblik over de forskellige grupper, og hvornår de er blevet aflyst. Det er også fra disse lister patienterne bookes igen.

Angående prioritering, så går vi efter at få afviklet de patienter, som er blevet aflyst pga. corona, inden vi tager fra ventelisterne. Dog med det forbehold, at vi fortsat holder øje med, hvordan de ventende patienter er visiteret. Det vil sige, at vi gør en indsats for at se alle patienter indenfor det ønskede tidsinterval.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Det er svært at vurdere, hvilken effekt det har på den almindelige venteliste. Men generelt kan man sige, at der er lagt ca. 8 uger oveni den oprindelige ventetid. Formentlig også lidt mere, hvis man skal være helt realistisk.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider på alle vores matrikler.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - via telefon, mail eller personlig henvendelse?
- I hele perioden med nedlukning har vores sekretariat været bemandet, og der har været to personer på telefonen hele dagen. Afdelingens mail har været og er stadig en del af sekretærernes daglige opgaver. Det har været muligt at aflevere ting til reparation. Vi har i hele perioden også taget hånd om, hvis folk har henvendt sig omkring tabte apparater. I hele perioden har vi også bemandet vores akutte funktion på Øre-næse-halsafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Region Midtjylland

Høreklinikken CFK Herning

Svar fra afdelingsleder Henriette Gadegaard:

Hvordan har I åbnet igen?
- Ved at følge anbefalinger. Der blev åbnet første dag den 6. maj for fulde undersøgelser i høreklinikken. Kommunikationscentret har åbnet for kontakt pr. tlf. for kritisk funktion.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Nedsat da der er lagt mere tid ind mellem undersøgelserne.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Der er åbnet med indkald efter lægefaglig vurdering af afdelingslæge under Region Midt-Holstebro/Viborg

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Situationen har betydet, at den almindelige venteliste er blevet længere.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Kun efter telefonisk aftale.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - via telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Via telefon og mail. Personlig henvendelse kun ved forudgående aftale.

Høreklinikkerne på regionshospitalerne i Holstebro og Viborg

Svar fra afdelingslæge og driftsleder Mikkel Futtrup:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har siden 20. april haft åbent på høreklinikkerne i Viborg og Holstebro.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Vi kører på mellem 70-80% af kapaciteten, men regner med at vi kommer tættere på 100% efter den 10. maj. Dog afhængigt af om der er personale, der bliver smittet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi har indkaldt alle dem vi kunne af både børn og patienter under 65 år. Dels pga. en beslutning fra regionen, men også for ikke at skulle gennemgå ca. 5000 patienter for at se, hvem der er i risiko og hvem der ikke er. Men dem der er over 65 år og selv har henvendt sig har fået en tid.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Den almindelige venteliste vil nok ende med at blive mellem 3 og 5 uger længere, afhængigt af hvor hårdt en evt. 2. og 3. bølge rammer.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Der er ikke nogen ændringer her, alle 3 muligheder kan benyttes. Telefontiden har været udvidet under nedlukningen.

Høreklinikken på Aarhus Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Aarhus, Randers og Horsens

Svar fra overlæge og klinikleder Christian Vinberg Thorup:

- Covid-19 har ramt os meget hårdt, og med i forvejen meget lange ventelister er det naturligvis noget vi - og patienterne - kommer til at mærke eftervirkningerne af i lang tid fremover.

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbnet de offentlige høreklinikker inklusive vores lokalklinikker igen, men vi er nødt til at tage særlige forholdsregler for at minimere smitterisiko.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Lokalklinikkerne "kører" på ca. halv kraft, da det ellers ikke er muligt at holde tilstrækkeligt afstand. Audiologisk afdeling på Peter Sabroes Gade (Aarhus Universitetshospital red.) er også åbnet med betydeligt nedsat kapacitet - dels da der skal rengøres og sprittes af mellem hver patient, og dels for at undgå at have for mange patienter i venteværelserne.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Nedlukningen har betydet rigtigt mange udsættelser, og det er derfor nødvendigt at prioritere iblandt dels de patienter, der har fået deres undersøgelser og behandlinger udsat og dels de patienter, der ellers var booket i forvejen. Da vores program i forvejen var booket langt ud i fremtiden kommer ændringerne til at berøre størstedelen af vores patienter.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Nedlukningen og den efterfølgende begrænsede genåbning kommer til at have store konsekvenser for ventelisten - jeg kan desværre ikke på stående fod sætte tal på, hvor meget vores ventetid forlænges.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vores åbningstider er foreløbig "normale". Vi har overvejet udvidede åbningstider, men da der er mange faggrupper involveret, heraf nogle, hvor vi kun har ganske få ansatte, så er udvidede åbningstider og forskudte arbejdstider et scenarie, der er lidt vanskeligt at få til at fungere. Det kan dog ikke udelukkes, at det kommer.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Ved behov for akut kontakt til klinikken er der mulighed for at kontakte os via mail eller telefon. Personligt fremmøde er ikke en mulighed, da det udelukkende er folk med forudgående aftale, vi kan tage ind på klinikken. Dette på grund af behovet for at kunne sikre tilstrækkelig afstand.

Region Syddanmark

Høreklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Svar fra ledende audiologiassistent Morten Kirketerp:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbent for samtlige patientgrupper.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Kapaciteten er begrænset i forhold til normal drift, idet vi skal overholde kravene til afstand imellem patienter i venteværelset.

Går I efter den almindelig venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi har valgt at indkalde alle aflyste patienter først og så derefter tage af ventelisten i det omfang det er muligt med de krav, vi skal overholde.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Den almindelige venteliste vil uden tvivl blive forlænge, i hvilket omfang er det dog ikke muligt at estimere på nuværende tidspunkt.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Vi kan kontaktes på telefon og afdelingsmail. Er ens høreapparater defekte er der mulighed for at udfylde en reparationsseddel og lægge dem i en dertil oprettet postkasse, så tage vi os af det videre forløb. Vi har lukket for personlig henvendelse, uden man har en booket tid.

Høreklinikken på Odense Universitetshospital

Svar fra overlæge og daglig leder på Høreklinikken Rikke Schnack-Petersen:
Som for resten af samfundet ændrer retningslinjer og øvrige forhold sig løbende, men her er et øjebliksbillede:

Hvordan har I åbnet igen?
Vi har holdt åbent for akutte/kritiske problemer under hele nedlukningen. Det har primært drejet sig om udvidet neonatal hørescreening og CI-tilpasning på de patienter, der blev opereret lige inden nedlukningen. Herudover har vi afviklet læge-, audiologopæd- og tinnitussamtaler som telefonsamtaler og AVT-sessioner som videokonsultationer under hele nedlukningen, hvilket vi fortsætter med i stor udstrækning, da patienterne generelt er glade for at spare transporttiden.

Nu har vi i princippet åbnet for alle typer af patienter igen. Af hensyn til pladsforhold i venteværelse og øvrige faciliteter, er vi nødt til at fordele både patienter og personale over en større del af dagen. Det betyder, at vi har åbent fra kl. 7-20, men fortsat med hovedparten af arbejde/patienter i normal dagtid. Vi har fortsat personale udlånt til podeklinikken og har også et lille overlap af personale midt på dagen, som udnyttes til administrative opgaver.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Ovenstående forhold betyder, at kapaciteten i forhold til før nedlukningen er nedsat. Jeg har ikke et eksakt tal, men mit bud er, at vi kører på ca. 75% kapacitet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Som universitetsafdeling med en del regionsfunktioner, er vi nødsaget til at prioritere disse (små børn, CI m.v.) før ventelistepatienter. Herudover forsøger vi at prioritere de patienter, der er blevet aflyst i marts/april, før vi tager nye ventelistepatienter ind.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Min forventning er, at ventelisten desværre vil stige, indtil vi kan komme op på fuld kapacitet igen.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har udvidede åbningstider, men færre patientspor ad gangen.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- De kan ringe eller skrive til afdelingsmailen som normalt.

Høreklinikken på Vejle Sygehus

Svar fra ledende audiologist Kenneth Hesel Egsgaard:

Høreklinikken er efterhånden tilbage på normal drift igen. Vi arbejder i øjeblikket på at få afviklet alle vores høreapparats-udleveringer. Dette gøres for at få ventetiden ned fra audiometri (høreprøve) er lavet til høreapparat udleveres. På den lange bane skulle det gerne give et bedre flow og større tilfredshed fra vore patienter.

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi er åbnet og har været det siden uge 17. Dog er det først fra uge 19 med næsten normal drift.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Næsten uændret.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Som skrevet øverst, så afvikles udleveringerne i første omgang. Herefter indkaldes efter venteliste, kun børn er prioriteret.

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Lige nu har vi ikke et færdigt program og kan dermed ikke med sikkerhed sige, hvor stor en indflydelse det har haft. Dog forventes ventetiden til første besøg at stige betydeligt (+3 måneder).

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale åbningstider.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer: telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Som normalt.
 

Det har endnu ikke været muligt at få svar fra høreklinikken i Sønderborg.

Region Sjælland

Høreklinikkerne på hospitalerne i Slagelse, Køge og Nykøbing Falster

Svar fra midlertidig lægelig leder på Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling Louise Rabøl:

Hvordan har I åbnet igen?
- Alle tre afsnit er åbne igen i Region Sjælland.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Det er samme personalesammensætning, som inden COVID19. Dog er der ikke mulighed for ototeknik (aftryk til ørepropper) i Nykøbing Falster. Voksne der skal have hjælp med deres silhuetpropper henvises til audiologisk afsnit i Køge. Audiologisk afsnit i Slagelse har kun børneundersøgelser.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Der er ikke åbnet fuldt op på de enkelte afsnit, kun kontrolleret åbning med prioritering af de patienter der haster, patienter der er i et forløb med høreapparater der er bestilt samt aflyste justeringer.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Covid19 vil påvirke den almindelige venteliste. Der har været lukket meget ned i de enkelte afsnit og der er nu kun åbnet kontrolleret op. Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan komme tilbage på fuld kapacitet.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Der er normale åbningstider, men begrænset patienttilgang, luft imellem den enkelte, tid til ekstra rengøring og udluftning i boksen og ikke for mange der venter i venteværelserne.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Afdelingerne kan kontaktes på tlf. eller mail. Der er ikke åbent for personlig henvendelse, da vi skal begrænse gennemgangen på afdelingen. Ved behov for aflevering af høreapparater skal der indgås individuel aftale via telefonen om hvordan. Fx kan der i Nykøbing Falster træffes aftale om, at det kan ske via sygehusets information.

Region Hovedstaden

Høreklinikken på Bispebjerg Hospital

Svar fra funktionsledende overlæge Jesper Borchorst Yde:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi åbnede for patienter mandag den 20. april. Det var og er fortsat med nedsat kapacitet, så der ikke sidder for mange i venteværelset på samme tid. 

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Den første uge kørte vi med en kapacitet på mellem 30 og 50% af normal aktivitet. Nu kører vi på ca. 75% af normal kapacitet.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Til en start (de første 3-4 uger) prioriteres alle patenter, der er blevet kategoriseret til at have behov for hurtig hjælp, f.eks. patienter der skal udredes for mulig sygdom. Herefter vil alle blive indkaldt som ”normalt” – dvs. først patienter der skal til udredning, derefter tages patienterne fra ventelisten.

Hvad vurderer I, at det har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Patienterne der allerede står på ventelisten vil opleve, at deres tid er blevet forsinket med ca. 4-6 uger. Patienter der bliver henvist efter nedlukningsperioden må forvente, at ventetiden er lidt stigende, indtil vi er tilbage på 100% aktivitet igen.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Vi har normale åbningstider. Vi har dog indført, at man skal ringe og lave en aftale med høreklinikken, inden man møder op. Dvs. man kan ikke møde uanmeldt i vores ”åbne propservice”.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
Der er åbent på telefoner, e-mail eller via ”Min SP” (Min Sundhedsplatform red.). Personlig henvendelse er også mulig efter forudgående aftale – se ovenfor.

Høreklinikken på Nordsjællands Hospital i Hillerød

Svar fra afsnitsleder på Audiologisk Afsnit Eva Kümmel Christensen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har hele tiden holdt et spor åbent for akutte undersøgelser og åbnede den 22. april også for andre undersøgelser samt høreapparatbehandling. 

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Kapaciteten er nedsat i opstartsperioden. Dette skyldes dels at lægebemandingen har været afsat til Covid-patienter, og at vi har indrettet patientbookningerne, så vi kan overholde forholdsreglerne for at hindre smitte. F.eks. sikrer vi os, at der ikke er for mange i venteværelset ad gangen, at der sprittes af mellem patienterne mv. Vi har siden opstart øget kapaciteten, hvor vi har set mulighed for det uden at kompromittere sikkerheden, og vi forventer at øge den yderligere efterhånden, som vi får indrettet os, så vi hele tiden passer på både patienter og personale. 

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Alle aflyste patienter er blevet prioriteret af relevant fagpersonale i forhold til deres eventuelle udredningsret eller audiologiske behov. Patienterne indkaldes ifølge denne prioritering, så dem med størst behov indkaldes først.  

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Der er blevet aflyst tider svarende til cirka en måneds patienter. Dertil skal lægges at vi prioriterer patienterne med størst behov først. Den almindelige venteliste må derfor forventes at stige med op til flere måneder. I øjeblikket er vi dog ved at danne os et overblik over situationen og vores estimater er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Normale.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
- Som normalt, se info på vores hjemmeside her.

Vi frabeder os personlig henvendelse uden en aftalt tid med henblik på at minimere smitterisiko og har ekstra personale ved telefonen.

Høreklinikken på Bornholm (Kommunikationscenter Bornholm)

Svar fra forstander Lene Hvass Olsen:

Hvordan har I åbnet igen?
- Vi har åbent for telefonisk henvendelse på alle hverdage mellem kl. 8 og 12. Vi indkalder borgere til høreapparatsbehandling (høreapparatsamtaler, udleveringer, justeringer, tekniske hjælpemidler og CI-undervisning) på alle hverdage mellem kl. 8 og 16.

