Kender du DRs teksttv?
Hjælp DR med at øge kendskabet til teksttv.
DR søger deltagere til en spørgeskema-undersøgelse om teksttv.
Undersøgelsen er en del af et projekt, der skal sikre, at alle får mest muligt ud af at se tv. Fx at hørehæmmede/døve seere ved, at der er valgfrie undertekster til de fleste danske programmer og at blinde har mulighed for at høre danske film med synstolkning.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at finde ud af, hvor stort kendskabet er til valgfrie tekster til danske programmer (fx via teksttv s. 399).
Deltag i undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet
Undersøgelsen tager ca. 5 min at udfylde, er anonym og ingen af de
oplysninger, du giver, kan føres tilbage til dig.
DR har brug for at så mange forskellige personer, som muligt svarer på spørgeskemaet, så selvom du ikke bruger valgfrie undertekster, vil de meget gerne have dit svar med.
Undersøgelsen lukker den 5 juli 2010.
Kender du andre der kan hjælpe?
Hvis du kender andre, der vil være interesseret i at svare på spørgeskemaet (familie, venner, kolleger eller lignende - normalthørende, hørehæmmede eller døve), er du mere end velkommen til at videresende linket - Jo flere svar, jo bedre!
Lagt på den 24. juni 2010
