Mine oplevelser som ny bruger af høreapparater
Op til Privat forhandler
December 2006
Da jeg er en aktiv pensionist havde jeg det svært med at skulle igennem den offentlige ventetid og det lød forjættende med den hurtige leveringstid hos et privat hørefirma.
Jeg gik til min ørelæge, fik en henvisning og henvendte mig til den lokale Høreklinik xxxx. Her fik jeg tid efter en uge, jeg viste intet om modeller eller teknik, så jeg lyttede til de råd jeg fik.
Jeg har et meget aktivt liv og arbejder et par gange om året står jeg i en forretning, hvor jeg skal kunne høre kunderne, så det er vigtigt for mig at kunne høre.
Herefter fik jeg anbefalet en Oticon model Delta 4000 Micro Mould, det skulle være det optimale for mig. Glad var jeg, men så fik jeg at vide at de kostede kr. 4.000,- pr øre for det offentlige tilskud var kun på kr. 5.528 i 2006.
Det kom bag på mig da jeg intet viste om teknikken i apparaterne, selvfølgelig vil man altid havde det bedste når man har et handicap. I de næste 2 måneder skulle jeg vænne mig til alle de nye lyde og opdage verden omkring mig igen, det var herligt.
Herefter betalte jeg med glæde for mit ”nye”liv.
April 2007
Klinikken gjorde opmærksom på at høreapparaterne var mine og at jeg ikke kunne få nogle nye før om 4 år. En lidelsesfælle fortalte mig at det var en god ide af forsikre dem hvis uheldet var ude. Det var det, 14 måneder efter, jeg var heldig at få det erstattet af forsikringen, ellers havde jeg måtte vente til januar 2010. Det havde høre klinikken ikke fortalt mig da jeg fik dem, først da jeg kom og ville have et nyt.
Juni 2011
Pludselig var det galt med hørelse igen, det venstre høreapparat virkede ikke. Min egen ørelæge havde ferie så jeg henvendte mig til en anden. Her fik jeg en ny høreprøve som viste at jeg hørte lidt dårligere. Da jeg ikke denne gang havde råd til at betale for den samme standard, jeg havde vænnet mig til spurgte jeg om ventetiden på Gentofte. Herefter fortalte han mig at han havde en aftale med en privat ørelæge i Ballerup, på henvisningen han sendte til Gentofte skrev han at den skulle sendes dertil.
Efter 4 ugers ventetid blev jeg ringet op og fik en tid. Der blev igen taget forskellige prøver så jeg kunne få det bedste til mit behov.
Den 10. august fik jeg mine nye apparater som var, Oticon model Agil, Jeg blev spurgt om jeg havde kløe i mine ører og blev tjekket. Det viste sig, da jeg før havde haft hørepropper på de gamle apparater så der kom ikke luft til øregangen, derfor var der komme lidt eksem. De nye er med en lille tip så der nu er luft.
Jeg blev også spurgt om jeg brugte mobil, for så kunne jeg få en Streamer, så lyden gik direkte ind i øret.
Den 13. oktober skulle jeg til kontrol og fortælle om jeg var tilfreds med apparater og Streamer, hertil kunne jeg kun sige at lyden, mine øre og livet omkring mig var helt på toppen. For alt dette, prøver, apparater, service, justering betalte jeg intet. Batterier og filter skal jeg selv bestille, men dette er også gratis, kommunen har betalt.
Desværre er aviser og TV fyldt med omtale af gratis høreapparater, det er ikke rigtigt, hvis du har behov for et der koster mere end det kommunale tilskud, skal du betale differencen. Er du medlem af ”Danmark” gives der et lille tilskud.
Så vær opmærksom på hvor / hvem du henvender dig til og stil spørgsmål til
leverandøren.
Mvh. Lise-Lotte Kiær
Kære høreapparatbruger.
Du er langt fra ene om de omtalte erfaringer og frustrationer.
Jeg synes du skal gå ind på hjemmesiden her og lægge dine erfaringer ind på den afdeling, hvor Høreforeningen efterlyser erfaringer.
Men her på debatsiden er du bestemt også velkommen, selvom Høreforeningen ikke besøger denne side.
Det er sandt, at mange private udbydere i høj grad går efter vore penge og efter erfaringer vi gør ikke levere noget der er tilstrækkeligt.
Det kan bestemt også være svært at få noget man er tilfreds med gennem det offentlige. Det er min erfaring, men p. g. a. et kompliceret høretab, tør jeg ikke eksperimentere med en privat udbyder. Statistikken siger ellers, at de leverer de fleste høreapparater til Det danske folk.
Det du beskriver er på ingen måder overraskende eller tegn på at du er blevet behandlet anderledes end andre.
Venlig hilsen
Ole