Hvordan er kapaciteten i forhold til tidligere?
- Vi har åbnet på halv kraft, da vi skal sikre os, at der ikke kommer for mange borgere ind på Kommunikationscentret på samme tid, og sikre god tid imellem borgerne til grundig rengøring og afspritning.

Går I efter den almindelige venteliste, eller prioriteres grupperne?
- Vi indkalder efter tur og orden, således at de borgere, der blev aflyst efter nedlukning, kommer ind først. Det svarer til ventelisten, men vurderes individuelt efter behov. Vi undlader, så vidt muligt at indkalde borgere i risikogrupper (over 80 år, kroniske sygdomme).

Hvad vurderer I, at situationen har af indflydelse på den almindelige venteliste?
- Vi har sædvanligvis en venteliste på 3 måneder, og den vil blive længere nu. Dog uvist hvor meget på nuværende tidspunkt, men man kan måske godt regne med op til et halvt år.

Har I normale, udvidede eller indskrænkede åbningstider?
- Åbningstiderne for høreapparatsbehandling er normale, men borgerne skal have en aftale for at komme ind på Kommunikationscentret, enten ved indkaldelse pr. tlf. eller brev. Der er telefontid på alle hverdage mellem 8-12, hvor borgerne skal ringe for at få en tid til f.eks. småreparationer på høreapparater i receptionen.

Hvordan kan brugerne komme i kontakt med jer ved akutte problemer - telefon, mail eller personlig henvendelse?
Det er kun muligt ved telefonisk henvendelse eller pr. mail. Vi lukker ikke borgere ind uden telefonisk eller skriftlig aftale.

Lagt på 11. maj 2020 - opdateret 14. maj 2020

Covid-19: Høreområdet er også en kritisk funktion

Høreforeningen og Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering blev inden påske opmærksomme på, at høreapparater ikke havde samme status som briller i Sundhedsstyrelsens notat om kritiske funktioner gældende for ”Øvrige private tilbud i praksissektoren herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, osteopater, psykologer, diætister, optikere, høreapparatsklinikker m.fl.” i  forhold til håndtering af COVID-19.

I notatet er udredning og behandling af hørenedsættelse herunder justering/reparation af eksisterende høreapparater, som ikke har væsentlig betydning for patientens funktionsniveau eller arbejdsevne kategoriseret under ikke-kritiske funktioner. Samtidig er synsundersøgelse med henblik på at erstatte ødelagte/bortkomne briller kategoriseret som en kritisk funktion, mens man ikke har forholdt sig til ødelagte/bortkomne høreapparater.

Bortkomne eller ødelagte høreapparater bør efter Høreforeningens faglige vurdering helt bestemt kategoriseres som en kritisk funktion, blandt andet fordi borgere, fx ældre, i værste fald risikerer deres kontakt med omverdenen, som i forvejen er begrænset af besøgsforbud m.v. Det bør derfor også være muligt at få hjælp hos sin private høreklinik på linje med den hjælp, man kan få hos sin optiker i en akut situation.

På vegne af Arbejdsgruppen for Fremtidens Hørerehabilitering rettede Høreforeningen derfor henvendelse til Sundhedsstyrelsen og anmodede på det kraftigste om, at planen blev justeret, så et defekt eller bortkommet høreapparat bliver kategoriseret under kritiske funktioner på linje med ødelagte/bortkomne briller.

Med i ny plan

I går offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en ny plan for gradvis øgning af aktivitet i sundhedsvæsenet, som erstatter det første notat. Det fremgår i det nye notat, at justering/reparation af høreapparater, hvor funktionsniveauet er truet, er en indsats der skal tilbydes.

Se notatet her.

Ændringen glæder Høreforeningen:

”Det var indlysende forkert, at høreapparater ikke blev sidestillet med briller, og derfor er det også glædeligt, at det nu er ændret, og at der bliver lyttet fra myndighedernes side”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

De private høreklinikker vil med udgangspunkt i den nye plan inden for de næste dage modtage mere konkrete retningslinjer for deres arbejde. Den overordnede udmelding for de private klinikker er: 
Indsatser, der som udgangspunkt skal tilbydes: Justering/reparation af eksisterende høreapparater, hvor funktionsniveau eller arbejdsevne er truet.
Indsatser, der ud fra en konkret faglig vurdering skal tilbydes: Udredning og behandling af hørenedsættelse.

Regionerne planlægger sygehusenes aktivitet på baggrund af den nye plan, men med hensyntagen til, at der fortsat vil være behov for en øget kapacitet til at håndtere patienter med COVID-19 på sygehusene, og at der derfor vil være behov for at prioritere sygehusenes ressourcer.

De offentlige klinikker har haft akutberedskab (se mere her) og med den nye plan fra Sundhedsstyrelsen, får de nu mulighed for, ud fra en konkret faglig vurdering, at åbne for udredning og behandling af hørenedsættelse.

Lagt på 15. april 2020

HøreRehab - Nu også om hjælpemidler

HøreRehab.dk har som mål at gøre det lettere at være høreapparatbruger. De korte videoer, som udgør hovedindholdet på siden, skal støtte høreapparatbrugere og deres omgivelser, så det bliver lettere at leve med hørenedsættelsen i dagligdagen.

Hjemmesiden har siden 2017 formidlet online rådgivning om betjening og vedligehold af høreapparater, samt information om hvordan man bedst kan håndtere sin hørenedsættelse i dagligdagen. Mange har benyttet sig af HøreRehab.dk - det seneste år har hjemmesiden haft 3500 besøg.

Nu også om hjælpemidler

Flere brugere og Høreforeningen har siden lanceringen udtrykt ønsket om, at hjemmesiden blev udvidet med en del om høretekniske hjælpemidler, da mange høreapparatbrugere mangler lettilgængelig viden herom. Dette har CKV (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi), der står bag HøreRehab.dk ønsket at imødekomme.

Med midler fra Kurt Sørensens Fond er hjemmesiden derfor udvidet, så den nu også giver et indblik i mulighederne for supplerende høretekniske hjælpemidler.

Videoerne på siden er testet af et brugerpanel og er blevet udviklet og produceret i dialog med Høreforeningen. Der er videoer, der beskriver funktionen af teleslynge til tv, hjælpemidler til kommunikation, forstærkertelefoner m.m.

Der er ikke fokus på produktspecifikke hjælpemidler, men videoerne har til formål, at give et generelt indblik i hvilke muligheder der er for at blive kompenseret med et høreteknisk hjælpemiddel.

CKV ønsker, at brugerne let kan orientere sig om muligheden for høretekniske hjælpemidler, så de bliver bedre klædt på og bevidste om deres muligheder, når kommunens kommunikationscenter skal kontaktes.

HøreRehab.dk kan tilgås frit af alle. Siden er optimeret til visning også på tablet og smartphones.

Lagt på 2. april 2020

Stort tema om hørenedsættelse, tinnitus og høreapparater 

Magasinet Helse bringer i sit seneste nummer et tema om hørenedsættelse, som Høreforeningen har fået lov til at dele. Anne Mette Kristensen, der er hørekonsulent i Høreforeningen, er interviewet i en af artiklerne, der handler om høretab og tinnitus:

– Hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen. Hele 40 procent af mennesker i den  erhvervsaktive alder døjer med nedsat hørelse. Derfor er det så vigtigt, at vi dropper de sidste tabuer og sikrer hjælp til mennesker med høretab, siger Anne Mette Kristensen blandt andet.

I artiklen kan man få viden om tinnitus og høretab samt få gode råd til, hvordan man bedst tager hensyn til personer med hørenedsættelse. Til dig, der har hørenedsættelse, er der råd til, hvordan du skaber de bedste kommunikationsvilkår. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Tinnitus - dine ører råber om hjælp

Skru op for lydene og ned for fordommene

I Helses tema om hørenedsættelse finder man også en artikel med Lisbet Dahl, der fik høreapparater sidste år. Det har gjort en stor forskel for hende at kunne høre de lyse toner igen, og nu vil hun gerne være med til at nedbryde myter og fordomme om høretab og høreapparater. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Lisbet Dahl - Skru op for livets lyde med et høreapparat og ned for fordomme om høretab

Lyt til dine ørers signaler

Gert Ravn, ingeniør og teknologispecialist inden for audiologi og høreapparater hos FORCE Technology medvirker også i en artikel. Den handler om høreskader, støj og hvad moderne  høreapparater kan. Læs artiklen her:

Helse 2020 nr. 3: Lyt til dine ørers signaler

Lagt på 1. april 2020 

Læs her, hvis du har CI fra mærket Cochlear:

Cochlear Nordic overtager levering og service af CI'er fra Cochlear

Fra den 1. november 2020 overtager Cochlear Nordic levering og service af CI af mærket Cochlear i Danmark. Danaflex, der hidtil har haft opgaven i Danmark, vil fortsætte med levering og service indtil den 31. oktober.

Høreforeningen har været i kontakt med Danaflex for at høre, hvad ændringen betyder for brugerne og hvordan de informerer brugerne om ændringen.  Kristian Skov, direktør, Danaflex, oplyser, at pga. reglerne omkring persondata er de nuværende brugere ikke blevet kontaktet direkte om ændringen, men Danaflex har meldt det ud på deres Facebookside samt i deres Facebook-gruppe for brugere. Med hensyn til serviceniveauet henviser han til pressemeddelelsen fra Cochlear Nordic, hvor der står, at de vil fortsætte det høje serviceniveau i Danmark

Cochlears nordiske organisation er i dag ansvarlig for levering og service af høreimplantater fra Cochlear til Sverige, Norge, Finland og Island. Men fra 1. november bliver Cochlear Nordic altså også ansvarlig for Danmark. Der kommer et lokalt kontor og en lokal organisation i Danmark med mulighed for yderligere støtte fra det nordiske team.

Lagt på 31. marts 2020


 

Sådan kommer du i kontakt med akuttelefonen når du har svært ved at høre

Alle landets fem regioner har akuttelefoner, som man skal ringe til, inden man søger hjælp hos vagtlæge eller skadestue / akutmodtagelse. Regionerne tager nu også højde for, hvad man skal gøre, hvis ens hørenedsættelse forhindrer en i at føre telefonsamtaler. 

Høreforeningen har rettet henvendelse til Region Midtjylland og Region Nordjylland (som ikke havde før krisen) og bedt om en løsning. Vi har også adresseret problemet via Danske Handicaporganisationer, der samler alle behov fra handicaporganisationerne til deres kontakt med myndighederne. Region Nordjylland har nu også SMS-kontakt. Region Midtjylland har en chat-funktion. Her kan du her se ordningerne for regionerne:

Region Hovedstadens sms-ordning

Send sms til 52 24 18 13 og skriv 1813 i tekstfeltet. Herefter modtages et link, hvor man skal registrere sit telefonnr. og cpr-nr. Derefter forsættes samtalen via sms. Linket sikrer, at kommunikationen kan foregå via en sikker kanal.

Akuttelefonen er åben døgnet rundt og besvares af sundhedspersonale med erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger.

Region Hovedstaden har lavet denne vejledning til, hvordan man bruger sms-ordningen.

Region Syddanmarks sms-ordning

Sms-nummeret er 1999 med kodeordet RSYD.

Du kan sms'e døgnet rundt. 

Læs mere om sms-ordningen i Region Syddanmark

Region Sjællands chat-funktion

Døve og mennesker med hørenedsættelse kan kontakte Lægevagten i Region Sjælland via denne chat-funktion.

Region Nordjylland SMS-ordning

Såfremt mennesker med hørenedsættelse skal i kontakt med lægevagten, skal de sende en SMS til følgende nummer 51 25 73 31. I SMS’en beskrives den problemstilling som henvendelsen omhandler.

Disse oplysninger vil inden for kort tid også fremgå på Region Nordjyllands hjemmeside på følgende link https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/akut-sygdom/laegevagten.

OPDATERING 23. juni 2020: Pga. problemer med sikkerheden i forbindelse med håndtering af personfølsomme oplysninger har Region Nordjylland valgt at lukke SMS-ordningen igen. En ny chatfunktion er på vej og går i luften hurtigst muligt.

Region Midtjylland

Døve og mennesker med høretab kan kontakt regionens lægevagt via chat-funktion på: 

Vagtlægekonsultation for døve og hørehæmmede

(Systemet virker ikke på Internet Explorer - anvend eller hent en anden browser).

Åbningstider:  Hverdage (mandag til fredag): 16.00-08.00. Lørdage og søn- og helligdage: 00.00-24.00

Coronalinjen mangler SMS- og chatfunktion

Hvis borgere har generelle spørgsmål om coronavirus, så skal de ringe til den fælles myndighedshotline, der har åbent alle ugens dage døgnet rundt på tlf.: 70 20 02 33. Telefonen er åbnet for at lette presset på lægevagtens telefon / akuttelefonen.

Via Danske Handicaporganisationer presser Høreforeningen også her på for få sms- og chatfunktion, så alle borgere har samme adgang til information uanset høresituation.

Lagt på 27. marts 2020, opdateret 23. juni 2020

Få en telefon- eller video-ven

Under coronakrisen oplever mange at blive isoleret derhjemme, nu hvor familie og venner ikke længere kan komme på besøg. Men behovet for samvær er der stadig, og kontakten med omverdenen føles måske vigtigere end nogensinde. Derfor har både Ældre Sagen og Røde Kors - sidstnævnte i samarbejde med Boblberg - skabt nogle nye og gratis muligheder for kontakt.

Ældretelefonen

Ældre Sagen har netop lanceret Ældretelefonen, hvor man kan få eller blive telefonven og give et andet menneske og sig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at benytte tilbuddet.

Ældre Sagen har kontaktet Høreforeningen for at høre, hvordan de kan gøre initiativet tilgængeligt for mennesker med hørenedsættelse, og de har på den baggrund udviklet denne guide til at bruge videosamtaler, som fx Facetime eller Messenger, så man har mulighed for at mundaflæse. De anbefaler, at man begynder med et almindeligt telefonopkald og så skifter over til videosamtale, når den første kontakt er knyttet. Se mere om Ældretelefonen

SnakSammen

Røde Kors og Boblberg har lavet et tilsvarende initiativ, det hedder SnakSammen. SnakSammen er baseret på videopkald, men kræver ikke, at man skal installere noget på sin mobiltelefon, tablet eller computer. Se mere om SnakSammen

Brug det hvis du kan

Høreforeningen er opmærksom på, at ikke alle med hørenedsættelse vil kunne benytte de nye tilbud – heller ikke selvom man kan støtte sig til mundaflæsning. Men for dem, hvor hørenedsættelsen tillader det, er det en god mulighed for kontakt med andre mennesker.

Hørenedsættelse er i forvejen med til at skabe isolation og ensomhed hos mange, og situationen med corona-nedlukning risikerer at forværre situationen. Derfor hilser Høreforeningen initiativerne velkomne og opfordrer alle, der har mulighed for det, til at benytte sig af dem.

Lagt på 26. marts 2020

Hvad gør jeg hvis mit høreapparat går i stykker?

Selvom alle høreklinikker pt. har lukket grundet situationen med coronavirus, er det stadig muligt at få hjælp i akutte situationer de fleste steder. Vi har her samlet informationer om, hvordan du skal forholde dig, hvis dine høreapparater fx går i stykker, du mister dit apparat eller du har et andet akut problem.

De offentlige høreklinikker

Region Nordjylland:

For Aalborg Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Thisted, Hobro og Hjørring gælder: Hvis høreapparatet er gået i stykker, og det er mindre end 4 år gammelt, skal man sende det til producenten som vanligt. Drejer det sig om ørepropper, har man mistet sit apparat eller har man en anden problematik skal man ringe eller skrive til høreklinikken:
Aalborg
Thisted
Hobro

Region Midtjylland:

For CFK - Herning gælder: Hvis dine høreapparater er gået i stykker, skal du sende dem til reparation hos producenten som vanligt. Hvis du har et andet akut problem, kontakt da CFK, der vil forsøge at hjælpe bedst muligt:
CFK - Herning

For Holstebro og Viborg gælder: Her sidder de klar ved telefonerne og vejleder og yder hjælp ud fra den konkrete situation:
Holstebro
Viborg

For Aarhus Universitetshospital samt lokalklinikkerne i Aarhus, Randers og Horsens gælder: Hvis høreapparatet går i stykker, skal det sendes til producenten. Mister man sit apparat, eller har man et andet akut problem skal man ringe eller skrive til høreklinikken:
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Lokalklinik
Randers Lokalklinik
Horsens Lokalklinik

De kommunale høreteams har lukket for besøg, men fra høreteamet i Aarhus oplyses det, at  medarbejderne arbejder hjemme og har åben telefon alle hverdage mellem kl. 8-9. Tlf.: 87 13 34 57 / 89 40 10 85 / 87 13 35 93. Derudover tilbydes Drive in  reparation af høreapparater (små-reparationer). Læs mere om, hvordan Drive In reparationer foregår.

Region Syddanmark:

For Esbjerg gælder: Der er åbent for rådgivning dagligt på tlf. 79 18 27 96 mellem kl. 9-13. De har en tekniker siddende, der laver småreparationer. Man kan enten sende det ind pr. post eller aflevere det i en postkasse ved sygehuset. Hvis nødvendigt henviser de til, at man sender det til producent. 
Esbjerg

For Vejle gælder: Man kan ringe på tlf. 76 36 20 00 – spørg efter Høreklinikken. De har en tekniker til akutte ting i tidsrummet 9-12. Slibning af propper og evt. udlevering af høreapparat, hvis det er mistet. Har de ikke noget på lager, bestiller de hjem. Hvis høreklinikken ikke kan klare problemerne med et høreapparat, bedes folk henvende sig til producenten, hvis deres apparater er under 4 år gamle.
Vejle 

For Odense Universitets Hospital gælder: Man kan ringe på tlf. 65 41 25 36 mellem kl. 8-15 for rådgivning.
Odense                  

For Sønderborg gælder: Høreklinikken i Sønderborg og satellitterne i Vojens og Tønder er lukkede. Se info ift. reparation af høreapparater:
Sønderborg

Region Sjælland:

For Køge gælder: De behandler stadig akutte patienter. Kontakt dem via telefon eller e-mail, hvis du har et akut behov.
Køge

For Slagelse og Nykøbing Falster gælder: Hvis der ikke er liv i høreapparatet skal man sende det til producenten, hvis apparatet er under 4 år gammelt. Man kan fortsat ringe og skrive til høreklinikken og få en vejledning, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre. Hvis man har mistet sit høreapparat,  kan man få tilsendt et lånehøreapparat, som vil blive indstillet efter ens seneste hørekurve. Høreklinikken har ingen fysisk betjening pt. og kan heller ikke foretage reparationer.

Region Hovedstaden:

For Gentofte gælder: Klinikken er lukket, men se info her ved akutte  behov:
Gentofte

Bemærk, at klinkken kun har børneaudiologi og specialområder såsom CI og BAHS.

For Bispebjerg gælder: Klinikken er lukket, men se info her ved akutte  behov:
Bispebjerg

For Hillerød gælder: Klinikken er lukket, men kan kontaktes via telefon eller e-mail:
Hillerød

For Bornholm gælder: Normalt kan man møde op inden for ekspeditionstiden og få fejlsøgt sit høreapparat. Småreparationer klares på stedet, og ellers sender klinikken apparatet til reparation hos producenten. Men da høreklinikken pt. er lukket, kan man i stedet ringe og blive vejledt over telefonen. Hvis man ikke kan klare problemet selv, skal man sende apparatet til producenten. Høreklinikken kan lægge kuverter med porto ud samt batterier og smådele. Borgeren kan afhente dette på høreklinikken uden fysisk kontakt. Låneapparater er også en mulighed, fx ved mistet apparat.
Bornholm

Puljeklinikker

Puljeklinikkerne  har kun åbent for akutte tilfælde. Kontakt din puljeklinik for nærmere info. Find kontaktinfo her:
Region Sjællands puljeordning
Region Hovedstadens puljeordning
Region Nordjyllands puljeklinik

De private høreklinikker

De private høreklinikker har lukket, men flere har mulighed for akut hjælp service. Se mere info her:

Audionova
Din Hørespecialist
Audika
Dansk Hørecenter

Find kontaktinfo til de øvrige private høreklinikker på audiologi.dk

Øvrige

Widex Servicecenter er lukket for besøgende. Høreapparater der skal til reparation, skal sendes med post. Se mere her.

Signia oplyser, at Signia og Rexton høreapparater fortsat kan repareres ved indsendelse med post til deres servicecenter i Odense.

Det er Høreforeningens opfattelse, at de øvrige producenter også reparerer som vanligt, men der er pt. ikke mulighed for personligt fremmøde.

Lagt på 25. marts 2020

Høreforeningen har stadig åbent

Høreforeningens sekretariat arbejder hjemmefra for at forebygge smittespredning med coronavirus.

Men vi har stadig åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser, og som medlem kan du fortsat benytte dig af vores hørefaglige vejledning og forvente det næste medlemsblad i din postkasse om ca. en måned.

Så tøv ikke med at tage kontakt til os på tlf. 36 75 42 00 mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 eller via mail: mail@hoereforeningen.dk

Vi har netop holdt personalemøde via videokald som det ses på billedet herunder.

Pas godt på jer selv og hinanden!

Lagt på 24. marts 2019

Information fra Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

Corona: Pas på tricktyve og svindel på nettet

Politiet advarer om tricktyve, som i disse dage banker på døre og lader som om, de kommer fra Sundhedsstyrelsen. Der har været otte tilfælde i alt, der ikke har forbindelse med hinanden, hvor tricktyvene har skaffet sig adgang til særligt ældre borgeres hjem for at stjæle værdigenstande.
Sundhedsstyrelsen sender ikke medarbejdere ud til private, og det er vigtigt, at man ikke under nogen omstændigheder lukker fremmede ind i sit hjem.

Pas også på svindel på nettet

Politiet advarer også mod falske mails, hjemmesider og sms'er, som forsøger at slå plat på coronavirus /covid-19 ved at lokke personlige oplysninger ud af virksomheder og bekymrede borgere.

Politiet er opmærksomme på en række falske hjemmesider, mails og sms'er, som under dække af at være fra Sundhedsstyrelsen, forsøger at lokke CPR-nummer eller NemId log-in ud af borgere. Derfor opfordrer politiet til, at man forholder sig kritisk til hjemmesider, apps eller mails, hvor man bliver bedt oplyse CPR eller logge ind med personlige oplysninger. Som hovedregel skal du ikke logge ind steder, hvor du ikke normalt logger ind.

Gode råd:

• Skift dit NemID-login til at være et andet end dit cpr. nr på nemid.nu
• Videregiv ikke fortrolige oplysninger i e-mails, på sms, på sociale medier eller over telefonen.
  
  

Misinformation

Udover svindel-mails og -hjemmesider florerer der også en lang række rygter og misinformationer på nettet i forbindelse med coronavirus/covid-19. Du sikrer dig mod forkert eller misforstået information ved kun at opsøge bekræftet myndighedsinformation - og det finder du i Danmark på myndighedernes fælles hjemmeside www.coronasmitte.dk

På siden samles bekræftede informationer om coronavirus /covid-19 fra ministerier, styrelser og andre myndigheder, og det er her, du skal søge dine oplysninger.

Lagt på 19. marts 2020

Coronavirus og kommunikationscentrenes tilbud

Det meste af Danmark er lukket ned de næste par uger for at begrænse smitte med coronavirus. Det gælder også landets kommunikationscentre, ikke mindst fordi en stor del af de borgere der betjenes er ældre.

Høreforeningen har dannet sig et overblik over, hvordan der holdes åbent, og hvad der tilbydes borgerne under nedlukningen. Hovedreglen er, at der er lukket for fysisk fremmøde, men at hørekonsulenterne kan kontaktes via telefon eller e-mail.

På Høreforeningens oversigt over kommunikationscentre har vi under hvert center lagt et link til kommunikationscentrenes egen info om situationen. I nogle tilfælde informerer centrene ikke på egen hjemmeside, se da i stedet den information vi har lagt ind.

Gå til oversigten her.

Lagt på 17. marts 2020

Coronavirus - Information fra Sundhedsstyrelsen

Coronavirus! Nyt fra sekretariatet

Høreforeningens sekretariat holder åbent for telefoniske henvendelser og mailhenvendelser også de næste 14 dage. Medarbejderne arbejder dog hjemmefra for at forebygge smittespredning.

• Som medlem kan du stadig benytte dig af vores hørefaglige vejledning de næste 14 dage.
• Batterier til dit høreapparat kan bestilles som sædvanlig. Oticon har bekræftet overfor os, at det ikke bliver noget problem at levere dem.
• Hvis du er i høreapparatbehandling og er i tvivl om, hvorvidt din næste tid er aflyst, skal du kontakte behandlingsstedet direkte.
• Vores tolkeformidling holder åbent, så kontakt os, hvis du har behov for skrivetolkning den kommende tid.
• Kommunikationscentrene holder lukket for fysisk fremmøde, men kan kontaktes via telefon eller e-mail. Se mere information her (se link / besked om coronavirus under hvert enkelt kommunikationscenter)
• Vores bisiddere, høreguider og ungeguider tager ikke ud på opgaver de næste 14 dage (foreløbig) af hensyn til at undgå smittespredning. 

Du kan orientere dig yderligere via Sundhedsstyrelsens link: sst.dk/coronavirus.

Styrelsen har også lavet et særligt materiale til sårbare grupper, deres pårørende og fagpersoner: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Plakater-og-foldere-Information-til-saerlige-saarbare-grupper

Vi håber, at vi alle kommer godt igennem denne usædvanlige tid, og har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 36 75 42 00 indenfor vores åbningstid alle hverdage kl. 10-14.

Lagt på 12. marts 2020

Advanced Bionics tilbagetrækker første version af HiRes Ultra/Ultra 3D cochlear implantater

Høreforeningen viderebringer denne meddelelse, som vi har modtaget fra Advanced Bionics:

Advanced Bionics har frivilligt valgt at tilbagetrække første version af HiRes Ultra/Ultra 3D cochlear implantater fra markedet den 18. februar 2020. Selvom langt de fleste implantater af ovenstående typer fungerer, som de skal, så har vi observeret, at nogle brugere af disse implant-typer over tid har oplevet et fald i udbytte, fordi fysiologisk væske trænger ind i elektrodedelen (ikke selve implantatet), som påvirker stimuleringen, og som derved kan påvirke udbyttet.

Det er vigtigt for os at fortælle, at et fald i udbytte ikke påvirker din sikkerhed, men reimplantation kan være nødvendigt for at sikre fortsat godt udbytte.

Hvilke tegn eller symptomer skal du være opmærksom på?
•    At du over tid oplever, at du hører dårligere, end du plejer
•    At du mister hørelse særligt i det højfrekvente område f.eks. skarpe lyde (som to glas der slås mod hinanden)

Hvad skal du gøre, hvis du oplever ovenstående symptomer?
•    Lav en aftale med din tekniker på dit CI-center for at få tjekket din hørelse og dit implantat

Hvis ikke du oplever ovenstående, så skal du ikke foretage dig noget.

Har du nogle spørgsmål til ovenstående, så tag kontakt til dit CI-center eller til AB på info.sca@advancedbionics.com eller på telefon: 6342 4252

Se pressemeddelelse fra Advanced Bionics her (på engelsk)

Lagt på 9. marts 2020

Verdens Høredag: Vi kan hjælpe hinanden

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

Helene Urskov på 83 år er medlem af Høreforeningen på grund af sit høretab.

- Det er virkelig godt og vidunderligt at være med i en forening som Høreforeningen. Fordi man får en masse hjælp og en masse ting man oplever alligevel, selv om man ikke kan høre, siger hun.

At møde andre i samme situation betyder meget for Helene Urskov.

- Og vi kan forstå og hjælpe hinanden – det er en lækker forening at være medlem af.

Hun følges oftest med nogle, som hører normalt, og glædes over, at hun kan opleve det samme som dem og tale sammen om oplevelsen, når de kører hjem.

- I Høreforeningen kan man få en fælles oplevelse, for de steder, hvor møderne holdes, er der tænkt på os, der ikke kan høre, siger hun med henvisning til skrivetolke og brug af mikrofoner og teleslynge.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 3. marts 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Får en masse ud af fællesskabet

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Jeg er så glad for mit medlemskab i Høreforeningen, siger Karina Øbro på 27 år, der er software-audiolog og har været høreudfordret, siden hun var barn.

- Det er meget forskellige mennesker, der får et fællesskab her. Folk snakker sammen, er så åbne og deler ting, selv om de har forskellige baggrunde. Jeg føler selv, jeg både giver en masse til fællesskabet og får en masse igen, siger hun.

Hun er medlem for at bidrage til arbejdet for høresagen, men også for at få viden.

- Både i mit private liv og da jeg var audiologi-studerende gavnede det mig, og siden har jeg haft lyst til at bidrage til Høreforeningens arbejde, fortæller Karina, der både er aktiv i arbejdet med unge og erhvervsaktive i foreningen.

- Det er meget forskellige og vigtige grupper. Jeg får så meget igen i de fælleskabe. Vi deler alle de ting, der er omkring at have et høretab, det besværlige, det sjove, fortæller Karina, der i dag har cochlear implant.

Karina Øbro er en aktiv frivillig, er med til at lave arrangementer og netværk, men har også selv meget udbytte af at deltage. Med årene har hun opdaget, hvor vigtigt Høreforeningens arbejde er.

- Hvis man skal have ting til at ske på høreområdet, må Høreforeningen presse på, råbe politikerne op. Det sker ikke af sig selv. Og resultaterne har gjort min motivation større for at være en del af Høreforeningen, forklarer hun.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 2. marts 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Fællesskab og ny viden

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Det er dejligt at møde nogen, som kan forstå, at man ikke altid hører, hvad der bliver sagt og er flinke nok til at gentage uden at blive irriteret, siger Bent Hansen, der har meldt sig til det frivillige arbejde i lokalafdelingen Aalborg/Brønderslev.

- Jeg har jo menière og er hørehæmmet, og derfor kan jeg se formålet med at gøre en indsats og informere andre om, hvordan man kan leve med sit handicap, siger han.

Vi er til årsmøde i lokalafdelingen, og det strømmer ind med medlemmer. Der er smørrebrød først, og så kommer hørekonsulent Anne Mette Flinck fra Institut for Syn og Hørelse, som arrangementet holdes på, og fortæller om hjælpemidler.

- Vi må have flere stole, siger folk.

Der kommer flere end beregnet. Nu er vi 50. Mange vil gerne have ny viden.

- De vil også møde andre, som er i samme situation, for erfaringsudveksling. Og alle vores arrangementer er med teleslynge og skrivetolk, så man kan følge med i alt, hvad der bliver sagt her, fortæller lokalafdelingens formand Christel Sievers.

Lone Sloth, 68, har cochlear implant og er et af de medlemmer, som er glade for at komme i Høreforeningen.

- Jeg har mødt mange gennem årene med forskellige høreproblemer, og vi kan jo støtte hinanden i, hvordan vi har det, også mentalt. Vi får viden om muligheder, både i foreningen og i systemet, det synes jeg er utroligt dejligt, siger hun, der er gået med i en netværksgruppe.

Niels Christian Bielidt på 75 år har høreapparater og er også glad for fællesskabet.

- Jeg synes, foreningen gør et fantastisk stykke arbejde. Hvis man kommer i problemer, kan de sætte en bisidder ind. Det er tit galt med akustikken til møder andre steder. Så er det meget bedre i Høreforeningen. De har det grej, der skal bruges. Jeg støtter foreningen, hvor jeg kan, siger han. 

De frivillige har dækket borde, lavet kaffe, hentet mad, bagt kage siden klokken 16. Klokken 17.40 er de fleste medlemmer kommet, selv om arrangementet først starter klokken 18.

Snakken går, nogle lægger deres kommunikationsudstyr frem, så mikrofoner kan gøre den ønskede tale tydelig.

- Det glæder os at se nye ansigter. Vi håber, I finder noget brugbart i Høreforeningen. Vi har en regel, al fælles kommunikation foregår gennem mikrofon, siger Christel Sievers i sin velkomst.

Så synges der højt og rent til velkomstsangen, som slutter med masser af latter.

Da foredraget om hjælpemidler begynder, bliver der stille. Alle vil gerne have den nyeste viden. Hørekonsulenten giver et godt overblik over høreapparater og hjælpemidler til hjemmet og personligt brug.

Til selve årsmødet bliver bestyrelsen valgt igen. Ved 22-tiden er der igen lukket og slukket i lokalerne på Sofiendalsvej i Aalborg.

- Fællesskabet er vigtigt, for vi sidder jo alle i samme båd, og vi kan hjælpe hinanden. Vi får nogle gange nye medlemmer, som siger, gud, I snakker jo helt frit om jeres høretab, og at man skal gøre opmærksom på sit handicap? Ja, det er derfor, vi er her, vi skal hjælpe hinanden og blive klogere og komme bedre ud som mennesker, slutter lokalformand Christel Sievers.

Denne video og artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 2. marts 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Ud af isolationen

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

Erik Andersen på 88 år er medlem af Høreforeningen som pårørende. Hans kone hører dårligt, og derfor er de begge to medlemmer.

- Der tales jo meget i dag om ensomhedsfølelse. Og et hørehandicap er meget isolerende. Man holder sig tilbage, og andre kan synes, at man er svagt opfattende, hvilket jo ikke er tilfældet. Men derfor er vi medlemmer, fortæller Erik Andersen, der er medlem af Billund lokalafdeling og roser afdelingen for omsorg for mennesker for høretab.

- Og man gør meget ud af at integrere alle, så ingen sidder og føler sig ensomme i et stort selskab, fortæller han.

De mødes med andre i hørecafeer, hvor der stille og roligt gøres plads til, at alle kan fortælle deres historier.

- Det er en effektiv ting mod isolation. De store møder går ikke, hvis bare en sidder og er ensom. Hos os bliver vi ’indstødte’ i stedet for udstødte. Isolation er den værste fjende, siger Erik Andersen.

- Fællesskabet betyder meget. Vi er pensionister begge to og kunne måske godt være der, hvor vi begyndte at isolere os. Men vi får et rigtig godt skub i Høreforeningen, siger han.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 1. marts 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Mødet med Høreforeningen er det bedste, der er sket for mig

Tekst: Benny Lauridsen Foto: Lars Aarø

Han har brugt en stor del af sit liv på at skjule den dårlige hørelse. Men mødet med andre med høretab ændrede det. Nu er han så kortklippet, at alle kan se, han bruger høreapparat på det ene øre og CI på det andet – og den 3. marts drager han sammen med mange andre frivillige fra Høreforeningen ud på gader og stræder for at gøre opmærksom på Verdens Høredag.

– I dag er det vigtigt for mig, at mit CI og mit høreapparat er synlige for alle. Tidligere var mit hår en del længere og høreapparatet hudfarvet for at skjule det. Sådan er det ikke længere. Siden jeg på en ungdomslejr i 2013 kom i kontakt med andre med høreproblemer, har meget ændret sig. Jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg førhen ville leve på de hørendes præmisser, og derfor skjulte høretabet. Nu har jeg fået et fristed, hvor alle andre forstår, hvad det vil sige at leve med dårlig hørelse. Jeg deltager i arrangementer i og for Høreforeningen, snakker helt åbent om de ting, høreproblemer medfører, og den 3. marts skal jeg for tredje gang med ud at profilere Verdens Høredag og Høreforeningen.

Sådan siger 32-årige Lars Christian Aage, da Hørelsens udsendte i starten af januar er på besøg hos ham i Lystrup ved Aarhus.

Befriende

– Du tror måske, lige som jeg selv gjorde, at du ved alt det, der er værd at vide om livet med et høretab, og derfor ikke har brug for at være i kontakt med andre i samme situation. Selv fandt jeg ud af, det slet ikke var tilfældet, da jeg kom i kontakt med folk fra Høreforeningen. Alene det at opleve befrielsen ved at være sammen med andre i samme situation. Og at vi hver især bøvler med ting, der ofte kan forbindes med vores høretab, er også en helt anden situation at komme i, end når man f.eks. er sammen med almindeligt hørende. Selvværdsmæssigt har det også givet mig et solidt løft. Jeg har fået mere ro på mig selv og er blevet bedre forankret i mig selv. Så ja, når jeg i dag ser tilbage på livet førhen og det, jeg har fået ud af at opsøge folkene fra Høreforeningen, er det kun én ting at sige:
Det burde jeg have gjort noget før, fortæller Lars Christian Aage og fortsætter: – At alle nu kender til mit høretab er befriende.

En anderledes snegl

Lars Christian Aage’s høretab blev opdaget kort efter fødslen, og i en alder af ti måneder fik han høreapparat på det ene øre, mens det andet blev vurderet til at være for svært ramt til, at et høreapparat kunne hjælpe. Altså et kraftigt høretab på venstre øre, og et meget svært høretab på det højre.

For begge ørers vedkommende skal årsagen findes i det indre øre. Hans snegle, cochlea, er mindre og med færre snoninger end andres.
– Så der er langt færre hårceller i sneglen end normalt. Og da de skal bruges til at omforme lydbølger til elektriske impulser til hjernen, har det altså kostet på hørelsen, forklarer Lars Christian Aage, der ikke ved hvorfor, hans snegle er blevet sådan. Ingen andre i familien har samme problem, og genetiske test har heller afsløret noget.

Problemet med det næsten døve højre øre blev løst september 2016, hvor han fik indopereret et såkaldt Cochlear Implantat (CI). En slags høreapparat, hvor mikrofon og processor sættes fast bag øret, og hvorfra der forbindes en elektrode til hørenerven, så man kommer uden om de manglende hårceller i sneglen, og får etableret en anvendelig hørelse.

Meget følelsesfuld oplevelse

– Det var på min første ungdomslejr i 2013, at jeg hørte om CI. Men dengang var det for meget for mig. Sådan en dims skulle jeg godt nok ikke have siddende åbenlyst på mit kranie.

I 2015 var jeg så igen på ungdomslejr. Her opfordrede de andre mig igen til at tage kontakt til de relevante mennesker omkring CI. Og så kunne jeg jo desuden se, hvordan de fra min første ungdomslejr, der dengang havde fået CI, havde det med det. Hvordan de og deres hørelse havde udviklet sig, forklarer Lars Christian Aage og lader tankerne blive hos erindringerne fra den første ungdomslejr:
– Det var en meget følelsesfuld oplevelse. Der kom jeg med min selvopfattelse, meninger og erfaringer omkring, hvad det vil sige, at leve med høretab. Alt ved mig og mit indre kom nærmest under konstant pres. Jeg blev udfordret af andre med høretab, der gerne debatterer, udfordrer og støtter dig i de problemer og misforståelser, du måtte have omkring dit eget høretab og din egen selvforståelse.

Verdens høredag

Den finder sted den 3. marts, og ideen stammer oprindelig fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Baggrunden er, at antallet af høreudfordrede mennesker vokser i hele verden. Også i Danmark.
– I år bliver det tredje gang, jeg er med til høredagen. Det har været grænseoverskridende for mig, sådan at snakke høretab med fremmede, jeg lige har mødt på gaden, bemærker Lars Christian Aage og fastslår, at der absolut er behov for en sådan dag. Han siger:
– Der bliver flere og flere med aldersbetingede høretab, samtidig med at samfundsstøj og unge med dårlige musikvaner, også peger i retning af stadig flere med behandlingskrævende høretab. Det giver samfundet voksende problemer, så derfor er enhver anledning til at gøre omverdenen opmærksom på det og os kærkommen. Og min erfaring er, at der er mange, som har brug for at se os, og at nærme sig os i deres egen hastighed, så de måske kan få udbytte af den viden og de erfaringer om høretab og hjælpemidler, vi andre allerede ér i besiddelse af, allerede ér vant til at dele med hinanden og andre med behov.

Denne artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 29. februar 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Her kan jeg høre

Denne video er produceret i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet - Lad ikke høretab begrænse dig:

Video og tekst er produceret af Irene Scharbau

- Jeg havde ikke meget mod på at gå ud, inden jeg kom i Høreforeningen, fordi jeg hørte jo ingenting. Men nu kan jeg godt gå hen og tale med folk, uden jeg kender dem, siger medlem Karen Margrethe Lauridsen på 75 år.

- Jeg synes, arrangementerne er meget interessante. Jeg møder altid op, hvis jeg kan. Der er mange gode foredragsholdere og mange gode udflugter, det ender altid med spisning på en kro, siger Karen Margrethe og slår en latter op.

Hun er CI-opereret, og er glad for skrivetolke og udstyr.

- Jeg kan altid høre. Det kan jeg ikke i andre foreninger. Jeg vil anbefale andre, at de også kommer ind i Høreforeningen, siger hun.

Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 28. februar 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Verdens Høredag: Høreforeningen er jo de eneste vi har

Tekst: Irene Scharbau Foto: Henrik Frydkjær

 – Jeg har indset, at jeg er David i denne kamp, og systemet er Goliat. Derfor er Høreforeningen så vigtig. Den er vores eneste medspiller. Hvem har vi ellers?
Ilona Abrahamsen fra Frederiksberg er medlem af Høreforeningen. På et tidspunkt var hun medlem af mange foreninger og meldte sig ud af dem alle. Men så meldte hun sig ind i Høreforeningen igen.
– Den viden jeg kan hente dér, er for vigtig. Høreforeningen kan gøre noget. Lokalafdelinger holder møder om muligheder, og jeg elsker, når I bringer artikler om den hjælp og teknik, vi kan få. Da systemet er så kompliceret, fandt jeg ud af, at jeg havde brug for foreningen i den her sump.

73-årige Ilona er på ingen måde en svag eller uvidende borger. Hun er bl.a. uddannet cand.mag. i samfundsfag og kommunikation og har arbejdet i Arbejdsformidlingen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening. Hun har rejst og arbejdet i hele verden og har et privat bibliotek, der er en herregård værdigt.

Udfordringer

Alligevel kom hun til kort, da hun skulle have sine første høreapparater.
– Jeg skulle nok have haft høreapparater mange år før, jeg fik dem. Men arbejdet tog mine kræfter, og jeg orkede ikke at gå i gang med høreproblematikken. Jeg underviste og gik rundt og talte meget tæt på dem, der sagde noget. Jeg fik mit første sæt høreapparater for ca. 13-14 år siden på den offentlige klinik i Gentofte. Men høreapparaterne udfyldte ørerne helt og gav mig en vanvittig kløe. Jeg klagede, og de lavede demså i antiallergisk plast - men de kløede stadig enormt, så det blev fire år med stor fortvivlelse og dårlig brug af apparaterne, fortæller Ilona.
– Da jeg næste gang skulle have høreapparater, nu fra Bispebjerg, havde jeg kort forinden prøvet høreapparater med åben prop fra en privat udbyder i en måned. Og det fungerede fantastisk – ingen kløe. Derfor var det en sådan løsning, jeg bad om på Bispebjerg. Audiologen tilkaldte en læge, der sagde, at i betragtning af min type høretab burde jeg ikke kunne høre med sådanne apparater. Men de anerkendte, at det havde fungeret fint for mig i en måned – så de ville godt give mig noget lignende. Men de indsatte seks programmer, der identificerede sig med bib-lyd. Ogjeg blev instrueret i brugen af en medarbejder, som ikke talte særlig godt dansk - og heller ikke kunne skrive særlig godt dansk, samt havde overordentlig travlt. Hvorfor jeg ikke brokkede mig, forstår jeg i dag ikke. Så jeg tilbragte de næste 4-5 år med høreapparater, hvor jeg ikke anede, hvilket program jeg havde gang i, og om det var det samme, jeg havde fået valgt på højre og venstre øre, fortæller hun.

Det hjælper at kæmpe

Ved det tredje sæt apparater var Ilona efterhånden klædt på af Høreforeningen til at vide, hvad der fungerede for hende og få sagt til og fra.
– Manden, der skulle hjælpe mig, havde det trætte, totalt uinteresserede blik og opførsel, som man somme tider finder hos statslig ansatte i østlande eller ved monopoler. Jeg bad om apparater med kun tre kanaler og en stemme, der sagde navnet på kanalen, samt at jeg gerne ville have apparater, hvor jeg kunne justere lydstyrken på selve apparatet. Det fandtes ikke længere, sagde han, jeg kunne kun justere lyden via apps på min smartphone. Men nu havde jeg så været så længe i dette system, at jeg vidste, hvor vigtigt det er at få sagt til og fra. For de løsninger, man accepterer, er det man skal leve med de næste 4-5 år. Og at være afhængig af apps på sin smartphone kunne virkelig blive et mareridt for en ældre dame. Så jeg fik en fysisk fjernbetjening. Men man skal virkelig kende betegnelsen på det, man efterspørger – ellers er det som om, det ikke eksisterer. Ingen nævner mulighederne.

Henter viden

I Høreforeningen får Ilona viden. Hun klipper artikler ud af bladet for at huske, hvad hun kan bruge til næste møde med høreverdenen.
– Små bidder, som hjælper mig til at blive klogere: artikler der fortæller om forskellige apparater, lægeartikler om fx eksem i øregangen, artikler om hjælpemidler til høreapparater, artikler om ventetider og ændringer indenfor høreområdet. Høreforeningen og dens blad er altså en mægtig vigtig medspiller, siger Ilona Abrahamsen og tilføjer:
– Til møderne i Høreforeningen står folk altid tæt om dem, der fortæller om hjælpemidler. Der mangler viden, siger hun.

Og vort medlem kunne især godt ønske sig mere viden om, hvilke apparatløsninger, man kan få i dag.
– For jeg forstår ikke helt høreapparatudviklernes logik: Apparaterne bliver stadigt mindre, men de er i forvejen så små, at vi er rigtig mange, der altid er bange for at tabe et. Og den funktion, der tidligere kunne tilknyttes de fleste Widex apparater, hvor det ene høreapparat straks sagde ”mistet partner”, hvis man tabte det andet – denne funktion er nu fjernet og findes ikke længere. Og man har også fjernet den funktion, at man kunne skrue op og ned for lyden på høreapparatet selv, så man i stedet skal have en fjernbetjening. Men den kan kun skrue op eller ned for lyden på begge høreapparater samtidig. En anden mulighed er at downloade en app til sin smartphone og så skrue op og ned for lyden der. Men vi er nok mange ældre og gamle, der hellere ville have en knap på høreapparatet, siger Ilona Abrahamsen.

Venlighed

Hun oplevede mødet med Høreforeningen som meget venligt.
– Jeg fik også at vide, at jeg altid kunne ringe. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg skulle bruge det til, men kunne godt have brugt en bisidder til mødet med systemet. Det har foreningen nu, kan jeg forstå. Det kan være så svært at være sin egen autoritet. Så jeg har rendt til en væld af møder for at sætte mig ind i sagerne. Hvad kan jeg få, så jeg ikke bare må tage, det første forslag fra audiologen, hvis dette forslag ikke virker for mig? Det er jo derfor, at der ligger så mange høreapparater i skuffen, mener vores medlem. Hun synes, Høreforeningen bør have statstilskud.
– For hvem har vi ellers? Medarbejderne på høreområdet er jo ikke uvenlige, de har bare ingen tid. Vi er den lille borger mod et stort system. Det gælder både dem, der bevilliger apparater og dem, der skal tjene penge på os, siger Ilona Abrahamsen, der er glad for Høreforeningens politiske arbejde og det faktum, at vi har sørget for flere tekster på TV og i biograferne.
– I burde forgyldes. Når jeg kommer i min lokalafdeling, møder jeg mange, der har store problemer med hørelsen. Jeg udveksler viden med nogle, og mange kommer der altså af nød. Vi har brug for Høreforeningen, den er en livsnerve for folk med høretab, siger hun.

Denne artikel bringes i anledning af Høreforeningens fejring af Verdens Høredag, hvor vi i år har fokus på Høreforeningens unikke fællesskab under temaet: Lad ikke høretab begrænse dig. Se mere om Verdens Høredag her.

Lagt på 27. februar 2020

Verdens Høredag tilbud: Få et ½ års medlemskab til halv pris

I anledning af Verdens Høredag den 3. marts kan du i hele marts 2020 få ½ års medlemskab til halv pris. Det vil sige, at du betaler 100 kr. for et halvt år (normalpris 305 kr. årligt). Du kan også få et ½ års familiemedlemskab for 150 kr. (normalpris 440 kr.). Når det halve år er gået, overgår du til normalt kontingent.

Meld dig ind her.

Invitation: Rundbordsmøde om fremtidens audiolog

Bemærk: Arrangementet er desværre overtegnet

Tirsdag den 3. marts 2020 kl. 13 - 16.30 på Christiansborg,
Grønlandsværelset 1-009

Fremtidens audiolog i en mere effektiv og digital hørerehabilitering

Fokus for rundbordsmødet er uddannelse, efteruddannelse og autorisation af sundhedspersoner i den danske hørerehabilitering, hvor både de teknologiske landvindinger og den politiske prioritering af området stiller krav til fremtidens audiolog. Generelt er kompetencekravene ændret i hørerehabiliteringssektoren i de senere år som følge af flere faktorer:

• Høreapparaterne er blevet mere teknisk avancerede
• Nye IT-systemer og kvalitetsstandarder har skabt behov for nye kompetencer
• Ny viden om karakteristik af høretab i flere dimensioner end audiogrammet
• Stigende fokus på, at høreapparattilpasning i høj grad handler om kommunikation,
  behovsvurdering og opfølgning.

Tilmelding

Bemærk: Arrangementet er desværre overtegnet

Se programmet her

Lagt på 20. februar 2020

Høreapparatbrugere skifter behandlingssted

Fremover skal alle borgere, der bor i Region Hovedstadens optageområde Midt behandles på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Optageområde Midt omfatter borgere, der er bosat i Egedal, Furesø, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Herlev, Rødovre, Gladsaxe og Gentofte kommuner.

Ændringen sker som følge af, at Region Hovedstaden har ændret de optageområder, der bestemmer hvilke hospitaler, borgerne hører til. De nye optageområder er politisk besluttet og sker ifølge regionen som et led i arbejdet med at nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling.

Alle ressourcer og noget personale følger med til Hillerød, og alle berørte borgere vil få et brev om ændringerne. Borgere der bor i optageområde Nord (Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Allerød og Hillerød) hører fortsat til Nordsjællands Hospital i Hillerød. Øvrige borgere i regionen, inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland, hører til på Bispebjerg Hospital.

Frit sygehusvalg kun muligt ud af regionen

Det frie sygehusvalg kan ifølge Region Hovedstaden ikke benyttes i forbindelse med ændring af optageområderne. Så det er altså ikke muligt at vælge Bispebjerg, hvis man bor i optageområde Midt eller Nord. Man kan dog stadig vælge at blive henvist til et hospital i en anden region. Læs mere om frit sygehusvalg.

I Høreforeningen er man uforstående overfor ændringerne:

- Det virker meget lidt logisk, at borgere fra fx Rødovre nu skal helt til Hillerød for at få hjælp. Vi vil forfølge det her for at få en forklaring hos politikerne, for det er svært at se fordelen for borgerne, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Lagt på 19. februar 2020

To nye æresmedlemmer i Høreforeningen

Det er ikke hver dag, der udnævnes nye æresmedlemmer i Høreforeningen, og indtil for ganske få dage siden havde foreningen da også kun ét nulevende af slagsen, nemlig tidligere landsformand H.M. Møller.

Men nu har vi yderligere to, idet Carsten Hussing fra Tilgængelighedsudvalget og Svend Stennicke Larsen, formand i Roskilde Lokalafdeling, er udnævnt til æresmedlemmer i Høreforeningen.

Carsten var i går inviteret til møde på sekretariatet, hvor landsformand Majbritt Garbul Tobberup kunne overbringe den gode nyhed.

Carsten bliver tildelt æresmedlemskab, fordi han arbejder med ildhu for tilgængelighed og med hans entusiasme, viden og positive tilgang, opildner andre. Carsten har igennem mange år gjort et kæmpe arbejde på tilgængelighedsområdet, hvor blandt andet hans store bygningsmæssige og tekniske viden om teleslynger og teknik er et stort aktiv.

Han er tidligere formand for Høreforeningens Tilgængelighedsudvalg, men er fortsat medlem i udvalget og repræsenterer også Høreforeningen i en lang række sammenhænge. Fx i TV2's Brugerråd, i DSB's Handicappanel, Pengeinstitutternes Handicapudvalg, DH's bygningsreglement, DH's trafikmøder og DH's møder om ”God adgang”.
Carsten har også undervist og holdt foredrag, og så har han tidligere været i bestyrelsen i Allerød Lokalafdeling lige så lang tid, den har eksisteret.

Fik  nyhed på årsmødet

Svend Stennicke Larsen fik beskeden på Roskilde Lokalafdelings årsmøde i lørdags, hvor landsformanden deltog.

Svend har i årevis arbejdet utrætteligt for høresagen, både i Roskilde Lokalafdeling, hvor han har været en særdeles aktiv formand og på landsplan som medlem af Høreforeningens hovedbestyrelse. Svend fortjener at blive hædret for sit enorme arbejde, sit store engagement og sin venlige måde at være formand i Roskilde på. Derudover har Svend gjort et stort arbejde med at arrangere rejser for alle Høreforeningens medlemmer til eksempelvis Rom, Kroatien, Budapest, Lissabon mv.

Svend har også i en periode været næstformand i Høreforeningen under den nuværende landsformand.

Både Carsten Hussing og Svend Stennicke Larsen vil blive fejret af Hovedbestyrelsen ved en senere lejlighed.

Lagt på 13. februar 2020

Kristian Hansen er Årets frivillig 2020

Høreforeningens hovedbestyrelse har efter indstilling fra prikomitéen valgt Årets frivillig 2020. Prisen gives til en person, der yder eller har ydet en helt særlig indsats til gavn for Høreforeningens medlemmer, enten i forbindelse med en lokalafdelings arbejde, udvalgsarbejde, eller på anden måde har bidraget til udbredelse af kendskab til Høreforeningen.

Valget til Årets frivillig 2020 er faldet på Kristian Hansen, formand i Billund Lokalafdeling.

Priskomitéens begrundelse

Ud fra indstillingerne fremstår Kristian som et særligt fyrtårn, en usædvanlig lokal ildsjæl, der hjælper medlemmerne og har en stærk social profil. Han står i spidsen for lokalafdelingens indsats målrettet ensomme personer med høretab,  samarbejde med Billund Kommune, øvrige foreninger i Billund og andre lokalafdelinger af Høreforeningen. Ligeledes fremstår han nyskabende og inkluderende og har blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne for at finde ud af, hvad de ønskede sig af lokalafdelingen, har lavet foredrag med en advokat om arv og testamente osv. Vi fornemmer, at Kristian Hansen kan være med til at inspirere andre afdelinger til, hvad man kan arbejde med som lokalafdeling.

Fejres på årsmødet 26. februar

Kristian Hansen bliver fejret og får prisen overrakt af Høreforeningens landsformand på Billund Lokalafdelings årsmøde den 26. februar. Årsmødet finder sted kl. 17 på Mødestedet, Nygade 29, 7200 Grindsted (i den store sal ved indgangen). Alle der har lyst til være med til at fejre Kristian er velkomne.

Tilmelding er ikke nødvendig, men af hensyn til forplejning, må man meget gerne meddele, om man deltager enten via mail karinogkristian@gmail.com eller via telefon til mobil 30 12 83 51 senest den 24. februar.

Lagt på 12. februar 2020

Kom til seminar om Cochlear Implant og skrivetolkning

Vuxendövas Nordiska Råd (VDNR) inviterer til seminar om Cochlear Implant og skrivetolkning. Arrangementet finder sted fredag den 20. marts 2020 på  Hotel Cabinn Apartsments i København.

Seminaret er åbent for døvblevne, mennesker med svær hørenedsættelse, CI-brugere og andre interesserede. VDNR samarbejder med Høreforeningen om afviklingen af arrangementet. Talerne foregår på skandinavisk eller engelsk.

Se programmet og tilmeld dig her.

Tilmeldingsfristen er 8. marts 2020.

Lagt på 4. februar 2020

Invitation: Temadag for familier med børn og unge med hørenedsættelse

I samarbejde med Frijsenborg Efterskole inviterer Høreforeningen til temadag for hele familien, søndag den 29. marts på Frijsenborg Efterskole.

Temadagen er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk og fornyet energi til hverdagen med et barn med høretab. Spørgsmål om, hvordan man som familie bedst støtter op om børn med høretab og deres udvikling er i særlig fokus. 

Dagen vil køre i tre spor, så alle deltagere bliver tilgodeset bedst muligt. Der er således et forældrespor, et børnespor og et ungespor.

Forældresporet vil have fokus på samarbejdet med skolen, og hvordan man bedst muligt kan håndtere den ekstra belastning, det kan medføre at møde et system, der kan være kompliceret at navigere i. Dagen slutter med, at elever fra Frijsenborg Efterskole deler deres hørehistorier.

Ungesporet (11-17år) er faciliteret af Frijsenborg Efterskole, hvor de unge får mulighed for at gå på efterskole for en dag og møde elever med hørenedsættelse. Dagen slutter med, at de unge sammen med deres forældre hører elever fra Frijsenborg Efterskole fortælle deres hørehistorier

Børnesporet (6-10 år) vil primært bestå af sjove aktiviteter og muligheden for at møde andre børn med hørenedsættelse. Høreforeningens frivillige vil stå for aktiviteterne. 

Deltagerpris

For medlemmer koster det 100 kr. pr. familie at deltage og ikke-medlemmer 250 kr. Inkluderet i prisen er alt forplejning for dagen. 

Tilmelding

Tilmeld jer her

Tilmeldingsfristen er 13. marts.

Program

Program til download (hovedpunkter)

Foreløbigt program (med forbehold for ændringer). 

Program for forældre:

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    10.30-12.00: Kom sikkert i skole -og ud af den igen, ved Anne Haven
Børn med høretab er vidt forskellige og har derfor også vidt forskellige behov. Hvordan sikres, at børnene ydes den fornødne høreomsorg på den ene side, og at de på den anden side heller ikke skiller sig for meget ud i forhold til de andre elever i klassen. Og hvorfor opleves det ofte som ”forfra igen” ved skift eller overgange, hvor den nødvendige høreviden jo helst ikke skal gå tabt.

Anne Haven er talehørekonsulent og har i en årrække arbejdet med børn og unge med høretab som underviser og vejleder samt som hørepædagog tilknyttet audiologisk afdeling. Anne afholder endvidere kurser for børn, forældre og professionelle og har medvirket til udgivelse af forskellige publikationer og faglitteratur. Til daglig er Anne ansat i PPR i Jammerbugt Kommune.
 
•    Kl. 12.00-13.00: Fælles frokostpause
 
•    Kl. 13.00 -15.00: Familieliv i balance, ved Petra Patzwaldt
Når familielivet bliver udfordret af ekstra belastninger, kan det være svært at holde fødderne solidt plantet på jorden. Hvordan kan familielivet holdes i balance på trods, så slagside undgås for forældre, søskende og for barnet, som har funktionsnedsættelsen.

Petra Patzwaldt er læreruddannet og desuden autoriseret psykolog med privat praksis i Aalborg. Petra har bred erfaring med børn og unge med særlige behov, både som underviser og som psykolog. Derudover har hun indgående erfaring med de belastninger, som sekundært kan ramme såvel børn i udfordrende læringssituationer som familien i øvrigt – herunder hvordan den kommunale praksis typisk fungerer. Petra har tidligere lavet oplæg for forældre i forbindelse med Børnehørekursus.
 
•    15-15.30: Kaffepause med kage og frugt

•    Kl. 15.30-17.00: Dialog og netværk: eleverne fra Frijsenborg Efterskole deler deres  hørehistorier 

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen

Program for unge

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    Kl. 10.30-12: Kok Amok – sammen med elever og personale fra Frijsenborg Efterskole prøver de unge kræfter med at lave mad i et storkøkken, når de tilbereder frokost til alle.  

•    Kl. 12-13: Fælles frokostpause  

•    Kl. 13-15: De unge deler sig ud på enten Friluftsliv eller Idræt, hvor de kan prøve at ”gå” på efterskole, møde nogle af de nuværende elever og opleve at være et sted, hvor der er taget højde for deres høretab/hørenedsættelse. (NB. Spor vælges ved tilmelding - bliver kun gennemført, hvis nok har meldt sig til – husk udetøj til Friluftsliv og skiftetøj til idræt, der er mulighed for at bade, hvis ønsket)

•    15-15.30: Kaffepause med kage og frugt

•    Kl. 15.30-17.00: Dialog og netværk: eleverne fra Frijsenborg Efterskole deler deres hørehistorier.  

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden.

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen.

Program for børn

•    Kl. 9-10: Tjek ind med morgenmad/kaffe

•    Kl. 10-10.15: Fælles præsentation af dagen og os (Høreforeningen og Frijsenborg Efterskole)

•    Kl. 10.15-10.30: Familierne deler sig op børn/unge/forældre    

•    Kl. 10.30-12: Leg – afhængigt af vejret enten ude eller inde. Hvis indendørs bliver det enten i idrætshallen og/eller det kreative værksted.

•    Kl. 12-13: Fælles frokostpause  

•    Kl. 13-17: Alt afhængigt af antal deltagere udflugt til Legelandet, Holmstrupgårdvej 18, 8220 Brabrand, ellers leg, film og hygge med kage og frugt.

•    Kl: 17-17.30: Fællesafslutning inden aftensmaden.

•    Kl. 17.30: Aftensmad og farvel og tak for i dag – aftensmaden består af en sandwich, som man kan vælge at tage med eller spise på efterskolen.

Lagt på 20. januar 2020

Solsikkesnor til personer med usynligt handicap

Det kan være hektisk for alle at skulle gennem lufthavnen, men har man et usynligt handicap eller en skjult diagnose kan udfordringen være ekstra stor. Københavns Lufthavn indfører derfor ”solsikkesnoren", der er en ekstra hjælp til mennesker med et usynligt handicap, fx hørenedsættelse.

Snoren sikrer, at medarbejderne genkender, at du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, uden at du behøver fortælle om det eller forklare dig. Solsikkesnoren benyttes allerede i flere andre internationale lufthavne og i England er den også udbredt til stormagasiner og større togstationer.

Snoren giver tid, hensyn og tålmodighed

Solsikkesnoren fortæller medarbejderne, at du kan have behov for mere tid, tålmodighed eller hensyn på turen gennem lufthavnen. Snoren kan bæres gennem hele turen i lufthavnen eller blot, når man skal gennem f.eks. sikkerhedskontrollen, hvis det er den del af turen, der stresser mest. Lufthavnen udleverer Solsikkesnoren fra Informationen i Terminal 3 og den ligger også klar til udlevering i de fleste check in skranker. Beder du om Solsikkesnoren, udleveres den uden spørgsmål.

Bærer du Solsikkesnoren får du adgang til et særligt spor i Sikkerhedskontrollen

I sikkerhedskontrollen skal alle scanne deres boarding kort for at komme ind. Hvis du bærer solsikkesnoren og henvender dig til medarbejderen i sikkerhedskontrollen, bliver du tilbudt at komme i et særligt spor for personer med reduceret mobilitet. Sporet er for alle, der af synlige eller usynlige årsager har sværere end andre ved at komme gennem lufthavnen og sikkerhedskontrollen. Man kommer ikke nødvendigvis hurtigere igennem kontrollen her; det afhænger af tidspunktet på dagen. Medarbejderne her ved, at de kunder de møder har forskellige forudsætninger eller særlige behov. Det giver mindre stress og pres – også fra de andre rejsende.

Hvis du bærer solsikkesnoren, men ikke ønsker at komme ind i det særlige spor, scanner du blot dit boardingkort uden at rette henvendelse til medarbejderne.

Lagt på 15. januar 2020

Socialpolitisk Redegørelse: Unge med handicap er bagud i uddannelse

Social- og Indenrigsministeriet har fremlagt Socialpolitisk Redegørelse 2019. For første gang er børn med handicap medtaget. Redegørelsen viser, at unge med handicap har svært ved at få en uddannelse eller komme i job.

Tal fra rapporten:

• Hver femte ung med handicap er ikke i gang med eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 19-20-årig. Det gælder kun for 1 ud af 20 af alle unge i samme alder.
• 82 pct. af alle 19-20-årige er i enten uddannelse eller job. Det gælder for kun 40 pct. af de jævnaldrende med handicap.
• Unge med handicap sidder fast på kontanthjælp. 30 procent af de 19-20-årige med handicap er på kontanthjælp, hvorimod tallet for alle unge er seks procent.

”Mange børn og unge med handicap vil være bagud på point hele livet, når vi forsømmer at give dem en uddannelse. De vil gerne lære, være del af fællesskabet og kunne forsørge sig selv. Uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, så det også passer til unge med brug for mere tid og støtte på uddannelsen”, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH).  

Se den socialpolitiske redegørelse her.

Unge med høretab

Børn og unge med hørenedsættelse er ikke omfattet af redegørelsen, men også her er der brug for forandringer. I en undersøgelse blandt studerende med usynlige handicap, herunder hørenedsættelse, oplyser næsten alle, at de har problemer med studiet pga. af deres handicap. 65 % overvejer at stoppe eller er stoppet pga. handicappet. Blandt de adspurgte med hørenedsættelse nævnes, at underviserne ofte ikke bruger mikrofon eller teleslynge.

Læs mere her.

Lagt på 9. januar 2020

Private klinikker skal forkorte ventetid

En ny aftale mellem den private høreapparatkæde Auditiva og Region Sjælland skal være med til at afhjælpe de lange ventetider på høreapparatbehandling i regionen. Auditiva, der har vundet aftalen efter et udbud, skal i 2020 hørepparatbehandle 600 borgere med ukompliceret høretab. Behandlingen sker på offentlige vilkår, dvs. helt gratis for borgeren. Auditiva har klinikker i Greve, Holbæk, Ringsted og Roskilde.

- Jeg er glad for, at 600 flere borgere kan tilbydes høreapparatbehandling. Men vi er ikke i mål, og det er derfor, at vi i budgettet for 2020 har afsat 10 millioner kroner yderligere for at kunne hjælpe endnu flere af vores borgere, siger Annemarie Knigge, formand for Udvalget for Sygehusene behandlingstilbud i Region Sjælland.

Aftalen er et supplement til høreklinikkerne på sygehusene i Køge, Slagelse og Nykøbing Falster samt til regionens puljeaftale med private ørelæger.

Høreforeningen glæder sig også over aftalen, men er bekymret for borgere med kompliceret høretab:

- Det er et skridt i den rigtige retning, at regionen nu handler og har fået lavet en aftale med Auditiva. Borgere i Region Sjælland får hermed et gratis alternativ til de lange ventetider på sygehusene, som supplement til den puljeordning med de praktiserende ørelæger, der også dækker noget af behovet. Men tilbage står stadig at løse udfordringen for de borgere, der har et kompliceret høretab og kun må behandles på sygehusene. Dem der er hårdest ramt skal vente længst. Det er slet ikke rimeligt, og derfor håber jeg, at regionen snart kommer ud over stepperne og får gjort noget ved problemerne på de audiologiske afdelinger,” siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Region Sjælland har landets længste ventetider med henholdsvis 76 uger i Nykøbing Falster, 77 uger i Køge og 120 uger i Slagelse.

Lagt på 17. december 2019

Ny pjece viser vej

Sundhedsstyrelsen har udsendt pjecen 'Høreapparat til voksne', der giver et overblik over vejene at gå og de rettigheder, der er ved henholdsvis privat og offentlig behandling. Pjecen er en afløser for "Hvis du skal have høreapparat".

Høreforeningen har været i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om den nye pjece, hvor vi har ønsket mere fokus på forberedelsen til undersøgelse og på muligheden for at få hjælp på kommunikationscentrene.

Se pjecen her.

Lagt på 14. november 2019

Høreforeningen til Region Nordjylland: Drop besparelser på høreområdet

Region Nordjylland vil i deres budget for 2020 spare 4 millioner på høreapparater. Besparelsen gemmer sig under området "Patienter i eget hjem", hvor man vil spare 5 millioner kr. fordelt med 1 million kr. på ilt til hjemmepatienter og 4 millioner kr. på udlevering, service og tilbehør til høreapparater.

Høreforeningen er i øjeblikket i gang at få svar på, hvordan det kan hænge sammen, at man vil spare, når man samtidig har 48 ugers ventetid på høreapparatbehandling på Aalborg Universitetshospital? Høreklinikken på Aalborg Universitetshospital er den eneste klinik i regionen, der kan behandle borgere med kompliceret høretab.

P4 Nordjylland forfølger sagen

Vi er i kontakt med en række politikere og embedsfolk, og Høreforeningens landsformand er også interviewet til et indslag, der sendes på DR P4 Nordjylland i morgen, lørdag. Lyt med hvis din hørelse tillader det, sendetidspunktet kendes desværre ikke endnu.

Opråb til regionsrådet

I forsøget på at få Region Nordjylland til at droppe besparelsen sendte Høreforeningen en henvendelse til alle medlemmerne af regionsrådet med ordlyden:

Vi har netop set, at budgetudkastet for 2020 lægger op til en beskæring på 4 mio. kr. på høreområdet. Det er dybt alarmerende og noget vi indtrængende vil bede jer ændre på. Der er lige nu hele 48 ugers ventetid på at blive behandlet for høretab på Aalborg Universitetshospital. Det er voldsom lang tid og har enorme konsekvenser for de mange mennesker, der har brug for høreapparater for at kunne studere på lige fod med andre unge, varetage et arbejde og fastholde et social liv.

Folketinget har haft stor opmærksomhed  på de lange ventetider og har afsat 100 mio. kr. over 4 år for at komme regionerne i møde. Region Nordjylland får 2,5 mio. kr. årligt fra den pulje, der sammen med regionens egne midler skal sikre, at de lange ventetider bliver afskaffet en gang for alle.  

Nu lægges der op til at skære 4 mio. kr. – det hænger jo på ingen måde sammen. Der står endvidere i budgetforslaget, at udgiftsniveau er faldet, og at der er overskud på området. Hvorfor er der så 48 ugers ventetid? Hvorfor skal mennesker med høretab opleve at vente næsten et 1 år på behandling med et høreapparat med de enorme konsekvenser, det har for deres liv?

Der er korte ventetider i Hobro og Thisted, men her behandler man kun patienter med et ukompliceret høretab. Mennesker med komplicerede høretab kan hverken bruge Thisted eller Hobro og må heller ikke bruge et privat alternativ. De er derfor låst på den lange venteliste.

I budgetforslaget 2020 står:

Høreområdet har tidligere været udfordret af stigende udgifter, hvorfor der løbende efter overtagelsen af budgetansvaret fra kommunerne er blevet tilført midler til området. Udgiftsniveauet har imidlertid stabiliseret sig og er til dels faldet, hvorfor der vurderes at være budgetmidler i overskud på området.

Med venlig hilsen

Majbritt Garbul Tobberup
Landsformand, Høreforeningen

Se budgetaftalen her.

Lagt på 11. oktober 2019

10 millioner til flere høreapparatbehandlinger i Region Sjælland

Region Sjælland har netop landet sin budgetaftale for 2020, og i aftalen er der gode nyheder for høreområdet, der ellers har trange kår i regionen med landets længste ventetider på høreapparatbehandling.

I budgetaftalen afsættes 10 millioner kr. i 2020 til flere høreapparatbehandlinger og herefter 5 millioner i årene derefter. Dertil kommer de penge, som regionen modtager på finansloven, så der i alt er 13,75 millioner i 2020 og 8,75 millioner i årene derefter til en styrket indsats på området. At pengene fra finansloven kommer oveni de penge, der nu er afsat i budgetaftalen, har Høreforeningen fået bekræftet fra regionsrådsmedlem Gitte Simoni (DF).

Høreforeningens forslag med i aftale

Høreområdet er med helt i front af aftalen og i aftaleteksten nævnes muligheden for at lave en aftale med kommunikationscentrene. Den var de regionspolitikere, der deltog til Høreforeningens debat på Folkemøde Møn i slutningen af august ellers ikke bekendt med.

Til debatten på folkemødet ville Høreforeningens landsformand vide, hvad der skete med de penge, der allerede var afsat til området, blandt andet pengene fra finansloven, og hvorfor der ikke skete noget med de lange ventelister:

- I er nødt til at presse jeres embedsværk – de har fedtet rundt et halvt år. Vi ved, at tre kommunikationscentre har budt ind med at tage 3.000 patienter. Gå nu hjem og hiv jeres folk i ørerne, sagde landsformanden.

Hertil svarede Gitte Simoni (DF), den ene af de tre politikere, der deltog i debatten:

– Det er absurd, at vi har haft pengene liggende så længe. Det er ikke godt nok af administrationen ikke at prioritere området højere, sagde hun og kunne oplyse, at sygehusudvalget har bedt administrationen tale med kommunikationscentrene.

Debatten, som man kan læse om i detaljer i Høreforeningens medlemsblad, der udkommer i næste uge, sluttede med, at regionspolitikerne udtrykte et klart ønske om at gå hjem og se mere på høreområdet:

– I opnår, at når vi læser dagsordenen fremover, vil vi gå dybere ned i høreområdet, sagde Jens Ravn (V).

Høreforeningen glæder sig over, at den kontakt vi har med politikerne, og ikke mindst indsatsen på folkemødet, nu har givet flere midler og ikke mindst har ført til, at kommunikationscentrene er kommet i spil som en del af en styrket indsats.

Region Sjællands aftaletekst om høreapparatbehandling:

Kortere ventetid til høreapparatbehandling
Ventetid på høreapparater skal ned. Med budget 2019 blev der afsat i alt 7 mio. kr. til indsatser udenfor sygehusene, der skulle nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling. Derudover har Region Sjælland modtaget 3,75 mio. kr. fra Finansloven i 2019 til nedbringelse af ventetid. Der er med baggrund heri udarbejdet en samlet handlingsplan på høreapparatområdet, der skal nedbringe ventetiden i de kommende år. Prioriteringen af området i 2019 har samlet set ført til, at ca. 2.000 flere borgere får høreapparatbehandling. Parterne er enige om at afsætte et beløb på 10 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. i årene derefter til en styrket indsats, der skal sikre at flere borgere med ukomplicerede høretab kan komme hurtigere i høreapparatbehandling. Puljen disponeres i en samlet plan, der kan omfatte en udvidelse af puljeordningen i speciallægepraksis og udbud hos private, godkendte leverandører. Puljen vil også kunne målrettes et samarbejde med de tre kommunale kommunikationscentre i Slagelse, Roskilde og Næstved. Der forelægges en plan for arbejdet senest i 1. kvartal 2020. I planen fastsættes konkrete mål for den forventede effekt af indsatsen, fx i form af antal behandlinger, der forventes gennemført. Arbejdet med planen forankres i Udvalget for sygehusenes behandlingstilbud

Se hele budgetaftalen her.

Høreområdet blev diskuteret ved Høreforeningens paneldebat på Folkemøde Møn i slutningen af august. Fra Venstre: Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup, Bent Hansen, bruger og lokalformand på Lolland, regionspolitikerne: Lars Hoppe Søe (Rad.), Gitte Simoni (DF) og Jens Ravn (V). Foto: Henrik Frydkjær.

Læs mere i Høreforeningens medlemsblad, der udkommer i næste uge.

Lagt på 11. oktober 2019

Efter møde med Høreforeningen: Region Midtjylland afsætter 3 millioner mere

I mandags havde Høreforeningen foretræde for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland. Resultat: Regionen besluttede i går, tirsdag, at afsætte 3 millioner mere til høreområdet, da de indgik deres budgetforlig for 2020. De ekstra penge betyder, at 725 flere borgere kan få høreapparat i 2020.

Hospitalsudvalget havde ellers på deres møde den 9. september behandlet en analyse af høreområdet og taget stilling til, hvordan man ville udmønte midlerne fra finanslov 2019 på 5.4 millioner pr. år i 2020-2022. Udvalgets indstilling til regionsrådet indeholdt desværre ikke yderligere midler fra regionen. Det førte til en hurtig anmodning fra Høreforeningens landsformand om foretræde den 7. oktober, som blev imødekommet trods det, at vi også var der i april måned. 

I mandags kl. 14.10 var landsformand Majbritt Garbul Tobberup og hovedbestyrelsesmedlem og bestyrelsesmedlem i Aarhus Lokalafdeling Merete Birk Nielsen til foretræde for at fremlægge ønske om flere midler til høreområdet, da der forsat er alt for lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Midtjylland. Særligt på Aarhus Universitetshospital, hvor mennesker med kompliceret høretab behandles, her er der 91 ugers ventetid.

10 minutter gav 3 millioner

Der var helt nøjagtig afsat 10 minutter til foretrædet - 5 minutter til at fremlægge sin sag og 5 minutter til spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. At det korte møde gav så godt et resultat, glæder landsformanden:

- Det er dejligt, når politikerne lytter til vores sag og tager det alvorligt, når vi fortæller, hvor store konsekvenser det har for mennesker med høreproblemer, at de ikke kan blive behandlet inden for en rimelig tidshorisont. Og jeg blev meget glad, da jeg åbnede min mail her til morgen og kunne konstatere, at Hospitalsudvalget med formand Henrik Gottlieb Hansen (A) i spidsen, har bragt vores ønske med til budgetforhandlingerne og fået igennem, at der skal afsættes yderligere 3 millioner til høreområdet. Det betyder, at ca. 725 flere mennesker kan blive høreapparatbehandlet i 2020. 3 millioner løser ikke alle udfordringerne i Region Midtjylland, men er helt bestemt et skridt i den rigtig retning, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Se budgetforliget her (høreapparatbehandling er omtalt på side 5 og side 11).

Lagt på 9. oktober 2019

Ventetiden falder i Syddanmark men husk ventetiden i den anden ende

Fyns Stifttidende, TVSyd og en række andre medier, bragte i går historien om, at de lange ventetider på høreapparatbehandling i Region Syddanmark er faldet.

På Odense Universitetshospital er ventetiden faldet fra 121 uger til 30 uger siden april sidste år, og på Sygehus Lillebælt i Vejle, skal man vente 25 uger mod 123 uger sidste år. Sygehus Sønderjylland i Sønderborg har nu kun 10 ugers ventetid mod 59 uger i april 2018, og Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har nu 25 ugers ventetid mod 72 uger i april 2018.

- Det er en rigtig god historie, for det er klart, at en ventetid på to år ikke er rimelig, siger formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Poul-Erik Svendsen (S) til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

- Vi har haft omkring 7000 borgere, der ventede på at få en høreundersøgelse, og den pukkel er vi ved at få bugt med. Og vi vil gerne have, at man kan komme til undersøgelse endnu hurtigere. Vi går vi efter en ventetid på tre måneder.

I Høreforeningen er der også begejstring over, at det er lykkes regionen, at få ventetiderne så langt ned. Men det må ikke betyde, at der så bliver længere ventetid i den anden ende:

- Det er en rigtig positiv historie, at ventetiderne på undersøgelser er faldet så markant. Men der mangler det fulde billede, nemlig at ventetiden fra undersøgelsen, som du venter 25 uger på i Vejle, til du kan få udleveret og tilpasset dine høreapparater er steget og nu er på hele 15 uger i Vejle. Den længste i landet. Den samlede behandlingstid er dermed forsat alt for lang med 40 uger i alt, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Se artiklen fra Fyns Stiftstidende her.

Foto: Charlotte Dahl

Lagt på 19. september 2019

Penge til ventetidsnedbringelse med i ny aftale om regionernes økonomi

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2020, og i aftalen er inkluderet et afsnit om høreapparatbehandling. Aftalen sikrer, at der forsat kommer penge til regionerne til nedbringelse af ventetiderne på de regionale høreklinikker, som aftalt i finansloven. Derudover skal regionerne hvert halve år orientere Sundheds- og Ældreministeriet, om hvordan det går med ventelisterne.  I aftaleteksten står der (på side 16):

Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling

Med finanslovsaftalen for 2019 er der afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til regionerne til nedbringelse af ventetider til offentlig høreapparatbehandling. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at midlerne anvendes til det angivne formål, og at Danske Regioner sender en status på ventelisterne halvårligt til Sundheds- og Ældreministeriet.

Se hele aftalen her.

Lagt på 9. september 2019

Lov om styrket indsats på høreapparatområdet vedtaget

Folketinget har i dag vedtaget L194 - loven om en styrket indsats på høreområdet. L194, der blev vedtaget med 91 stemmer for og 13 imod, er resultatet af det høreudspil, som regeringen kom med sidste efterår.

Med loven vedtages en række ændringer, der skal bidrage til en mere effektiv og uvildig høreapparatbehandling af høj kvalitet. Der indføres nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i offentligt og privat regi. Der indføres krav om brug af en faglig vejledning i forbindelse med visitationen til høreapparatbehandling. Der skal desuden udarbejdes en national informationspjece, som ørelægerne forpligtes til at udlevere til patienter med ukomplicerede høretab i forbindelse med, at de informerer patienten om resultatet af høreprøven og behandlingsmulighederne.

Godkendte, private audiologiske klinikker forpligtes til at sikre, at patienterne bedre og tydeligere informeres om, hvorvidt klinikken tilbyder et høreapparat, som kan erhverves inden for den økonomiske ramme af det offentlige tilskud. Både offentlige og private leverandører af høreapparatbehandling skal indsamle og indberette data vedrørende kvalitet, tilfredshed og effekt af behandlingen.

Sidst men ikke mindst indeholder den nye lov strammere regler for læger, der er tilknyttet høreapparatbutikker.

Stadig ingen behandlingsgaranti

Høreforeningen mener, at den nye lov rummer mange positive elementer, men at det er højst utilfredsstillende, at den ikke også indeholder en behandlingsgaranti:

- Vi er meget skuffede over, at mennesker med hørenedsættelse fortsat bliver diskriminerede og holdt uden for et sundhedstilbud, som gælder for stort set alle andre sygdomme og lidelser, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

Landsformanden ser dog frem til at påvirke beslutninger i forbindelse med udmøntningen af loven, der træder i kraft den 1. juli 2019.

Se den nye lov her.

Foto: Christoffer Regild

Lagt på 25. april 2019

Nordisk Film Biografer har besluttet at tekste alle danske film ved alle forestillinger

Biografkæden Nordisk Film har valgt, at de fremover vil have undertekster på samtlige forestillinger, når de viser en dansk film. Beslutningen gælder for alle deres 23 biografer over hele landet. Nordisk Film Biografer har ad flere omgange testet publikums reaktioner på undertekster, blandt andet sidste år i samarbejde med Høreforeningen.  De forskellige test har givet så gode resultater, at de nu har besluttet at sætte tekster på permanent.

Høreforeningen hilser beslutningen mere end velkommen:

”Det glæder os rigtig meget, at alle biograferne i Nordisk Film-kæden har besluttet at køre med fuld tekstning på deres danske film til voksne. Vi vil gerne rose Nordisk Film Biografer for at tage dette kæmpe skridt, der får betydning for rigtig mange mennesker med hørenedsættelse. Det er noget, vi har kæmpet for i Høreforeningen i flere år, og vi håber selvfølgelig, at det vil få endnu flere biografer til at følge efter”, siger Høreforeningens næstformand Leon Carlsen.

Nordisk Film Biografer har ikke valgt at skrive ved billetbestillingen på deres hjemmeside, at filmen er med tekster, da det er noget, man som udgangspunkt kan regne med.

Gælder kun film til voksne

Selvom Nordisk Film Biografers beslutning er et kæmpe fremskridt, er der dog enkelte begrænsninger. Foreløbig gælder ordningen kun de danske film, der henvender sig til voksne. Børnefilm, som fx Skammerens datter, vil derfor ikke være tekstede.

Høreforeningen vil fortsætte dialogen med Nordisk Film Biografer om dette, da der også ved børnefilm er behov for tekster, fx til forældre eller bedsteforældre med hørenedsættelse, der tager i biografen med deres børn eller børnebørn. Derudover kan børnene jo også selv have hørenedsættelse.

Den anden begrænsning er, at producenten på en film kan bede om, at ikke alle forestillinger vises med tekster. Det kommer blandt andet til at ske ved komedien Selvhenter, der har premiere den 7. marts. I disse tilfælde vælger Nordisk Film Biografer at rette sig efter producentens ønske, men ellers tekster de alt, hvad de kan. Så hvis man vil være helt sikker på, om en film er tekstet, skal man rette henvendelse til biografen.

Du kan se en oversigt over Nordisk Film-kædens biografer på Nordisk Film Biografers hjemmeside.

Lagt på 5. marts 2019

Finanslovspenge rykker for lidt ved ventetiderne

I Region Midtjylland står der i øjeblikket 7.500 mennesker på venteliste til høreapparatbehandling. Med den pose penge Region Midtjylland forventer at få fra finanslovsaftalen, regner regionen med at kunne udvide kapaciteten med 1280 behandlinger årligt. Det vil altså sige, at det kommer til at tage knap 6 år, før man får bugt med ventetiden.

Høreforeningen ærgrer sig over, at regionen ikke selv har afsat nogle midler til området for lang tid siden.
- Vi vil gerne se, at Region Midtjylland tager ordentlig livtag med den her problemstilling, siger sekretariatsleder i Høreforeningen, Tine Lyngholm, til TV2 ØSTJYLLAND

- Det er simpelthen ikke rimeligt, at man i øjeblikket skal vente et år og 9 måneder, hvis man skal behandles i Aarhus, og det skal man, hvis man har et kompliceret høretab. Det er for længe at bede folk hutle sig gennem sit liv - det er simpelthen ikke i orden, siger hun.

Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, mener selv, at det er fuldstændig uacceptabelt, at regionen er oppe over 1 års ventetid. Men ifølge ham har regionen ikke 'lige nogle frie midler på budgettet' til høreapparatbehandling i øjeblikket. Region Midtjylland tager i dag mandag høreapparatbehandling op på et møde i hospitalsudvalget.

Læs artikel på TV2 Østjyllands hjemmeside.

Se TV-indslag fra TV2 Østjylland bragt i deres 19.30-nyhedsudsendelse søndag den 3. februar 2019 (bemærk, at indslaget desværre ikke er tekstet).

Lagt på 4. februar 2019

Kom nu med den behandlingsgaranti

Med regeringens høreudspil fik vi i efteråret taget det første skridt mod forbedringer på høreområdet.  Positive takter som øget åbenhed og information, højere kvalitet i behandlingen, indsamling af data samt fremadrettet regulering af ørelægernes dobbeltrolle tager livtag med nogle af de store udfordringer på området. Det nye forslag til den kommende ændring af sundhedsloven skal gøre det muligt at gennemføre forslagene i høreudspillet, men forslaget tager ikke højde for den største udfordring: At der endnu ikke er en behandlingsgaranti på høreområdet.

Høreforeningen mener, at det er diskrimination af en handicapgruppe, at der som et af de eneste sundhedsområder ikke er behandlingsgaranti på høreapparatbehandling. Den manglende behandlingsgaranti rammer særligt gruppen af personer med komplicerede høretab, der ikke har mulighed for at bruge det private alternativ, fordi de ifølge de lægefaglige retningslinjer skal behandles i det offentlige.  

Der er altså ikke noget frit valg for denne patientgruppe. Og ingen ret til behandling inden for 30 dage. Konsekvensen er, at denne patientgruppe er underlagt meget lange ventetider på sygehusbehandling med de alvorlige konsekvenser, det har på deres beskæftigelse, studiemuligheder, sociale liv mm. Det er ikke i orden.

Høreforeningen er derfor stærkt utilfreds med, at det nye forslag til ændringen af sundhedsloven ikke indbefatter en behandlingsgaranti. Det er ikke hver dag der bliver pillet ved sundhedsloven, men nu hvor der er en ændring på vej af sundhedsloven, har vi chancen. Så lad os nu tænke langsigtet og få den behandlingsgaranti med, så høreområdet kan blive sidestillet med de øvrige sundhedsområder.

Institut for Menneskerettigheder har set på området og vurderer, at den manglende behandlingsgaranti for særligt patienter med komplicerede høretab giver klare betænkeligheder i forhold til Handicapkonventionens bestemmelser.

Klare kvalitetskrav til gratis høreapparater

I forslaget til ændring af sundhedsloven stilles der krav om ensartet og høj kvalitet i både den offentlige og private behandling. Og brugerne skal have sikkerhed for, at det er muligt at få høreapparatbehandling uden egenbetaling uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.

Høreforeningen mener, at det er helt afgørende, at de nye kvalitetskrav til gratis høreapparater som minimum baserer sig på kravsspecifikationerne i det sortiment, som findes inden for det offentlige. Det er vigtigt, at den gratis høreapparatsbehandling i det private også bliver underlagt krav om at kunne tilbyde forskellige høreapparater i en kvalitet, der understøtter patientens høretab og behov.

Hvis flere skal føle sig trygge ved at vælge privat behandling er det afgørende, at man aktivt tilbyder og anbefaler muligheder for gratis behandling med god kvalitet.

Udskiftning bør ske efter behov

Forslaget af ændringen af sundhedsloven lægger også op til, at der skal indføres en 4 års-frist for udskiftning af høreapparat udleveret i offentlig regi, med mindre der er indtruffet markant helbredsmæssig forværring af hørelsen mm. Disse nye krav er hentet fra de krav, der gælder i dag i forhold til, hvornår man kan få et nyt tilskud til køb af høreapparat hos de private leverandører.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne 4 års-regel er begrundet i, at garantiperioden på høreapparater er 4 år og at den kun gælder mennesker med ukompliceret høretab, der behandles i det private. Selvom det skal bemærkes, at regionerne i stor udstrækning arbejder med en 4-års regel i dag, mener Høreforeningen ikke at det er rimeligt. Derfor bør en sådan regel ikke indskrives i loven i forhold til det offentlige, hvor også mennesker med komplicerede høretab bliver behandlet. Det er ikke kun medicinske/helbredsmæssige forværringer af hørelsen, der kan være årsag til, at der er behov for tidligere fornyelse. Udover den medicinske kompleksitet er der mange andre forhold, der kan spille ind i forhold til et hørehandicap, herunder den kommunikative kompleksitet. Det kan ligeledes være svært at definere, hvad der er en ’markant helbredsmæssig forværring af hørelsen’.

Derfor bør det altafgørende kriterie være det lægefaglige skøn i forhold til, om der er behov for et nyt høreapparat, og ikke en 4-års regel.

Høreforeningen har i dag indsendt sit høringssvar til "Udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet)". Her kommer vi også med kommentarer til indberetning af data, åbenhed og information i den private høreapparatbehandling, ørelægernes dobbeltrolle mv.

Se Høreforeningens høringssvar her.

Høreforeningen bakkes op af Institut for Menneskerettigheder, der har indsendt dette høringssvar, hvor der også lægges vægt på behovet for en behandlingsgaranti.

Danske Handicaporganisationer har ligeledes indsendt et høringssvar, der også bakker fuldt op om Høreforeningens kommentarer til forslaget.

Lagt på 14. januar 2018

600.000 danskere lider af tinnitus

Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 600.000 danskere lider af tinnitus. Andelen af danskere med tinnitus er dermed steget med 25 procent siden 2010. I 2010 rapporterede 10,1 pct. af danskerne, at de led af tinnitus. I 2017 er tallet steget til 12,7 pct.

Høreforeningens landsformand, Majbritt Garbul Tobberup, kalder det dybt bekymrende, at antallet af danskere med tinnitus stiger igen. Og det er ekstra bekymrende, at også mange unge oplever at få tinnitus:

”Det her kalder i den grad på, at der er behov for massiv oplysning om at undgå støjskader. Danskerne skal vide, hvad der er gode lyttevaner. Og især de unge skal vide, hvor højt de bør lytte til musik og i hvor lang tid. Det er i den grad alarmerende, at 6,1 pct. af alle unge mænd og 4,4 pct. af unge kvinder mellem 16-24 år lider af tinnitus. De unge ved en hel masse om sikker sex, alkohol, rygning, kost og motion – men de får intet at vide om, hvornår støj skader. Det skal vi have gjort noget ved.”

Derfor sætter Høreforeningen og Høreforeningens Ungdomsudvalg fokus på støj og de gode musikvaner på Ungdommens Folkemøde den 6. – 8. september 2018.

Hvordan opstår tinnitus

Kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Også fx musik-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 20-40 % af tinnitus-problemer optræder i forbindelse med støjskader.

Tinnitus kan også udløses af en emotionel traumatisk hændelse eller som følge af pres og overbelastning. Hvis du har tinnitus, har du måske oplevet, at din tinnitus kan høres mest, når du er presset. Stress kan nemlig forværre og måske endda udløse tinnitus, hvilket igen kan give mere stress.

Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse. Her kan et høreapparat hjælpe både i forhold til selve høretabet, men også på tinnitussen. Når høresystemet stimuleres med lyd udefra, vil mange opleve, at tinnituslyden dæmpes. Der er derfor god grund til at få tjekket hørelsen, hvis man har tinnitus.

Den Nationale Sundhedsprofil er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen og blev offentliggjort den 6. marts 2018. Se undersøgelsen her. 

Se også tema på dr.dk om tinnitus:

Hvordan lyder tinnitus?

Hyletonen i Adams hoved

Lagt på 8. marts 2018

Udbetaling af engangsbeløb ved opstået døvhed

Nogle pensionsselskaber mv. forsikrer mod opstået døvhed som en del af deres dækning af kritiske sygdomme, og Høreforeningen har kendskab til flere medlemmer, der har fået udbetalt et engangsbeløb.

Der behøver ikke at være tale om 100% døvhed, men det er forskelligt fra selskab til selskab, hvad kriterierne er, og hvordan de fortolkes i forhold til den enkelte sag. 

En forsikring ved kritisk sygdom er typisk oprettet via din arbejdsplads, din fagforening, din fagforening, dit pensionsselskab, dit pengeinstitut eller via Sygeforsikringen danmark.

Høreforeningen har været i kontakt med Forsikring & Pension, der er brancheorganisationen for forsikring- og pensionsselskaberne i Danmark. De anbefaler, at man går ind og ser på sit selskabs forsikringsbetingelser, og kontakter sit selskab, hvis man tænker, at man hører inden for betingelserne. Når man kontakter sit selskab er det godt at få alt på skrift, og at man beder om at komme i kontakt med den klageansvarlige.

Lagt på 12. december 2017

Hunde finder høreapparater

Jørn Poulsen og hustru var på cykeltur ved Ikast, hvor de bor. Hustruen har Cochlear Implant og var så uheldig at vælte på cyklen ned i et stort buskads.
CI-apparatet var som forsvundet fra jordens overflade. Ægteparret blev gjort opmærksom på Danmarks Civile Hundeførerforening, de fik kontakt, og allerede efter fem minutter havde hunden fundet apparatet.
”Det er helt fantastisk, hvad hund og fører kan. Hunden behøver ikke en gang snuse til noget, personen har – den søger blot på en fremmed fært”, fortæller en glad Jørn Poulsen.

Og denne historie er ikke en enlig svale.
”Vi hjælper ret mange med at finde forsvundne høreapparater. Lige før var der faktisk en til, der ringede om det. Og vi finder 9 ud af 10 høreapparater igen”, fortæller Johnny Sarka, der er leder af eftersøgningskorpset.

Fra Køge yder foreningen en landsdækkende service for borgere, der fx har mistet et høreapparat eller andre værdifulde ting.
”Det er træning for hunden, og folk bliver overlykkelige. Så skal de ikke vente på at få et nyt apparat, og de får det tilbage, som passer dem”, fortæller lederen.

Ofte har folk selv betalt mange penge for apparatet og slipper dermed for en forsikringssag.

Få en hund ud

DCH har alle sine medlemmer registreret i en computer. Via denne computer finder DCH den hundefører, der bor tættest på dig. Hundeførerne er godkendte og trænede til opgaven.

”Den eneste udgift man får, er statens kilometertakst. Oftest kan vi finde en hundefører mindre end 20 kilometer væk”, fortæller Johnny Sarka.

Vil du have hjælp fra eftersøgningskorpset i Danmarks Civile Hundeførerforeningen, kan du ringe på 7110 4069 eller sende en mail til find4you@dch-danmark.dk

Se også hjemmesiden dch-danmark.dk

Lagt på 17. november 2016